Breaking down old ideas

[Caroline Abbey]

When something is missing in your life
... It usually turns out to be someone

Tiden trissede af sted i sit sædvanlige tempo, imens Caroline gjorde nøjagtig det samme, bare hurtigere. Hun havde ikke engang forsøgt at dæmpe sin egen delvise panik over at have en time – hverken mere eller mindre – til at forsøge at finde ud af præcis hvilken side hun skulle vise sig fra og opnå at kunne det. Efter et hurtigt bad og en lige så hurtig beslutning om en af verdens hurtigste frisurer, med blot et par hårnåle til at holde de forreste lokker samlet bagude, blev jagtsæsonen på den helt rigtige kjole i skabet skudt i gang. Bøjler blev rykket rundt, stof hevet i og alskens situationer vendt i hovedet, før hun endelig stod på soveværelsesgulvet og hev lynlåsen op på en kort, rød kjole.

Hun vidste, at lige nøjagtig denne sad aldeles glimrende på hende, uden at være en af de ellers også glimrende modeller, der bar lidt for tydelige præg af, at hun var på vej ud i byen for at svinge med både hofter og spiritusflasker. I denne her så hun ganske enkelt pæn ud. Hun lignede en nydelig, succesfuld ung dame, med en aldeles glimrende krop. Den noget konservative øverste del blev udmærket opvejet at hvor tilpas meget af hendes ben man kunne se og hun kiggede en enkelt gang tilfredst på sit eget spejlbillede, før hun tog sit bedste sæt strømpebukser ud af skuffen og trak dem på. Da hun dumpede ned på sengen, med et par lige så grundigt udvalgte sorte sko i hænderne, fangede hun igen sig selv med blikket og smilede lidt, mest for at tjekke hvor overbevisende hun kunne gøre det. Der var ingen tvivl, uanset hvor kritiske øjne hun forsøgte at se med. Hun så godt ud. Måske kunne hun endda spille rollen som selvsikker ung pige på date lige så overbevisende som hun klarede selvsamme unge pige på sit arbejde. I det samme øjeblik hun tillod sig selv at tænke tanken, forsvandt smilet fra hendes læber og hun fangede den nederste af dem og tyggede på lidt på den. Hendes hænder fik lidt mekanisk lirket skoene på, før hun rejste sig igen og gik ud på badeværelset for at lægge sidste hånd på værket.

Halskæden blev stukket ned og skjult i kjolen, men var evigt tilstedeværende, altid med hende, som en af de tåbelige lykke-amuletter hun ellers aldrig havde troet på. Hun fik hurtigt et lag simpelt make-up på. Pudder, mascara, læbepomade. Alle tre røg efterfølgende ned i den sorte håndtaske sammen med de resterende nødvendigheder. Alting til nødstilfælde, tryllestaven, som kun lige kunne være der med nød og næppe. Hun standsede op og tog en dyb indånding, kiggede en enkelt gang over på køkkenuret og udstødte en lavmælt, panikslagen lyd. I sit hoved gennemgik hun alting, før hun smuttede tilbage på soveværelset og rodede efer en af sine pæne arbejdsjakker, uden reelt at få tænkt over det. ”Jeg hader overraskelser, jeg hader overraskelser, jeg hader overraskelser,” messede hun lavmælt for sig selv, inden hendes fingre lukkede sig om det rigtige stof og hun fik hevet den ud. Atter engang trak hun vejret dybt ned i lungerne. Hun åbnede tasken igen, forsikrede sig selv om, at der ikke manglede noget, og lukkede den, før hun svang den op på skulderen og foldede jakken over armen. Hun tog et sidste kig på sit eget spejlbillede og stod netop og rettede sit hår lidt til, da den distinkte lyd af en banken på hendes dør hørtes. I et sekund spærrede hun de brune øjne lidt op, men så mindede hun for hundrede og syttende gang sig selv om, at det bare var en date. En helt almindelig date, ligesom alle de andre. Hun gjorde intet nummer ud af at sige noget, men forlod blot soveværelset, lukkede døren efter sig og gik direkte imod den, der førte ud til gangen. Uden at give sig tid til at gå i panik igen, tog hun fat i dørhåndtaget, plastrede et temmelig nervøst smil på sine egne læber og åbnede.

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here

[Eric Wolfe]

My heart's beginning to...
...slightly overrule my head.

Eric tog sig selv i at skæve svagt nervøst efter Mary som han igen trådte ind af døren til "Den Utætte Kedel" og hjemmevant satte kursen mod baggården. Der var dog intet glimt af hende og han nikkede venligt til en aldrende heks der så tydeligt undrende på hans uniformerede skikkelse, for så dog at gengælde smilet og afsløre et par manglende tænder. Da først baggården var nået trak han sin tryllestav frem fra inderlommen og kort efter lå Diagonalstræde åben foran ham. Han puttede tryllestaven tilbage i sikkerhed i lommen og begav sig med lange, målrettede skridt i retning af "Det Magiske Menageri" og begav sig op ad trappen til lejlighederne over det.

Kort efter stod han for anden gang den dag foran Carolines lukkede dør med ikke så få sommerfugle i maven af både nervøsitet og forventning, dog alligevel på en noget anden måde, end tidligere. Han lukkede øjnene et kort øjeblik og tog en dyb indånding, før han åbnede dem igen, tog sin hat af og stak den under den ene arm og så bankede på døren med den frie hånd. Han gik naturligt et halvt skridt tilbage og rankede sig da først hånden var faldet igen og ventede.

Der gik ikke mange sekunder før han hørte den distinkte lyd af høje hæle mod gulvet inde på den anden side og han smilede svagt for sig selv, indtil det igen blegnede lidt da døren gik op. Det trak dog hurtigt op igen som hans blik lynhurtigt vandrede op over den rødklædte skikkelse og fandt hendes blik med sit eget. Han så anerkendende på hende før han gik et halvt skridt frem igen, bøjede sig ned og med den frie hånd liggende kortvarigt på hendes overarm, plantede et flygtigt kys på hendes kind ”Du ser fantastisk ud..” han rettede sig op igen og smilede varmt, før han gik et skridt tilbage igen og slog ud mod gangen og trappen ud fra bygningen ”Skal vi? Deres karet venter, M'Lady.” drillede han diskret i et forsøg på at ignorere den svage knude i sit mellemgulv, der dog ikke var ubetinget ubehagelig og tog sig selv i igen at lade blikket vandre diskret ned over hendes røde kjole og indholdet i den.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 427 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

When something is missing in your life
... It usually turns out to be someone

Carolines både fremtvungne og nervøse smil forsvandt, som hun så på Eric ude på gangen. Et øjeblik efter trak det dog atter op i hendes mundvige og hun tog en enkelt dyb indånding, imens hun alt for tydeligt mærkede hans blik på sig. Hun genkaldte sig sit eget spejlbillede og trykkede læberne lidt sammen, før hans simple hilsen og de efterfølgende ord fik det til at skurre forventningsfuldt og spændt i hendes mave, uden at hun selv rørte reelt på sig. Hendes ene hånd forblev imod døren, imens den anden havde et løst greb om tasken. Hun smilede lidt, foregivende selvsikkerhed, og fik et enkelt ”tak,” over sine læber, før han slog ud med hånden imod gangen.

Et lavmælt, muntert fnys forlod hende og hendes ene øjenbryn røg op, uden at hun dog kommenterede det halvtamme drilleri med ord. I stedet fulgte hun efter ud på gangen, lukkede døren efter sig og vendte sig om for at låse den. Først med den simple messingnøgle, siden med tryllestaven hævet, mumlende et par lavmælte ord med vanens selvfølgelighed. Hun tog en enkelt gang i håndtaget uden at tænke over det småneurotiske i at tjekke om den nu også var låst, når hun nu lige selv havde låst den. Derpå drejede hun sig atter engang om, sikker på benene i de høje hæle, med et lille svagt smil på læberne til ham. ”Trans... Ferens?” Spurgte hun tøvende, imens hun gjorde sit yderste på at fokusere på hvordan de kom frem, i stedet for at lade sin tanker vandre til hvad de gjorde, når først de var der.

Hun var overhovedet ikke uvant med at date, men sædvanligvis var det med unge mænd fra ministeriet eller lignende. Tilfældige bekendte, lettere ligegyldige flirts. Hvis den slags gik godt, var det fint. Hvis det her gik godt... Hun forsøgte at ignorere den ubehagelige knude i maven og tog endnu en dyb indånding.

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here

[Eric Wolfe]

My heart's beginning to...
...slightly overrule my head.

Eric nikkede let en enkelt gang som respons på Carolines tak og gik så et skridt tilbage for at give hende plads til at komme ud af døren, lukke og låse den. Han smilede skævt over hendes fnys og mærkede en lille del af sin egen anspændthed fordampe alene ved det. Det burde ikke føles så underligt som det gjorde. Ikke efter deres sidste møder, og alligevel føltes det ikke som en helt triviel date. Ikke at en date nogensinde burde være triviel, men. Han stoppede sin egen tankerække før den løb løbsk og lod i stedet blikket glide ugenert ned over hendes ryg mens hun låste døren. Hele vejen ned til de høje hæle der bragte hende lidt længere op i atmosfæren og derefter op igen til hendes nakke skjult bag det mørkebrune hår. Han krummede fingrene lidt om sin hat, mens hans hjerne på egen akkord huskede han må følelsen af netop det mellem sine fingre. En erindring der var ganske frisk i hukommelsen.

Han ventede uadtil tålmodigt indtil hun vendte sig om mod ham igen og rystede så en enkelt gang på hovedet som indledende svar på hendes spørgende ord ”Nej, ikke i dag..” svarede han blot let hemmelighedsfuldt og slog i stedet igen let ud mod trappen mens han talte videre ”Men jeg lover dig vi ikke skal gå hele vejen til Bayswater. Vi skal dog lige ud på den anden side af Kedlen først.” han var lige ved at fortsætte og spørge om hendes yngre søster ikke var på arbejde, men tog sig i det og smilede i stedet opfordrende ”Damerne først..”

Han fulgte tæt efter hende ned ad trappen og ud på Diagonalstræde, velvidende at der netop der, ville være rimelig stor chance for, at de blev set sammen i opstadset tilstand, men han tog det med nogenlunde ro mens han satte hatten på hovedet igen. Han tog sig igen i en instinktiv handling da han var tæt på at vippe sin arm nærmest hende frem for at lade hende tage den og fortrød det alligevel øjeblikket efter og smilede skævt over sig selv, mens de begyndte at gå ned mod "Den Utætte Kedel".

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 418 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

When something is missing in your life
... It usually turns out to be someone

Caroline rynkede brynene antydningsvist ved Erics svar på hendes spørgsmål. Hun bed dog yderligere ord i sig og glattede panden ud, imens hun forsøgte at forhindre utilfredsheden ved flere ukendte faktorer i at vise sig alt for tydeligt i hendes ansigt. Det var ikke særlig pænt at rynke på næsen eller knibe øjnene sammen, bare fordi man ikke vidste hvad der skulle ske og selvom hendes indre og ret prominente kontrolfreak rørte på sig, lagde hun låg på og nikkede blot en enkelt gang. Hun fortrængte tanker om hvorvidt Meredith befandt sig på kedlen i øjeblikket og trak lidt på smilebåndet, som hun gik forbi ham og førte an ned af trappen.

Vel nede på gaden lige ved siden af ”det magiske menageri,” standsede hun op i et kort sekund, som fordøren gik i bag Eric. En strøtanke omkring andre end hendes lillesøster, der kunne se dem imens de gik igennem Diagonalstræde slog hende, men blev så stuvet lige så brutalt til side. For alle andre end lige familie og nære venner ville det ikke virke den mindste smule påfaldende og sandsynligheden for at støde på nogen i den kategori var trods alt forholdsvis begrænset. Hun koncentrerede sig om lyden af sine hæle imod brostenene, duften af mad i luften og den påtrængende tilstedeværelse at Eric gående lige ved siden af hende. Tavsheden faldt mærkbart, men de nåede tæt på ”den utætte kedel” før noget bare antydningsvist fornuftigt at bryde den med faldt hende ind. ”Hvornår sagde du, at du skulle være tilbage?” Hun drejede hovedet lidt imod ham med et lille smil, som de nåede murstensmuren.

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here

[Eric Wolfe]

My heart's beginning to...
...slightly overrule my head.

Eric bemærkede, men kommenterede ikke på Carolines momentært rynkede øjenbryn ved hans egen udmelding. Han havde forventet en lignende reaktion fra hende, men det fik ham ikke til at overveje at ændre planen om at tage en taxa i stedet for en af de muligheder, de med magiens hjælp havde. I stedet smilede han blot varmt endnu en gang, og lod hende gå foran sig ned ad trappen. Det var et spørgsmål og ren høflighed, men hans blik holdt sig heller ikke nu på hendes nakken som de bevægede sig ned gennem bygningen.

Vel ude på den stadig travle gade, satte han hatten på hovedet igen og skød nervøse tankerækker i baggrunden mens de begyndte at gå ned mod enden af gaden. Han stoppede som hende da de nåede den velkendte mur og greb straks ind efter sin tryllestav i lommen og trak den frem. Han nåede lige at løfte den for at slå på muren da hun talte igen og hans hånd faldt igen, mens han så på hende med et lille skævt smil ”Det sagde jeg vist ikke, gjorde jeg?” han så et øjeblik lidt ærgelig ud, før han regulært svarede på hendes spørgsmål ”Men jeg skal være tilbage før porten bliver lukket kl. 23..” hans blik blev kortvarigt undskyldende før han rømmede sig og vendte ansigtet mod muren igen. Hurtigt slog han på de rigtige sten og stak tryllestaven tilbage i inderlommen, mens stenene gled til side og åbnede passagen til Kedlens baggård.

Igen slog han ud med den ene hånd og lod Caroline gå først før han selv fulgte efter hende. Som de gik ind i selve værtshuset, lagde han kortvarigt sin ene hånd mod hendes lænd uden helt at tænke over det. Han smilede kort til heksen bag disken og rankede sig lidt igen, før han gik to skridt foran Caroline, åbnede døren ud til gaden og holdt den for hende indtil hun var forbi ham igen. Så fulgte han selv efter og lod døren falde i bag dem. Han tog det ene trin ned på fortovet og hans hånd havnede igen mod hendes lænd mens han spejdede op ad gaden ”Den burde være her lige om et øjeblik.” han så hurtigt på sit ur og fandt så hendes ansigt med blikket og smilede igen ”Hvis ikke du har gættet det, har jeg bestilt noget så u-magisk som en taxa.” han blinkede drillende et øjeblik og strøg hånden let over hendes lænd. Så lyste han op og udstødte en lille lyd, da en meget karakteristisk sort bil viste sig længere oppe ad gaden og tog farten af jo tættere den kom på dem.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 507 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

When something is missing in your life
... It usually turns out to be someone

Uden at rykke på sig som sådan foran den tilsyneladende solide mur, trak Caroline en enkelt gang på skuldrene og smilede lidt. Hun nikkede derpå, uden at se synderligt skuffet ud over det forholdsvis tidlige tidspunkt han opgav. En begrænset tidsramme var næsten altid en god ting, uanset hvor godt hun egentlig befandt sig i hans selskab. Uden egentlig at ville det, regnede hun sig hurtigt frem til nogenlunde hvor mange timer hun mente det ville give dem og konkluderede for sig selv at det var rigeligt til at gøre det de havde planlagt. Faktisk var det langt mere end rigeligt og hun rationaliserede lidt for sig selv at hun sikkert oven i købet kunne komme tidligt i seng og holde sin glimrende døgnrytme.

Et øjeblik senere var hendes tanker dog igen tilbage ved nutiden, ved det forestående og ved Eric, som hun passerede ham og ledte vejen ind i ”Den utætte kedel.” Hans hånd, der lagde sig på hendes lænd, var lige ved at få det til at gibbe i hende, men hun lukkede blot sin ene hånd lidt omkring taskens rem og tog en enkelt hurtig indånding, imens hun mindede sig selv om det usandsynlige i at støde på Meredith på vejen. Alligevel kunne hun ikke sige sig fri for at gå lidt hurtigere igennem værtshuset og ånde en kende lettet op, da de var udenfor. Hun brød sig meget lidt om ideen om at hendes yngste lillesøster skulle se hende i selskab med Eric, klædt pænt og alt for tydeligt bare en tand mere end helt almindeligt venskabelige. Som de stod der, på gaden, rynkede hun panden blot en smule og så spørgende på ham. Hun var så langt fra at tænke i muggler-transportmidler at det ikke var gået op for hende hvad han havde tænkt sig, men da han sagde det, lyste hun i et kort øjeblik op i forståelse. ”Oh.” Så rynkede hun panden lidt igen, men bed en kommentar om det upraktiske og bøvlede i mugglernes køretøjer i sig. Hun prøvede at abstrahere fra det ukendte fænomen af hans hånd uden på det røde stof midt i al offentlighed og fokuserede bevidst sit blik på den sorte taxi, som den nærmede sig. Et svagt smil spillede på hendes læber, da hun så tilbage på ham, men hun sagde ingenting. Hun blev blot stående, tavs, og mærkede efter at langt størstedelen af hendes første og værste nervøsitet var aftaget.

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here

[Eric Wolfe]

My heart's beginning to...
...slightly overrule my head.

Eric holdt blikket på Caroline med et svagt smil og et let undersøgende blik. Mest for at afsøge om der kom yderligere reaktioner på hans valg af transport og mærkede sit smil vokse bare lidt, over de svage rynker i hendes pande, men han kommenterede ikke yderligere på sagen. Det blev heller ikke nødvendigt, da den sorte bil i det samme gik helt i holdt ud for dem. Eric tog det ene skridt hen til den nærmeste passagerdør og åbnede den før han så afventende på Caroline og igen smilede varmt og opfordrende til hende.

Først da hun sad sikkert inde på sædet, lukkede han døren og gik selv rundt om bilen og satte sig ind på bagsædet ved siden af hende. Hun fik endnu et kort blik, før han lænede sig frem mod forsædet og henvendte sig til chaufføren med et venligt smil ”108 Bourne Terrace i Bayswater, tak.” den midaldrende mand bag rattet nikkede kort, satte vognen i gear og trillede så ud fra kantstenen. Eric satte sig tilbage i sædet igen, en smule på skrå af sædet, så han kunne lægge den ene arm over ryggen af sædet og se på Caroline, uden at skulle vride hele kroppen af led. Han kneb er sekund øjnene lidt tænktsomt sammen og krummede fingrene svag mod sædet, efter endnu engang at have været lige ved at følge sin første indskydelse og sno en lok af hendes brune hår om en finger.

I stedet lagde han hovedet lidt på sned og så spørgende på hende ”Så er spørgsmålet hvor godt du kender Bayswater, for jeg er egentligt ikke i tvivl om, at du kender London bedre end jeg nogensinde kommer til.” han smilede skævt igen og lod så alligevel sin hånd løfte sig og strøg fingrene gennem det nederste af hendes hår ”Vi skal på et sted der hedder "Ariana".” han gjorde en kort pause for at se om navnet ville ringe en klokke og fortsatte så ”Jeg havde grundtræning med ejerens ældre bror, så vi kom der en del en overgang.” han fandt til sin egen svage overraskelse, at han faktisk ikke var så anspændt som han selv havde troet og alene det, fik hans smil til at komme mere naturligt, mens han igen tav og blot betragtede hende, mens bilen førte dem igennem Londons hektiske midte mod deres mål.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 453 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

When something is missing in your life
... It usually turns out to be someone

Caroline hævede et enkelt øjenbryn, men steg så ind i det sorte køretøj uden andre kommentarer end et kort ”tak.” Hun havde ikke noget reelt at have at udsætte på Erics opførsel, uanset hvor meget den stod ud fra hvad hun var vandt til, men kunne alligevel ikke lade være med at smile lidt, som døren lukkede igen. Tasken forlod hendes skulder og endte i skødet på hende, imens hun fandt sig tilrette.
Hun nåede lige at fange chaufførens blik i bagspejlet, før Eric satte sig ind på sædet ved siden af hende og hun i stedet så lettere nysgerrigt på ham. På trods af sin naturlige skepsis til alt andet end magiske transportmidler, var hun i et kort øjeblik ved at spørge ham om hvordan i alverden man egentlig fik sådan en maskine til at bevæge sig uden magi. Da han meddelte en ukendt adresse til føreren af bilen, lænede hun sig i stedet bagud, imens hun mindede sig selv om, at den slags spørgsmål var lige præcis sådan noget, der ville stå ud som underligt i en mugglers øjne. Hun fugtede sine læber og drejede hovedet imod Eric, imens hendes hænder lukkede sig omkring tasken. At pille ved den fungerede som glimrende beskæftigelse, imens han talte, men ved hans ord, blev det alligevel unødvendigt at fingerere nervøst ved remmen. Hun smilede skævt og trak lidt på skuldrene. ”Noget af London,” kommenterede hun kortfattet, før hun rynkede panden lidt og rystede på hovedet ved den halvvejs spørgende tavshed efter restaurantens navn. Erics fingre i hendes hår var både mildt distraherende og behagelige, og hun fandt sig selv smilende svagt, men helt naturligt, imens hun betragtede ham. ”Jeg har ikke været på... Andre restauranter end...” Hun hævede begge øjenbryn sigende i et kort øjeblik og trak yderligere lidt på smilebåndet. ”Ikke af valg, specielt... Men...” Hun rynkede panden i et kort øjeblik, imens hun prøvede på at formulere en begrundelse omkring møntfod, der ikke ville lyde helt sær i chaufførens ører, men slog det så hen og viftede lidt med den ene hånd, før hun lod den falde til sædet ved siden af sig. ”Grundtræning,” gentog hun så hans tidligere ord, hæftende sig ved et potentielt mere langlevende samtaleemne. ”Havde i det her? Jeg aner ikke hvor flyve... Hvor man uddanner luft... Kaptajner.” Kun et svagt træk i hendes ene mundvig og et glimt i øjet antydede, at de sidste par ord var drillende, men hun slettede hurtigt et hvert spor og gik tilbage til at betragte ham nysgerrigt.

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here

[Eric Wolfe]

My heart's beginning to...
...slightly overrule my head.

Eric tog en enkelt dyb indånding efter at have lukket bildøren for Caroline og han selv gik rundt om bilen og satte sig ind ved siden af hende. Han sendte hende et hurtigt smil før han lænede sig frem mod forsædet og gav chaufføren en adresse og lænede sig så tilbage med den ene arm over ryggen på sædet og blikket opmærksomt på hendes ansigt.

Han smilede igen da hun trak på skuldrene og ikke lod til at kende deres destination. Ikke at han egentligt havde regnet med det, men man vidste aldrig. Hendes hår mellem hans fingre var blødt og behageligt, men han lod alligevel hånden falde fladt ned på ryggen af sædet ved siden af hende, da hans hjerne endnu engang fortsatte de mentale billeder han havde at kæde sammen med følelsen. Hans blik faldt kort til hendes læber før han hurtigt, lidt for hurtigt, trak det op til hendes brune øjne igen og nikkede forstående ”Selvfølgelig...” han skævede til chaufføren i bakspejlet, men den anden mand så høfligt uopmærksom ud mens de nogle sekunder holdt stille for rødt for så at dreje ud på en af hovedstadens store gennemgående veje.

Eric kastede et kort blik ud af vinduet ved siden af Caroline og mødte så hendes blik igen med et nyt smil, uden helt at vide hvad han mere skulle sige til restaurant emnet, uden netop at sige noget, der med garanti ville få chaufføren til at glemme sig høflige ignoration af dem. I stedet rakte han op med den frie hånd og rettede ubevidst lidt på sin hat netop som Caroline talte igen. Han rystede let på hovedet ”Nej, ikke her i byen, men ude i nærheden af Aylesbury. Der ligger Halton-basen. Det er derude alle nye rekrutter får deres grundlæggende træning.” han smilede og fortsatte så igen ”Men der er ikke så langt herind når vi havde fri og på en rekrut-løn var det et godt frynsegode at få lidt rabat fordi Michaels bror ejede stedet.” han rynkede brynene kort og så undersøgende på hende, mest for at lure om han skulle fortsætte eller hun helst var fri for at høre mere om det hele. Så trak et bredt, indforstået smil op i hans mundvige og et tydeligt muntert fnys forlod ham, mens han hævede øjenbrynene lidt og så drillende på hende ”Ikke på Halton, selvom vi ikke kommer videre uden den træning. Videre derfra kommer det an på hvad vi vil fortsætte med, hvis vi vil fortsatte inden for R.A.F.” han løftede hånden på ryggen af sædet og viftede gestikulerende med den et øjeblik mens han igen fortsatte ”Jeg ville arbejde med jagerflyene, så jeg røg til Marham oppe i Norfolk da jeg var færdig på Halton, til 30 ugers officerstræning og derefter begyndte vi på selve flyve-træningen.” han trak let på skuldrene og slog blikket ned et øjeblik med et lille smil ”Og der sidder jeg så stadig.”

Han tav igen, og så et par sekunder undersøgende på hende igen, før han med den ene hånd greb ind i sin inderlomme og trak sin mobiltelefon frem. Han så hurtigt undskyldende på hende, mens han lod en finger stryge ned over den følsomme skærm ”Jeg skal nok pakke den væk igen, jeg ville bare lige vise dig noget.” hans blik faldt til skærmen igen og et par sekunder efter lænede han sig frem mod hende og holdt det lille apparat frem så hun kunne se det kort der nu var på skærmen med en klar markering af et sted længere oppe i landet ”Der.. RAF Marham, et par kilometer udenfor King's Lynn.” han drejede hovedet og så med endnu et smil på hende uden at tage telefonen væk igen lige med det samme.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 729 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

When something is missing in your life
... It usually turns out to be someone

Caroline betragtede i et øjeblik Eric i tavshed, før hun greb fat omkring et enkelt begreb og fik en helt syndflod af informationer fra ham. Hun hævede begge øjebryn en smule og smilede skævt af ham. Hans entusiasme fremgik så ganske tydeligt, at det var umuligt ikke at lade sig smitte en anelse, selvom hun ikke forstod halvdelen hvad der blev sagt og desuden måtte bruge en del energi på at skubbe sin mening omkring magikere i mugglerjobs i baggrunden. Hun synes selv, at hun gjorde det ret godt, helt uden at få kritiske rynker i panden eller på næsen. Denne gang var det selvfølgelig også mere end almindelig høflighed, der holdt hende tilbage. Hendes ærlige og lidt for bastante mening omkring spild af evner ville ikke ligefrem kunne betragtes som en særlig god start på aftenen og han havde trods alt ikke spurgt omkring hendes mening. Tværtimod var det hende, der havde spurgt ham om noget og hun lyttede da også blot i tavshed til svaret, nikkende på passende tidspunkter, imens hun lod som om hun kunne huske hvad RAF betød eller hvor Aylesbury lå henne.

Da han tav, efter at have konkluderet, at han stadig sad i Norfolk, rømmede hun sig lavmælt og nikkede igen. ”Og det er du tydeligvis ganske tilfreds med,” pointerede hun, endnu engang med et drillende glimt i øjnene. Det krævede et minimum af koncentration at lave lidt sjov med hans vandfald af informationer og det var trods alt nok noget mere høfligt end at bryde ud i alle de andre tanker, der meldte sig på banen.

Hun hævede begge øjenbryn, som han tog et lille apparat op af lommen, og nikkede så en enkelt gang til de forsikrende ord, før hun slap ham med blikket for i stedet at se ned på det klare lille billede på skærmen. Først imens hun sad der, og prøvede at finde ud af hvad der var op og ned på hvad der lignede et kort, gik det op for hende hvor tæt han nu sad på hende. Den efterhånden lidt mere velkendte duft af lige netop Eric sneg sig ind på hende og gjorde hende adskillige takker mindre fokuseret, selvom hendes blik stadig var rettet imod skærmen. Hun rynkede panden lidt og modstod en nysgerrigt trang til at række ud for apparatet, før hun i stedet blot nikkede lidt igen. ”Det er tættere på end jeg troede,” bemærkede hun, som hun selv drejede hovedet imod ham med et lille smil. ”Jeg ved ikke hvorfor, men jeg regnede af en eller anden grund med, at det var i nærheden af Newcastle. Måske...” Hun rynkede panden lidt, uden at smilet helt forlod hende. ”... Måske bare fordi det var der du hørte til i mit hoved.”

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here

[Eric Wolfe]

My heart's beginning to...
...slightly overrule my head.

Eric opdagede i første omgang ikke Carolines hævede øjenbryn og let skæve smil mens han selv ivrigt fortalte og forklarede uden helt at tænke over, hvor mange oplysninger han gav hende på meget kort tid og som hun sikkert ikke ville forstå andet end halvdelen af. Først da han selv tav og hun med et glimt i de brune øjne pointerede det åbenlyse dæmrede det svagt for ham. Han slog blikket ned og skar en lille grimasse, mens han rakte op og kløede sig i nakken. Så nikkede han en enkelt gang, mens han igen løftede hovedet og mødte hendes blik ”Det er jeg...” han pillede lidt ved kanten på sin jakke og trak forlegent lidt på skuldrene ”Jeg har ikke fortrudt det valg et sekund, selvom det kan være lidt penibelt at jonglere i forhold til.. andre ting.” han så sigende på hende denne gang uden at kunne sætte direkte ord på hvilke andre ting han mente.

Nogle øjeblikke sad han blot og så på hende, før han igen brød den svage anspændthed ved at gribe ind i sin ene inderlomme og trække den lille muggler-opfindelse frem. Han lænede sig naturligt frem mod hende da han viste det lille kort på skærmen frem for med et noget mere håndgribeligt medie, at vise hende hvor han slog sine daglige folder. Han smilede igen da hun drejede hovedet og kommenterede på det samtidigt med at han igen mærkede sit blik glide ned over hendes ansigt før det vendte tilbage til hendes øjne ”Der er ikke så langt, nej. Ikke her til London i hvert fald. Lidt længere hjem, men med transferens er det jo ingenting og ind i mellem er turen i toget hyggelig.” han tav et øjeblik og trykkede med en finger på en knap øverst på telefonen, der fik skærmen til at gå i sort igen og lod på samme tid den anden hånds fingre glide igennem hendes hår igen, uden helt at tænke over det.

Det gjorde han dog så snart hun fortsatte og han lagde hurtigt hånden fladt på ryggen af sædet igen, mens han smilede skævt og et øjeblik så drillende på hende ”Der ligger faktisk en base ikke så langt for Newcastle. Jeg har overvejet den om et år eller to..” udenfor vinduet fangede han et hurtigt glimt af en af indgangene til Regent's Park da de kørte forbi ”Men ditto..” han lagde hovedet lidt på sned og så underfundigt på hende mens han fortsatte ”Selvom det nu ser ud til du befinder dig ganske glimrende i storbyen.” han løftede hånden igen og strøg denne gang langsomt håret om bag hendes øre, selvom det egentligt strengt taget slet ikke var i vejen.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 516 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

When something is missing in your life
... It usually turns out to be someone

Det trak yderligere lidt op i Carolines mundvige, som Eric slog blikket ned og skar ansigt. Hun trykkede læberne lidt sammen og betragtede ham med muntert spillende øjne, uden at sige andet eller mere, før han selv var fortsat igen. Smilet gik i sig selv, imens hun nikkede og rynkede panden en anelse, alt for bekendt med det til tider problematiske i et arbejde, der nogen gange lå på skæve tidspunkter og strakte sig ud i evigheden. Hun kommenterede dog ikke på det, men lod stilheden falde imellem dem et øjeblik, før hun bøjede hovedet let hen over telefonen.

Med blikket atter engang på Eric, smilede hun igen svagt og hævede så et enkelt øjenbryn. Ikke fordi han netop havde nævnt spektral transferens midt i en taxa, men fordi han mente, at togturen frem og tilbage var hyggelig. Hun mindedes levende både Hogwarts-ekspressen og familieferier til fjerne destinationer og kunne overhovedet ikke se det fornøjelige i lang og besværlig transporttid eller meningen i at benytte sig af den, når man havde andre og smartere muligheder. Frem for at nævne det med ord, så hun dog blot sigende på ham og smilede lidt opgivende.

Modsat Eric, registrerede hun hans fingre i hendes hår lige så snart de gled igennem det. Selvom det var lige så underligt grænseoverskridende som hans hånd på hendes lænd havde været, var det dog ikke entydigt ubehageligt og hun gjorde intet for at forhindre det. I stedet musede hun lidt videre over beliggenheden og nikkede svagt til oplysningen, med et lille glimt i øjnene. ”Man kan tage drengen ud af Newcastle,” bemærkede hun halvfærdigt, før hun smilede og så ned i et øjeblik.

Da hun løftede blikket igen, tog hun en dyb indånding og nikkede så lidt, fortsat smilende. Hun ved blev at se ind i Erics øjne, som han strøg håret om bag hendes øre, og overvejede for sig selv om det ville være fuldstændig upassende at læne sig bare et lille stykke frem. Midt i spekulationen, glemte hun alt om at hun havde haft et eller andet svar klar til hans formodning. Hun rynkede panden lidt, rømmede sig lavmælt og smilede så skævt, da det begyndte at dæmre igen. ”Ja... Jeg kan ikke forestille mig andet end at bo i Diagonalstræde lige nu.” Hun nikkede en enkelt gang igen, temmelig overflødigt, og sneg sig så til blot at række sin ene hånd frem og give hans lår et enkelt, overfladisk klem. ”Midt i hele landets centrum...”

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here

[Eric Wolfe]

My heart's beginning to...
...slightly overrule my head.

Eric rømmede sig let, et øjeblik eller to underligt selvbevidst, også mere end han brød sig om at være. Han kom igen til at smile skævt da han mødte Carolines blik og rystede så svagt opgivende på hovedet over sig selv ”Bare ignorer mig. Jeg kan blive ved i timevis hvis du først får mig startet.” han slog igen blikket ned lige længe nok til at smutte telefonen indenfor jakken igen hvor den havnede i inderlommen igen hvor den kom fra, før han mødte hendes blik igen med et lille uudgrundeligt smil. Hans hånd faldt hurtigt ned på sædet ved siden af hende igen og han krummede fingrene svagt mod stoffet.

Han smilede skævt og blottede tænderne et øjeblik, før han fnøs svagt og rystede på hovedet ”Det holder nok aldrig op med at være 'hjemme'.” han trak igen let på skuldrene og fortsatte ”På et eller andet tidspunkt ville det være rart at have sin egen base og ikke nøjes med at indlogere sig på statens.” han smilede skævt endnu en gang og så på hende med svagt hævede øjenbryn ”Men der er vel fordele og ulemper ved alt og så længe man laver det man gerne vil, så kan man lade en del andet glide.”

Hans hånd løftede sig igen fra sædet, lidt på egen akkord, men han gjorde ikke noget for at stoppe den denne gang. I stedet holdt han sit eget blik låst fast i hendes mens han strøg håret om bag hendes øre og gjorde ingen anstalter til at læne sig tilbage til sin tidligere plads igen. I stedet nikkede han langsomt en enkelt gang til hendes ord, og mens han udemærket hørte hendes ord, var hans opmærksomhed alligevel splittet mellem lysten til at mærke hendes varme læber mod sine igen, og til at være opmærksom og lytte til hvad hun sagde. Han smilede svagt og lod hånden falde igen. Denne gang landede den på hendes skulder i stedet for sædet og han lod den ligge ”Med de mål du gik efter, så var London også næsten det eneste rigtige valg.” hans blik faldt kort da hendes hånd bevægede sig og han kort efter mærkede den mod sit lår. Han smilede underfundigt igen, mens sommerfuglen i hans mellemgulv vågnede igen og tog en ivrig runde, mens han selv løftede blikket igen med et lille smil ”Midt i rent metaforisk i hvert fald. Geografisk er en anden sag.” drillede han vagt, før han lod sin frie hånd glide ned og lægge sig over hendes på sædet mellem dem og strøg fingerspidserne blidt over hendes håndryg.

Han forblev tavs og så blot på hende nogle øjeblikke endnu, før han endelig tog sig selv i nakken, lod chauffør være chauffør og lænede sig det sidste lille stykke frem mod hende og prøvende lod sine læber finde hendes. Alene det fik sommerfuglen til at formere sig til adskillige flere og selvom han havde gjort nøjagtigt det samme flere gange før allerede, så var det betydeligt anderledes og spændende i selv den moderate offentlighed der var i en kørende bil.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 607 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

When something is missing in your life
... It usually turns out to be someone

Morskaben var stadig tydelig i Carolines ansigt, selvom hun på intet tidspunkt havde grinet. Hun hævede begge øjenbryn og nikkede en enkelt gang. ”Tydeligvis. Men det er okay. Jeg kender det,” pointerede hun, ganske reelt, imens smilet veg lidt. Hun kastede et enkelt blik ud af vinduet og mødte derpå hans blik igen, mere optaget af både hans ord og hans selskab, end hun egentlig var af byen, der flød forbi.

”Aldrig,” gentog hun, rystende let på hovedet. Det trak lidt i hendes mundvige, før hun i stedet også selv trak på skuldrene. ”Man kan stå model til meget for det man gerne vil have,” sagde hun, forholdsvis enig og samtidig udmærket klar over deres meget forskellige forudsætninger. Hun rynkede panden en anelse, men glattede så atter rynkerne ud, som hans simple kærtegn hev hendes opmærksomhed til sig og satte nye spekulationer i gang. Taxichauffør eller ej, så var hun i et kort øjeblik fristet til at læne sig frem imod Eric, men hun sparkede i stedet sin hjerne i gang igen og smilede lidt. ”Mmh,” brummede hun bekræftende til hans ord, samtidig med at hun fulgte blikket ned til hendes egen hånd, som den kortvarigt røre hans lår. Hun rømmede sig lavmælt og måtte så atter engang hæve et øjenbryn af hans bemærkning om geografi, imens sommerfuglene tog en tur rundt i hendes mave over hans hånd, der lagde sig over hendes.

En ironisk kommentar om at påpege det åbenlyse lå allerede klar på hendes læber, men hun bed den i sig og så blot sigende på ham, før det sigende i stedet veg for tavs betragtning. Stilheden var ladet, men hun tøvede alligevel en smule, som hun så ham nærme sig, før hun smed reservationerne lidt over bord og mødte hans læber prøvende, imens hendes mave gjorde knuder af lige dele sult og sommerfugle. Halvt instinktivt og halvt bevidst, drejede hun hånden på sædet og flettede forsigtigt sine fingre ind imellem hans. På en eller anden måde føltes hele situationen tyve gange mere grænseoverskridende, end noget af det de havde foretaget sig tidligere på dagen. Hun smilede svagt imod hans læber, men brød så langsomt fri og åbnede øjnene igen.

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here