|
Post by Caroline Abbey on Sept 6, 2011 11:08:28 GMT
... We all stumble, every one of us That's why it's a comfort to go hand in hand
Caroline måtte indrømme overfor sig selv at dagen i dag slet ikke havde været særlig skræmmende. Hun havde gået og malet en konfrontation med Eric op til at være forfærdelig dramatisk og ikke anet hvordan hun egentlig ville tackle nogen at de potentielle scenarier. Men nu, hvor de gik hånd i hånd igennem parken, var det eneste, der gjorde hende reelt utilpas, det faktum at han snart skulle tilbage. Hun standsede, som han gjorde det samme, og løftede begge øjenbryn let spørgende, imens han tog et skridt til siden og fangede hendes blik.
Et lille smil hev i hendes mundvige, før hun trak på skuldrene af den første bemærkning og blot så undersøgende på ham. Så sænkede hun i et kort sekund blikket og rømmede sig lidt, imens hun modstod trangen til at skrabe med en af de to højhælede i gruset under dem. ”I lige måde, Eric,” svarede hun, som hun så op igen og lod sig hive lidt ind imod ham uden protester.
Han var varm i den lettere kølige sommeraften og hun lænede prøvende hovedet imod hans skulder med et lille skævt smil. Det føltes underligt naturligt at stå sådan og hun kunne kun give ham ret i hans ord. ”Mmh,” brummede hun derfor bekræftende. Hun blev stående tavs i nogle øjeblikke endnu, men flyttede derpå på sig og drejede sig om, så hun stod med front imod ham. Hendes blik søgte hans, som hun smilede prøvende, men lettere anspændt.
Det burde virkelig ikke være nogen sag at gentage adskillige tidligere succeser, men hun fandt alligevel sig selv tøve lidt, før hun lænede sig et lille stykke frem imod ham og plantede et enkelt, blidt kys på hans læber. Da hun trak hovedet tilbage igen og åbnede øjnene var hendes blik på ham undersøgende. Et underfundigt smil hvilede på hendes læber, som hun lænede sig tilbage på de høje hæle og betragtede ham tavst.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 6, 2011 14:47:39 GMT
Who knows? Maybe this is love... ...but I haven't fallen in quite yet. Eric tog sig selv i at sukke diskret, men tilfreds endnu engang, mens det lille smil der lå på hans læber, truede med at sætte sig permanent fast. Tanken om arbejde, hvide løgne og konsekvenser, var umådeligt langt væk som de gik med sammenflettede fingre ned af de nydelige stier i den velholdte park. Han var ikke helt sikker på hvorfor han stoppede lidt længere nede af søbredden, men det føltes rigtigt. Som et naivt forsøg på at standse tiden, eller i det mindste sløve den nogle sekunder.
Han smilede varmt uden at forsøge at stoppe det, da hun efter et øjebliks betænkningstid løftede hovedet igen og svarede hans ord med lignende af sine egne. Smilet blev siddende mens han lagde armen omkring hende og så væk igen. Han bøjede hovedet ganske lidt og lod kinden hvile mod hendes hår da han mærkede den svage vægt af hendes hovede mod sin skulder.
Øjeblikket varede alt for kort da hun løftede hvoedet igen og i stedet drejede sig med front imod ham. Han løftede selv hovedet og så let spørgende på hende, uden at slippe hende med sin arm. I stedet løftede han også den anden hånd og lod den stryge blidt ned over hendes arm indtil den hvilede omkring hendes albue og bare så på hende, mens han gengældte hendes tøvende smil. Det voksede lidt som hun lænede sig frem og forsvandt så mens hans øjne gled i og hendes læber mødte hans. Han lænede sig villigt lidt ind mod hende og trak hende på samme tid nærmere med armen han stadig havde omkring hende og glemte alt andet end de behagelige sommerfugle der flaksede i hans mave i nogle korte sekunder.
Da Caroline igen trak sig væk, åbnede han langsomt øjnene og så på hende med et saligt smil uden dog at trække sig yderligere væk eller slippe hende. Som hende forblev han tavs og betragtede hende blot, uden at tage sig af et par mennesker der passerede med to hunde. Så smilede han lidt bredere og løftede den ene hånd for at stryge fingrene over hendes kind ”Jeg savner allerede det smil der..” ordene smuttede ud spontant og før han nåede at tænke over dem og fik ham til at se lettere forlegen ud et øjeblik, selvom han dog vedblev at holde sit blik i hendes.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 435 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 6, 2011 21:45:52 GMT
... We all stumble, every one of us That's why it's a comfort to go hand in hand
Caroline sugede den berusende og lettere afhængighedsskabende følelse af Erics læber imod sine og hans arm omkring sig ind og gemte den et sted i sit baghoved, hvor hun kunne hive den frem en anden gang. Hun havde ikke den store lyst til at flytte på sig og markerede det ved at lade sin ene hånd glide om på hans ryg, før hun alligevel trak hovedet tilbage og så op på ham med et lille smil. Som hans fingre strøg over hendes kind, tog hun en dyb indånding og fugtede læberne, inden hun lagde hovedet lidt på skrå.
Hans ord fik en lille smule farve til at skyde uønsket op i hendes kinder og hun så lettere forlegent på ham, uden at træde tilbage eller løsrive sig – og uden at have lyst. ”Gør du?” Hun fangede sin underlæbe mellem tænderne, uden at smilet helt forsvandt fra hendes læber og helt uden at sommerfuglene holdt op med at virre rundt i maven på hende. ”Det er virkelig ret sært det her, er det ikke?” Begge hendes øjenbryn røg en anelse op, før hun resignerende lod sine skuldre falde ned fra en lettere anspændt stilling med et lille suk.
Det var virkelig, netop, temmelig sært.”... Så. Du sagde, at du gerne ville komme forbi igen og at du ville lade være med at dukke uanmeldt op, ikke? Men du sagde også, at der ikke er nogen ugler i det der... Kings... Lynn?” Hun rynkede panden en smule. ”Hvordan hænger det sammen?”
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 7, 2011 12:49:25 GMT
Who knows? Maybe this is love... ...but I haven't fallen in quite yet. Det forlegne i Erics udtryk tog flugten det sekund farven skød op i Carolines kinder og blev i stedet erstattet af et lille, varmt smil og fulgt op med et enkelt, langsomt nik ”Mhm..” han lod hånden falde til hendes skulder, hvor han strakte pegefingeren lidt og strøg den over hendes hals mens han fortsatte ”Jeg havde ellers sådan et nydeligt mentalt billede, men virkeligheden er nu engang bedst.” han tav igen og udstødte så en lille lyd da hun fortsatte. Smilet blev skævt og han endte med at skære en lille grimasse og nikke svagt ”Ikke lige noget jeg havde set komme, nej.”
Han strøg hånden blidt over hendes ryg, mens han igen lod blikket glide ud over søen et øjeblik, blot for at se tilbage på hende næsten med det samme, da hendes stemme igen brød tavsheden. Hendes spørgsmål fremkaldte et par diskrete rynker i hans pande, selvom antydningen af et smil stadig hang i hans mundvige ”Det vil jeg meget gerne, ja og jeg skal nok give lyd i forvejen.” han smilede lidt bredere og fangede en lok af hendes hår mellem fingrene på den hånd der lå på hendes skuldre ”Og jeg tror jeg sagde mangel på ugler på Marham, men der ligger et lille postkontor nede i King's Lynn. Jeg bruger det når jeg skriver til Noah og Emma, og hvem der ellers er.” han slap hårlokken igen mens han fortsatte og skævede kort til en løbende mand der passerede dem ”De sender uglerne dertil og så kan jeg hente mine breve dernede.” hans blik blev svagt drillende ”Presto. Problem løst.”
Han tav igen og blev næsten alvorlig mens han tænkte sig om og gled ind på en helt anden tankebane ”Jeg ved faktisk ikke hvornår jeg kan snige mig væk en weekend.” han skar en lille grimasse og så næsten undskyldende på hende ”Men jeg lover at finde ud af det hurtigt og sende dig en ugle. Aftale?” han smilede prøvende og så spørgende på hende mens han tilføjede ”Måske vi kunne være heldige at finde en der passer med os begge to..”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 435 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 7, 2011 18:11:21 GMT
... We all stumble, every one of us That's why it's a comfort to go hand in hand
Caroline smilede lidt og tyggede en anelse på sin underlæbe. Hun forsøgte stadig at fordøje det faktum, at hun stod og fik komplimenter af Eric Wolfe, men selvom det var dybt surrealistisk, var det på sin hvis også ganske rart. Hendes blik flakkede lidt fra hans mund til hans øjne igen, før hun rystede en anelse på hovedet og selv smilede skævt. Der var nok i det hele taget ikke særlig mange, der havde set lige det komme.
Hun stod selv tavs i et par øjeblikke, med hånden hvilende løst imod hans ryg og et fraværende blik, imens hun tænkte for sig selv. Da hun brød stilheden, så hun atter engang op på ham og smilede prøvende. Hun havde på ingen måde lyst til at presse noget igennem, men kørte lidt på det faktum at han selv havde fortalt, at han havde lyst til at komme forbi. Det sugede ubehageligt i maven og hun følte sig frygtelig nervøs, lige indtil han åbnede munden og bekræftede det han allerede havde sagt.
Det var umuligt at forhindre et lettet smil i hive op i sine mundvige, som hun betragtede ham og nikkede lidt. Hun lagde hovedet lidt på skrå og hævede begge øjenbryn, før en munter lyd undslap hende. ”Det lyder sådan,” kommenterede hun, uden at bemærke at det var et problem han selv havde malet tidligere. I stedet fulgte hun skiftet i hans ansigtsudtryk og rynkede selv panden en anelse, før han satte ord på sine tanker og hun trak lidt på skuldrene. Det var svært at beslutte sig for hvordan hun egentlig skulle reagere og hun nøjedes med en mellemting af forsøgsvis ligegyldighed og det helt modsatte, som hun blot smilede lidt og nikkede. ”Det skal vi nok finde ud af, Eric,” sagde hun lavmælt, imens hun strøg sin hånd lidt op og ned uden på hans jakke. ”... Det behøver altså heller ikke ligefrem være en hel weekend,” bemærkede hun, antydningsvist forlegen.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 8, 2011 12:36:38 GMT
Who knows? Maybe this is love... ...but I haven't fallen in quite yet. Eric lod sig villigt smitte af Carolines lettede smil, da han gjorde klart, at brevveksling ikke ville være så stort et problem som måske tidligere antaget. Det at hun i det hele taget spurgte til det, fik igen et par sommerfugle til at flakse i hans mave, alene over det slet skjulte faktum, at hun ville have lyst til at skrive til ham. Han lavede en mental note til sig selv om snarest at sende en ugle til Noah og fortælle ham, at han havde gjort alvor af at tage konfrontationen og hvordan den var faldet ud. Det lille løfte til sig selv, holdt han dog klogeligt netop for sig selv og nikkede i stedet smilende til Caroline ”Mhmm..”
Han stod igen nogle sekunder og bare så på hende, før han tog tilløb til at forsætte lidt i samme bane og først egentligt fangede den dybere mening i, hvad han selv havde sagt, da hun svarede ham. Han smilede forlegent og slog blikket ned et øjeblik mens han rømmede sig ”Nej, nej. Jeg mente bare at jeg..” han gik i stå igen, men så op og mødte hendes blik med et glimt af munterhed, mens han besluttede at forsætte på den ærlige facon ”At jeg ikke ville have noget imod det, men en aften som nu er også helt fint.”
Han tav igen, og løftede denne gang den frie hånd for at kaste et hurtigt blik på sit ur igen. Så sukkede han lydløst og lod hånden falde igen ”Måske vi burde begynde at tænke på at komme tilbage..” hans modvilje mod netop det faktum var til at tage og føle på, men der var ikke så meget at gøre. Han smilede igen og bøjede så hovedet lidt frem og fangede blidt, men insisterende hendes læber med sine egne og trak hende på samme tid så tæt ind til sig som han kunne. Han trak sig langsomt og stadig med tydelig modvilje tilbage igen, uden dog at slippe hende og så spørgende på hende ”Taxa eller transferens?”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 389 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 8, 2011 14:22:55 GMT
... We all stumble, every one of us That's why it's a comfort to go hand in hand
Caroline fortrød nærmest at hun var begyndt at hive i land, i det øjeblik de lettere forlegne ord havde forladt hende. Hun rynkede panden, som Eric slog blikket ned og tyggede lidt på sin underlæbe med et nærmest bekymret ansigtsudtryk. ”Nej, nej,” begyndte hun selv, i en ubevidst imitation af ham. ”Altså. Jeg ville heller ikke have noget imod det, men det lyder bare så... Voldsomt,” indrømmede hun flovt, men med et spirende smil.
Som han løftede hånden igen tog hun en dyb indånding, før hun nikkede lidt og sukkede lydløst. Hun havde overhovedet ikke lyst til at aftenen skulle ende, men nærmere til at blive stående præcis hvor hun var med Erics arm omkring sig. Hans kys var velkomment og hun lukkede selv øjnene og lod sig villigt trække ind imod hans varme krop, imens hendes frie hånd fandt hans skulder. Det var ganske aldeles uproblematisk at finde tilbage til de behagelige fornemmelser han fremkaldte så nemt og hun rynkede panden en anelse, tydeligt utilfreds, da han brød langsomt og modvilligt væk igen. Hun så op på ham og fugtede sine læber lidt, før hun rømmede sig og tvang et lille smil frem. Hans spørgsmål forekom hende en lille smule fjollet, men det undlod hun strategisk at informere ham om. ”Transferens,” sagde hun blot, før hun selv slap ham, løsrev sig modvilligt og kiggede rundt. Deres umiddelbare omgivelser var mennesketomme, for en kort bemærkning, og hun rakte ud efter hans hånd med et lille, prøvende smil. Et øjeblik efter, da hans fingre atter var flettet ind imellem hendes, hvirvlede de begge to rundt en enkelt gang og forsvandt på stedet med et lille ubetydeligt 'plop.'
De dukkede op igen midt i hendes lejlighed, begge med samme følelse at at være blevet klemt igennem en meget lille sprække, men i præcis samme stand som før. Caroline slap Erics hånd og hev luft ned i lungerne, før hun drejede sig imod ham med en lille tænksom rynke i panden. ”Jeg mangler adressen på det posthus... Og du mangler den hertil,” bemærkede hun eftertænksomt, før hun gjorde omkring, gik de få skridt hen til sit soveværelse og et øjeblik senere dukkede op derfra igen med pen og papir. Uden at slippe nogen af delene, gik hun over til disken, der skilte stuen fra køkkenet, lænede sig ind over den og kastede et enkelt afventende blik i Erics retning. ”Kings Lynn?”
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 8, 2011 18:46:49 GMT
Who knows? Maybe this is love... ...but I haven't fallen in quite yet. Eric blottede tænderne i et lige dele underholdt og forlegent smil, da Caroline alligevel trak en smule i land og føjede lidt til. Han tegnede et lille usynligt mønster på hendes overarm, lige under det korte, røde ærme, og kunne ikke helt få smilet tila t fortrække da hun med sine ord gav ham ret. Han nikkede langsomt og så på hende igen med spillende øjne ”Mhmm... lidt måske...”
Han fortrød næsten med det samme han sænkede armen igen, at han havde åbnet for æsken med den uundgåelige afslutning på dagen, men igen bankede virkeligheden brutalt på og lod sig ikke overhøre. Han ville få flere problemer end han havde lyst til, hvis han ikke var tilbage indenfor den aftalte tid, men han valgte at skubbe det lidt i baggrunden igen, da han bøjede sig frem og lod sine læber finde hendes. Hendes utilfredshed der glimrende afspejlede hans egen, da han trak sig væk, fik ham til at smile skævt før han nikkede en enkelt gang, slap hende og i stedet tog hendes hånd og forberedte sig på transferensen.
Sekunder efter landede de midt i Carolines lejlighed og han virrede lidt med hovedet, mens han lod hånden der instinktivt havde holdt fast på hatten falde igen. Han så spørgende på hende som hun slap hans hånd og lyste så op i forståelse og nikkede uden at sige noget. Han fulgte hende med blikket til hun forsvandt ud af syne ind i soveværelset og igen da hun kom ud derfra og fortsatte hen til køkkendisken. Først da hun stod lænet ind over den og så spørgende i hans retning, satte han i bevægelse hen mod hende.
Han gik om bag hende og lænede sig en smule frem med hagen hvilende på hendes ene skulder. Han tog pennen fra hendes hånd og lod sin anden hånd lægge sig omkring hende, mens han uden et ord skriblede nogle hurtige linier ned på papiret. "King's Lynn Owlery, Mr. Eric Wolfe, King's Lynn, Norfolk". Så lagde han pennen fra sig igen og fulgte sin impuls til at stryge næsen blidt mod siden af hendes hals ”Presto... igen..” han tog en dyb indånding i hendes hår uden at lægge skjul på det og gjorde ikke anstalter til at flytte sig igen.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 431 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 8, 2011 21:36:41 GMT
... We all stumble, every one of us That's why it's a comfort to go hand in hand
Caroline stod bøjet let hen over bordet og rynkede panden lidt, men opgav så at gætte sig frem til Erics adresse og vendte hovedet spørgende imod ham. Hun smilede antydningsvist, da han, i stedet for at diktere, stillede sig om bag ved hende og nappede pennen ud af hendes hånd. Imens han skrev, skævede hun op til ham, jævnt distraheret af hans tætte nærhed og selv da han havde skrevet færdig virkede hun i et øjeblik til at være gået lidt i stå.
Hun rømmede sig lidt, men gjorde intet for at løsrive sig. ”Glimrende,” kommenterede hun lavmælt, imens hun så ned på papiret. Adskillige sekunders tavshed efter løftede hun selv pennen igen og satte den mod papiret et lille stykke under den adresse Eric havde skrevet. Hun griflede sit næppe særlig overraskende navn ned og efterfulgte det med den nøjagtige adresse de befandt sig på, for derefter at løfte papiret og rive det over på midten, stærkt distraheret af Erics tilstedeværelse lige bag hende.
Med sedlen med hendes adresse i hånden, drejede hun sig rundt og så op på ham med let hævede øjenbryn og et lille prøvende smil. ”Tak for i aften,” begyndte hun, imens hun foldede det lille stykke papir sammen flere gange. ”... Jeg håber din fiktive moster fik lige så meget ud af det som jeg,” sagde hun tørt, men med et skævt smil, før hun stak den sammenfoldede papirlap ned i hans ene lomme.
I et kort øjeblik tøvede hun, men så rakte hun sig det lille stykke frem og opad og plantede et insisterende kys på hans læber. Hendes ene hånd forvildede sig om i hans nakke, imens hun forsøgte at få frem-kommunikeret det ellers gennem-tærskede tema at han skulle komme tilbage igen, når nu hun ikke kunne finde ud af at sige det med ord.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 9, 2011 10:36:27 GMT
Who knows? Maybe this is love... ...but I haven't fallen in quite yet. Eric flyttede sig ikke, selv efter at have lagt pennen fra sig igen. Begge hans hænder endte nu hvilende mod hendes mave, mens han lod duften af hende fylde sine sanser endnu en gang. Han smilede uudgrundeligt da hun rømmede sig og plantede så et drillende kys under hendes øre, mens hun selv tog pennen op og skrev sin egen adresse lidt under hans på papiret. Han fulgte hendes hånds bevægelser med et halvt øje, mens følelsen af hende igen var langt mere spændende end ord på papir.
Han rettede sig op uden at slippe hende helt da hun rev papiret over i to og vendte sig mod ham. Hænderne havnede i stedet på hendes lænd og et varmt smil trak hans mundvige op da hun talte igen ”Selv tak...” hans blik faldt et kort øjeblik til hendes hånd da hun stak papirstykket i hans ene lomme og udstødte så en lille munter lyd før han mødte hendes blik igen med et hævet øjenbryn ”Jeg vover den påstand at hun er ganske tilfreds med forløbet.”
Et øjeblik så de bare på hinanden og fulgte så samme impuls. Han lænede sig frem og bøjede hovedet lidt og mødte hende på halvvejen, mindst ligeså insisterende som hende. Hans ene hånd forlod hendes lænd og lagde sig i stedet bag hendes nakke, hvor hans fingre hurtigt fandt ind i hendes brune hår, som de havde gjort snart mange gange foregående. Han lænede sig yderligere frem mod hende, på få sekunder ganske og aldeles opslugt igen, mens tanken om at løfte hende det korte stykke op at sidde på disken som tidligere, igen meldte sig.
Han lod dog være og måtte i stedet bryde væk med et hørligt gisp da indholdet af luft i hans lunger nåede nulpunktet. Han tog et par dybe indåndinger og så på Caroline med et lettere smørret grin, uden dog at trække sig længere væk ”Jeg burde..” han gik i stå og skar en lille grimasse uden helt at kunne lade være at smile ”Du gør det ikke ligefrem nemt at sparke sig selv videre.” han tav et øjebik og smilet svandt lidt ind uden at forsvinde. Så bøjede han sig frem igen og kyssede hende blidt og dvælende, i klar kontrast til for nogle øjeblikke siden. Han trak sig med stadig tydelig modvilje væk igen og fandt hendes brune øjne med sine lyse igen ”Jeg glæder mig til næste gang, Carrie.” han lod hånden i hendes nakke falde, men fik sig alligevel ikke nosset sammen til, rent faktisk at løsrive sig og komme ud af vagten.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 500 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 9, 2011 12:10:44 GMT
... We all stumble, every one of us That's why it's a comfort to go hand in hand
Carolines øjne spillede muntert som hun nikkede lidt, uden at kommentere Erics svar. Hun betragtede ham blot tavst i stilhed og overvejede kortvarigt hvornår hun mon ville se ham igen. Det var en underlig tanke, men ikke en der holdt længe. Den blev afbrudt af hans læber imod hendes, hendes hånd i hans nakke og hans varme krop tæt på hendes. Hun tabte sit hold omkring både situationen og virkeligheden i et par sekunder, imens hendes fingre krummede sig sammen i hans nakke. Da han brød fri, hev hun hurtigt luft ned i lungerne.
Det hev afslørende op i hendes mundvige og hun rømmede sig lidt, temmelig selvbevidst, men alt andet end upåvirket. Hun nikkede lidt af hans ord og bed en lille smule skuffelse over noget, som hun udmærket godt havde vist, i sig. Den opfølgende ærgrelse fra hans side fik det dog til at sitre lidt i hendes mundvige, som det gik op for hende, at han havde det præcis lige som hende.
En lille munter lyd undslap hende, imens hun hævede begge øjenbryn lidt. ”Det er alt sammen en del af den store plan,” bemærkede hun, lige dele drillende og ironisk, før hun lod sin egen hånd falde og tog en dyb indånding. Hun veg ikke, da han bøjede sig ned og fangede hendes læber igen, men smilede vagt imod ham, som hun besvarede det langt mere forsigtige kys.
Hendes blik hvilede atter på ham, imens han trak hovedet væk og hun nikkede igen. ”Mmh,” brummede hun, imens hun blidt gjorde sig fri af ham, med lige dele ærgrelse og beslutsomhed i ansigtet. ”... Og jeg til at se dig, Luftkaptajn. Men hvis det skal være inden for en overskuelig fremtid, så skal du se at komme ud af vagten,” påmindede hun ham med et lille skævt smil.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 9, 2011 13:44:21 GMT
Who knows? Maybe this is love... ...but I haven't fallen in quite yet. Eric fik uvilkårligt en kuldegysning da Carolines fingre mærkbart krummede sig i hans nakke. På samme tid blev sommerfuglene vækket til dåd igen, og han kunne ikke lade være at smile umådeligt tilfreds ind mod hendes læber før han måtte bryde væk for at få luft. anset ærgelse og modvilge over at måtte gå, blev et lille smil dog ved med at spille på hans læber og vokse betydeligt over hendes videre ord. Hans egne øjenbryn røg drillende lidt op ”Så der er en større plan jeg ikke ved noget om?” han grinede lydløst og kneb øjnene lidt sammen ”Jeg ved ikke om jeg skal være nervøs eller glæde mig.” uden at spilde mere tid på ligegyldige ord, bøjede han sig frem og fandt igen hendes læber for en stund.
Da der igen blev skabt luft mellem deres læber smilede han skævt og rakte op for at stryge hende kort over kinden mens hun gjorde sig fri og han selv slap hende med også den anden arm. Han nikkede langsomt og bøjede hovedet mod gulvet et kort sekund for at skjule endnu et tilfreds smil over hendes ord og de slet skjulte løfter der lå i dem. Så løftede han hovedet igen og så uudgrundeligt på hende ”Ja.. jeg..” han tog en dyb indånding og sukkede svagt ”Jeg skriver så snart jeg ved noget konkret.” han blev stående og så på hende igen, før han tog sig selv i nakken for guderne måtte vide hvilken gang.
Han løftede langsomt den ene hånd igen og strøg håret om bag hendes ene øre, for så at lade den hvile mod hendes kind, mens han selv lænede sig frem og kyssede hende flygtigt igen. Så lænede han panden mod hendes og strøg tommelfingeren over hendes kind mens han smilede svagt og holdt hendes blik ”Sov godt...” han kyssede hende hurtigt en sidste gang før han slap hende helt, gik to skridt tilbage og sekundet efter forsvandt i den blå luft med et plop og efterlod hende alene i den lille lejlighed.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 404 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: O U T
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 9, 2011 21:57:54 GMT
... We all stumble, every one of us That's why it's a comfort to go hand in hand
Carolines smil voksede lidt, som Eric besvarede hendes ord med et spørgsmål. Hun vrikkede en enkelt gang med øjenbrynene, men kom så med en munter lyd og rystede lidt på hovedet, uden at sige noget. Hans læber var meget mere interessante i de allersidste få, stjålne øjeblikke de havde sammen.
Løfterne om kommende weekender, mere tid og flere kys gjorde det betydeligt nemmere at løsrive sig og kommandere ham videre, selv med et lille smil. Hun nikkede til hans ord og så næsten drillende på ham i et øjeblik, imens han strøg håret bag hendes øre. ”Gør det,” svarede hun tilfredst, før hun lukkede øjnene for en kort bemærkning og fandt sig selv følgende med, da han trak sig væk efter sit flygtige kys. Hun bremsede det dog så snart hun blev reelt opmærksom på det og smilede lettere opgivende af sig sig selv. ”Godnat,” mumlede hun, før han flyttede helt på sig, tog et par skridt tilbage og forsvandt midt i stuen.
Hun tog en dyb indånding, strøg fingrene igennem håret på sig selv og sukkede hørligt ud i det tomme rum, uden at kunne forhindre et lille, skævt smil i at finde til hvile på hendes læber.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here ● Status: Closed
|
|