Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on Feb 13, 2013 14:48:27 GMT
Every production of an artist should be the expression of an adventure of his soul Tagged: Shotgun, Blomst & Celia -- Wearing: This Aeron sagde ikke noget, udover når han sang, men smilede nøjagtigt lige så smørret som sin søster mens han fulgte Tim med blikket op til scenen igen. Hans fingre bevægede sig på guitaren helt på egen akkord og han rundede nummeret af uden ophold, men måske i lidt højere humør end da de startede og havde sluppet guitaren med den ene hånd lige længe nok til at daske til sin brors arm.
Han tog imod tilråb og applaus sammen med de andre med et stadig smil og havde netop krænget guitarstroppen over hovedet da Henry hev fat i ham og kom med et forslag der fik ham til at skæve mod baren og deres mor før han nikkede med et varmt smil. Mens Henry påråbte sig deres mors opmærksomhed skiftede han guitaren ud med sin bodhrán og tog plads på sin høje stol igen "Dine elskede unger har brug for din hjælp." han ignorerede groft det blik Moírne sendte både ham og Henry og smilede i stedet endnu bredere da hun undskyldte sig overfor brunetten hun lige havde givet en serviet, løsnede sit forklæde og uden de store protester satte kursen mod scenen til generelt bifald.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Feb 13, 2013 18:34:59 GMT
t a g - c e c i l i a - & - s i b l i n g s - ~ - w e a r i n g
[/b] - t h i s[/font] [/center][/size] Tim smilede dybt tilfreds hele vejen op på scenen og følte mildest talt ikke, at han var til at skyde igennem. Nærmere tværtimod og han ænsede knapt det dask hans arm fik fra lillebroderen. Derimod blev hans blik uvilkårligt ved med at stryge over imod brunetten ved baren og han tog af samme grund ikke del i den opfordring hans søskende sendte ud mod morenheden, efter han havde bekræftet, at han var med på den. Til sidst løsrev han sig dog og smilede skævt, da ungernes mødrene ophav rystede på hovedet af sit kuld og alligevel bevægede sig op mod scenen. Tim slap en munter lyd, uden dog at have nogle kommentarer. I stedet tog han plads på sin egen stol med sin violin i hænderne og gav sig til at stemme den efter, uden at bruge alverdens tid på det. Udover tinfløjten, var det muligvis hans yndlingsinstrument – selvom han ikke var meget for at favorisere – og den føltes behageligt velkendt i hans hænder. [/blockquote] [/justify]
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Feb 15, 2013 0:53:52 GMT
With: Tim & siblings ~ Wearing:
[/i] this[/center] Celia tog det hele ind og nød både stemningen og den afslørende følelse af sommerfugle i maven, der ganske vist ikke var synlig, men som bekræftede hvad hun burde have vidst allerede før hun dukkede op for en times tid siden. Hun listede sin tegneblok tilbage i hænderne, som Tims fingre lukkede sig omkring violinen og bed ned i sin underlæbe med et koncentreret udtryk. Selvbevidstheden fra før forsvandt ned og væk, imens blyanten skitserede noget nyt og fascinerende. Musikken fulgte med og hun smilede ned i papiret. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Scenen var tom igen, underholdningen forbi for denne gang og folket var tørstige. Cecilia havde fået fyldt sit glas op med iskold øl og hun sad lænet imod bardisken og ventede på, at Tim var færdig med at skænke op til tre nyankomne mænd. Imens puslede hun om de sidste detaljer på den seneste side i blokken med skitser, tyggede lidt på enden af sin blyant og skyllede smagen af træ og grafit ned med et af familiebryggeriets gode, solide produkter. Der var rart i pubben, fyldt med latter, hyggelig snak mellem bordene og høflig betjening, der gik aldeles effektivt, nu hvor alle hænderne var til stede. Hun følte sig godt tilpas iblandt menneskene her, selvom det kun var anden gang hun var her og det var endt ud i en ret impulsiv serie handlinger fra Tims side. Lige nu fyldte det ikke så meget, at han havde følt behov for at afbryde sin sang og kysse hende flere gange – eller at den sang havde været sunget for hende. Det lå og simrede i hendes bevidsthed sammen med den gryende realisation om, at bryggerdrengen ikke på nogen måde faldt under kategorien 'harmløs flirt,' på trods af hvor nemt han kunne stemples som sådan. Måske burde det alarmere hende, men det gjorde det bare overhovedet ikke. [/blockquote]
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Feb 16, 2013 0:33:26 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Dupont og Dupond + Celia - Outfit: Here Henrietta tog en dyb indånding inden hun tog trappen ned fra privaten på overetagen af pubben og igen gik ned af de velkendte trin for at genoptage sit arbejde. Selvom det nu var frivilligt, var der stadig nogle timer til hun med god samvittighed kunne sige hun havde fri. Hun havde dog tilladt sig en halv times pause efter underholdningen hun selv havde stået for med sine brødre og havde fanget den mellemste af dem før han måtte gå igen. Det ærgrede hende lidt at han ikke kunne blive længere, men lidt var bedre end ingenting og det var ikke så tit som tidligere, de havde mulighed for at spille sammen.
Hun havde sendte ham godt afsted igen og gik direkte om bag baren da hun igen kom ud i selve pubben. Forklædet var hurtigt på plads omkring livet på hende og hun sendte et hurtigt blik længere ned langs baren mod sin ældste bror, før en mand krævede hendes opmærksomhed med et charmerende smil og bad om opfyldning af to glas. Hun fyldte dem rutineret, gav ham et ligeså charmerende smil til gengæld og gik så de få skridt hen til Tim og puffede til ham med hoften, hvilket ville sige hun ramte ham et sted øverst på låret "Aeron er smuttet igen, men han bad mig give dig et spark bagi så du ikke følte dig snydt." bemærkede hun i vanlig flabet stil, sendte et hurtigt blik mod Cecilia, smilede og så spørgende på sin bror igen "Har du fem minutter?"
|
|
|
Post by Timothy Owens on Feb 18, 2013 8:01:11 GMT
t a g - c e c i l i a - & - s i b l i n g s - ~ - w e a r i n g
[/b] - t h i s[/font] [/center][/size] Tim fyldte det ene fadølsglas efter det andet og langede dem over disken, med et bredt smil på læberne. Han var tydeligvis i sit es, hvilket var heldigt eftersom han selv ville overtage både pubben, såvel som bryggeriet en dag. Brunetten for enden af baren spøgte stadig et sted i hans tanker, men han kunne ikke blive ved med at hænge ved disken ovre ved hende, selvom han måske havde lyst. Hvorom alting var, kunne han dog heller ikke påstå, at han gerne ville være fri for den muntre stemning og de glade stemmer. Endnu et glas med klar øl landede foran en ældre muggler, samtidig med at Henry dukkede op ved siden af. Tim drejede hovedet mod hende, uden at flytte sig synderligt over det puf han fik. ”Selvfølgelig gjorde han det,” svarede han med et muntert fnys og drejede sig, for at tage to nye glas på hylden. Han brummede bekræftende og satte begge glas under en af hanerne, for at se mod sin lillesøster igen. ”Spyt ud.”[/blockquote] [/justify]
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Feb 19, 2013 22:21:02 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Dupont og Dupond + Celia - Outfit: Here Henrietta vrikkede drillende med øjenbrynene efter at have puffet til sin ældste bror og nikkede med overbevisning "Han skal vel ikke være anderledes end resten af familien?" hun smilede bredt og rystede på hovedet mens hun slog misbilligende med tungen "Tænk hvis der sneg sig et hvidt får ind mellem alle de pæne sorte."
Hun var tavs et øjeblik eller to mens hun betragtede ham tage to rene glas fra hylden og sætte dem under hanen på fadølsanlægget før han så opfordrende på hende "Ja.." begyndte hun og løftede hænderne for at strøg det mørke hår om bag ørerne i en næsten nervøs gestus. Hun fortsatte dog ikke med det samme, men så sig diskret omkring for at være sikker på ingen direkte lyttede før hun så op på Tim igen med en mindre rynke over næsen "Du får en nevø eller niece til juni." hun havde med vilje sænket stemmen lidt, men ikke så meget at han ikke ville kunne høre hende tydeligt og tav så igen med en forræderisk nervøs sommerfugl i mellemgulvet.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Feb 21, 2013 7:57:18 GMT
t a g - c e c i l i a - & - s i b l i n g s - ~ - w e a r i n g
[/b] - t h i s[/font] [/center][/size] Tim fnøs muntert og rystede bare på hovedet af Henrys udtalelse om Aeron, mens han drejede sig for at tage et par glas på hylden. Han behøvede ikke se på sin lillesøster for at høre hvad hun sagde, halvt med opmærksomheden mod de ølglas han var ved at fylde op. Han skævede over imod hende, da hun tøvende begyndte, men benyttede pausen til at servere de to øl for de ventende gæster og dreje sig mod hylden igen, for at tage endnu et glas. Han nåede dog ikke mere end lige række op mod det, før Henry fortsatte og uden at han selv kunne forklare det, gav det et ryk i ham, som gjorde at han i stedet kom til at vippe det glas han havde været ved at tage ned på gulvet. Han greb ud efter det, men nåede ikke at gribe det, før det ramte gulvet og selvsagt gik i stykker. Lyden fra det var nok til at tiltrække adskilliges opmærksomhed, men Tim bemærkede det ikke. I stedet bandede han lavmælt, før han så over på sin lillesøster på toogtyve, med et på mange måder overrasket og forvirret ansigtsudtryk. ”Hvad sagde du?” spurgte han med et lettere fåret udtryk, ikke fordi han ikke havde hørt det, men fordi han var nødt til at få bekræftet, at han i det hele taget havde hørt rigtigt. Han stirrede åbenlyst på hende, sammen med andre omkring bardisken. [/blockquote] [/justify]
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Feb 22, 2013 0:03:12 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Dupont og Dupond + Celia - Outfit: Here Henrietta havde forventet en hvis reaktion fra Tim, en hel del faktisk, men hun for alligevel sammen med et sæt og greb ud efter glasset der faldt til gulvet, uden dog at være det mindste i nærheden af at nå det i tide. Lyden af splintrende glas skar igennem både snak og dæmpet musik og fik hende til at skære en grimasse mens hun skævede semi-nervøst mod døren til køkkenet, hvor hun vidste deres mor befandt sig. Hun skar en lille grimasse og strøg igen håret om bag ørerne selvom det egentligt ikke var nødvendigt "Du hørte mig godt." mumlede hun og undveg ukarakteristisk hans blik mens hun bakkede tre skridt og bøjede sig ned efter den kost og fejebakke der lå under disken.
Hun gik tilbage mod ham mens hun hårdnakket ignorerede de blikke og enkelte drillende tilråb til Tim over det smadrede glas. Hun skævede kort op mod hans ansigt igen og ville på de fleste andre tidspunkter have moret sig gevaldigt over at have taget røven på ham. Lige nu var det dog ikke tilfældet og hun satte sig på hug for at feje glasskårene sammen "Flyt dig lige lidt." bad hun og begyndte at feje glasstumperne sammen i en pæn lille bunke.
Aeron havde reageret vældig meget lignende Tim, dog uden at smadre noget, men havde smidt en halv-løftet pegefinger med i puljen før han tog tilbage til London. Hun fortrød lidt hun havde sagt noget til Tim lige der og ikke ventet til hun kunne få ham under fire øjne, men hun vidste han ville være ude af døren så snart han havde fri. Desuden havde hun ingen Tidsvender så hun kunne gå tilbage og sige ingenting, så hun koncentrerede sig om at feje glas sammen mens hun grublede og tilsidst rettede sig op og så indtrængende på sin storebror med fejebakken og kosten i hænderne "Jess og Aeron ved det, mor og far og Rodger gør ikke." konstaterede hun lavmælt fik et stik af dårlig samvittighed da det sidste navn gled over hendes læber.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Feb 25, 2013 11:15:31 GMT
t a g - c e c i l i a - & - h e n r i e t t a - ~ - w e a r i n g
[/b] - t h i s[/font] [/center][/size] Af alle de ting Henrietta Flora Owens kunne have fortalt sin storebror, var den information han fik, om muligt det sidste han ville have ventet. Det virkede mere realistisk, at hun havde tænkt sig at fortælle, at hendes nyeste hobby indebar en ethjulet cykel og en hjelm med ild i, end at hans stædige lillesøster, som hårdnakket havde påstået ikke at skulle binde sig lige med det samme, nu skulle være mor. Det var granatchok nok til, at han ikke helt registrerede glasset der gik i stykker eller Henry der gav sig til at feje det op. I stedet så han bare på hende, let måbende, uden helt at vide hvad han skulle sige eller gøre. En rynke havde sneget sig ind på hans pande, ikke af misbilligelse, men nærmere oprigtig betænkelighed. Det var dog ikke på en negativ måde, tværtimod, men hans blik var næsten ukarakteristisk alvorligt, da han løftede hænderne og lagde dem mod sin søsters skuldre. ”Hvordan har du det med det?” spurgte han lavmælt med et undersøgende blik, uden at virke dømmende eller direkte bekymret. Det lå ikke til hans natur og det var ingen hemmelighed at Tim altid havde ønsket, at både han og hans søskende en dag skulle have familie. At Henry skulle blive den første, når alle havde satset på Aeron, havde han ikke regnet med og han vedblev at se undersøgende på hende. [/blockquote] [/justify]
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Feb 25, 2013 17:08:38 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Dupont og Dupond + Celia - Outfit: Here Henrietta stod stadig med fejebakken og den lille kost i hænderne da Tim lagde hænderne på hendes skuldre. Den lille rynke mellem hendes bryn blev lidt mere tydelig over hans spørgsmål, men hun forsøgte for en gangs skyld ikke at lade som om hun var på toppen af verden. Hun tog en dyb indånding og åndede tungt ud før hun trak på skuldrene under hans hænder og så ham i øjnene med lige så meget alvor som han præsterede "Spørg mig igen om en uge." hun smilede svagt uden at det helt nåede hendes øjne "Jeg var først sikker i forgårs og jeg er for langt henne til at gøre noget andet ved det, end at acceptere det er sådan det er."
Hun tav igen og uden at sænke blikket og uden at kunne lægge skjul på, at hun stadig ikke selv havde bestemt sig for hvad hun mente om det hele. Da tavsheden igen nærmede sig anspændt, rømmede hun sig og fik øjenkontakt med den ældre skotte der tidligere havde været genstand for et godmodigt angreb og nu kom hen mod dem "Er mor stadig i køkkenet?" hun fik en benægtende hovedrysten sammen med et spørgende blik og konkluderede at Moírne var gået ovenpå "Du skal ikke vide alt." svarede hun det spørgende blik.
Henrys blik vendte tilbage til Tim, let bedende "Ti minutter. Hvor der ikke er tredive sæt nysgerrige ører og øjne." hun drejede hovedet og kastede et kort blik i Cecilias retning "Vis hende køkkenet, eller noget." hun kom alligevel til at smile skævt, da hun fik sagt sin tanke højt og tog en dyb indånding mere "Bare, hvis hun undrer sig over at du forsvinder. Jeg har ikke noget imod det." hun smilede halvhjertet og smøg sig så fri af hans hænder for at fortsætte ud i køkkenet med fejebakken og skårene.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Feb 26, 2013 8:37:53 GMT
t a g - c e c i l i a - & - h e n r i e t t a - ~ - w e a r i n g
[/b] - t h i s[/font] [/center][/size] Tims blik gled undersøgende over lillesøsterens ansigt, men han slap hende uvilkårligt, da Donald dukkede op bag dem. Han sendte et skævt smil mod den ældre skotte, før hans blik gled tilbage til Henry. Han havde mest lyst til at smile fra øre til øre og give sin mindste søster et kram, men han var samtidig klar over hvor voldsomt hun havde ytret, at hun aldeles ikke skulle slå sig ned de første tyve år og det var det der fik ham til at tøve. Det føltes underligt for ham, for normalt ville han bare følge sin første indskydelse, men han kunne for en gangs skyld ikke regne Henrietta ud. Af samme grund så han blot efter hende med en synlig og ikke særligt karakteristisk rynke på panden. Antydningen af et smil havde dog alligevel sneget sig ind i hans mundvig og han kastede uvilkårligt et blik mod enden af baren, hvor Cecilia sad. Han holdt to fingre op som tegn til, at han snart var færdig og tog sig så sammen til at komme videre med de bestillinger, som flere så langt efter. - - - - - - - - - Ikke længe efter var uret nået op på hel og Tim havde frigjort sig fra forklædet. En af de andre ansatte, som ikke var et familiemedlem, havde overtaget og han havde nu ingen skrupler ved at gå over til Cecilia, denne gang på samme side af baren som hende. ”Er du ved at være klar til at gå?” spurgte han og lænede sig uden at tøve frem, for at plante et flygtigt kys mod hendes kind. Det charmerende smil var tilbage og han var mere end fristet til at genopfriske, hvordan hendes læber føltes. Han holdt sig dog i skindet for nu. [/blockquote] [/justify]
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Feb 26, 2013 12:23:21 GMT
Cecilia var langt fra irriteret over at være blevet efterladt i sit eget selskab. Hun skriblede løs på sine påbegyndte skitser og drak den gode øl i tavshed, spekulerende en del over hvad der lå bag den hemmelige hvisken tisken mellem de to tilbageværende Owens-unger bag baren. Stemningen i selve pubben var dog vidunderlig og hun sugede den til sig, uden at behøve at sige noget eller blive talt til for at være yderst tilfreds.
Alligevel kunne hun ikke sige sig fri for at se lidt efter Tim og skæve imod uret en enkelt gang eller to. Da det nåede op på hel, fandt hun ham igen med blikket hen over sin blok og smilede, som han forlod baren. Hun klappede blokken sammen, lod den glide ned i sin taske og mærkede det trække yderligere op i sine mundvige, da bryggerknægten øjeblikket efter plantede et kys imod hendes kind.
Hendes blik spillede imod ham, da hun drejede hovedet imod ham og nikkede. ”Mmh,” svarede hun simpelt, før hun gled ned fra stolen og tættere på ham. ”Helt klar.” Hun kyssede ham en enkelt gang på læberne, fordi hun havde lyst, drejede sig for at snuppe sin kappe og tog tasken med i samme bevægelse. ”Ellers ender du jo bare med at indtage scenen igen,” konstaterede hun drillende.
|
|