|
Post by Henrietta Owens on Feb 2, 2013 20:56:34 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Dupont og Dupond + Celia - Outfit: Here Henriettas smil blev kun mere udtalt da hun fik det gengældt fra den anden front og vendte så endnu engang blikket mod scenen for at klappe og huje oplagt da Tim og Aeron rundede sangen af. Hun drejede hovedet mod Cecilia igen og åbnede munden for at sige noget, men nåede det aldrig før først Aerons stemme og derefter Tims, uvilkårligt trak hendes opmærksomhed til sig. Hun fnøs og himlede med øjnene mens hun sendte et utvetydigt håndtegn op mod scenen "Modsat dig så tager jeg ind i mellem hænderne op af lommerne!" hun grinede smørret og hævede stemmen nok til at den ville bære over til brødrene og sendte sin mor et spørgende blik.
Hun fik et nik til gengæld og bandt forklædet op mens hun sendte Cecilia et klædeligt smil "Se hvad jeg har måttet leve med i enogtyve år?" hun blinkede konspiratorisk og lagde forklædet fra sig før hun bevægede sig ned langs med baren, tildelte Donald et kindkys på vejen og fortsatte om på den anden side og op på scenen igen. Hun gav gav ugenert begge sine brødre et dask på armen, bare for at den ene ikke skulle føle sig snydt og så afventende fra den ene til den anden for at blive indviet i planen.
Da hun blev det, voksede smilet igen og hun så på Tim med et hævet øjenbryn et øjeblik før hun bevægede sig om bag stolene og igen fandt sin violin frem fra kassen. Hun blev stående i stedet for at sætte sig på den ledige stol denne gang. Til nogen sange var det bare bedre og ventede tålmodigt på de to andre blev klar mens hun sendte et diskret, men nysgerrigt blik i retning af brunetten i baren der nu sad med en tegneblok.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on Feb 2, 2013 20:56:54 GMT
Every production of an artistshould be the expression of an adventure of his soulTagged: Shotgun, Blomst & Celia -- Wearing: This Aeron så spørgende på sin ældre bror og lænede sig yderligere lidt over mod ham, uden at hoppe ned fra stolen og nikkede da han fik planen at vide. Han havde dog ingen protester og var ikke det mindste overrasket. Det ændrede dog ikke på, at han som altid var med på planen og han lo oplagt da Tim kaldte deres yngre søster op på scenen igen "Problemet med dig er at få dig til at holde mund, ikke at tage hænderne op af lommen." svarede han søsteren igen, halvt på Tims vegne og smilede smørret.
Han fulgte søsteren med blikket mens han selv blev siddende med guitaren hvilende mod sine lår, allerede sikker på, det var den han skulle bruge igen. Først da de alle tre var på scenen igen, lod han sig glide ned fra den høje stol og stillede sig ved siden af Henrietta "Spotlightet er dit." konstaterede han opfordrende til broderen og slog ud mod pladsen foran sig, klar til at springe ud i endnu en velkendt melodi.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Feb 4, 2013 8:09:58 GMT
t a g - c e c i l i a - & - s i b l i n g s - ~ - w e a r i n g
[/b] - t h i s[/font] [/center][/size] Tim rystede blot på hovedet af Henry og himlede teatralsk med øjnene af Aeron, mens han igen tog sin guitar, løftede remmen over hovedet og gjorde sig klar til at spille. Denne gang sagde han ikke noget inden, så blot på sine søskende, for at sikre sig at de var klar efter selv at have indstillet mikrofonstativet. Da han fik tegnet, vendte han blikket mod pubben og øjeblikket efter var den igen fyldt af musik. Sangen var på ingen måde uovervejet og hans blik hvilede alt andet end tilfældigt på den mørkhårede heks ved baren. Hans læber spillede smørret og som de nåede omkvædet, var der ingen tvivl om lige nøjagtigt hvem den var rettet imod da et helt essentielt bynavn i sangen blev byttet ud med et andet. [/blockquote] [/justify]
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Feb 4, 2013 21:03:14 GMT
With: Tim & siblings ~ Wearing:
[/i] this[/center]
Cecilia havde allerede dedikeret sig et forsøg på at få sin skitse lidt nærmere færdig under det næste nummer, håbende at Tims lillesøster ville gribe violinen igen. Da det skete, strøg pennen let hen over papiret og hun var et par øjeblikke om at opdage, at hun blev betragtet af forsangeren. Noget ved nummeret fangede dog hendes opmærksomhed og hun studsede lidt over det. Da hun så op, egentlig for at få et smugkig på violinisten, blev hun i stedet fanget ind af den ældste brors blik og hævede begge øjenbryn en smule.
Hun kneb øjnene sammen over teksten og betragtede ham med mild skepsis. Alligevel kunne hun ikke løbe fra det sitrende smil i sine mundvige, der kun voksede afslørende, som han nåede bynavnet og hun blev sikker på at hendes formodning var rigtig. Hendes ører føltes varme og hun var glad for at hendes hår skulte dem, selvom det ikke formåede at gøre det samme med hendes kinder.
De to piger ved siden af hende så nu decideret misundelige på, omend Celia ikke lagde mærke til dem. Hendes blik var infanget i forsangerens og hun glemte halvvejs at hun var forlegen over opmærksomheden, alene fordi han smilede, men det var præcis hvad der skete. Hun vippede med den ene fod og så ned, da hun kom til at grine over ham. Han var lidt for godt klar over, hvor charmerende han selv var.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Timothy Owens on Feb 5, 2013 7:42:02 GMT
t a g - c e c i l i a - & - s i b l i n g s - ~ - w e a r i n g
[/b] - t h i s[/font] [/center][/size] Timothy havde absolut ingen skrupler ved at rette opmærksomheden fuldt ud mod Cecilia, sammen med sangen der helt klart – i hvert fald for Celia selv – var rettet mod hende. At hans blik hvilede på hende, fik dog flere til at vende sig, for at finde ud af hvem det egentlig var, den mørkhårede bryggerlærling sang til. Hun var mere end uimodståelig som hun sad der og slog blikket væk, med et afslørende smil. Så uimodståelig, at han absolut ingen skrupler havde ved, at bevæge sig væk fra mikrofonen. Sangen fortsatte alligevel tydeligt, forbi det første omkvæd, med Tims søskende til takke, uden at han dog selv var holdt inde med at synge eller spille. Nej, derimod bevægede han sig sikkert ned af scenen og gik roligt gennem pubben, med et helt klart mål i sigte. Om måden han opførte sig på, hvad en smule for meget, var Tim på ingen måde bevidst om. Tværtimod var det bare helt og holdent den måde han var på. Han var selv fordomsfri og bekymrede sig ikke om andres meninger om ham. Han gjorde blot, hvad der føltes rigtigt og lige i øjeblikket, var det ,at nærme sig brunetten ved baren med et drillende smil. Han bemærkede ikke på noget tidspunkt de misundelige blikke fra ved siden af Cecilia, men havde kun øjne for hende. [/blockquote] [/justify]
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Feb 5, 2013 15:35:50 GMT
With: Tim & siblings ~ Wearing:
[/i] this[/center]
Cecilia følte sig i stigende grad en hel del år yngre end hun egentlig var, som hun sænkede blikket i lige dele forlegenhed og forsøg på at skjule det grin, der alligevel var fuldstændig åbenlyst og fik hendes øjne til at spille muntert. Det var da heller ikke længe hun så væk fra ham, med tankerne aldeles fjernet fra tegningen i hendes hånd.
Som Tim forlod scenen, rystede hun kort på hovedet, benægtende, men med et smil, der modsagde hende. Hun blev siddende hvor hun var, med blikket indfanget i hans mørke øjne, men trykkede sig ubevidst en anelse længere bagud hvor hun var, så hendes ryg blev presset imod bardiskens kant. Havde hun haft mulig for det, ville hun være gået væk. Hun havde instinktivt behov for at skabe afstand imellem sig selv og forsangeren, der nærmede sig, men lykkedes ikke med noget den mindste smule i nærheden af det.
Det var sikkert og vist, at hun forsøgte at overbevise ham om, at han skulle holde op med at rette alles opmærksomhed imod hende, men lige så sikkert var det, at hun ikke kunne lade være med at være aldeles charmeret af ham og hans smittende smil. Hele situationen var en lille smule for meget, men hendes mundvige sitrede alligevel mere end afslørende og hun kunne ikke lade være med at se mere eller mindre forgabt på ham.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Timothy Owens on Feb 6, 2013 9:12:43 GMT
t a g - c e c i l i a - & - s i b l i n g s - ~ - w e a r i n g
[/b] - t h i s[/font] [/center][/size] Tim bevægede sig roligt tættere på Celia, uden helt at kunne gennemskue hendes mange, blandede signaler. Det var dog i sidste ende smilet på hendes læber, der fik ham til at fortsætte og så det, at han fandt uendelig morskab i hele situationen. Han var ikke en mand, der var bange for at handle impulsivt og det var netop hvad han gjorde nu, da han nåede helt hen til den alt for kønne og indtagende brunette ved baren. Hun havda fanget hans blik allerede første gang han så hende sammen med Juniper og den fascination var endnu ikke forsvundet. Tværtimod var hun bare endnu smukkere end hun havde været den aften. Han var stoppet med at synge og det sidste stykke hen til hende var udelukkende guitarspil. ”Undskyld,” kom det fra ham, samtidig med at han tog de sidste skridt hen til hende. Et drenget smil hvilede over hans læber. ”Jeg kan ikke længere,” fortsatte han øjeblikket efter, skubbede i en øvet bevægelse guitaren om på ryggen og lukkede så hånden bag Cecilias nakke, for at trykke læberne mod hendes. [/blockquote] [/justify]
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Feb 6, 2013 14:48:06 GMT
With: Tim & siblings ~ Wearing:
[/i] this[/center]
Det var nu fuldstændig åbenlyst, for alle i pubben, hvem Timothy var så optaget af og Cecilia kunne ikke lade være med at registrere de nysgerrige blikke hun modtog, grinene over den unge bryggers sang og hendes egen forlegenhed, der fik hende selv til at smile lige dele nervøst og smigret, selvom hun selv plejede at være så aldeles afslappet. Det her var bare lidt noget andet. At blive besunget midt i en fyldt pub var ikke hverdagskost og hun havde ikke oplevet noget lignende før – selvom hun havde set det ske for enkelte andre. Nu sympatiserede hun komplet med fortidige unge kvinders røde kinder og forsøgte at se bebrejdende på Tim, selvom alt hun formåede var at smile skævt ryste på hovedet.
Det virkede ikke, tydeligvis. I stedet kom han bare nærmere og hendes smil døde halvvejs ud, som han talte. Hun var nær ved at sige, at han ikke var det mindste smule ked af det, men bed det i sig og mistede sit ellers naturlige forsvar, da han trådte helt tæt på hende og fangede hendes læber. Det var uimodståeligt, det han havde gang i, og senere ville hun måske også drillende anklagende ham for at være forudsigelig og plat, men det virkede upåklageligt på hende og hun kunne ikke lade være med at kysse ham igen. Desuden havde hun lyst – og man burde altid lytte til sig selv i den slags. Hun havde lyst til at kysse den charmerende unge brygger og ignorerede kyndigt den drillende hujen, der lød som kommentar fra rummet, samt det faktum at hans mor og søskende kunne se det hele ske. Pyt skidt, tænkte hun, indtil hun brød fri fra hans mund og så drillende på ham og ned på hans læber, farvede røde af hendes læbestift som de var. Hendes smil var aldeles smørret.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Feb 6, 2013 18:02:10 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Dupont og Dupond + Celia - Outfit: Here Henrietta havde allerede en meget klar fornemmelse af, at Tim havde et eller andet i tankerne og hun rystede grinende på hovedet da han forlod scenen. Det var et stunt der var så typisk ham, at hun ikke engang var særlig overrasket da han hoppede ned fra scenen og gav sig til at slentre tværs gennem pubben, mod baren, uden dog at stoppe med hverken at synge eller spille. Hun stoppede heller ikke selv, men hendes smil blev løbende bredere og bredere mens hun, som snart det meste af pubben, skiftevis så på Tim og brunetten ved baren.
Da storebroderen nåede op til hende og svingede guitaren om på ryggen til fordel for at kysse på kvinden hun selv lige havde talt med, sænkede hun violinen et øjeblik, stak to fingre i mundvigene, mens hun stadig holdt violinbuen og piftede højlydt før hun grinende tog violinen til hagen igen og uden problemer faldt ind i melodien igen sammen med Aeron. Hun skævede til sin anden bror med et spørgende blik, fik et nik til gengæld og startede så det letgenkendelige omkvæd igen, med Tims lille ændring, mens de fleste gæster i pubben enten skrålede med, klappede, grinede eller alle tre.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on Feb 6, 2013 18:21:12 GMT
Every production of an artistshould be the expression of an adventure of his soulTagged: Shotgun, Blomst & Celia -- Wearing: This Som Henry virkede Aeron ikke ligefrem vildt overrasket da Tim forlod scenen og målrettet gik efter sit mål der stadig sad i baren, og lignede en der ikke helt vidste, om hun skulle grine eller tage flugten. Hun blev dog siddende og Aeron spillede upåvirket videre sammen med sin yngre søster, selv da lyden af både Tims guitar og stemme faldt ud af ligningen.
Han smilede smørret og morede sig tydeligvis over sin ældre brors impulsive idé der fik hele klientellet til at leve sig med i øjeblikket. Bagerst i hans blik lå der dog et trist glimt, som man skulle kende ham godt for at opdage. Ikke at han selv havde lavet et lignende nummer, men at synge for én bestemt person, var ikke en fremmed tanke, selvom det mere eller mindre kun havde været lige præcis én bestemt nogen.
Hans smørrede smil svandt dog ikke ind på noget tidspunkt og da han drejede hovedet over Henrys piften, nikkede han som svar på det blik hun sendte ham, for så at begynde at synge det ændrede omkvæd og med den ene hånd et øjeblik slippe guitaren for med en ganske utvetydig håndbevægelse at opfordre resten af rummet til at synge med.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Feb 11, 2013 12:59:41 GMT
t a g - c e c i l i a - & - s i b l i n g s - ~ - w e a r i n g
[/b] - t h i s[/font] [/center][/size] Tim var selvfølgelig klar over lige nøjagtigt hvor plat det hele var, men på samme tid kunne han virkelig ikke tage sig af det og på trods af det lettere kiksede, var det lige nøjagtigt, hvad han havde lyst til at gøre. Og netop det faktum, var sandsynligvis også det, der gjorde at han kunne slippe afsted med sådan noget. Tim slap først Cecilias læber, da luft blev en presserende nødvendighed og da han trak sig tilbage, var det med et smil der nåede næsten fra øre til øre. Hans hænder havde lagt sig mod siderne af hendes hals og han så yderst tilfreds ud, ved synet af smilet på hendes læber. ”Jeg håber du kan tilgive mig for det her,” mumlede han, i et ikke helt alvorligt tonefald og modstod ikke fristelsen til alligevel at presse læberne – kortere denne gang – mod hendes igen. [/blockquote] [/justify]
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Feb 11, 2013 14:28:43 GMT
With: Tim & siblings ~ Wearing:
[/i] this[/center]
Cecilia havde en anelse sommerfugle i maven over det nummer, der i bund og grund var ret plat, men som hun alligevel ikke kunne lade være med at være dødcharmeret af. Hans brede smil smittede uværgerligt og selvom hun forsøgte at se bebrejdende ud, så lykkedes det stadig ikke rigtig for hende. Slet ikke da hendes blik faldt til hans læber og det gik op for hende, at hendes læbestift måtte være udtværet, eftersom en del af det havde smittet af og fik ham til at se både fjollet og lidt sød ud.
Hun smilede smørret og havde egentlig ikke øjne for andre, som hun så på ham, selvom hun var bevidst om, at de blev betragtet, på trods af hans søskendes insisterende fortsættelse af nummeret og det samstemmende omkvæd fra flere forskellige stemmer rundt omkring. ”Aldrig,” kommenterede hun selv drillende som svar på hans forhåbning, før en munter lyd afslap hende ind imod hans læber.
Det forhindrede hende ikke i kortvarigt at besvare hans kys, stryge sin hånd over hans skæggede kind og dernæst placere sine fingre let mod hans ene skulder. ”Smut, bryggerdreng. Tilbage til din scene,” opfordrede hun dæmpet, uden at der reelt var nogen afvisning i hendes handling. Det ville også være for meget at bede om efter den omgang.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Timothy Owens on Feb 11, 2013 18:45:59 GMT
t a g - c e c i l i a - & - s i b l i n g s - ~ - w e a r i n g
[/b] - t h i s[/font] [/center][/size] Tim smilede smørret over Cecilias ene ord, men tog sig ikke mere af det. I stedet kyssede han hende bare skruppelløs igen og så mere end tilfreds ud, da han trak sig tilbage. At hendes læbestift var grundigt tværet ud, måtte betyde at der også sad bevismateriale på ham, men han kunne ikke være mere ligeglad. I stedet løftede han blot tommelfingeren og strøg den let under hendes underlæbe, for at fjerne en rødlig streg. Smilet var til gengæld ikke til at tvære af hans læber og en lavmælt latter undslap ham. Øjenbrynene skød en smule op i panden. ”Javel,” svarede han lydigt og trak med en let bevægelse guitaren om til sig igen, for ikke at komme til at hamre den i noget på vejen tilbage. ”Du er en hård kvinde at forhandle med,” tilføjede han drillende, før han alligevel gjorde som hun sagde og på vejen, udnyttede t-shirtens krave, til at fjerne eventuelle rester af Celias læbestift. [/blockquote] [/justify]
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Feb 12, 2013 22:02:08 GMT
With: Tim & siblings ~ Wearing:
[/i] this[/center]
Cecilia sænkede blikket kortvarigt, som Tim strøg sin tommel under hendes underlæbe og fjernede rød farve, uden at få det hele med. Hun var ligeglad, egentlig, og en del mere optaget af hans spillende øjne og det charmerende smil, der trak hendes egne mundvige op og afslørede hvide tænder for en kort bemærkning. På trods af sit løfte om ikke at ville tilgive ham nogensinde, lignede hun mildest talt meget en, der allerede havde glemt, at han havde gjort hende pinligt berørt, og kun huskede det faktum, at han var yderst indtagende og ganske overtalende i tilgift.
Da hun lagde to fingre på hans skulder, var det uden noget egentligt ønske om at jage ham væk eller holde op med at kysse ham, men til gengæld med en reel forventning om, at han ikke kunne blive stående der resten af aftenen, uden at blive yderst upopulær. Desuden ville hun gerne høre mere musik og sidde og overveje hvad i alverden hun skulle stille op med ham.
Hun smilede skævt, blinkede en enkelt gang og fulgte ham et stykke med blikket, som han fandt vejen tilbage til scenen og sine to søskende. Efter et kort øjeblik fik hun dog vendt sig om imod baren, hvor hun måtte se Tims mor i øjnene og bede om en serviet med et lige dele spillende og undskyldende blik, velvidende at hun lige var blevet kysset af hendes ældste søn, uden at have introduceret sig selv.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Feb 13, 2013 11:57:36 GMT
Music has charms to sooth a savage beast to soften rocks or bend a knotted oak Tag: Dupont og Dupond + Celia - Outfit: Here Henriettas ansigt var præget af et bredt, og ganske klædeligt, smil mens hun fortsatte med at spille og, som resten af rummet, betragtede Tim trække tæppet væk under brunetten i baren. Hun kunne ikke andet end at smile og kunne heller ikke andet end at synes godt om netop den ældre kvinde, der så ud til at tage det hele i stiv arm.
Hun sendte Tim et smørret grin da han igen havde front mod scenen og rystede på hovedet før hun løftede violinen igen og lagde op til at afslutte det allerede godt forlængede nummer uden at behøve se på sin anden bror for at vide han fulgte trop. Hendes blik landede kort på baren igen, denne gang på hendes mor og hun tog en beslutning mens hun rundede af sammen med sine brødre.
Bifaldet da instrumenterne tav var unægteligt større og mere entusiastisk end ved de foregående numre. Ikke at det var nogen overraskelse med det der lige var foregået og hun var ret sikker på, at bifaldet havde mere med Tim og Cecilia at gøre, end sangen i sig selv. Hun bukkede uden at tænke synderligt over det og hev så fat i begge sine brødre med den tanke hun havde, smilede igen da de indvilligede og vendte sig mod rummet igen "Mam!" hendes stemme hævede sig fint over de glade stemmer og hun fangede sin mors opmærksomhed ret hurtigt "Klaveret savner dig." konstaterede hun med et varmt smil og opfordrede med en ganske tydelig fingerbevægelse sin mor til at gøre dem selskab på scenen.
|
|