|
Post by Henrietta Owens on Jan 27, 2013 16:33:55 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Dupont og Dupond + Celia - Outfit: Here Henrietta kravlede med vanens lethed op på den høje stol ved siden af Aeron, nu med sin fløjte sikkert i hænderne og et lille permanent smil siddende på både sine læber og i sine øjne. Blikket Tim sendte hende over den ene skulder fik et indigneret fnys som svar og hun himlede med øjnene, mens hun tog sig selv i at sende ham et ganske utvetydigt håndtegn.
I stedet lyttede hun til hans lille forklaring og hvor Aeron nøjedes med at grine, smilede hun smørret og indskød et hurtigt "Tal for dig selv!" højt nok til at det ville kunne høres. Mere afbrød hun ikke, men forsøgte at finde til rette på den høje stol der var lidt for høj til, at hun kunne sidde helt perfekt med fødderne på tværpinden. Det var hun dog vant til og lod sig ikke mærke med det mens hun strøg håret om bag ved ørerne efter tur og som Aeron nikkede bekræftende til Tim da han igen så tilbage på dem.
Hendes ene hånd hvilede mod hendes ene lår og klappede rytmen mens hun nød sin ældste brors sangstemme og ventede på de nåede det sted i melodien, hvor hun selv skulle ind. Da det nærmede sig løftede hun den lille fløjte og lukkede læberne om mundstykket for så at lade de lyse toner blande sig med både guitaren, violinen og Tims dybe stemme, og op til flere noget lavere stemmer fra rummet omkring dem, varierende i toneleje.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Jan 28, 2013 9:09:02 GMT
see the lassies smile laughing all the while at me darling style would set your heart a-bubblin'
[/size] Tag: Cecilia Hayes • Outfit: Here[/center] Ordene kom til Tim helt af sig selv i takt med hans fingre der bevægede sig øvet mod guitarens strenge, blandede sig med Aerons violin og Henrys fløjte. Flere gange hvilede hans blik mod Cecilia, uden han gjorde noget forsøg på at skjule det, men alligevel var størstedelen af hans opmærksomhed draget af den musik han selv skabte sammen med sine søskende og som altid havde fyldt uendeligt meget hos ham.
En næsten salig stemning lagde sig over pubben, i takt med musikken, og Tim smilede let, som enkelte vuggede roligt fra side til side. Selv i baren var tingene for et øjeblik gået lidt i stå, indtil han sammen med sine søskende, rundede sangen af og med et voksende smil, tog imod den næsten selvfølgelige lyd af klappende hænder, der naturligt fulgte, når nogen optrådte.
Han rømmede sig en enkelt gang uden at tage noget af det for givet og trak guitaren af, for at læne sig frem og tage imod det ene af de tre glas hans mor var dukket op med på en bakke samtidig med at sangen var sluttet og med det samme tage en tår. Mens han drak fandt hans blik igen brunetten over kanten af glasset, mere diskret end før.
[/justify]
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Jan 28, 2013 22:59:39 GMT
With: Tim & siblings ~ Wearing:
[/i] this[/center]
Stemningen i pubben under det rolige nummer var behagelig og nem at synke hen i og lade sig smitte af. Det skete for både Cecilia og hendes ellers så fnisende sidekammerater, der samtidig fortabte sig i forsangeren og hans lillebror på samme tid. De var sikkert ikke de eneste og hverken de første eller de sidste, men det kunne ikke røre brunetten, som sad og vippede med sin fod med lukkede øjne. Hun var egentlig mere optaget af musikken i øjeblikket og åbnede først øjnene igen, da den tonede ud for denne gang.
Sammen med resten af lokalet klappede hun ivrigt, men hun faldt ikke i snak med nogen i den korte pause. I stedet forblev hun siddende med ryggen til baren og forsøgte diskret at synke en smule igen med omgivelserne bag ved glasset med øl, som hun igen havde taget i hænderne. Det lykkedes tilsyneladende, mestendels, uden den store indsats, men hun fangede alligevel den ældste bryggers blik på sig og mærkede det sitre i sine mundvige, som de fik etableret øjenkontakt.
Hun smilede skævt, løftede sit eget glas den mindste smule i en tavs skål og drak selv en tår endnu, at et glas der nærmede sig halvtomt efter tyve minutters tid.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Jan 29, 2013 14:45:05 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Dupont og Dupond + Celia - Outfit: Here Den lille fløjte lå meget stærkere i Henriettas hænder end violinen nogensinde ville komme til og de glade triller fra det unseelige instrument faldt ind nøjagtigt hvor de skulle, med både præcision og erfaring. Helt som Tim, var det en sang og melodi der gav hende en hvis følelse af nostalgi og da hun diskret så i retning af sin mor, så hun samme følelse i hendes blik. Det gjorde hende varm indeni, mens hun sammen med sine to brødre rundede sangen af.
Allerede mens der stadig var spredt applaus kom en midaldrende mand med viltert hvidt hår og et imponerende snoet skæg op til scenen og vinkede hende nærmere. Hun smilede skævt mens hun lod sig glide ned fra stolen "Kommer nu. Behold bukserne på!" drillede hun sin fars barndomsven, der var mere en del af familien og havde været det siden hun blev født. Han gav hende nogle hurtige oplysninger på klingrende skotsk og kun erfaring gjorde at hun fangede det hele, sendte et blik mod baren og sin mor og nikkede "Jeg kommer straks." hun tog de få skridt tilbage til Aeron og hviskede en besked i øret på ham, fik et nik til gengæld og forlod så scenen for at genindtage sin plads bag baren, hvor det virkede til alle gæster i pubben simultant havde besluttet at skulle have fyldt glassene op.
Hun indkasserede et taknemmeligt blik fra sin mor, og smækkede rutinemæssigt to glas under hver sin hane på fadølsanlægget, vippede begge haner på samme tid og betragtede let utålmodigt glassene fylde op, før hun satte dem foran manden der havde bestilt dem og gik videre til næste kunde. På scenen fortsatte hendes brødre og hun smilede smørret over Aeron der kørte på et gammelt internt drilleri. Selv skævede hun i et lille frit øjeblik længere ned ad baren, tørrede så hænderne i forklædet og stilede direkte mod brunetten uden at lægge skjul på at den ældre kvinde var hendes mål og med et imødekommende smil og et nysgerrigt blik på ansigtet "Henry." hilste hun uden videre og stak den ene hånd frem mod den anden, uden at føle hun behøvede forklare hvorfor hun ud af alle gæster i baren, lige præsenterede sig for hende.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on Jan 29, 2013 15:12:28 GMT
Every production of an artistshould be the expression of an adventure of his soulTagged: Shotgun, Blomst & Celia -- Wearing: This Aeron lænede sig til siden og lagde violinen fra sig i kassen ved siden af stolen, uden at være nød til at hoppe ned fra den. Han skævede let til sin søster der fik en besked og lyttede med let rynket pande, da hun gav samme besked videre til ham. Så nikkede han med et smil og fulgte hende med blikket et lille stykke før han alligevel rejste sig og med et glimt i øjnene mumlede noget til sin ældre bror, som kun han ville kunne høre over den summende snak og applaus der herskede i pausen mellem to numre.
Han så afventende på Tim og smilede så oplagt da han fik et nik for så at hente sin egen guitar fra bagerst på scenen og løfte remmen over hovedet mens han gik frem igen og tog endnu en mikrofon med sig "Nu er det sådan her i huset, at Donald altid har ment han var noget særligt." han justerede stativet til den rigtige højde mens han begyndte at tale og det let smørrede smil forsvandt ikke fra hans læber selvom der et sted i baggrunden kom et højlydt og indigneret tilråb, på skotsk "Du kan benægte alt du vil, vi andre ved bedre." spøgte han videre, og fangede den ældre mands blik tværs over rummet et øjeblik før han så på Tim ved siden af sig "Hvad mener du? Er det ikke på tide at sætte ham på plads igen?"
|
|
|
Post by Timothy Owens on Jan 29, 2013 18:07:05 GMT
t a g - c e c i l i a - & - s i b l i n g s - ~ - w e a r i n g
[/b] - t h i s[/font] [/center][/size] Tims blik fulgte udvekslingen mellem sine to mindre søskende, for så til sidst af fæstne sig ved Aeron, som han lænede sig tilbage imod for at kunne høre. Han tog endnu en tår af glasset, smilede bredt og trak lidt på skuldrene med et selvfølgeligt nik, før han selv rejste sig, kastede et blik ud over pubben mod publikum for at sende et knapt så diskret blink med det ene øje i retning af Cecilia – hvis man så på ham i hvert fald. Glasset satte han fra sig på gulvet og løftede så guitaren over hovedet, for at placere den i holderen for en stund. Som erstatning fandt han et harmonikalignende instrument. Concertinaen var et af Tims yndlingsinstrumenter og han bar den med sig over ved siden af Aeron, for at tage plads ved det stativ han havde siddet ved kort forinden. Han satte sig dog ikke, men efterlod kortvarigt instrumentet på skamlen, for at justere højden på stativet indtil mikrofonen passede til ham stående. Aeron fortalte samtidig og Tim lo hæst med en bekræftende nikken. ”Aye, det er nødvendigt at punktere ham ind i mellem, så han ikke blæser væk med et ego på den størrelse,” svarede han med et konspiratorisk blik mod sin bror og dernæst et mod manden i baren der teatralsk kastede armene i vejret og bedyrede noget på gælisk, som Tim udmærket var klar over indbefattede noget med møgunger. Det fik ham dog blot til at le igen, mens han tog conertinaen, som var af større model, til sig og gjorde tegn til sin lillebror om at han var klar. [/blockquote] [/justify]
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Jan 30, 2013 14:50:44 GMT
With: Tim & siblings ~ Wearing:
[/i] this[/center]
Det øverste af Cecilias ryg hvilede endnu let imod bardiskens kant, imens hun tog en tår øl og for et kort sekund fik øjenkontakt med den ældste af de to brødre, der nu havde scenen for sig selv. Hun smilede skævt, hævede et enkelt øjenbryn og satte sit krus fra sig, for så at svare på et spørgsmål, der kom fra hendes ene side. Hendes blik på den unge blondine, der havde spurgt, var venligt, som hun nikkede med spillende øjne, før hun trak lidt på skuldrene og afslørede sine tænder korvarigt i et impulsivt smil over et spørgsmål. Hun rystede hurtigt på hovedet og klukkede lidt for sig selv, som de to piger udvekslede blikke. Hvad de tænkte var deres sag. De forholdt sig tydeligt tvivlende, men havde ikke Cecilias opmærksomhed meget længere, selvom det havde været nok, til at hun gik glip af det meste af hvad der foregik på scenen, nogenlunde indtil det indignerede udbrud fra bag ved baren, der fik hende til at dreje sig om og se på landsmanden.
Hun fnøs muntert, før hun fik øje på Tims lillesøster, der var på vej imod hende. I samme nu blev der stukket en hånd hen over baren og brunetten tog den, for at trykke den i sin for en kort bemærkning. ”Cecilia,” hilste hun tilbage med et afslappet smil, selvom hun ikke kunne sig fri for bare en lille knivspids nervøsitet. ”Du skal ikke være med til at stege jeres...?”
[/blockquote]
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Jan 30, 2013 21:31:24 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Dupont og Dupond + Celia - Outfit: Here Henrietta havde et lille, permanent oplagt, smil hvilende på læberne mens hun indtog sin tidligere plads bag baren og fyldte ølglas med sine brødres spøgefulde kommentarer som akkompagnement. Det var impulsivt og drevet af medfødt nysgerrighed hun bevægede sig ned langs baren da hun fik hænderne fri et øjeblik og med en kort og kontant præsentation stak den ene hånd frem mod brunetten på den anden side af det blanke træ "Cecilia." gentog hun med et klædeligt smil og skar så en lille grimasse mens hun rettede blikket mod sine brødre på scenen, der ufortrødent fortsatte deres verbale angreb på den aldrende skotte "Nah, de klarer sig jo glimrende uden mig." konstaterede hun med et spillende blik og så igen på den anden kvinde med tænderne blottet i et bredere smil.
Hun lagde begge underarme på disken og lænede sig lidt ind over den mens hun så tilbage ned langs baren og lige nåede at fange genstanden for drillerierne på scenen kaste armene opgivende i vejret endnu engang med et grin der nåede næsten på til hans ører "Donald er vores favorit-inventar." svarede hun det andet underliggende spørgsmål iCecilias sætning og så på hende igen "Han mener vi har hærdet ham mere end det skotske højland." forklarede hun med et uskyldigt blik der ikke holdt den mindste smule vand da hun samtidigt fnøs muntert "Gammel ven af familien." svarede hun så endelig reelt og nikkede mod det halvfulde glas ud for Cecilia "Sig til hvis du vil have fyldt op."
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on Jan 30, 2013 23:28:44 GMT
Every production of an artistshould be the expression of an adventure of his soulTagged: Shotgun, Blomst & Celia -- Wearing: This Aeron satte sig bedre tilrette på sin egen stol mens han fulgte Tims blik til genstanden for deres drillerier "Man skulle ellers tro han var vant til blæst hjemme fra Skotland." han drejede hovedet og så påtaget tænksomt på sin bror igen "Har du nogensinde spurgt ham hvordan de holder kilten på plads når det blæser?" han nikkede diskret mens han fortsatte og bekræftede dermed at den anden var klar.
Derfor rømmede han sig, lagde drillerierne på hylden og løftede i stedet guitaren på plads over sit lår, mens han slog en enkelt akkord an "I flere hundrede år i det skotske højland, har mænd valgt ikke at gå med bukser, men i stedet valgt at gå med skørter.." han skævede igen mod den hvidhårede mand bag baren der himlede med øjnene, men ganske rigtigt var iført en nydelig kilt i grønne og røde farver "..eller kilt fordi de synes det lyder bedre. Ikke desto mindre.." han holdt en lille kunstpause og så ud over publikum igen før han fortsatte "..var det disse mænd i skørter der i krig fik tilnavnet "Ladies from Hell"." han hævede øjenbrynene og så lettere sigende ud "En lille advarsel om ikke at være alt for nysgerrig omkring den kilt der." han så på Tim med en lille teatralsk grimasse "Har vi ikke lært det på den hårde måde?" han kom til at smile smørret og rettede sig lidt op "Lad være nogensinde at spørge Donald hvor hans bukser er." med det talte han ned og satte selve nummeret igang synkront med Tim mens de begyndte at synge.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Feb 1, 2013 10:58:38 GMT
t a g - c e c i l i a - & - s i b l i n g s - ~ - w e a r i n g
[/b] - t h i s[/font] [/center][/size] Tim slap en hjertelig latter over sin lillebrors spørgsmål og skævede mod skotten i baren. ”Det er noget så simpelt som, at det gør de ikke,” begyndte han og vendte så blikket ud mod pubben. ”Det har været en helvedes god afledningsmanøvre i krig, at blænde fjenden med hele herligheden,” Tim lo hæst igen og drejede hovedet mod Aeron, der tog ordet op. Han lod sin lillebror tale uden at gøre anstalter til at afbryde, selvom smilet på hans læber blot voksede sig bredere. Mens Aeron talte lod han blikket vandre til Ceclia og Henry, fangede førstnævntes blik og så tydeligt drillende på hende, før Aeron henvendte sig igen og Tim nøjedes med at svare med et skuldertræk og et nik. Øjeblikket efter blandede Aerons guitar sig med Tims concertina og begge brødres stemmer dominerede værtshuset. Det var tydeligt, at de morede sig og samtidig elskede det de gjorde og selv skotten ved baren brølede af grin ind i mellem flere eder. [/blockquote] [/justify]
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Feb 1, 2013 11:56:45 GMT
With: Tim & siblings ~ Wearing:
[/i] this[/center]
Celia smilede skævt over den yngre kvindes grimasser og drejede hovedet kortvarigt, for at se op på selvsamme spradebasser, der stadig havde travlt med at lave sjov på Donald – og resten af Skotlands – bekostning. Hun hørte dog efter hvad Tims lillsøster sagde, fnøs muntert og hævede et øjenbryn over informationerne.
Der lå et svar klar på hendes læber, men det blev en anelse forsinket, da den ældste af de to komikere på scenen fangede hendes blik. Hun forsøgte i et splitsekund at se bebrejdende på ham, men fejlede fuldstændig, eftersom hun ikke formåede at lade være med at smile. I stedet rystede hun bare lidt på hovedet, himlede med øjnene og vendte opmærksomheden tilbage til Henry med en dæmpet klaren af sin hals.
”Tak, men ikke helt endnu” lagde hun for sent ud, smilende venligt og med et glimt i øjnene, der ikke lod sig betvinge lige med det første. ”Du taler i øvrigt med en landskvinde af stakkels Donald. Jeg føler hans smerte.” Hun så drillende på kvinden, hævede et øjenbryn og tog en tår af glassets indhold, der stadig var rimelig koldt for ganen.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Feb 1, 2013 18:09:15 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Dupont og Dupond + Celia - Outfit: Here Henrietta gengældte naturligt og ikke den mindste smule påtaget Cecilias skæve smil, før hun igen kastede et blik op mod scenen og sine brødre. Hendes brune øjne spillede lidt før hun slap en impulsiv latter over en blanding af de to, teksten i sangen og reaktionerne fra den ældre skotte. Så rystede hun på hovedet og så tilbage på Cecilia med latteren stadig tydelig i blikket og nikkede til det venlige afslag på en opfyldning "Du siger som sagt bare til. Det er det jeg er her for. Blandt andet."
Hun besluttede lige der, at hun godt kunne lide den anden og slap endnu en munter lyd "Det lurede jeg.." hun blottede tænderne i et bredt smil og lagde et kort øjeblik den ene hånd på Cecilias arm "Tag den op med Timmy senere. Han har brug for at få et nakkedrag med jævne mellemrum." hun vippede drillende med øjenbrynene og skævede så mod scenen igen hvor hun kunne høre sangen nærmede sig sin afslutning. Hun antog naturligt at den ældre kvinde var magiker, men siden hun umuligt kunne være sikker, passede hun alligevel på hvad hun sagde, af ren vane.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on Feb 1, 2013 18:54:36 GMT
Every production of an artistshould be the expression of an adventure of his soulTagged: Shotgun, Blomst & Celia -- Wearing: This Det var kun års øvelse og det faktum at han var ganske scenevant, der forhindrede Aeron i at tabe tråden og begynde at grine over Donalds reaktion i stedet for at synge og spille. DEt blev dog kun til et blik der spillede af indestængt latter og et smørret smil, mens han ufortrødent fortsatte sammen med Tim. Vers for vers fik de publikum helt op på mærkerne og ved hvert omkvæd sang resten af pubben med så glassene truede med at klirre.
Der var mange vers i sangen, men af hensyn til en løs tidsplan var de ikke allesammen taget med. Sådan plejede det at være og sådan var det også denne gang. Det gjorde dog ikke på nogen måde sangen dårligere eller mindre underholdende og han gav den selv en tand ekstra på det allersidste omkvæd, slap guitaren og løftede en hånd mod sin storebror i tydelig opfordring til en high-five, før han bukkede siddende, stadig med et bredt grin på læberne.
Mens han fik vejret igen lænede han sig over mod Tim "Har du bestemt dig for den næste?" han så spørgende på ham og tilføjede med et blik og diskret nok mod Henry bag baren "Skal vi have blomsten herop igen og redde hende, eller skal hun udnyttes lidt endnu?" han hævede sigende begge bryn og talte ikke helt lavt nok, til at han ikke ville kunne høres af andre end Tim, slet ikke med to mikrofoner tæt på
|
|
|
Post by Timothy Owens on Feb 1, 2013 21:48:05 GMT
t a g - c e c i l i a - & - s i b l i n g s - ~ - w e a r i n g
[/b] - t h i s[/font] [/center][/size] Sangen var hurtig og der var meget at huske, men Tim havde ingen problemer med det. Tværtimod kom det helt af sig selv da først de begyndte og han morede sig umådeligt, sammen med resten af pubben. Det var en festlig melodi og da den endte, var der latter og glade stemmer i pubben, samt endnu flere indignerede udbrud fra Donald. Tim lænede sig tilbage på stolen mod et imaginært ryglæn og hvilede concertinaen på sine lår. Hans blik fandt Aeron og han hævede øjenbrynene svagt over spørgsmålet. ”Jeg har en idé,” svarede han, uden at se ud i pubben igen, selvom de tydeligvis kunne høres. Han lænede sig dog ind mod sin yngre bror for lavmælt at mumle det han havde i tankerne. Da bekræftelsen kom nikkede han og vendte hovedet mod mikrofonen igen. ”Oi! Tornerose!” kaldte han med blikket rettet mod Henry. ”Nu du alligevel ikke hjælper til, kunne du så ikke lige slå herop forbi og hjælpe to stakler i nød,” spurgte han, med et blik der glimtede konspiratorisk. [/blockquote] [/justify]
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Feb 2, 2013 15:46:05 GMT
With: Tim & siblings ~ Wearing:
[/i] this[/center]
Cecilia kneb øjnene den mindste smule sammen med et muntert glimt i begge, da den yngre kvinde lagde hånden på hendes ene arm. Hun fnøs, afslørede tænderne i et skævt smil og så sigende på hende. Svaret lå klar på hendes læber, imens nummeret tonede ud, men hun blev afbrudt inden hun fik det frem og drejede selv hovedet imod de to spradebasser på scenen. Således fik hun aldrig sagt noget om hvorvidt Tim ville få nakkedrag senere eller ej.
Hun så underholdt fra de to brødre på scenen og til søsteren bag baren, der blev opfordret til at komme op til dem igen. Det samme gjorde flere i publikum tydeligvis og et enkelt tilråb opfordrede dem til at spille det næste nummer.
Brunetten kunne ikke være uenig i at de skulle tage at bruge lidt mindre tid på at fjolle rundt og lidt mere på at synge, men hun kedede sig nu ikke alligevel og tog blot endnu en tår af sit glas. Da hun satte det fra sig, fiskede hun atter engang diskret sin blok frem og slog op på den påbegyndte skitse af den yngste af de tre Owens-søskende.
[/blockquote]
|
|