Nu vi er her, begge to

[Henrietta Owens]

Music has charms to sooth a savage beast
to soften rocks or bend a knotted oak

Tag: Dupont og Dupond + Celia - Outfit: Here

Henrietta lagde ikke helt det store skjul på at kaste nysgerrige blikke i retning af sin ældste storebror og brunetten han talte med. Der var noget bekendt ved hende hun ikke helt kunne sætte fingeren på og hun endte med at slå det hen. Hvis hun skulle kunne huske ansigter på alle der kom igennem pubben, ville det kræve større klæbehjerne end hun mente at være i besiddelse af.

Hun koncentrerede sig i stedet om at betjene en yngre muggler og sendte ham et charmerende smil med på vejen før hendes blik automatisk gled til døren der gik op endnu en gang. Smilet blev bredere og varmere da hun fik øje på sin anden storebror og næsten synkront med Tim, løftede hun den ene hånd for at vinke. Hun fulgte Aeron med blikket indtil han hjemmevant kom om på hendes side af bardisken og tildelte ham uden tøven et kram. Et sekund eller to forlod hendes fødder gulvet og hun daskede til ham med muntert fnys da hun igen stod sikkert "Mor er ude bagved, far er her ikke." meddelte hun kort og med vanens magt før hun blev mødt af et spørgsmål. Hun skævede i retning af Tim og trak på skuldrene "Jeg er sikker på jeg har set hende før, men jeg kan ikke huske om det var her, eller et andet sted." hun trak på skuldrene og vendte sig mod en ny kunde med et smil, mens Aeron forsvandt ud i køkkenet.

Han var tilbage et øjeblik efter, nu uden sin jakke og taske og hun vendte sig halvt mod ham, åbnede munden for at sige noget, men blev afbrudt da Tim indfandt sig. Hun bandt sit forklæde op mens de to andre hilste ordentligt på hinanden og blev så gelejdet ud i baglokalet med Tims arm om skuldrene. Hun smilede smørret og så på Aeron gennem let sammenknebne øjne "En smule. Han er ved at blive så højrøvet at han helt glemmer os simple mennesker i provinsen." hendes brune øjne spillede drillende mod Aeron, før hun prikkede Tim i siden og så spørgende op på ham "Har du fundet ud af hvad du vil udnytte os til at imponere hende brunetten med?" hun hævede brynene og så afventende på ham "Hvor har jeg set hende før? Spark lige min hukommelse i gang."

[Timothy Owens]

see the lassies smile laughing all the while at me
darling style would set your heart a-bubblin'

[/size]

Tag: Cecilia Hayes • Outfit: Here[/center]

Tim så ned på Henry med et drenget smil på læberne og et muntert fnys fulgte snart efter. ”Har han ikke altid været højrøvet?” spurgte han, bevidst uden at se på Aeron, som var han ikke klar over at han var der. Det var dog intet andet end godmodig spøg, som alle tre var klar over og spillede med på, og Tim drejede hovedet for at se på sin lillebror, der som forventet, ikke tog sig af anklagerne. I stedet blottede han tænderne og nikkede svagt. ”Bare kom med et tidspunkt,” svarede han uanfægtet af Aerons hentydning til hans manglende mod.

Så kastede han et kort blik mod sin lillesøster, trak let på skuldrene og trak armen til sig igen, som han bøjede sig for at tage sin guitar til sig. De fleste andre af instrumenterne stod allerede på scenen, nærmest som fast inventar. Et smil spillede over hans læber. ”Så nysgerrige. Pas på I ikke får næserne i klemme, så travlt som I har med at stikke dem i ting der egentlig ikke vedrører jer,” svarede han belærende, uden det på nogen måde var seriøst. Tim drejede sig mod begge sine søskende, med blikket hvilende på Henry. ”Hun var her sammen med Joon for noget tid siden,” forklarede han kort og nikkede så mod den dør der ledte ud til pubben igen. ”Skal vi?”

[/justify]

[Aeron Owens]

Every production of an artist
should be the expression of an adventure of his soul

Tagged: Shotgun, Blomst & Celia -- Wearing: This

Aeron stod afslappet med armene over kors og et smil trækkende i mundvigene mens begge hans søskende gjorde sig morsomme på hans bekostning. det rørte ham ikke det fjerneste. Tværtimod fyldte det ham med en varm fornemmelse af at være hjemme. Han pegede en finger mod sin bror med et smørret smil "Du er bare misundelig fordi min røv er bedre end din, og du.." han flyttede blik og finger til sin søster og rystede så på hovedet "..du har bare sat røv for tidligt til nogensinde at opnå status af højrøvet." han vippede skælmsk med øjebrynene og så så spekulativt spørgende på Tim "Onsdag kl. 16? Jeg giver en pizza når vi er færdige hvis du tager øl med til den."

Han grinede muntert og holdt afværgende begge hænder op "Hey! Det var blomsten der ville vide hvem hun e og hvad du ville imponere hende med, jeg er her bare." han smilede smørret og tog så nogle skridt nærmere døren ud i pubben igen "Som om du ikke ville sætte os i krydsforhør med det samme." han så sigende på sin bror og åbnede så døren.

[Henrietta Owens]

Music has charms to sooth a savage beast
to soften rocks or bend a knotted oak

Tag: Dupont og Dupond + Celia - Outfit: Here

Henrietta slap en lille munter latter ved Tims opfølgning og nikkede med et flabet smil siddende på læberne "Jo, du har ret. Respekt for alderdommens store vid." hun så uskyldigt op på ham igen og fnøs så påtaget indigneret da Aeron tog ordet "Som om! Luk din yndige popo i stedet." hun kom trods den stærke udtalelse til at grine igen mens hun langede ud og daskede den anklagende pegefinger tilbage til ejermanden.

Hun rullede en enkelt gang med skuldrene da Tim trak armen til sig og himlede så overdrevent med øjnene. Hun åbnede øjnene for at sige noget, men blev overhalet indenom og nøjedes med at nikke mod Aeron "Det han sagde.." hun rakte tunge mod sin ældste bror og lyste så op i genkendelse "Gud ja! Hun var bare blond, ikke?" hun fulgte med mod døren mens hun fortsatte "Du slipper ikke for krydsforhør senere." hun rakte ud og nappede Aeron i låret lige da hun gik igennem døren "Og du skal ikke spille hellig, Sankt Owens." hun vendte sig og gik et skridt baglæns "Desuden er jeg yngst, så jeg må vælge, "I Know My Love"." hun ventede ikke på om de to andre ville være enige eller ej, vendte sig bare og fortsatte foran dem ud på den anden side af baren og snoede sig med vanens lethed mellem bordene og op til scenen.

[Timothy Owens]

see the lassies smile laughing all the while at me
darling style would set your heart a-bubblin'

[/size]

Tag: Cecilia Hayes • Outfit: Here[/center]

Tim nikkede bekræftende til Aerons ord. ”Betragt det som en aftale,” medgav han og slap Henry for at tage sin guitar til sig, som lillesøsteren i stedet spurgte ind til Cecilia og fik et afværgende, men klart spøgende svar tilbage. ”Det er sagen underordnet,” pointerede han, velvidende om, at han lige netop ikke ville tøve med at sætte sine mindre søskende i spotlyset, hvis de slæbte en ukendt mand eller kvinde med hjem.

Han smilede resignerende, overgav sig til sin skæbne og satte blot kursen mod scenen sammen med sine søskende. Han kastede et blik mod Aeron over Henrys erklæring, himlede dramatisk med øjnene og blottede så tænderne i et smil, med en lavmælt, hæs latter. ”Selv hvis ikke du var yngst, skulle du nok finde en måde at få din vilje på alligevel, Tornerose.” han rakte ud og purrede op i Henrys hår, netop som de nåede scenen og indtog hver deres plads. Tims blik gled uvilkårligt ud over pubben, fæstnede sig ved brunetten ved baren og sendte hende et varmt smil, som han stemte sin guitar.

[/justify]

[Cecilia Hayes]

With: Tim & siblings ~ Wearing:

[/i] this[/center]

Cecilia sad ikke og sukkede efter bartenderen, imens han var ude bagved. Hun faldt i snak med to yngre kvinder, der netop var kommet ind af døren fra gårdhaven og lugtede af sød røg, der afslørede at andre urter end tobak havde været i brug. Det bar samtalen og humøret da også præg af.
Stemningen generede ikke brunetten, der blot fulgte med i en beretning om en tidligere hændelse på pubben, som den ene unge kvinde fortalte om med lettere skinnende øjne. Hendes opmærksomhed svigtede dog lidt, da tre skikkelser dukkede op og begav sig imod scenen. Hun smilede til de to andre og informerede dem om at det var tid til den levende musik. Begge vendte sig rundt og Cecilia gjorde selv det samme, efter at have taget sin øl i den ene hånd.

Blokken lod hun ligge lidt endnu. Hun betragtede de tre søskende med en hvis nysgerrighed og smilede skævt til den ældste af dem. Han var ikke mindre charmerende som midtpunkt i en musikalsk trio og hun konstaterede for syvsyttende gang at det var svært ikke at være yderst fascineret. Det kunne vel egentlig også være ligegyldigt hvor åbenlyst det var, at hun en lille bitte smule kunne mærke sig selv falde for ham?

Uden helt at kunne få sig selv til at se væk, tog hun endnu en tår af sin øl. Hun satte den fra sig igen på disken bagved, rettede sig lidt op i barstolen og samlede sin tegneblok op. Om ikke andet, så for at beskæftige sig med noget.

[/blockquote]

[Aeron Owens]

Every production of an artist
should be the expression of an adventure of his soul

Tagged: Shotgun, Blomst & Celia -- Wearing: This

Aeron hilste flygtigt på et par af pubbens stamgæster på det korte stykke vej fra baglokalet til scenen, snoede sig med vanens lethed mellem ledninger og instrumenter og satte sig på en af de stole der altid stod der. Han lænede sig til siden og greb sin bodhrán uden at behøve at se i samme retning, for at vide hvor den var.

I stedet betragtede han sine søskende indtage deres egne pladser, smilede til deres mødrene ophav der nu var kommet ud fra køkkenet og stod bag baren i færd med at servere for en midaldrende mand og skævede diskret til brunetten der havde været momentært samtaleemne i baglokalet. Køllen til bodhránen lå sikkert i hans hånd og han lod trommen hvile mod sit ene lår, klar til at slå rytmen an som den første når både Tim og Henry tilkendegav at være klar.

Da sidstnævnte så spørgende på ham nikkede han, så ligeså spørgende på sin bror og satte sig bedre tilrette før han lod køllen ramme bodhránens bløde, udspændte skind og sammen med guitaren fylde rummet med en melodi der hurtigt fik selskab at Henrys klare, sikre stemme.

[Henrietta Owens]

Music has charms to sooth a savage beast
to soften rocks or bend a knotted oak

Tag: Dupont og Dupond + Celia - Outfit: Here

Henrietta sendte Tim et smørret, men ganske klædeligt smil over den ene skulder og plirrede med øjenvipperne over hans latter og anklage "Du elsker mig alligevel." hun tog det ene trin op på den lille scene og fortsatte om bag de opstillede stole hvor hun satte sig på hug foran den violinkasse med indhold der tilhørte hende. Hun tog instrumentet op med næsten medfødt nænsomhed og stemte det hurtigt efter. Hun ville aldrig blive ligeså sikker på lige det instrument som nogen af sine brødre, men hun kunne stadig mere end så mange andre og lige det nummer hun egenrådigt havde valgt, kunne hun i søvne.

Hun rejste sig igen og gik frem forrest på scenen mens Tim og Aeron fandt på plads, lagde violinen og buen fra sig på en stol og skruede holderen til mikrofonen ned, så den passede i højde til hende. Hun drejede hovedet og sendte Tim et både anklagende og drillende blik mens hun samlede violinen op i den ene hånd igen. Den interne kamp om hvorvidt han skulle sætte holderen ned i hendes højde efter brug eller omvendt, var gammelt, men levede stadig i bedste velgående.

Hun drejede hovedet til den anden side og så spørgende på Aeron, fik et nik til svar og hørte ham øjeblikket efter slå en støt rytme an og tælle ned. Tims guitar faldt ind kort efter og hun smilede oplagt mens hendes ene fod automatisk begyndte at slå rytmen mens hun svajede let og uden det mindste tegn på nervøsitet begyndte at synge.

[Timothy Owens]

see the lassies smile laughing all the while at me
darling style would set your heart a-bubblin'

[/size]

Tag: Cecilia Hayes • Outfit: Here[/center]

Tim fnøs bare muntert af Henry og tilføjede ikke mere, men koncentrerede sig bare om at få guitaren til at stemme helt. Vanen tro, lod han guitaren hvile mod sine lår i et øjeblik og trak hårelastikken omkring sit håndled af, for at binde sit halvlange hår fast med det, sådan som han altid gjorde, inden han skulle spille.

Da det var klaret og guitaren også var stemt, slog han strengene an et par gange og lukkede så hånden helt omkring grebet, med et afventende blik på sine søskende, for at sikre sig at de var klar. Der gik ikke mange øjeblikke før de begge havde signaleret de var det og Tims guitar stemmede i med Aerons bodhrán og Henrys stemme.

Det bare alle præg af at det var en sang de kendte godt, men som alligevel aldrig var blevet rutinemæssig. Tim nød det og det var tydeligt at se på ham, som han af og til kastede udfordrende blikke mod sin lillebror, akkompagneret af et smil, der helt naturligt bredte sig, hver eneste gang han fik lov at spille med sine to mindre søskende. Stemmer sluttede sig til Henrys fra publikummet og i løbet af øjeblikke, var alles opmærksomhed mere eller mindre rettet mod de tre søskende og forsvandt ikke, som de med hastige skridt nærmede sig slutningen på det første nummer.

[/justify]

[Cecilia Hayes]

With: Tim & siblings ~ Wearing:

[/i] this[/center]

Cecilia trommede lidt på sin blok med rytmen, som de to brødre slog an. Hun smilede skævt over deres tydelige glæde ved musikken og fællesskabet i det. Det var tydeligt at de nød opmærksomheden og lige så tydeligt var det, at hele pubben var med i musikken. Da folk stemte i med den yngste af de tre søskende, bøjede den mørkhårede kunster hovedet lidt, imens hun drejede blyanten mellem fingrene, så spidsen pegede mod papiret. Inspirationen havde fundet hende, midt i den spontane fællessang, og hun begyndte tavst at skitsere omridset af en skikkelse, der hurtigt fik bølgende krøller. Omtrent i direkte forlængelse af hårpragten fulgte det øverste af violinen, holdt af en enkelt hånd og ikke i brug. Omridset af en violinbue formede sig, men blev ikke komplet. Det samme gjaldt ansigtet, som forblev en siluet. Alligevel var det tydeligt nok for det nuværende selskab, hvem det var det måtte forestille, og da pigen ved siden af Celia fik øje på det, gav hun sig til at smile og pege.

Den ydmyge kunster, som virkelig foretrak at forblive relativt anonym i mængden, prøvede at standse det, men det var ovre før hun nåede at gøre noget ved det og hun rømmede sig blot en anelse under dække af musikken, før hun stak blyanten på plads, foldede en kattekilling hen over det nyeste motiv og tog sin øl igen.

[/blockquote]

[Aeron Owens]

Every production of an artist
should be the expression of an adventure of his soul

Tagged: Shotgun, Blomst & Celia -- Wearing: This

Aeron var i sit es, nøjagtigt ligesom han vidste begge hans søskende var, uden overhovedet at behøve se på dem. Hans hænder arbejdede helt af sig selv og han tabte ikke en eneste tone mens tonerne fra den irske tromme blandede sig med guitaren og den klare kvindestemme og senere violinen.

Allerede da det første omkvæd blev nået, havde de et kor blandt pubbens gæster og Aeron smilede helt naturligt mens sangen skred frem og til sidst kunne rundes af. Han blev siddende på sin stol, men bukkede let i siddende tilstand, mens han satte bodhránen fra sig og i stedet tog sin egen violin frem. Mens han lod den hvile mod lårene så han spørgende på Tim, bare lige for at være sikker på den løse plan de havde lagt, stadig stod ved magt.

Så nikkede han, løftede instrumentet til hagen og stemte det hurtigt efter mens Henry tog plads på en af de høje stole og Tim overtog hendes plads ved mikrofonen. Han løftede hovedet da han var klar og ventede på Tim tog teten, fangede sin mors blik et kort sekund, smilede og satte sig bedre til rette med instrumentet.

[Henrietta Owens]

Music has charms to sooth a savage beast
to soften rocks or bend a knotted oak

Tag: Dupont og Dupond + Celia - Outfit: Here

Henrietta kunne påstås at være et stort smil da hun først var kommet i gang bag mikrofonen. Hendes brune øjnene spillede oplagt, og hun leverede den lettere moderniserede udgave af en gammel folkesang, med både indlevelse og humor. Da hun første gang løftede violinen til skulderen og for nogle øjeblikke lod den tale for sig sammen med sine to brødres instrumenter. Hun havde vendt sig halvt imod dem og smilede bredt, mens krøllerne dansede i takt med buens strøg over strengene.

Hun vendte sig med front mod rummet igen og skævede et øjeblik mod brunetten der havde været samtaleemne tidligere, uden at lægge skjul på sin nysgerrighed. Hun smilede igen og rundede så sit nummer af, bukkede og trak sig tilbage for at lægge violinen tilbage i kassen. Den blev skiftet ud med en undseelig lille fløjte i blankt metal med et rødt mundstykke og Henry selv tog plads på den ledige stol ved siden af Aeron.

[Timothy Owens]

see the lassies smile laughing all the while at me
darling style would set your heart a-bubblin'

[/size]

Tag: Cecilia Hayes • Outfit: Here[/center]

Tim rundede sangen af med et smil på læberne og rettede sig op, mens pubbens gæster naturligt klappede. De havde ikke direkte fastlagt den række numre de ville spille, men det næste var på plads og Tim rejste sig, uden at sætte guitaren fra sig. Han trak den skammel Henry havde brugt som bord til violinen, tættere på mikrofonen og slap så instrumentet, der blev siddende i remmen, for at løsne den skrue, der gjorde, at han kunne ændre højden.

Før han gjorde noget, trak han dog med foden skamlen helt hen og satte sig op på den, så han kunne vurdere netop hvor meget den skulle sættes ned. Det viste sig kun at være et minimalt stykke og han sendte drillende et blik over mod sin lillesøster, før han trak guitaren op på plads på skødet og hvilede underarmene på den. ”Den næste sang er også en gammel klassiker, som mange af jer uden tvivl kender,” informerede han, med et skævt smil på læberne.

Han rykkede lidt på sig for at komme til at sidde bedre og satte den ene fod op på den pind der gik på tværs af skamlens ben. ”Vores smukke mor plejede at synge den for os da vi var små og det har altid været en af mine favoritter,” han drejede hovedet for at se mod Móirne O'Shea, som gengældte det drillende smil bag baren. Tim fnøs muntert og drejede hovedet mod pubben igen. ”Hun påstår at der ikke var nogen bagtanker med det, men jeg har altid mistænkt, at det var den eneste måde hun kunne paralysere os på i bare få minutter af gangen,” rundede han af og lænede sig lidt tilbage, stadig med et permanent smil og kastede et blik mod sine søskende for at sikre sig at de var klar. Da han var sikker, satte han sig til rette en sidste gang og slog så guitaren an, samtidig med at hans sikre sangstemme blandede sig med lyden af instrumenter.

[/justify]

[Cecilia Hayes]

With: Tim & siblings ~ Wearing:

[/i] this[/center]

Cecilia nød sin øl og slutningen på det første nummer i tavshed, selvom andre sang med på snart sagt det hele af teksten. Hun kendte kun en brøkdel og fik mest ud af musikken i stilhed. At hun netop fik noget ud af det var et uomstrideligt faktum. Hendes blik gled fra den ene til den anden og den tredje af de tre søskende, imens glasset i hendes ene hånd mistede flere små slurke af sit indhold.

Da de satte instrumenterne fra sig, byttede rundt og i mellemtiden mistede en del af deres publikums opmærksomhed, benyttede den enlige tillytter øjeblikket til at sætte sin fadøl fra sig igen og liste sig frem til en blank side på sin blok. Hun så op igen og smilede lettere skævt over introduktionen til det næste nummer. Hendes pen slog let imod blokken igen og hendes blik forlod manden på skamlen, for i stedet at se på alle dem, der så på ham. Det var tydeligt at trioen charmerede deres tilhørere og det fascinerede hende som fænomen lige så meget som deres optræden i sig selv. Det at kunne holde et helt rums opmærksomhed på den måde var imponerende og hun smilede for sig selv, uden egentlig at være overrasket over at bartenderen – og nu forsangeren – formåede at gøre det.

Hun vendte tilbage til ham, som udgangspunkt, blev selv indfanget af hans stemme og glemte midlertidigt alt om at få noget ned på papiret. Det var da også uden betydningen for nu.

[/blockquote]

[Aeron Owens]

Every production of an artist
should be the expression of an adventure of his soul

Tagged: Shotgun, Blomst & Celia -- Wearing: This

Aeron smilede for sig selv mens han stemte sin violin så lydløst som muligt og strammede strengene en smule. Hans blik gled naturligt til Móirne bag baren med umiskendelig varme og en lavmælt latter forlod ham over storebroderens konstatering. Han brød dog ikke ind med noget, men fnøs muntert da søsteren talte for dem begge to.

Han havde sænket violinen igen da Tim drejede hovedet mod dem, nikkede bekræftende og løftede instrumentet til hagen igen for at falde ind sekunder efter Tim var startet og igen koncentrere sig om den boble af toner, melodi og sang de i fællesskab lukkede omkring hele lokalet. Violinen og guitaren komplimenterede hinanden glimrende og da Henrys tinfløjte bød ind med sine lyse, spæde toner var lydbilledet intakt.

Hans blik landede momentært på den mørkhårede kvinde i baren der, når man vidste det, tydeligt havde blikket på hans bror. det fik ham til at smile igen og på samme tid føle et lille stik af misundelse. Ikke at han ville have hende til at se på ham på samme måde, men det fik ham til at tænke over hvornår der sidst havde siddet nogen ved baren og betragtet ham. En helt bestemt nogen med viltre krøller og intense grå øjne.