Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Jan 2, 2013 1:32:12 GMT
With: Timothy ~ Wearing:
[/i] this[/center]
Det var ikke mere end en uge siden at Cecilia havde forladt Timothys lejlighed, efter at være blevet hængende en del længere end først forudset. Faktisk var det nøjagtig fem dage siden, men det var ikke noget hun tænkte grundigt over, imens hun gjorde sig klar til at forlade kontoret i London og transferere sig den lange vej til Oxfordshire – og nærmere bestemt byen Witney. Hun havde ellers tænkt en del på ham siden da: Den mørkhårede, charmerende krøltop, bartender, brygger og musiker. Efter et have overnattet hos ham ikke en nat – men to – var det helt underligt at være hjemme igen og hun smilede underfundigt ved tanken om hvor naturligt det føltes.
Nu var hun på vej for at se ham igen på præcis samme sted, som hun første gang havde truffet ham. Hun var ikke skyggen af nervøs over at kunne se frem til en aften med musik og kvalitetsøl, men glædede sig derimod ene og alene til at lade sig fortrylle af stemningen igen. Udsigten til at se og høre Timothy spille musik igen var i sig selv ret tillokkende og hun havde ikke været svær at overtale.
Kappen trak hun lidt omkring sig, før hun slog med tryllestaven og forsvandt. Hun var dybt koncentreret om at komme det rigtige sted hen og dukkede da også op i den rette gyde med en skinger lyd øjeblikket senere. Rystende følelsen af at være blevet klemt igennem en meget smal åbning, begyndte hun at gå imod kroen. Minutter senere kunne hun gøre sig fri af sit overtøj, lige efter at være trådt ind i varmen. Hun beholdt hatten på og kiggede sig nysgerrigt rundt i lokalet efter et kendt ansigt. Det første sted hun så var naturligvis i baren, hvor netop krølhovedet stod og langede en fadøl over disken. Et skævt smil trak af sig selv op i hendes mundvige og hun fandt den eneste ledige stol, ved siden af en gammel, krumrygget mand, der måtte være magiker at dømme ud fra tøjet. Hun satte sig dog ikke på den med det samme, men lagde sin kappe og lænede sig en anelse ind over baren med opmærksomheden på den mest interessante af bartenderne.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Timothy Owens on Jan 8, 2013 12:50:52 GMT
see the lassies smile laughing all the while at me darling style would set your heart a-bubblin'
[/size] Tag: Cecilia Hayes • Outfit: Here[/center] Der var liv og glade på pubben i Oxfordshire, som var fyldt med både stamkunder og helt nye ansigter og Tim havde naturligt travlt. Det var dog intet der bekymrede ham, tværtimod morede han sig glimrende og formåede som altid at snakke med gud og hvermand, mens han fyldte ølglas på ølglas. Han var netop ved at servere det største glas de havde for en snøvlende, ældre muggler, der mere eller mindre boede nede ved baren, da han tilfældigt kastede et blik mod den anden side og fik øje på et ansigt han ikke havde kendt længe, men som alligevel var mere end velkendt.
Hans læber bredte sig i et varmt smil, men han gik ikke over til hende endnu. Derimod gjorde han de bestillinger han havde nået at tage imod færdige, før han endelig øjnede et smuthul og krydsede afstanden derover, for på vejen at få en klar udmelding fra sin lillesøster om, at han godt kunne se at rubbe neglene og stemme violinen. Han rodede hende i håret som svar, uden at stoppe op længere end nødvendigt og var snart videre til den kønne brunette for enden af disken.
Da det lykkedes ham at slippe derhen, lænede han sig på armene ind over den, uden nogen form for akavethed eller forbehold. ”Jeg synes nok, at rummet lyste op,” svarede han med et smørret smil i et tydeligt drillende tonefald, der ikke gjorde kommentaren så slimet, som den ellers lød. ”Har du siddet her længe nok til at drikke ham under bordet?” Tim skævede sigende til troldmanden ved siden af Celia, der tilsyneladende var faldet i søvn med panden mod disken og smilede drenget, med et enkelt vip med øjenbrynene.
[/justify]
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Jan 8, 2013 22:39:26 GMT
With: Timothy ~ Wearing:
[/i] this[/center]
Cecilias smil blev naturligt lidt bredere, da bartenderen fik øje på hende. Hun blinkede drillende, før hun fik hægtet sit overtøj på den lille knage under baren og selv fandt op på en barstol. Fra en lomme i kappen fiskede hun en lille blok og dens tilhørende, lavpraktiske blyant frem, uden at være utålmodig efter at blive betjent. Hun havde god tid, som hun sad der og var omgivet af stemningen med godt selskab til den ene side, der uden tvivl havde fået en tår over tørsten allerede, selvom klokken ikke var mange. Kortvarigt overvejede hun lidt at prikke diskret til ham og høre om han var i orden, men hendes tanker blev afbrudt af Tim, der trådte ind i hendes synsfelt og fik hende til at se op med spillende øjne.
Hans yderst platte indgangsreplik plantede et skævt smil på hendes læber og hun så på ham med et temmelig sigende blik. Så fnøs hun muntert, rystede på hovedet og overvejede igen at vække den stakkels mand. Hendes opmærksomhed var dog midlertidig fanget af brune øjne. ”Det kræver slet ikke lang tid. Bare de rigtige drikkevarer. Burde du ikke vide den slags?” Hun smilede uskyldigt og drillende, før hun fugtede sine læber mere eller mindre ubevidst, da hun skævede til hans. Inden det nåede at blive alt for åbenlyst fortsatte hun, imens hun løftede blikket omtrent fem centimeter. ”Vil du skænke mig en fadøl? Frit valg, bartender...” Det sidste ord fik et lille, næsten umærkeligt tryk, men hun smilede da hun sagde det. Han var måske en anelse mere end det.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Timothy Owens on Jan 9, 2013 11:11:45 GMT
see the lassies smile laughing all the while at me darling style would set your heart a-bubblin'
[/size] Tag: Cecilia Hayes • Outfit: Here[/center] At hans indgangsreplik var lidt for sukkersød var han udmærket klar over og gjorde det ganske med vilje, uden at udvise et eneste tegn på fortrydelse. Derimod lænede han sig bare ind over disken på sine arme og han blottede tænderne, med et muntert fnys. ”Det egentlige spørgsmål, var vel også nærmere, om du gjorde og ikke, om jeg vidste hvad der skulle til,” skød han drillende igen og lod blikket glide over hendes ansigt.
Hun var lige nøjagtigt lige så smuk, som hun havde været da han havde sagt farvel til hende for få dage siden og han gjorde intet forsøg på at skjule, at hun uden problemer fik ham til at smile som en flækket træsko. Det bar dog som altid den charmerende undertone med sig og at hendes blik tydeligt faldt, gik ikke hans opmærksomhed forbi. Han gjorde dog intet ved det for nu, skønt han ikke kunne sige sig fri for et smørret smil.
”Selvfølgelig,” svarede han på hendes næste spørgsmål og skubbede sig fri af disken igen, for at gøre anstalter til at gå over til et af de flere fadølsanlæg. Han stoppede dog efter at have drejet sig halvt, vendte blikket mod hende igen og lænede sig lidt frem over disken, så hun kunne høre ham. ”Flot hat, i øvrigt,” tilføjede han med et drenget smil, blinkede en enkelt gang med det ene øje og forsvandt så for alvor, for at fylde et glas med kold øl.
[/justify]
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Jan 9, 2013 21:22:56 GMT
With: Timothy ~ Wearing:
[/i] this[/center]
Cecilia hævede et enkelt øjenbryn under hatten og betragtede Tim drillende, som han skød igen på hendes eget svar. Hun trak på skuldrene uden selv at svare igen, selvom hun let kunne have spurgt ham, om det var meningen at hun skulle kunne læse tanker. I stedet nøjedes hun med selv at læne sig lidt ind over disken og smile til den flotte bartender, der stod der og betragtede hende med sine tænder blottet og præcis den charmerende tilstedeværelse, som hun i første omgang var blevet tiltrukket af. Det var ikke mindre påfaldende nu, hvor hun vidste at det ikke bare var overfladisk eller fysisk, men hun løsrev sig alligevel efter et enkelt sekund for at bestille og rettede sig lidt op igen, da han gjorde mine til at hente ordren.
Komplimenten, der alligevel kom med på vejen, mindede hende om at hun var indenfor. Hun smilede dog blot skævt under let hævede øjenbryn, fulgte ham med blikket og løftede hatten, for at placere den på disken. Det mørke hår indenunder glattede hun hurtigt med fingrene, så det ikke strittede elektrisk efter kontakten med hovedbeklædningen. Dernæst benyttede hun alligevel lejligheden til at prikke den sovende mand let på ryggen. Der gik et par øjeblikke og lidt insisteren fra hendes side, før han vågnede, tydeligt forvirret over hvor han var. Hun hjalp ham med at huske med et venligt smil og erklærede sig enig, da han konkluderede at han nok hellere måtte komme hjem til dragen. Hendes øjne spillede muntert, som hun assisterede ham med at komme ned fra barstolen uden at vælte. I hans taknemmelighed faldt et par mønter på disken og selvom hun forsøgte at afslå på en pæn måde, endte de alligevel med at blive liggende.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Timothy Owens on Jan 10, 2013 13:57:27 GMT
see the lassies smile laughing all the while at me darling style would set your heart a-bubblin'
[/size] Tag: Cecilia Hayes • Outfit: Here[/center] Det tog længere tid end ventet at få fat i det glas han var gået efter, fordi han ikke helt var i stand til at undgå de af stamkunderne der udmærket genkendte ham og vanen tro, kastede sig ud i snak. Tim havde dog heller ikke oprigtigt noget imod det og tog sig hellere end gerne tid til det. Af samme grund gik der flere minutter end det ville have taget at fylde et glas, før han gik tilbage mod den ende af baren hvor Cecilia havde plantet sit kønne bagparti, med et afslappet smil spillende over læberne.
Han greb en ølbrik fra bag disken med Wychwoods karakteristiske logo og satte glasset, der skinnede klart af kondensvand, foran brunetten. ”Vær så artig,” tilføjede han med et smil og satte igen hænderne imod kanterne på bardisken, mens han blik faldt nysgerrigt til tegneblokken foran hende. Han var dog ikke fræk nok til at række ud og bare tage den for at kigge, men så i stedet spørgende op på hende. ”Har du noget i tankerne eller er det bare for en sikkerheds skyld, hvis inspirationen lige skulle komme?” spurgte han, oprigtigt nysgerrigt og kendte følelsen udmærket fra sig selv.
[/justify]
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Jan 10, 2013 22:14:02 GMT
With: Timothy ~ Wearing:
[/i] this[/center]
Celia sad stadig og så efter manden, der stavrede imod udgangen, da Tim dukkede op foran hende igen med en perfekt udseende fadøl. Den gyldne drik fik dog ikke størstedelen af hendes opmærksomhed, som i stedet hurtigt centrerede sig omkring bartenderen med det søde smil. Hun skubbede mønterne fra drukkenbolten frem imod ham med antydningen af flovhed, der dog hurtigt gik i sig selv. ”Tak,” sagde hun, som hun i stedet smilede og løftede glasset. En prøvende tår senere nikkede hun anerkendende og lod ved spørgsmålet to fingre tromme på notesblokken. Hun trak på skuldrene og så ud til at overveje hvad hun skulle svare i et øjeblik eller to, før noget rent faktisk kom ud over hendes læber. ”Jeg har tænkt på noget, men jeg er ikke sikker endnu. Måske rammer det. Men det er i hvert fald ikke arbejde.” Hun lagde hovedet en anelse på skrå og lænede sig selv lidt ind over baren, uden at det egentlig var nødvendigt. ”Hvornår skal i spille?”
Pyt skidt med om spørgsmålet i sig selv risikerede at afsløre hvad hendes tænkte motiv var. Hun havde ingen intentioner om at forsøge at skjule, at hun synes han var et godt motiv. Han var ikke typen, der blev selvbevidst, hvis han var klar over at han blev foreviget i en eller anden form.
Med to fingre på blokken, hev hun den til sig og åbnede den, for at vise ham noget et par sider inde. Hun bladrede hen til det rigtige, før hun skubbede den over disken og hen til ham. ”Det kan blive relativt godt, selvom der er konstant bevægelse, hvis bare man forstår at indfange det,” forklarede hun omkring den lille skitse af en teenagepige, der så ud til at være i gang med at danse. Hun underdrev en del i betegnelsen af tegningen som 'relativt god,' men gjorde det ikke ud af falsk ydmyghed.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Timothy Owens on Jan 11, 2013 10:46:47 GMT
see the lassies smile laughing all the while at me darling style would set your heart a-bubblin'
[/size] Tag: Cecilia Hayes • Outfit: Here[/center] Tim havde ikke bemærket mønterne den berusede mand havde efterladt og tog imod dem fra Celia uden at tænke synderligt over det. Han gik dog ikke over til det ældreudseende kasseapparat lige med det første, men lagde blot mønterne fra sig inde bag disken, mens hans blik var fanget af blokken Celia havde lagt foran sig.
Han så på hende med oprigtig interesse som hun fortalte og smilede skævt med et lille nik, som tegn på at han forstod. Han ville ikke udfritte hende yderligere om motivet. ”Det vil jeg glæde mig til at se,” svarede han og antog automatisk at han ville få lov til det.
Ved hendes spørgsmål drejede han hovedet kort med forhøjningen de kaldte en scene, uden helt at tænke over det, og trak lidt på skuldrende. ”Henry har lige prikket mig for det. Så hvert øjeblik det skal være,” svarede han med et underholdt fnys. Han glædede sig uden tvivl til at spille, for ved hendes spørgsmål lyste han tydeligt op, mere end i forvejen og smilet blev liggende på hans læber, mens hun bladrede i blokken og til sidst skubbede en tegning over imod ham.
Tim så ned på den og hævede øjenbrynene, klart imponeret af det han så. ”Det her er, efter min ydmyge mening, ikke bare relativt godt, Celia,” svarede han ganske oprigtigt og sneg sig til at løfte blokken for at kunne se tegningen bedre i den let dæmpede belysning. ”Den er smuk.” Det var ganske oprigtigt og det drengede, skæve smil var tilbage over hans læber, da han rakte hende blokken tilbage igen.
[/justify]
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Jan 11, 2013 19:42:22 GMT
With: Timothy ~ Wearing:
[/i] this[/center]
Celia sagde ikke Tim i mod, da han antog at han ville få lov til at kaste et blik eller to på de lige nu blanke sider, hvis de blev fyldt ud med noget i løbet af aftenen. Hun var mere interesseret i at høre hvornår musikken kom på og lyste op i tydelig entusiasme, som han afslørede at der ikke var længe til. Det plantede smilet sikkert på hendes læber, allerede før hun havde skubbet sin tegning hen til ham og kunne iagtage reaktionen.
Hendes mine blev, da han kommenterede på hendes lille skitseri, en anelse flovt i det korteste øjeblik, før hun trak på skuldrene og slog det hen med en hånd, alt imens det dog sitrede afslørende i hendes mundvige, da hun formulerede et enkelt ”tak.” Hun tog imod blokken og benyttede diskret udvekslingen til at stryge sine fingerspidser over bartenderens håndryg i det korteste lille sekund.
Uden at lade sig mærke med det, lagde hun blokken fra sig og betragtede ham nysgerrigt. ”Bliver det kun dig og din lillesøster igen denne gang, eller er i flere om det?” Hun pillede lidt ved kanten på sin øl, men drak ikke mere lige nu. I stedet afventede hun svaret, samtidig med at hun tegnede en streg ned langs glassets våde ydre. Hendes opmærksomhed var dog egentlig mere på Tim.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Timothy Owens on Jan 13, 2013 15:52:58 GMT
see the lassies smile laughing all the while at me darling style would set your heart a-bubblin'
[/size] Tag: Cecilia Hayes • Outfit: Here[/center] Tim smilede varmt over Celias tak og nikkede en enkelt gang som svar, mens han diskret betragtede hende, da hun lagde blokken fra sig. Hendes spørgsmål fik ham til at ryste lidt på hovedet og smilede skævt. ”Min lillebror Aeron skulle gerne dukke op lige om lidt,” svarede han og kom uvilkårligt til at smile lidt bredere ved udsigten til, at skulle spille sammen med sine to søskende.
Lige siden han havde været gammel nok til at kunne holde et instrument, havde det været noget af det han holdt mest af. Det klare fællesskab der var i det, som understregede det stærke bånd mellem de tre søskende. Uvilkårligt gled hans blik over mod indgangen, i samme øjeblik som døren gik op og en velkendt skikkelse trådte ind. Et endnu bredere smil bredte sig over Tims læber og han så tilbage mod Celia, blot for at nikke i retning af døren. ”Når man taler om solen.” Han løftede hånden som hilsen til sin lillebror, der besvarede den med et bredt smil og et klart spørgende blik mod brunetten overfor Tim.
[/justify]
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Jan 13, 2013 23:06:11 GMT
With: Timothy ~ Wearing:
[/i] this[/center]
Cecilias mund formede for en kort stund et lille, rundt o. Hun nikkede i forståelse og hendes læber trak op i et smil, der i høj grad var et produkt af det samme i Tims ansigt. Hans humør var smittende og det var nemt at lade sig rive med af den hyggelige, hjemlige steming i pubben. Hun burde måske være intimideret af det faktum at hun halvvejs var til skue for både hans søskende og forældre, men egentlig generede det hende ikke det fjerneste. Det var hendes indtryk at ingen i familien tog noget i den dur særlig tungt og selvom tanken havde strejfet hende, så var hun ikke nervøs. Hun var derimod i aldeles godt humør og overvejede i et kort øjeblik at række ud for at fange Tims hånd, bare for at give den et klem eller stryge en enkelt finger over den. Da hans blik gled over på indgangen og han nikkede imod den, drejede hun dog i stedet hovedet og smilede til den korthårede, tæt tatoverede, unge mand, som netop var kommet ind.
Hun kunne ikke undgå at se en smule undersøgende på ham i det lille øjeblik, der gik før hun atter vendte sig tilbage imod baren, men vidste at kun lidt lod sig afsløre ved så kort et blik. At han lignede sin storebror kunne hun dog hurtigt konstatere og hendes smil var varmt, da hun atter fandt selvsamme med blikket. Hun blev bedømt, bemærkede hun, men der var ikke så meget at stille op med det, andet end at tage det som det var. I mellemtiden lagde hun ikke selv enormt meget i, at han havde valgt at invitere hende hen hvor han kendte langt over halvdelen af de tilstedeværende. Hun kunne føle sig komfortabel de fleste steder, hvis hun havde sin tegneblok og et krus af et eller andet. ”Tror du jeg bliver godkendt?” Hun hævede et enkelt øjenbryn og så drillende på Tim. Det kriblede stadig i hendes fingre efter den lille gestus, men hun ville ikke være anmassende og lod hånden ligge på bordet, trommende let til den yderst dæmpede musik fra en radio.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Timothy Owens on Jan 14, 2013 7:59:31 GMT
see the lassies smile laughing all the while at me darling style would set your heart a-bubblin'
[/size] Tag: Cecilia Hayes • Outfit: Here[/center] Tims blik var kortvarigt vendt mod Aeron i en hilsen, der ikke behøvede ord. Tim så udmærket det spørgende blik tilegnet Celia og smilede bare smørret tilbage. Så var hans blik tilbage på Cecilia, som hun stillede det spørgsmål, han netop havde tænkt. Han blottede tænderne med et selvsikkert nik og lænede sig på armene over disken igen. ”Helt sikkert. Uden tvivl.” Tim smilede selvsikkert, netop som Aeron dukkede op bag disken og blev stjålet af Henry.
Tim kiggede sig over skulderen med et muntert fnys og lukkede uden at tænke over det, hånden omkring Celias, for at give den et klem. ”Det ser ud til at være tid,” konkluderede han muntert og lænede sig frem over disken, for at plante et hurtigt kys mod Celias kind. Da han trak sig tilbage blinkede han en enkelt gang med det ene øje, slap hendes hånd og krydsede med sædvanlig, munter gang afstanden over til sine to søskende, hilste på den næstældste af dem med et halvt kram og et skulderklap og forsvandt så ud bagved med dem begge to, med et sidste blik og smil mod Celia.
[/justify]
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Jan 14, 2013 22:01:02 GMT
With: Timothy ~ Wearing:
[/i] this[/center]
Cecilia fnøs muntert og kastede et enkelt blik på Tims to søskende, før hun igen fæstnede sin opmærksomhed ved netop ham, da han fangede hendes hånd. Hendes mundvige sitrede og hun nikkede kort, inden han lænede sig frem. Aldeles listig, synes hun selv, fik hun drejet hovedet, så hans kys landede på hendes læber. Hun strøg sin tommel en enkelt gang over siden af hans håndryg og smilede skævt til ham, inden han forlod baren og hun nøjedes med at se selvtilfredst ned i sin tegneblok. Det var åbenlyst, at der foregik et eller andet mellem dem. Det var lige så åbenlyst, at der ville blive spurgt ind til det omme i baglokalerne, men hun kunne ikke rigtig finde frem til nogen fortrydelse over at være kommet. Hun var der for at se Tim spille musik.
Afslappet tog hun endnu en tår af sin kolde fadøl. Hun så sig rundt i pubben, uden at se på nogen for lang tid af gangen. Det var hendes evne at falde lidt i med tapetet, når hun ville det, og hun fandt at hendes hårfarve typisk blev lidt mere intetsigende og hendes træk mindre markerede, når hun var i det humør. Lige nu havde hun dog ikke lyst til at se kedelig og uinteressant ud og hun måtte have det med i sine tanker, for at bevare nøjagtig det udseende, som hun var trådt ind af døren med.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Timothy Owens on Jan 15, 2013 9:39:48 GMT
see the lassies smile laughing all the while at me darling style would set your heart a-bubblin'
[/size] Tag: Cecilia Hayes • Outfit: Here[/center] Det var oprindeligt Tims intention at plante et kys mod Celias kind, men endte i stedet med at ramme hendes læber da hun, ikke helt tilfældigt, havde han en mistanke om, drejede hovedet. Han protesterede dog ikke, smilede blot det mere smørret og tilfreds, før han satte kursen mod sine to søskende og hilste på Aeron.
Da de bevægede sig ud i baglokalet, havde han smækket den ene arm tværs over Henrys skuldre. ”Er du lige så overrasket som mig over, at Aeron rent faktisk kunne løsrive sig fra at vansire hver uheldig troldmand der falder forbi og møde op for at tilbringe lidt kvalitetstid med sine elskede søskende?” spurgte han drillende og puffede til Aerons ene skulder, med et drillende grin, uden at tage armen over Henrys skuldre til sig. Normalt havde han haft utallige flere dumsmarte kommentarer at komme med, men i stedet var hans tanker urimeligt optaget af den viden om, at der lige ude ved disken, sad en helt uimodståelig brunette, som han var mere end interesseret i at gentage adskillige succeser med og mere til.
[/justify]
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on Jan 15, 2013 18:47:08 GMT
Every production of an artistshould be the expression of an adventure of his soulTagged: Shotgun, Blomst & Celia -- Wearing: This Aeron kunne have transfereret sig direkte ind i lejligheden over "The Griffin", men af flere grunde valgte han som oftest af gøre det til et mål nogle hundrede meter fra pubben og gå det sidste stykke. I dag var ingen undtagelse og han stak hænderne godt ned i lommerne på sin jakke indtil han måtte trække den ene op, for at skubbe døren til sit barndomshjem op. Han blev mødt af den velkendte lugt der altid hang i rummet og smilede allerede der for sig selv.
Smilet blev kun bredere da han fik øje på to vinkende hænder, med tilhørende søskende, bag baren og han hilste afslappet igen før han lukkede døren bag sig. Han så undersøgende på kvinden Tim talte med og sendte ham et spørgende blik. At hun ikke bare var en tilfældig kunde var ret åbenlyst. Uden at afbryde fortsatte han om bag disken og blev mødt af sin lillesøsters smilende ansigt "Har du savnet mig, Blomst?" drillede han spørgende, mens han gav hende et forsvarligt kram og satte hende ned igen. Han nikkede da hun undveg spørgsmålet og i stedet gav ham en helt anden oplysning "Tjek.." han gjorde et diskret kast med hovedet mod Tim og brunetten "Hvem er hun?" han smilede skævt over svaret, trak så på skuldrene som hende og gav hende et klap bagi på vej ud i køkkenet.
Da han havde hilst ordentligt på sin mor gik han ud i pubben igen, nogenlunde samtidigt som Tim sluttede sig til dem. Han gengældte den varme hilsen uden tøven og fulgte så med ud i baglokalet. Han himlede med øjnene og fnøs muntert uden at kommentere på nogen af anklagerne. I stedet krydsede han armene over brystet og nikkede mod Tims ene ben "Apropos vansire. Jeg har nogle timer eller tre fri onsdag i næste uge hvis du tør komme tilbage for næste etape." han tav afventende og så som sin søster afventende på den ældste i søskendeflokken.
|
|