Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 18, 2012 21:35:53 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric var tæt på at kræve Carries læber med det samme igen da hun brød væk, men tog sig i det med tanken om, at han ville få rigeligt med mulighed for lige det når de var færdige og måske tilmed havde fået noget at spise. Han nikkede tilfreds da den ventede mail dumpede ned i hendes indbakke og vendte så sin fulde opmærksomhed mod hende, da hendes hånd lagde sig på hans kind. Den opfølgende gestus kom naturligt og blev fuldt af et varmt smil før han modvilligt slap hende da hun rejste sig.
Sekunderne efter hun havde gjort netop det, føltes hans lår kølige efter at have nydt godt af hendes varme og på samme tid lidt stive da han selv rejste sig og strakte sig grundigt. Han gik i stå med armene overhovedet midt i sin udstrækning og så fra Carrie til hendes stadig åbne computer og smilede så mens han tog armene ned igen "Den er indstillet til at gå i dvale hvis du lukker den, så bare gør der. Når du så åbner den igen, starter den af sig selv." svarede han og smilede kort.
Han nåede at tage et par skridt forbi hende for at komme ud i gangen til sit overtøj og komme afsted efter den lovede mad, men stoppede halvvejs blot for at gå tilbage til hende og indfange hende med begge arme og et insisterende kys der på ingen måde var så flygtigt som de foregående. Han smilede tenderende smørret da han trak sig væk igen og så smilende ned på hende "Og forresten så elsker jeg også dig." han kyssede hende hurtigt igen og nåede denne gang helt ud i gangen hvor han tog sin jakke ned fra knagen og mens han tog den på, så spørgende tilbage på hende "Det samme som du plejer, eller vil du prøve noget nyt i dag?" han opdagede først der, at han aldrig havde fået sine sko af da han kom hjem og grinede lydløst for sig selv og, efter at have fået Carries svar forsvandt ud af hoveddøren med et "Vi ses om lidt.." fortsatte fløjtende ned ad trapperne og ud på gaden.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 19, 2012 10:13:00 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
”... Til at gå i dvale?” Carrie vendte blikket imod Eric og så lettere forvirret på ham. Hun rynkede panden en anelse, før hun rystede lidt på hovedet og bare lukkede låget på maskinen ned, endnu engang konstaterende for sig selv, at han var vældig dygtig til at glemme, at hun intet vidste om mugglernes artefakter. Det var da også forholdsvis ligegyldigt i dette ene tilfælde og hun nøjedes med at tage en dyb indånding og kaste et blik ud af vinduet, da Eric fortsatte ud på gangen. Inden hun rigtig kom videre i sin tankerække var han tilbage igen og hun hævede begge øjenbryn med et spørgsmål på læberne, som ikke nåede ud, før hans igen var imod hendes. En lavmælt brummen forlod hende og hun åbnede først øjnene forsinket med et lettere smørret smil, der kun voksede over det korte kys, som fulgte. ”Forhåbentlig,” kommenterede hun tilfredst, med et drillende glimt i øjnene som han slap hende. Hun fulgte med ham et par skridt og standsede i døråbningen, hvilende siden imod karmen, imens hun betragtede ham. Hans spørgsmål fik en enkelt lavmælt og munter lyd fra hende og hun hævede begge øjenbryn. ”Jeg synes jeg har prøvet rigeligt nyt i dag,” svarede hun ham med et skævt smil, før hun løftede den ene hånd i en tavs hilsen og betragtede døren gå i.
Hans fløjten lød i hele opgangen og det var med en rysten på hovedet, at hun fortsatte ud i køkkenet, hvor hun selv fandt glas, bestik og tallerkner. Da først bordet var dækket og der stod en flaske med kold vand fremme, gik hun tilbage til kontoret, betragtede den ugle-besatte maskine nysgerrigt, men undlod at røre ved den, som hun i stedet gav sig til at rydde op efter dagens andet arbejde med alle planer om at pensionere det for dagen.
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 19, 2012 17:53:07 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric nikkede og så kort mod computeren igen da Carrie lukkede den sammen "Ja, det er.." han rynkede brynene lidt mens han ledte efter en passende forklaring "Lidt som at skrue lyset ned i en lampe uden at slukke det helt. Man skruer den bare ned så der kun lige er liv i flammen, men når man lukker den op igen, så vågner den til dåd." han så et øjeblik afventende på hende, ikke helt sikker på om hans forklaring gav mening. Kort efter var han dog også optaget af den velkendte, men aldrig kedelige, følelse af sine læber mod hendes og slap hende kun modvilligt for at slå en enkelt ting fast. Så fortsatte han ud i gangen, tog sit overtøj på og forlod lejligheden fløjtende. - - - - - - - - - - En halv times tid senere var han igen på vej op ad trappen til anden sal over Floridors, denne gang med en hvid plasticpose i den ene hånd og omgivet af den umiskendelige duft af mad. Han stoppede i gangen da han først var passeret igennem hoveddøren, og fandt hurtigt Carrie med blikket inde på kontoret. Han løftede posen med et smil og holdt den opfordrende frem mod hende "Tager du lige den her så jeg kan få skoene af?" han ventede til hun havde overtaget posen og afførte sig så hurtigt jakke og sko før han fortsatte ind i stuen med retning mod spisebordet.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 19, 2012 18:29:16 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie havde haft alle intentioner om at ligge sit arbejde helt væk. Hun blev dog fanget i en rapport inden hun nåede så langt og rettede sig lettere brat op, da døren gik op ud til gangen igen. Underligt skyldbevist havde hun allerede rejst sig op og var på vej hen til reolen, hvor hun lod papirstakken glide ind imellem andre af samme slags. ”Selvfølgelig,” svarede hun derovre fra, før hun vendte sig imod døråbningen og passerede den korte afstand imellem dem. Hun tog imod posen han rakte hende, sendte ham et enkelt hurtigt smil og passerede ham på sin vej ud i køkkenet.
Posen med dens små pakker endte på køkkenbordet, indtil hun havde fået hver en boks op og sendte dem en efter en flyvende imod spisebordet, hvor de landede let og eleant. Hun nynnede dæmpet for sig selv, smittet af hans tidligere melodi og foldede posen sammen, før også den tog en elegant, svævende tur hele vejen hen til skraldespanden og ned i den. Selv smuttede hun over til spisebordet og dumpede veltilpas ned på sin sædvanlige plads, nappende den pakke, der var mærket med et tretal og et total og som hun vidste ville rumme kylling, grøntsager og ris. ”Hvordan skal jeg nogensinde overleve uden dig, til at skaffe mig mad?” Hun fandt Eric med blikket og smilede drillende, før hun åbnede æsken i sine hænder og fandt det forventede.
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 19, 2012 19:15:12 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric smilede hurtigt da Carrie som forventet overtog posen fra hans hånd og kastede et diskret blik mod papirerne hun havde lagt i reolen uden dog at sige noget. Han smilede dog underfundigt sig selv mens han tog sko og jakke af og fulgte hende, først med blikket da hun gik forbi ham og derefter rent fysisk.
Han gik direkte hen til spisebordet og satte sig på sin sædvanlige plads, mens han betragtede de flyvende æsker komme nærmere og lande sikkert på bordet mellem de to tallerkener der var sat frem. Mens Carrie kom nærmere rynkede han et øjeblik brynene og så på bordet for så at trække sin egen tryllestav frem og rette den mod et bestemt skab i det åbne køkken. Lågen gik op og kort efter kom to vinglas svævende hen til bordet og placerede sig nydeligt ved hver tallerken "Vi må godt i dag har jeg lige bestemt." han smilede skævt og rettede så igen staven mod køkkenet, blot for at få en mørk flaske til at følge glassenes eksempel. Så snart den var landet på bordet frigjorde han den hurtigt for proppet og lagde så staven fra sig og hældte op i begge glas med håndkraft "Jeg skulle hilse fra Alice forresten." han skar en lille grimasse mens han satte flasken fra sig igen og i stedet rakte ud efter en af de uåbnede æsker "Det glemte jeg vist helt at sige." han åbnede æsken og fangede et stykke indbagt kylling med fingrene som hurtigt blev puttet i munden og spist med alle tegn på velbehag.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 19, 2012 19:51:37 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie rynkede panden kortvarigt, da Eric tilsyneladende overhørte hendes drillende spørgsmål. Hun slog det dog hurtigt ud af hovedet og betragtede glassene, der svævede imod bordet og plantede sig ved hver deres plads. Et skuldertræk fulgte hans erklæring, uden at hun nævnte, at hun egentlig ikke havde noget udpræget behov for indholdet i den mørke flaske. Hun var en hel del mere interesseret i den hvide æske og fik da også relativt hurtigt stukket gaflen ned i den, for at fiske et stykke kylling op. Hendes blik fandt Eric, imens hun tyggede og hun nikkede en enkelt gang, inden hun fik sunket sin første mundfuld. ”Tak.” Hun smilede kort til ham, uden at det helt nåede hendes øjne, kiggede ned i pakningen igen og fik fat i både minimajs og en ærtebælg.
Hendes fokus lå i flere lange øjeblikke så helt definitivt på maden og på trods af at hun egentlig ikke havde tænkt på at hun var sulten, så fremgik det tydeligt, at det var netop hvad hun var. Samtidig var hendes hoved optaget af at afveje situationen og da hun endelig satte æsken fra sig for en kort bemærkning, var det med en svag rynke i panden. Hun tørrede sig en enkelt gang om munden med en papirsserviet, lagde hovedet lidt på skrå og så på Eric. ”Der er noget jeg er kommet til at tænke på,” bemærkede hun, uden at formå at virke bare den mindste smule henkastet. ”Den sidste uge, hvor du er hjemme.” Hun trak den lidt, imens hun så søgende på ham, men fortsatte så alligevel overvejende, med flere spekulative rynker i panden. ”Tror du det ville være en fordel eller en ulempe, hvis jeg tog fri?”
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 19, 2012 21:54:46 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric satte flasken fra sig og gav hilsenen fra sin yngre søster videre, en smule forsinket, men bedre sent end aldrig, og løftede så sit glas og nippede til indholdet før han talte igen "Og for at vende tilbage, så døde du da ikke af sult før vi flyttede sammen." han satte glasset fra sig med et drillende blik og rakte ud efter en ny æske hvorfra han begyndte at fylde stegte ris over på sin tallerken som efterfølgende blev gavmildt forsynet med sur-sød sauce "Men jeg skal nok vise dig hvor jeg gemmer kogebøgerne inden jeg smutter. Problemet er bare at jeg så forventer at du laver mad til mig når jeg kommer hjem igen." han smilede smørret og lod flere stykker indbagt kylling slutte sig til risene på tallerkenen.
Nogle minutter var de begge koncentrerede om maden og han spiste selv med god appetit. Han så op, stadig tyggende da Carrie brød tavsheden og nikkede opfordrende "Mhm?" brummede han spørgende og tyggede af munden mens han nikkede igen som hun fortsatte "Ja, hvad der?" spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå uden at putte mere mad i munden. Så smilede han, en smule i kontrast til hendes spekulative mine og trak svagt på skuldrene "Det kommer vel an på hvordan du ser på det?" begyndte han spørgende uden at holde op med at smile "Jeg ville bestemt ikke beklage mig over at få noget ekstra tid sammen med dig lige der, men kun hvis det ikke betyder du kommer bagefter og drukner i opgaver når jeg er taget afsted." en svag rynke sneg sig ind mellem hans bryn, selvom smilet ikke helt ville forsvinde alene over forslaget og det der lå i at hun af alle personer var villig til at tage en uge fri.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 20, 2012 12:17:51 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie var i gang med at tygge et stykke kylling i sig, da Eric brød tavsheden med en noget forsinket reaktion. Hun trak på skuldrene og endte med let hævede øjenbryn, da først hun havde sunket igen. ”Jeg vil da gerne lave mad til dig,” konstaterede hun en anelse selvfølgeligt. ”Men medmindre det er en sandwich, så lover jeg intet om kvaliteten af resultatet.” Hun så sigende på ham, før hun atter vendte sin opmærksomhed imod den hvide æske og fangede en god portion ris og grøntsager, som hun stak i munden. Det var et måltid hun efterhånden havde indtaget mange gange og hun fornemmede en hvis mulighed for, at mængden af indtaget færdigmad igen ville stige, når Eric var rejst.
Imens de spiste videre, herskede der i et minuts tid stilhed og hun brugte tiden på at overveje det spørgsmål, som hun endelig endte med at stille med et par alvorlige rynker i panden og blikket flakkende let fra hans smil til hans øjne. Hun nikkede en enkelt gang, bed sit svar i sig for at høre ham ud og kom selv til at trække lidt på smilebåndet over det han sluttede af med. ”Mjah,” lagde hun tøvende ud, før hun klarede halsen lidt og trak på skuldrene. ”Jeg er lidt ligeglad med, om jeg drukner i opgaver. Jeg skal alligevel bruge et eller andet, til at distrahere mig.” Hun så ned i den halvtomme æske, før hendes blik igen fandt Eric. ”Men jeg ved bare ikke om det er godt, fordi vi så kan bruge mere tid sammen, eller om det er dårligt, fordi forandringen bliver endnu mere udtalt...?”
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 20, 2012 12:59:27 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric smilede varmt og stadig med et drillende glimt i blikket mens Carrie svarede hans lidt forsinkede drilleri "Det ved jeg.." smilede han videre og stak lidt til sine ris "Og dine sandwiches er ganske uovertrufne. Du skal ikke undervurdere dem." han blinkede drilsk, smilede afslappet og koncentrerede sig så nogle minutter fuldt om sin mad.
Han tyggede stadig da Carrie stillede et nyt spørgsmål og tænkte kort før han gav sin egen mening med. Han rynkede brynene svagt over hendes ord da hun trak på skuldrene "Så længe du lover mig at passe på dig selv." han havde ikke nogen argumenter mod at behøve distraktionen og mærkede sit blik flakke kort da hun fortsatte. Han smilede skævt og så op igen "Der er kun én måde at finde ud af det på trods alt og måske det bliver lidt nemmere at holde kontakt den her gang." han smilede svagt, og tilføjede så "Jeg fastholder at jeg ville nyde den ekstra tid og hvad der så følger bagefter tager jeg som det kommer." under bordet strakte han det ene ben og strøg foden mod hendes i et diskret kærtegn uden at slippe hende med blikket.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 20, 2012 15:55:12 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie smilede ned i æsken med kylling og ris. Hun trak lidt på skuldrene. ”Du kan få alle de sandwiches du vil, men det er bare ikke særlig spændende i længden, vel?” Hendes smil voksede en anelse, før hun rystede en anelse på hovedet og spiste videre.
Da hendes blik søgte ham igen, var det med en hvis alvor. Hun nikkede en enkelt gang med et svagt træk i sin ene mundvig over hans ord, før hun fangede sin underlæbe og så spekulativt ud i luften. Foden, der strøg mod hendes for en kort bemærkning, fik hende til at vende blikket tilbage imod ham og da hun smilede, var det varmt, omend det ikke slettede den enkelte tilbageværende rynke i hendes pande. ”Du er også væk i længere tid,” pointerede hun, før hun fortsatte. ”Men så er det en aftale. Jeg sørger for papirarbejdet på mandag, så du har tid endnu til at sige til, hvis du fortryder.” Hun så næsten drillende på ham i et øjeblik, før hun snuppede endnu en bid grøntsag og lidt ris.
Når stilheden sænkede dig imellem dem var den behagelig og for en gangs skyld lagde hun mærke til det. Det fik hende til at smile underfundigt for sig selv, imens hun ryddede æsken for sit sidste indhold og hun betragtede ham kortvarigt uden at sige noget, før hun rakte ud efter en mindre boks, åbnede den og tog låget af den lille bøtte med sursødsovs, for at kunne dyppe en enkelt rejechips i den.
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 20, 2012 18:09:42 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric havde blikket rettet ned mod sin tallerken, men et skævt smil fik alligevel de små smilerynker i hans øjenkroge til at stå tydeligt frem "Så du smører en maddpakke jeg kan få med i flyveren?" han så op med let hævede bryn mens han puttede endnu et stykke kylling i munden og stadig det skæve smil på læberne.
Han nåede en mundfuld mere før emnet blev en kende mere alvorligt, men ikke ubehageligt og den afslappede stemning veg ikke. Han trak foden til sig igen da hun så op og smilede til ham hen over bordet og nikkede langsomt en enkelt gang "Sandt, og jeg kommer sikkert modbydelig solbrun hjem." han skar en lille grimasse "Såvidt jeg husker fra mine papirer ligger gennemsnitstemperaturen lige omkring 30 grader." han slap en lille lidende lyd uden at smilet forsvandt helt "30 grader med fuld oppakning og kampuniform. Jeg glæder mig allerede." fortsatte han lettere sarkastisk og rystede på hovedet før han helligede sig sin mad for et øjeblik igen.
Han nikkede som hun fortsatte og rakte over bordet for at give hendes arm et hurtigt klem "Det gør jeg ikke. Du hænger på den nu." han gengældte det drillende blik med et varmt smil og spiste videre. Da hans egen tallerken var tom, rakte han ud efter bøtten med kylling og ris som Carrie havde stillet fra sig og så ned i den for at se om der var mere tilbage. Samtidigt fangede han hendes underfundige smil og rynkede brynene nysgerrigt "Hvad smiler du over?" han greb sine spisepinde og fangede en mundfuld der hurtigt blev fortæret.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 20, 2012 18:58:58 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie smilede stadig og trak på skuldrene igen, som hun mødte Erics blik. ”Ja? Nogen få husmor-evner har nan alligevel formået at smugle ind. Selvfølgelig vil jeg gerne det.” Hun kunne udmærket se det komiske i situationen, men havde absolut ingen problemer med ideen om at gøre noget så simpelt for ham. Tværtimod var der noget ganske tiltalende ved rent faktisk at kunne tage sig lidt af ham på den ene eller anden måde.
Hendes blik hvilede på ham ved hans kommentar om solbrun hud og hun hævede begge øjenbryn en anelse. Som om han ikke havde været det sidste gang. Hun holdt tand for tunge, så i et øjeblik medlidende på ham og kom så ufrivilligt til at smile. Kommentarer kom hun dog ikke med. Hun gav sig blot i kast med det sidste indhold i den hvide æske og var i gang med at tygge selvsamme i sig, da han rakte hånden frem. ”Men stadig,” påpegede hun. ”Du kan nå at ombestemme dig.” Hendes smil var skævt, men blikket alligevel en anelse alvorligt i et øjeblik endnu, før hun slap ham med det og i stedet gav sig til at fiske rejechipsene frem.
Først ved hans spørgsmål blev hun klar over, at hun stadig sad og smilede for sig selv. Hun løftede hovedet lidt for at se på ham og trak på skuldrene. ”Skal der være en grund?” Hendes hoved røg en anelse på skrå, som hun betragtede ham med selvsamme smil på læberne. ”Faktisk tænkte jeg på hvor rart det er, at kunne være stille sammen. Ironisk, ikke sandt?” Hendes blik var lettere drillende og hun hævede begge øjenbryn sigende, før hun nappede et enkelt stykke indbagt kylling fra hans bøtte og stak det i munden.
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 20, 2012 21:51:46 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric så varmt på Carrie da hun trak på skuldrene og mødte hans blik med et svar. Han så uudgrundeligt på hende et lagt øjeblik og smilede så lige så varmt som han så på hende "Du har et væld af beundringsværdige kvaliteter, skat." svarede han og mente det.
Selvom tanken om seks måneder i 30 graders varme ikke helt var så tiltalende når man vidste hvorfor man skulle være der, men det faldt ham alligevel let at tage toppen af alvoren med en spøgende kommentar. De vidste begge hvad det handlede om og det var et naturligt forsvar, at bruge humor som afledning. Han smilede igen varmt og rystede på hovedet "Stadig, får jeg ikke brug for det." han stak lidt til maden i æsken og så så spørgende på hende "Skal vi finde på et eller andet vi ikke plejer nu vi får tiden?"
Selvom han intet havde imod tavsheden blev det alligevel ham der brød den igen og smilede skævt da han fik et svar "Ikke nødvendigvis.." svarede han med en skuldertrækning og betragtede hende indgående mens hun fortsatte og tog et stykke kylling fra hans æske "Jeg tror aldrig jeg bliver træt af at se på det smil der." han lænede sig ind over bordet og rakte ud for et øjeblik at stryge fingrene over hendes kind.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 20, 2012 22:52:15 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carries smil voksede mærkbart og hun hævede begge øjenbryn en anelse, uden at kunne finde på et passende svar til den kompliment hun lige havde fået. I stedet nøjedes hun med bare at ryste lidt på hovedet og sænke blikket i et pludseligt anfald af forlegenhed – eller ydmyghed. Hun kunne ikke helst sætte fingeren på hvorfor, men den slags bramfri, rosende kommentarer blev hun nok aldrig fuldstændig vandt til at modtage, heller ikke fra Eric. I stedet valgte hun at fokusere på det noget simplere dilemma foran hende, som primært gik på om hun skulle gå efter et stykke minimajs eller en bid kylling.
Forbehold var noget hun var aldeles bekendt med og det undrede hende til stadighed fra tid til anden, når hun stødte på steder, hvor han ikke havde nogen. Her var det dog muligvis primært deres meget forskellige måder at planlægge – eller undlade at gøre det – der slog ind, men lige præcis den kløft var en hun efterhånden forstod sig ganske godt på. Hun trak på skuldrene af hans forsikrende svar og smilede skævt, før en enkelt tænksom rynke genopstod på hendes pande ved det opfølgende spørgsmål. ”Ja? Hvis du synes. Men det meste giver vel sig selv, fordi du skal rundt og sige farvel alligevel Forskellen er at jeg kan tage med... Hvor du nu vil have mig med.” Det var problematisk at forestille sig den tid, selvom der ikke var længe til, og hun greb sig selv i at føle en anelse afmagt igen, kun for at ryste det af sig, fokusere på maden og skubbe alt alvorligt helt ud af sine tanker.
Da hun først så tilbage på Eric med et lille, underfundigt smil, var hans afrejse skubbet mentalt bagud og hun stjal et stykke kylling uden skrupler. Som han rakte sin hånd frem, sank hun lettere akavet og rømmede sig derpå hørligt, for at klare halsen. ”Ditto,” kommenterede hun simpelt, med et lettere drillende glimt i øjnene. ”Det bliver godt at kunne se hinanden. Jeg går ikke ud fra at mugglerne er kommet på en metode, så man også kan røre ved hinanden, vel?”
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 21, 2012 0:26:23 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Carries diskrete forlegenhed gik ikke Erics opmærksomhed forbi og han holdt ganske ugenert blikket på hendes ansigt mens hun så ned. Hans eget smil voksede kun lidt over netop hendes reaktion, som han fandt ganske charmerende. Han fortsatte dog uden at forfølge emnet yderligere og nikkede mens han igen tyggede af munden "Jeg har ikke lige noget genialt optænkt endnu, men måske vi kunne finde på noget sammen." han smilede opfordrende "Om det så er en hel dag i sofaen eller noget mere aktivt er mig hip som hap så længe det er sammen med dig." han nikkede igen og lod blikket glide ned over hendes ansigt "Og hvis du har lyst, så vil jeg have dig med over det hele." en smule alvor havde igen sneget sig ind i hans blik ved udsigten til netop at skulle tage afsked med ikke bare hende, men også sin familie og venner om bare nogle måneder.
Han smilede stadig varmt da han trak hånden til sig igen, og snuppede en rejechips på vejen og gengældte hendes drillende blik. Så slap han en munter lyd og rystede på hovedet med en lille grimasse "Dog ikke, nej, men måske det kommer om nogle år." han tog en bid af chipsen før han fortsatte "Jeg har alle intentioner om at kompensere så godt som muligt for lige det inden jeg smutter."
|
|