Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 5, 2012 19:04:06 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric hankede op i den mellemstore kasse han havde med sig op ad trapperne til anden sal og endte snart foran døren til sin og Carries lejlighed. Nogle sekunder var han ved at tabe kassen i sit forsøg på at trykke håndtaget ned og samtidigt holde fast på den, men til sidst lykkedes det ham at presse håndtaget ned med den ene albue og skubbe døren op med skulderen "Carrie?" kaldte han mens han skubbede døren i bag sig indtil et velkendt klik, afgjorde at den var helt lukket.
Han havde besøgt sin søster andensteds i London og var faldet for et impulskøb på vejen tilbage. Vejret havde været godt, så han havde gået det meste af vejen og dermed også fået lørdagens motion, eller ekstra motion, siden løbeturen om morgenen var obligatorisk. Han satte kassen fra sig på gulvet og fandt øjeblikket efter Carrie med blikket gennem den halvåbne dør til kontoret.
Han smilede varm og trådte hurtigt sine sko af og satte dem på plads i skoreolen, men tog sig ikke tid til at tage også den forede vest af, før han tog kassen op igen og fortsatte ind til hende "Jeg har noget til dig." startede han ud, uden at uddybe, men satte i stedet kassen ved siden af hendes papirer på skrivebordet og så afventende på hende, uden at kunne lade være at føle sig en smule nervøs.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 5, 2012 21:00:33 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie sad som sædvanlig med snuden i en bog, uden at sanse den stille verden, der omgav hende, for andet end eftermiddagssolen, der listede sig ind igennem vinduet i kontoret og varmede hendes ene arm og skulder. Det var først da døren gik op ud til gangen, at hun løftede hovedet og så op, lettere forvirret. ”Her,” bekræftede hun, lettere unødvendigt, eftersom der ikke gik længe før Eric fangede hende med blikket. Selv så hun allerede undrende på ham inden han trådte over dørtrinnet indtil kontoret og fulgte så den kasse han satte på skrivebordet med blikket. ”Til mig” gentog hun i et spørgende tonefald. Hun løftede hovedet for at se på ham igen og løftede så begge øjenbryn, før hun rejste sig og gav sig i kast med at finde ud af hvad det var han havde med.
Det tog hende ikke længe at gennemskue systemet, men da hun hev endnu et stykke pap med en slags indpakning i en udhuling ud, røg hendes øjenbryn blot endnu højere op. Hun fiskede himstergimsen ud af den tykke lille pose den lå i og holdt den op foran sig med dyb undren i et øjeblik, før hun vendte sig imod Eric og så spørgende på ham. ”Hvad er det her for en tingest?” Hendes blik faldt til uglen på det hun holdt, men hun var virkelig stadig ikke med. Det var tydeligvis en muggler-genstand, men det var også så langt hun kunne gennemskue den.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 5, 2012 22:33:59 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric nikkede med et bekræftende "Mhmm.." mens han satte kassen fra sig på hendes skrivebord og blev stående lige ved siden af mens hun rejste sig og åbnede kassen. Han fulgte let spændt med mens hun tog den lille computer ud af kassen og, som forventet, så uforstående på ham "En bærbar computer.." startede han med et lettere drillende smil "..til dig."
Han tog den nu tomme kasse og ubrugelige emballage og satte det hele ned på gulvet, før han gik rundt om hende og trak sin egen kontorstol hen ved siden af hende "Sæt dig igen så skal jeg jeg nok uddybe der her impulskøb." han så på hende med et opfordrende smil og greb ud efter det sorte kabel der hørte til det apparaturet og foldede det ud "Jeg så den der da jeg gik hjem fra Alice.." begyndte han mens han satte stolens hjul i bevægelse og trillede det lille stykke over til sit eget skrivebord og stak stikket i den ene ende af kablet i den stikboks han havde liggende der "..og så var det den her tanke slog mig." han rullede tilbage og satte det mindre stik i den anden ende af kablet indhvor det hørte til på bagsiden af den nye computer der nu stod foran Carrie. En lille grøn lampe vågnede til dåd foran på den "Hvor besværligt det var at holde kontakt sidst jeg var udsendt. Kan du huske det?" han så spørgende på hende, mens han åbnede låget på maskinen og trykkede på en knap, der fik skærmen til at lyse op.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 5, 2012 22:51:23 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie havde ikke engang åndeligt overskud til at himle med øjnene af Eric, da han pointerede det i hvert fald antydningsvist overskuelige. Hun rynkede blot panden og så tilbage på den lille, flade kasse, som han var kommet hjem med. ”Jamen hvad skal jeg med en bærbar co-hooter?” Hendes blik, da hun drejede hovedet imod ham, var stadig lige så forvirret og uforstående, men hun gjorde som han sagde, dumpede ned på sin egen kontorstol og fulgte med i hans bevægelser, stadig uden at fatte sammenhængen. Uglen var fin, men det var også nogenlunde så langt hun var med.
Hans ledende spørgsmål fik hende til at skære lidt ansigt og hun nikkede. ”Det kan jeg sagtens huske, men hvad har den der ugle med det at gøre? Kan man få den til at flyve sydpå?” Hendes ansigtsudtryk var ubeslutsomt, primært fordi hun ikke kunne finde ud af om hendes spørgsmål var ironisk eller ej. Man anede aldrig hvad de mugglere fandt på – men en ugle, det vidste man da hvad var.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 5, 2012 23:32:21 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric smilede skævt, mere over Carries ordvalg, end spørgsmålet i sig selv "Det kommer jeg til lige om to sekunder." svarede han en smule drillende, mens han pakkede det sorte kabel ud, satte det til strøm og trillede sin stol hen ved siden af hendes igen, hvor han åbnede computeren og tændte for den.
Han smilede skævt igen og drejede hovedet for at se på hende da hun svarede på hans spørgsmål "Ikke helt, men tæt på." lagde han ud og skævede til skærmen hvorpå der tonede et velkendt logo frem "Men den kan bringe dig til mig og omvendt mens jeg er i Afrika." han pegede på en lille linse siddende over skærmen "Med den her og resten af computeren kan vi både se hinanden og tale sammen. Uden at skulle vente på ugler og uden at jeg skal løbe nogen risiko for at modtage dem." han gjorde en kort pause og skubbede sig igen tilbage til sit eget skrivebord, hvor han greb sin egen computer og tog den med tilbage "Når jeg har min med mig i hvert fald, og det har jeg." han satte den ved siden af hendes og åbnede også den mens han fortsatte "Det er sådan jeg holder kontakt med mor og far, Alice, Terry, Andy og de muggler-venner jeg har endnu." han så igen på hende og forsøgte at lure om hun kunne følge ham indtil videre.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 5, 2012 23:52:33 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie så forvirret på Eric og var ved at åbne munden for at afbryde ham i hans forklaringer, da hun alligevel standsede sig selv. Hun holdt tand for tunge, fulgte hans ord og gestikuleringer med koncentration, men endte alligevel med en tung, tåget følelse i hovedet. ”Er de telepatisk forbundet?” Hun rystede hurtigt på hovedet. ”Nej det kan de jo ikke være.” Hendes ansigtsudtryk udstrålede stadig tydelig forvirring og ikke ligefrem hverken glæde eller lettelse.
Primært var hun overrumplet og det var ikke en følelse hun satte pris på. ”Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Se hinanden? Det er da på den der” hun pegede på hans computer ”at du laver det der med bevægelige billeder og heftige lyde. Hvordan skulle den kunne vise mig?” Det var lige før at hun løftede den, som om en grundigere fysisk undersøgelse ville kunne give hende alle svarene. ”... Eller Alice, Terry eller Andy. Det giver jo ingen mening.” Tydeligvis købte hun ikke hans forklaring, selvom han bestemt var eksperten på området.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 6, 2012 8:39:59 GMT
kmj So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric trak lidt på smilebåndet igen og trak samtidigt på skuldrene "På en måde, ja." han drejede hovedet og så på hende igen med en svag rynke mellem brynene "Det er.." han rynkede brynene lidt mere mens han tænkte på en måde at forklare det han ville "..det er lidt ligesom Susenetværket. Et stort netværk der strækker sig over hele verden og hvis man bare har en pejs, eller i det her tilfælde en computer, så kan man komme på det." han så afventende på hende et øjeblik før han tilføjede "Det her netværk sender bare ikke personer fra sted til sted, men informationer."
Han rettede opmærksomheden mod de to laptops der nu stod ved siden af hinanden med en stilstående skærm. Hans egen med et billede af en flot camouflage-klædte mænd der alle smilede bredt og et væld af ikoner, mens den nyindkøbte havde et scenisk billede af en solnedgang og kun nogle få ikoner. Eric satte en pegefinger mod den lille plade foran tasterne og en lille pil bevægede sig på skærmen, følgende hans bevægelser. Efter et øjeblik løftede han den anden hånd også og gjorde det samme på den anden maskine uden at se ud til at have noget problem med at betjene de to maskiner synkront.
Han nikkede med et smil oget hurtigt sideblik da Carrie fortsatte "Jo, men det er kun én af de ting den kan." han trykkede nogle gange på først sin egen, så hendes computer og lod to ens programmer starte op "Jeg viser dig det i stedet." han sendte hende et varmt smil, justerede lidt på vinklen af skærmen med uglen og havde kort efter, en lille rude med en meget levende gengivelse af Carrie i det ene hjørne af skærmen der bevægede sig hver gang hun gjorde ligesom et troldmandsfoto. Han nikkede mod skærmen "Se.. Du var lige der." han trykkede et par gange igen på sin egen maskine og havde snart en lignende gengivelse af sig selv på den anden skærm.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 6, 2012 10:41:00 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Flere rynker voksede frem på Carries pande, uden at det så ud som om at hun egentlig kunne følge Erics sammenligning. Hun løftede sin ene hånd for at stryge en løsreven hårlok fra sin knold om bag øret og kastede endnu et undrende blik på nyanskaffelsens skærm. ”Informationer,” gentog hun, uden at stille det åbenlyse spørgsmål og helt uden at nævne sin egen umiddelbare sammenligning med patronusser. I stedet betragtede hun ham blot, imens han vækkede de to himstergimser til live og trykkede på et par af deres knapper. Tanken om at de skulle gøre kommunikationen imellem dem nemmere var da bestemt tiltalende, men hun havde lidt svært ved at tro, at det nu også skulle kunne passe.
Som hendes eget billede tonede op på skærmen, fløj begge hendes øjenbryn op. Hun betragtede det lettere vantro og indså da, at det opførte sig præcis som et troldmandsfoto, selvom hun var ganske sikker på, at hun ikke lige havde fået taget et. ”Hvordan...” Hendes blik nåede den anden skærm og den lignende repræsentation af Eric. Hun drejede hovedet på at se på den virkelige udgave med tydelig forundring. ”Jamen det giver jo ingen mening. Det er ikke et troldmandsfoto, vel? Eller et maleri?” Uden at tænke over det endte hun med at stå og se forvirret fra de to skærme til ham og bandede i sit eget hoved over, at hun ikke havde taget mugglerstudier. ”Er det ligesom når din familie samler sig sammen omkring den der flade kasse for at se på en eller anden mugglerdame i pænt tøj, der fortæller om verdens nyheder?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 6, 2012 11:37:18 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric nikkede mens han fortsatte med at arbejde på begge maskiner, stadig nogenlunde synkront "Mhm.. breve for eksempel. Billeder, oplysninger, næsten alt du kan forestille dig." han skævede diskret til hende da computerens indbyggede kamera fangede hende i linsen og gengav det på skærmen. Han blottede tænderne i et smil og pegede igen en finger mod den lille linse da et enkelt spørgende ord gled over hendes læber "Den der.." han rystede på hovedet, mens kameraet på hans egen computer fangede ham selv "Nej, det er mere lidt ligesom et spejl faktisk." han lænede sig over mod hende, så han forsvandt for sin egen skærm og i stedet dukkede op på hendes for så at nikke igen "Mhm.. det er samme teknik der bliver brugt."
Han flyttede den lille markør på skærmen igen og tastede derefter nogle få ord mens han kastede flere sideblikke til sin egen skærm. Få sekunder efter poppede der endnu et lille vindue op på begge skærme, lidt større end det første og denne gang af den anden, ikke af en selv. Han pegede fra den ene skærm til den anden og så derefter på Carrie "Sådan der. Og det virker på samme måde selvom jeg går ind i stuen, eller hvis jeg sad i Newcastle.." han smilede skævt og tilføjede "Eller i Afrika. Kan du se idéen?" han tav igen og så afventende på hende.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 6, 2012 14:50:58 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie købte ikke rigtig det Eric sagde. Hvordan skulle man kunne sende breve eller billeder igennem den lille maskine? Han fik det til at lyde mere som et forsvindingskabinet end et spejl, også selvom hun havde en fjern anelse om at han ikke mente det helt så konkret som hun forestillede sig. Hun havde hørt Alices stemme igennem den lille telefon han ejede, men selvom det i sig selv var sært nok, så var det dog trods alt blot en stemme. Hvordan man skulle kunne presse et brev ned i den lille box kunne hun ikke gennemskue, men hun gav sig alligevel til at se efter en sprække, hvor der kunne være plads. Inden hun havde fundet mere end de små firkantede huller, som dog godt kunne ligne noget i den dur, var hendes eget ansigt på skærmen og hun så forundret på det, før hun vendte blikket imod Eric. ”Et spejl?” Hun rynkede panden og betragtede dem begge to ved siden af hinanden, uden helt at kunne gennemskue hvordan det lille bitte hul i toppen af genstanden foran hende skulle kunne fungere som et spejl. Alligevel fandt hun et sammenligningsgrundlag og nikkede lidt, stadig noget tvivlsom omkring hele foretagendet.
Hans totale naturlighed med begge maskiner efterlod hende en anelse paf og hun sad blot tavst og så hans ansigt dukke op foran sig igen, før hun skævede til den anden flade og så sit eget ansigt. Fortumlet og uden helt at bryde sig om det fremmede stykke himstergims, fangede hun sin egen underlæbe imellem fortænderne og drejede hovedet imod ham. Hun rystede lidt på det og rynkede panden igen. ”Nej? Hvorfor skulle jeg have brug for et ekstra spejl, når du er i Afrika? Vi har jo et ude på badeværelset...” Med en snigende følelse af, at der var alt for meget hun ikke forstod, så hun tilbage på skærmen foran sig. Hun brød sig ikke om at være uvidende og hendes strategi med at undlade overhovedet at beskæftige sig med mugglerverdenen så mere og mere ud til at være håbløs.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 6, 2012 17:08:11 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric nikkede opmuntrende da Carrie gentog ham og fortsatte sin hjemmevante omgang med computerne og skabte forbindelse mellem dem, så de små ruder med dem selv, nu blev gjort selskab af større ruder med den anden. Han blottede tænderne i et skævt smil da hun fortsatte og så varmt på hende "Det er også kun den lille du kan tænke på som et spejl." han pegede på den mindste af ruderne på hendes skærm "Jeg håber i hvert fald ikke det er mig du ser når du ser dig i spejlet ude i badeværelset."
Han rynkede panden lidt og overvejede hvordan han skulle forklare yderligere og endte med at skubbe stolen baglæns mod sit eget skrivebord endnu en gang. Han trak en skuffe ud og tog en lille æske op, som han åbnede mens han rullede tilbage til Carrie. Fra æsken fremdrog han en tynd sort ledning, med hvad der mest lignede et par små, sorte propper i den ene ende hvor ledningen delte sig i to. Stikket i den anden ende satte han hurtigt i det rigtige hul i siden på computeren før han rakte enden med de små propper til Carrie "Det er nemmere at vise dig det end at forklare det. Sæt de her i ørerne." han smilede opfordrende og trykkede på en enkelt knap på tastaturet, for at slå lyden til.
Så rejste han sig og trak stikket ud af bagsiden på sin egen computer og tog den med sig da han forlod kontoret "Hold øje med det store vindue." meddelte han og holdt skærmen så hun kunne følge hele hans korte tur gennem gangen, ind i stuen og endende i køkkenet hvor han satte computeren fra sig på bordpladen og selv tog sine ørepropper i. Han lænede sig ind over bordet med et smil mens han betragtede Carries ansigt der stadig var at se på hans skærm "Ikke så meget spejl nu, vel?"
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 6, 2012 21:35:05 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carries lette utilfredshed med situationen blev ikke mildnet af Erics smil. Situationen fik hende til at føle sig både dum og uvidende og det var bestemt ikke noget hun var vandt til eller brød sig om. Hun himlede diskret med øjnene af hans drillerier og rystede på hovedet. ”Nej, men...” I stedet for at færdiggøre sin sætning nøjedes hun med at trække på skuldrene og krydse armene over hinanden. Hun betragtede stadig maskinen med en hel del mistro og tog imod de to sorte propper for enden af snorene uden at udvise den store entusiasme. Alligevel gjorde hun som han sagde, placerede dem i sine ører og drejede hovedet efter Eric, som han forlod rummet. Hendes pande var rynket, da hun vendte sig imod skærmen igen og hun så tvivlsomt på den.
Der gik ikke mange øjeblikke før et temmelig sløret billede blev klart og Eric atter engang dukkede op i det lille vindue. Hun hævede begge øjenbryn, imens hun betragtede ham proppe de to øredimser i sine egne ører og kunne ikke nære sig for at række en finger frem og stryge den forundret hen over det lille stykke, hvor hans ansigt befandt sig. Hans blik var ikke helt på hende, sådan som det så ud, men næsten, og hun tog sig selv i at ryste på hovedet, usikker på om han kunne se hende, på samme måde som hun kunne se ham. ”Nej,” svarede hun tøvende, før hun vendte blikket imod det lille sorte hul, hvor han havde sagt at ”spejlet” sad. ”Kan... Kan du se mig?” Hun sænkede blikket til hans ansigt igen og havde rynket panden, som om hun koncentrerede sig hårdt om at forstå det.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 7, 2012 11:28:13 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric gav Carries skulder et hurtigt klem på vej ud af kontoret og fortsatte så ud i køkkenet, hvor han igen satte computeren fra sig og lænede sig ind over bordpladen og så på skærmen mens han puttede de små propper i ørerne. Han smilede skævt da han han tydeligt så Carries hånd nærme sig skærmen på den anden side og talte selv mens hun sænkede hånden igen og håbede lyden ville fungere, så den lille mikrofon opfangede hans stemme og sendte den ind til hende.
Han smilede tilfreds da hun svarede kort efter og så direkte ind i linsen med et varmt smil og nikkede med et bekræfteden "Mhmm.. klart og nogenlunde tydeligt, og høre dig også." i baggrunden kunne han svagt høre hende tale inde fra kontoret, men det var i de små ørepropper han kunne høre hende tydeligt. Han rettede blikket mod hendes billede på skærmen igen, stadigt smilende "Og som jeg sagde, så ville det fungere på samme måde selvom en af os sad noget længere væk end bare et andet rum." han løftede blikket lidt og så ind i linsen igen, mens han afventede om hans bagtanke med indkøbet var begyndt at gå op for hende for alvor.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 7, 2012 15:36:24 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie forholdt sig stadig temmelig mistænksom til dimsen foran hende og ikke mindst til at den skulle kunne bruges til noget som helst, som hun ville have nytte af. Da Erics stemme lød tydeligt i hendes ører – også langt tydeligere end den ville kunne helt udefra køkkenet, hvor hun jo havde hørt ham gå ud – blev hun blot endnu mere forvirret. Hun så koncentreret på hans ansigt med rynket pande og indså, at hun havde lænet sig frem, kun for igen at trække sig lidt væk fra det tydelige billede af hans ansigt.
Hendes blik flakkede lidt ud i kontoret og hun fangede sin underlæbe igen, imens hun nikkede lidt, mest for sig selv, fordi hun stadig havde svært ved at forestille sig, at han rent faktisk var i stand til at se hende. ”Længere væk som i udsendt? Kan man det?” Hun strøg den løsrevne hårtot om bag sit øre igen og drejede kort hovedet imod den halvåbne dør ud til gangen, før hendes blik igen var på billedet af ham på skærmen. ”Så jeg kan se dig, selvom du er væk?” Begge hendes øjenbryn var halvt på vej op i panden, imens hun så på den flade repræsentation af Eric ude i køkkenet.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 7, 2012 18:25:07 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric lod Carrie få tid til at synke oplysningerne og gennemskue hvor det var han ville hen med det hele. Han havde masser af tålmodighed lige på det punkt og betragtede hende på skærmen, med et næsten permanent lille smil. Så nikkede han som indledende svar "Præcis som i udsendt." han lagde hovedet lidt på skrå og havde en ret klar idé om hvad der rørte sig i hovedet på hende, sammen med alt det andet "Den klæder dig.. den der tot der bliver ved at falde frem." han blottede tænderne i et varmt smil og nikkede så igen "Det var tanken, ja.. og omvendt for den sags skyld. Se og høre."
Han skar en lille grimasse og strøg en hånd over nakken mens han lænede sig lidt længere frem mod skærmen "Jeg tænkte ikke over det sidste gang, af flere grunde, men det er også lidt anderledes denne gang." han smilede svagt og fortsatte så med endnu lidt information "Og som jeg sagde så kan den også sende breve, som ingen muggler ville studse over leveringsmetoden af" han tav igen og rynkede brynene en smule før han tænksomt fortsatte "Hvis du har lyst til at give det en chance, så skal jeg nok vise dig det hele over de næste måneder."
|
|