|
Post by Caroline Abbey on Apr 16, 2012 16:37:23 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie synes mildest talt at det lød uvirkeligt. Det var ikke nogen hemmelighed, at hun var relativt uvidende omkring mugglernes verden og dette nye indblik gjorde hende en anelse rund på gulvet. Hun kunne ikke forestille sig hvordan de fik det til at ske uden magi og endte bare med at sidde og se henført på Eric ved tanken om de muligheder, der lå i det. Det hev presserende i hendes mundvige, som han smilede til hende og hun gjorde det samme, før hendes øjne faldt i for en kort bemærkning. Hun var dog ikke tilfreds med det alt for kortvarige kys og fulgte et lille stykke med, da han trak sig tilbage, inden hun åbnede øjnene igen med tydelig fortrydelse. En lille munter lyd forlod hende dog og hun drejede alligevel hovedet tilbage til maskinen, så hun sad helt med front imod den.
Hun betragtede skærmen med let sammenklemte øjne og lagde hovedet lidt på skrå. ”Vis mig hvordan man gør det,” bød hun ham lærevilligt, imens hun skød sin forundring fra sig. Hvis hun nøjedes med at betragte det som mugglernes form for magi, så behøvede hun måske ikke at vide, hvordan det kunne lade sig gøre. ”Det er det samme om det er den ene, eller den anden, ikke?” Hendes blik afsøgte det hun kunne se og da det landede på en enkelt linje med tekst, fløj hendes øjenbryn en anelse op. ”Carriebugs,” læste hun op. ”Eric!” Hun lød tydeligt anklagende og løftede sin finger, for at pege på det hun lige havde opdaget. ”Helt ærligt...!”
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 16, 2012 17:56:03 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric kunne ikke lade være at smile over Carries let henførte udtryk, ikke om han så havde villet. Det var nu ikke ligefrem tilfældet og i stedet gav han efter for den tilbagevenden impuls til at kysse på hende. Han rynkede brynene lidt da han trak hovedet tilbage igen og hun fulgte med og var det ikke fordi hun sekundet efter havde drejet ansigtet mod skærmen igen, havde han gentaget sin handling uden mindste fortrydelse.
Han tog sig dog i det og drejede i stedet også selv ansigtet mod sin computer igen med et langsomt nik "Javel, store leder." drillede han og rakte ud for at sætte fingeren mod den følsomme plade og gå efter at få lukket vinduet med den mail han lige havde sendt fra hendes computer "Mhm.. det fungerer på samme måde." bekræftede han mens den hvide pil flyttede sig over skærmen. Både hans finger og pilen på skærmen gik dog i stå da et enkelt ord på skærmen fangede hendes blik og fik hende til indigneret at udbryde hans navn.
Han formåede ikke at skjule er tenderende smørret smil og rømmede sig en enkelt gang, mens han så på hende i stedet for at se hvor hendes finger pegede "Et eller andet skulle jeg bruge." forsvarede han sig halvhjertet og uden at holde op med at smile "Du ér min Carriebugs, ikke?" drillede han videre og fortsatte med at lukke vinduet før han så på hende igen med et varmt blik "Desuden kan det ændres til lige det du gerne vil." han fjernede hånden fra computeren og nikkede mod den "Men det er din tur nu. Først skal du have pilen op til den her.." han pegede mod en knap der bar titlen 'Ny meddelelse'.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 17, 2012 9:11:50 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie fnøs muntert over Erics drillende svar på det, der essentielt var en ordre. Hun undlod dog selv at kommentere på det og nøjedes med at rette sin opmærksomhed imod skærmen. Ikke længe efter, at hun havde gjort lige det, fik hun øje på noget, som fangede hende ind og plantede en lettere irritabel rynke i hendes pande. Som hun indigneret udbrød hans navn, løftede hun samtidig hånden, for at indikere hvad hun talte om. Hun himlede med øjnene over hans forsvar og drejede hovedet, for at se anklagende på ham. ”Overvejede du Caroline Abbey, Carrie, Jessalyn?” Meget mod hendes vilje fulgte et svagt træk i hendes mundvige hans opfølgende drillerier og hun klarede halsen, før hun drejede hovedet igen, for at skjule sit smil, uden den store succes.
Hun mumlede utydeligt og trak lidt på skuldrene, flyttede blikket til skærmen og bed ned i sin underlæbe, som hun fandt den lille plade med højre hånds pegefinger. ”Ny meddelelse,” læste hun op for sig selv, imens hun førte pilen op til den lille firkant, som Eric havde peget på. Da først den var der, nikkede hun en enkelt gang for sig selv, men kunne konstatere, at der intet skete. ”Skal jeg så trykke på den der igen?” Hun angav den venstre af de to knapper under den firkantede plade og afventede Erics reaktion, før hun gjorde netop det og kunne følge med i at billeder foran hende forandrede sig til noget, der mindede ganske meget om det hun havde set på den anden maskine før. ”Okay... På den måde,” kommenterede hun med en gryende forståelse for sammenhængen.
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 17, 2012 10:05:37 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric smilede stadig lettere smørret og trak på skuldrene uden at kunne tage hendes indignation helt alvorligt "Den første var taget og jeg var rimeligt sikker på det der ikke var." han nikkede mod skærmen og smilede stadig varmt da hun lod det ligge, for nu i hvert fald.
Han rynkede brynene lidt uden at fange hvad hun mumlede og gik i stedet videre i teksten og anviste hvad hun skulle gøre næst. Han nikkede med et bekræftende "Mhm.." og tilføjede så "Enten det, eller tap fingeren to gange hurtigt mod pladen når du har pilen det rigtige sted. Det giver samme resultat i sidste ende." han tav igen mens hun trykkede på knappen og nikkede da hun talte igen "Nemlig.." han løftede den ene hånd og pegede på den øverste linie i det nye vindue der var markeret med et 'Modtager' "Så skal du have pilen herop og trykke én gang." som hun fulgte anvisningen dukkede en blinkende streg op i feltet "Og så kan du skrive, men når vi sidder her, så skal du sende til dig selv. Hvis du sender til min adresse, ryger den lige tilbage hertil." han smilede skævt og drejede hovedet for at se spørgende på hende "Kan du huske den?"
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 17, 2012 10:55:05 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie havde allerede opgivet at diskutere emnet, da hun drejede sig væk fra Eric igen. Hun svarede derfor ikke på hans konstatering med andet end en dæmpet mumlen og bed den resterende del af utilfredshed i sig, velvidende at hun alligevel ikke ville kunne sige mere omkring det uden at komme til at smile over hans ganske simple, drillende spørgsmål. Han havde jo (næsten) ret.
I stedet fokuserede hun på at forstå hvad det var hun skulle gøre, for at maskinen kunne lave sin magi. Hun virrede lidt forvirret med hovedet over hans uddybelse og rynkede panden en anelse. ”Nej. En mulighed, ikke to, Eric. Der er også mange måder at få en tryllestav til at fylde vand i en kop, men man starter med at lære en.” Hun trykkede på knappen, fulgte med i reaktionen på skærmen og nikkede en enkelt gang, da han gav hende ret. I et kort øjeblik kneb hun øjnene lidt sammen for at se hvad han pegede på. Derpå gjorde hun som han sagde og tog en dyb indånding. Hun trak lidt på smilebåndet over hans spørgsmål og nikkede igen. ”Ja. Det er ligesom hvis jeg skrev vores adresse på et brev og sendte det med ugle, ikke? Så ville det jo også ende her.”
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 17, 2012 11:43:58 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric rynkede panden lidt og så en smule brødebetynget på Carrie da grunden til hendes protest gik op for ham. Så nikkede han kort og gav hendes lår et klem "Undskyld.." mumlede han og rykkede sig lidt i sædet for at komme til at sidde bedre og forhindre et sovende lår "Vi holder os til knappen for nu." han smilede svagt og rettede så igen opmærksomheden mod skærmen foran dem.
Han fulgte opmærksomt hendes bevægelser, klar til at bryde ind hvis det var nødvendigt, hvilket det dog viste sig aldrig at blive. I stedet nikkede han bekræftede da hun svarede på hans ord "Præcis. Ligesom vi har adresser der fortæller uglerne hvor de skal hen, eller fortæller muggler-postbudene hvor de skal aflevere brevene, så er der også adresser her." han så afventende på hende et øjeblik for et svar på sit sidste spørgsmål og smilede underfundigt da det ikke kom. Han lænede sig lidt frem og greb en lille gul blok og en kuglepen, før han hurtigt skrev en email-adresse ned på den øverste lap, rev den fri af de andre og klistrede den fast på den øverste kant af sin egen skærm "Den der i modtager og så bagefter flytter du pilen ned i feltet hvor der står 'Emne' og skriver det du synes skal være overskrift."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 17, 2012 19:46:05 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie trak en anelse på både smilebåndet og skuldrene, som Eric gav hendes lår et klem og undskyldte. Hun drejede hovedet for at se på ham for en kort bemærkning, nikkede antydningsvist og gav derpå atter maskinen sin opmærksomhed. Det blev langsomt nemmere at forstå hvordan hun flyttede den lille pil i praksis, stadig uden at hun fattede et pip af hvordan det rent faktisk foregik. Da først hun sad og kiggede på de blanke felter igen, havde hun en underlig fornemmelse af sejr, godt blandet op med at hun følte at hendes hoved var ved at eksplodere af nye indtryk og informationer. Hun formåede dog at gennemskue endnu en bid af systemet i hele den forvirrende anordning, nikkede et par gange som svar på Erics bekræftelse og rynkede panden en anelse, imens hun lænede sig frem, for at undersøge firkanten med fingrene, uden at tænke over, at der ikke var noget synderligt at mærke.
Først da Eric greb en blok og et skriveredskab og gav sig til at skrible noget ned, flyttede hun blikket til det og skar en lille grimasse. Hun kneb øjnene lidt sammen og løftede den ene hånd, for at skjule et gab i den. ”Ja, ja,” svarede hun selvfølgeligt, selvom det var alt andet. Da hun fandt pladen med den ene finger og førte pilen hen til det ønskede felt, var det dog atter med en koncentreret mine. Hun trykkede ned på den lille knap en enkelt gang, inden hun gav sig til langsomt og møjsommeligt at indtaste det, der stod på lappen. Da hun nåede til det absurd udseende 'a' kiggede hun rundt på de forskellige knapper, trykkede den rigtige ned og løftede blikket til skærmen, kun for at se et total være dukket op. ”Hvad i...?” Hun virrede lidt med hovedet. ”Eric,” klagede hun dæmpet, før hun fangede sin underlæbe imellem tænderne igen. ”Hvordan laver jeg det der du har skrevet?”
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 17, 2012 20:48:54 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric blev roligt siddende mens Carrie fulgte hans anvisninger og strøg ubevidst sim tommel over hendes lår uden på de mørke jeans og forklarede så tålmodigt videre og fortalte hende hvad hun skulle gøre. Hendes ikke helt skjulte gab fik ham til at smile ogen og læne kinden ind mod hendes skulder mens hun møjsommeligt tastede første halvdel af den adresse han havde skrevet op og først da hun nåede til det specielle tegn, kom han til at tænke på han ikke havde vist hende det.
Han løftede hovedet med et lille brødebetynget blik og løftede hånden fra hendes lår igen, for at pege på en tast lige til højre for den aflange nederst på tastaturet "Det hedder et snabel-a. Du skal trykke den der ned og så trykke på 2-tallet igen. Så kommer det frem." han rakte ud og trykkede på en tast i øverste højre hjørne, der fik 2-tallet på skærmen til at forsvinde igen og pegede så igen på tasten der bar navnet 'Alt Gr' "Mange af tasterne har flere forskellige tegn som man får frem på den måde." han smilede svagt og tav så igen.
Mens han holdt blikket på skærmen og hendes videre indtastning, lagde han igen kinden mod hendes skulder og lukkede armen om livet på hende "Når vi er færdige med det her, hvad siger du så til at sige det er nok for i dag." han løftede hovedet lidt, plantede et overfladisk kys på hendes skulder og så så op på hendes ansigt "Jeg tænkte at smutte ned på kineseren efter mad til os?"
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 17, 2012 22:11:53 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie så forvirret på det malplacerede tal imellem bogstaverne. Hun sænkede blikket til den tast Eric pegede på, nikkede, uden at føle sig mere afklaret med hvordan det hang sammen og fulgte lige så fortumlet med, da han fik tallet til at forsvinde igen. ”A-L-T-G-R,” læste hun op fra den for sig selv, før hun placerede højre hånds pegefinger på den og benyttede den venstre til at trykke på tasten med et total, det sære 'a' og et lille citationstegn. Da det underlige 'a' dukkede op, kunne hun have jublet. I stedet nøjedes hun med at smile yderst tilfredst og fortsatte metodisk med at presse knapper ned, tøvende kort før hun ramte en, der havde flere prikker på sig.
Da hun til sidst fik et 'm' ned, tog hun en dyb indånding. Hun drejede hovedet imod Eric med begge øjenbryn let hævet og smilede til ham. ”Jeg siger det lyder skønt,” konkluderede hun. ”Jeg tror alligevel ikke jeg kan mere, men jeg er glad for den...” I et sekund endnu så hun bare på ham, så vendte hun sig igen, førte pilen forsigtigt ned og trykkede en gang på tasten under den. ”Emne,” læste hun op. ”Hm.” Hun fortsatte metodisk indtil der stod 'kæreluftkaptajn', flyttede pilen igen og trykkede i den store boks under de to andre. ”Hvad med mellemrum?”
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 17, 2012 22:36:55 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric betragtede diskret Carrie da hun endnu engang fulgte hans anvisninger og kort efter havde det ønskede tegn i det aflange felt på skærmen og kunne ikke lade være at smile for sig selv over hendes tydelige tilfredshed mens hun fortsatte. Selv tillod han sig at nyde de få øjeblikke hvor han bare kunne sidde med kinden mod hendes skulder og nyde at være tæt på hende.
Han løftede dog hovedet uden tøven da en ny tanke, der intet havde med computeren at gøre, meldte sig og smilede afslappet, da hun drejede hovedet og ingen protester havde "Aftale så.." fik han ud før hun fortsatte og smilet på hans læber voksede lidt "Hvis alle mine rekrutter var så lærenemme som dig, så ville jeg nå en del mere til daglig." konstaterede han svagt drillende og sneg sig til et hurtigt kys, før hun igen vendte opmærksomheden mod skærmen.
Han fulgte hendes eksempel og smilede lidt for sig selv igen da hun udfyldte emne-feltet, men sagde ingenting. Ikke før hun selv stillede et nyt spørgsmål og han løftede hånden og pegede på den aflange tast "Den der.." han lod hånden finde tilbage om livet på hende mens han fortsatte "Og når du har skrevet det du vil, så trykker du på 'Send' oppe i toppen. Så skulle der gerne ske noget."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 17, 2012 23:02:20 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie trak lidt på smilebåndet over Erics drillende kommentar og mødte hans læber for en kort bemærkning og uden fortrydelse. Da hun drejede sig imod skærmen var det med tydelig tilfredshed og hun kneb kun øjnene en anelse sammen, for at følge med i hvad det var, der skete foran hende. “Alle dine rekrutter har forhåbentlig ikke brug for at kunne sende dig breve, imens du er væk,” bemærkede hun, en anelse forsinket, inden hun tastede et emne ind I kassen og førte pilen ned til den større udgave. Hun nåede lige at indtaste 'jeg' før det reelt gik op for hende, at hun ikke vidste hvordan hun skilte ordene ad. Et naturligt spørgsmål fulgte og det simple svar gav hende fornyet mod. Hun trykkede på den aflange knap og fortsatte med et nik, indtil hun tillige havde formet ordene 'elsker dig' i usædvanlig pladder-romantisk stil.
Uden at vende sig om eller stille flere spørgsmål, førte hun forsigtigt pilen hen til den anviste firkant, trykkede knappen ned igen og så billedet forandre sig og meddele, at beskeden var sendt. Hun smilede tilfredst, drejede sig helt om på stolen og så på Eric med tydelig varme i blikket. “Nu vi er ved emnet, så håber jeg heller ikke at din rekrutter har brug for at se på dig – eller at du holder private undervisningstimer med dem på skødet.” Et drillende glimt var tydeligt i de mørke øjne, før hun lænede sig en anelse frem og gav ham endnu et kys. Hun kunne ikke lade være med at gøre det mere end flygtigt og trak sig kun modvilligt tilbage, fugtende sine egne læber, før hun rømmede sig lavmælt. “Det var den mad,” konstaterede hun, lige så meget for sig selv, som for ham.
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 18, 2012 8:21:22 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Erics smil voksede lidt og gjorde nogle sekunder hans overbid synligt mens han rystede langsomt på hovedet en enkelt gang "Man ved aldrig.." spøgte han og rettede så blikket mod skærmen for at følge hvad hun skrev. Han svarede simpelt på hendes næste spørgsmål og smilede varmt for sig selv mens hun skrev den korte sætning færdig.
Han mødte hendes blik igen da hun slap tasterne og så på ham og hans smil trak påfaldende op i nærheden af noget der mindede om smørret "Jeg tror de ville mene de så rigeligt på mig til dagligt, og hørte rigeligt på mig." han blev siddende med det lidt for tilfredse smil på læberne da hun lænede sig ind mod ham og hendes læber fandt hans.
Ubevidst strammede han grebet omkring hende lidt og slækkede det først igen da hun trak sig væk igen. Smilet var dog stadig på hans ansigt og han nikkede svagt uden at slippe hende med blikket "Mhmm.. om to minutter. Jeg skal lige tage mig sammen til at løsrive mig." han rakte ud og lukkede uden videre sin egen computer sammen, før han satte fra mod gulvet med et skub der sendte stolen med dem begge hen til hendes skrivebord igen "Prøv at trykke på den knap der på skærmen hvor der står 'Hent'." han smilede opfordrende til hende "Sidste ting, og så mad." han lænede hovedet til siden og lod igen kinden hvile mod hendes skulder.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 18, 2012 15:46:53 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carries smil blev skævt ved Erics kommentar og hun hævede begge øjenbryn en anelse, uden at slippe ham med blikket. ”Det kan jeg ikke forstå. Jeg kunne høre på dig hele dagen,” konstaterede hun, lige inden hun lænede sig frem og fandt hans læber. Uden egentlig at ville trak hun sig tilbage igen, smilede til ham og brød den kortvarige stilhed. Hans svar fik en lille munter lyd fra hende og hun nikkede, som han rakte frem og lukkede låget på sin maskine ned. Et ganske lavt suk forlod hende og hun så i et øjeblik sigende på ham, da han fandt på flere ting, der kunne læres, på den nye anskaffelse.
Hun rystede opgivende på hovedet, før hun alligevel rykkede på sig og endte med front imod skærmen igen. ”Hent,” gentog hun, søgende efter den knap han talte om. Da hun fandt den placerede hun atter sin ene pegefinger imod den lille plade, førte den hen til feltet og trykkede på knappen foran pladen igen. Hun noterede sig med tilfredshed at det hun fik at se var en besked, der tilsyneladende var fra Eric, i præcis de samme ord, som hun selv lige havde tastet ind på den anden maskine. Et smil hvilede på hendes læber, som hun betragtede sine egne ord og løftede sin ene hånd, for at nusse hans kind. ”Godt så,” kommenterede hun. ”Kan vi gøre det her igen?”
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 18, 2012 16:33:53 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric slap et lille muntert fnys, men kunne ikke holde et varmt smil tilbage over Carries konstatering alligevel "Nu råber jeg heller ikke ligefrem ordrer af dig otte timer om dagen, smukke." han vippede lidt med begge øjenbryn og lod så sine læber møde hendes, stadig med antydningen af et smil på sine egne.
Han ignorerede med fuldt overlæg det sigende blik der røg i hans retning og nikkede så blot da hun gentog hans ord, efter at han havde flyttet dem begge hen til hendes skrivebord og den nye computer der stadig stod der. Han forblev tavs mens hun gjorde som han havde anvist og smilede lige så tilfreds som hende, da en meddelelse fra hans egen adresse, pænt dumpede ind i hendes indbakke.
Han lænede som det naturligste i verden kinden ind mod hendes hånd og nikkede med et bekræftende "Mhmm.. så tit du har brug for det." han løftede den ene hånd, lagde den over hendes og drejede så hovedet for at plante et ømt kys i hendes håndflade "Men ikke i dag. Min mave larmer." han så afventende på hende og rettede sig lidt op i stolen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 18, 2012 20:53:24 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie havde ingen intentioner om at bremse sit kys, for at svare på Erics indskudte ord. En flabet kommentar om at han kunne råbe lige så meget han havde lyst til lå ellers klar. Den druknede dog i et kortvarigt, instinktivt behov for nærhed og for et enkelt øjeblik lod hun sine øjne falde i. At sidde som de gjorde var egentlig en kende varmt, men hun havde ikke lyst til at rejse sig eller komme alt for langt væk fra ham. Som konsekvens blev hun lige hvor hun var, også da han endnu engang rykkede stolen og krævede en indsats af hende. Hun sukkede opgivende, vendte sig om og skænkede maskinen den sidste koncentration hun havde tilovers med et tilfredsstillende resultat.
Hendes hånd fandt halvt af sig selv hans kind og kærtegnede de ru skægstubbe i en blid bevægelse, før den lå stille under hans. Hun smilede for sig selv, rystede en anelse på hovedet til hans konklusion og drejede hovedet lidt imod ham, imens hun atter lod sin hånd falde. En munter lyd forlod hende, før hun tog en dyb indånding og rejste sig op. ”Lader man den bare stå sådan, eller gør man ligesom med din?” Hun gestikulerede i retning af maskinen og så spørgende på Eric.
[/blockquote]
|
|