|
Post by Caroline Abbey on Apr 21, 2012 12:10:10 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie nikkede med et lille varmt smil og betragtede Eric med hovedet en anelse på skrå. Hun kneb øjnene en anelse sammen og endte derpå med at trække på skuldrene. ”Når jeg tager fri i en hel uge, så er det for at kunne bruge så meget tid som muligt sammen med dig, men derfor er der sikkert alligevel venner der skal besøges, hvor jeg ville være tilovers.” Det hev lidt i hendes mundvige og hun tog en enkelt dyb indånding. ”Men det er også mig ligegyldigt om vi drager land og rige rundt eller bruger tiden på at finpudse mine tvivlsomme evner med den maskine der. Jeg vil bare gerne være sammen med dig imens jeg kan.” Hun så alvorlig ud i et øjeblik, men rystede det så af sig igen og rakte lige så ud efter en rejechips og dyppede den i bøtten med den rødorange sovs.
Hendes mine var en anelse fortrydelig, da han måtte indrømme mugglernes maskines mangler og hun trak på skuldrene igen, inden et skævt smil alligevel trak op på hendes læber igen. Hun hævede et enkelt øjenbryn og betragtede ham med et både fornøjet og drillende glimt i begge de brune øjne. ”Det ser jeg meget frem til,” konstaterede hun med en mine, der i et øjeblik næsten var uskyldig. Så undslap en lille munter lyd hende dog alligevel og hun klarede halsen en anelse.
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 22, 2012 11:59:24 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric kunne ikke helt holde et stadig varmt smil fra sine læber mens Carrie svarede igen og slog kortvarigt blikket ned. Han nikkede let og så så op igen "Selvfølgelig, men mine forældre og de snart fire rødder i Ottery regner jeg med du kunne have lyst til at komme med." han smilede skævt, næsten ærgerligt da han fortsatte "Jeg håber Emma ikke går for meget over tiden, men ellers har jeg endnu mere at glæde mig til at komme hjem til." han smilede varmt igen mens han fulgte hendes eksempel og rakte ud efter endnu en chips "Jeg glæder mig allerede." han spiste den nye chips med an afslappet, tilfreds holdning.
Han smilede skævt da hun ramte et punkt hvor den nyindkøbte computer ville komme til kort, men kunne alligevel ikke mønstre nogen særlig grad af fortrydelse. Alene det måske at kunne tale med hende, høre hendes stemme og se hendes ansigt var absolut bedre end seks måneder kun med breve. Et ganske utvetydigt glimt sneg sig ind i både hans smil og blik mens han nikkede til hendes fortsatte ord "Jeg skal have ladet op til et halvt år.." spørgte han kærligt og strøg igen sin fod mod hendes under bordet mens han vippede lidt med øjenbrynene i en ikke særlig diskret hentydning.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 22, 2012 18:28:27 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie nikkede og erklærede dermed sin enighed. Hun smilede lidt ved tanken om sin fætter og hans kone, der ventede deres andet barn, men sagde ikke noget til Erics erklæringer. I stedet så hun lidt ned på bordet og dets indhold i et forsøg på at beslutte sig for, om hun skulle have mere at spise. Hun endte med at beslutte sig for det modsatte og nøjedes med at hælde et glas vand op til sig selv, balancerende det i den ene hånd, efter at have taget en tår.
Tanken om at kunne overskride savnet af hans fravær helt var tiltalende, men hun fandt det under alle omstændigheder utopisk og var ikke overrasket, da han afslørede, at det ikke var muligt. Det var nemt at flirte sig videre i samtalen og hun fangede sin underlæbe imellem tænderne med et skævt smil, imens hun betragtede ham med let sænket hoved. ”Bestemt,” kommenterede hun, før hun klarede halsen lidt og rettede sig op. ”Du er ikke den eneste...” Hun hævede begge øjenbryn i et øjeblik, før hun tog endnu en tår vand og satte glasset fra sig. ”Skal du have mere?” Hendes ene hånd slog let gestikulerende ud imod pakkerne, der stadig stod på bordet og hun så spørgende på ham, med en afventende mine.
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 22, 2012 19:57:56 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric lagde ingen skjul på, at han var ligeså spændt på sine venners familieforøgelse som de sikkert også selv var, men han fandt ingen grund til at fortsætte på emnet og skrev i stedet sig selv en mental note om at kontakte dem snarest og aftale en dag. Samtidigt satte han det sidste stykke indbagt kylling til livs og betragtede tavst kvinden overfor sig mens han efterfølgende tog en lille mundfuld fra sit vinglas.
Alting var bestemt forandret siden han sidst havde været udsendt, ikke mindst i forhold til netop hende og tanken om at skulle væk fra hende og ikke kunne røre hende eller dufte hende i adskillige måneder, skabte en svag knude i hans mellemgulv. Modsat fik tanken om måske at kunne have en lidt mere tilfredsstillende kontakt end sidst, ham til at smile for sig selv og det var uden problemer han fortsatte den både drillende og flirtende tone "Det håbede jeg heller ikke.." kommenterede han lavmælt og længere sig så tilbage på stolen mens han rystede på hovedet "Nej, tak.." han lagde begge hænder mod sin egen mave og trommede lidt med fingerspidserne på den "Jeg løb tør for plads for fem minutter siden tror jeg." han smilede skævt og forsøgte at overbevise sig selv om at bevæge sig, uden det store held.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 22, 2012 20:45:13 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie trak lidt mere på smilebåndet, før hun rystede en enkelt gang på hovedet. Hun var mæt og tilfreds og med alle tegn på at Eric var det samme, kunne det ikke være meget bedre. ”Godt nok,” kommenterede hun, med et drillende glimt i øjnene, før hun rykkede sin stol bagud og rejste sig op. ”Bare bliv siddende.” Hun smilede forsikrende til ham, som hun fiskede tryllestaven frem og gav sig til at beordre æskerne ud i køkkenet med en koncentreret mine. Både de, tallerknerne, bestikket og hendes eget glas med vand svævede stille og roligt i den retning hun befalede dem og det var ukompliceret at sørge for at opvasken kom hen til vasken, den resterende mad i køleskabet og affaldet i skraldespanden. Hun benyttede sig af de samme metoder, som hun havde gjort siden hun fyldte sytten og nynnede lavmælt for sig selv imens.
Da hun først var færdig tog hun en dyb indånding. Hun kastede et blik på flasken med rødvin og overvejede et øjeblik, før hun konkluderede, at det trods alt var lørdag, gik over til bordet igen og alligevel skænkede sig et glas. ”Har du arbejde?” Hendes blik fandt hans og hun lagde hovedet lidt på skrå, som hun satte flasken fra sig og tog glasset i stedet.
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 22, 2012 22:21:59 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric havde rettet sig halvt op på vej til at rejse sig, da Carrie kom ham i forkøbet. Han var lige ved at spørge om hun var sikker, men endte så med at nikke med endnu et varmt smil og læne sig tilbage igen "Tak, skat." han blev siddende og betragtede hende med et lille underfundigt smil, mens hun hurtigt både ryddede af og vaskede op i nogle få hurtige bevægelser.
Da hun vendte tilbage til spisebordet sad han stadig tilbagelænet med sit vinglas mellem hænderne og smilede for sig selv. Han førte glasset til læberne og nippede til vinen igen og rystede så langsomt på hovedet mens han sank "Ikke det der ligner." han rettede sig lidt op og lænede sig i stedet frem med underarmene hvilende mod bordkanten "Ikke noget der ikke kan vente til i morgen i hvert fald." han lagde hovedet lidt på skrå og drejede glasset med to fingre om stilken og så spørgende på hende "Har du?"
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 23, 2012 9:48:45 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie smilede kortvarigt til Eric, uden at svare ham på hans tak. Hun koncentrerede sig om oprydningen og gjorde præcis som hun plejede. Der var ikke de store ben i det, men det krævede alligevel hendes opmærksomhed indtil den sidste gaffel var på sin plads og hun vendte tilbage til spisebordet og tilbage til ham. Som hun løftede glasset til sine læber, kunne hun ikke rigtig skjule sin tilfredshed.
Hun tog en enkelt tår, satte glasset fra sig og skiftede vægten fra den ene fod til den anden, uden at hun satte sig ned igen. ”Det har jeg jo altid, men jeg har besluttet mig for, at det ikke bliver i dag.” Hendes smil var skævt, da hun tiltede sit hoved til den ene side og tog en enkelt dyb indånding. ”Det ville ikke give nogen mening at den eneste grund til at jeg tager fri den uge der, er fordi vi overhovedet ikke har set hinanden i resten af tiden op til.” Hun hævede et enkelt øjenbryn og så sigende på ham, aldeles klar over, at det var hende, der normalt var arbejdsnarkomanen. Eller i hvert fald den mest udprægede af de to. Alligevel skubbede hun pænt sine opgaver om i baghovedet, nappede glasset igen og rakte den anden hånd ud, som et tilbud til Eric.
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 23, 2012 11:28:57 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric beholdt hovedet lidt på skrå så han kunne se op på Carrie mens han både svarede på hendes spørgsmål og derpå stillede hende et nyt. Han smilede lidt for bredt over hendes svar og forsøgte halvhjertet at skjule det bag sit vinglas, mens han tog en mundfuld mere af det mørkerøde indhold.
Han sagde dog stadig ingenting som han sænkede glasset igen, mens smilede varmt med en snert af alvor i de lyse øjne som hun fortsatte og nikkede så sin enighed "Jeg er ganske tilfreds med at se dig hver dag, selvom det ind i mellem er alt for kort." han smilede varmt og sænkedeså blikket til hendes hånd der blev rakt frem mod ham. Han tog den uden tøven og rejste sig fra stolen stadig med vinglasset i den anden hånd og bøjede nakken lidt, for at kunne plante et hurtigt kys på hendes hår "Havde du noget specielt i tankerne da?" han lod diskret sine fingre glide ind mellem hendes og så afventende ned på hende.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 23, 2012 13:08:50 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie smilede yderst tilfreds, som Eric tog hendes hånd og rejste sig op. ”Godt,” kommenterede hun overflødigt, uden at tilføje at det var gengældt, men at det ikke kunne være anderledes. Hun havde aldrig forsøgt at lade som om at hun nogensinde ville have en arbejdsuge, der kunne betegnes som normal eller overskuelig og ligesom hun måtte lære at leve med hans job, så måtte han også affinde sig med hendes – og hvor meget tid det tog.
Hendes fingre flettede sig ind imellem hans uden protester og hun gav hans hånd et klem, før hun trak på skuldrene. ”Jeg ville bare være sikker på, at jeg kunne tillade mig at lægge beslag på din tid,” konstaterede hun, med et skævt smil. ”Almen orientering.” Med rødvinsglasset i den ene hånd og Eric i den anden, satte hun kursen imod sofaen og slog sig veltilpas ned. Hun satte glasset fra sig igen, før hun skaffede sig af med skoene og hjemmevandt svang benene op over Erics med et nærmest drillende glimt i øjnene, da hun så på ham. ”I øvrigt vil jeg selvfølgelig gerne med til både din familie og Ottery. Jeg mente bare at der skal være plads til hvad du nu skal med drengene.” Hun trak lidt på smilebåndet igen og hævede et øjenbryn. ”... Jeg har jo lovet dig, at jeg ikke venter med stegepanden.”
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 23, 2012 13:34:16 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric gengældte det klem han følte om sin hånd, stadig med et lille smil lurende i mundvigene "Det er du nok en af de få der altid har retten til at gøre." han fulgte hende afslappet hen til sofaen og slap hendes hånd for at lade sig dumpe ned på den bløde hynde og satte i samme ombæring vinglasset fra sig på sofabordet.
Næppe havde han gjort det, før hendes ben landede hen over hans egne og han rystede svagt på hovedet, smilede igen og lænede sig så helt tilbage med et tilfredst suk. Hans hænder fandt helt på egen akkord hendes ene fod og begyndte at massere den mens han lyttede til hende "Med drengene.." gentog han og smilede skævt "En masse ballade garanteret." han fnøs muntert uden at stoppe sine faste bevægelser og så på hende med hovedet lidt på skrå "Og heller ingen kagerulle? Eller min gamle Basker-kølle?" han så drillende på hende og lod hovedet falde tilbage, til hans nakke hvilede mod toppen af ryghynden.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 23, 2012 15:53:47 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie fandt sig veltilpas tilrette, som så mange gange før og pegede tryllestaven mod glasset med rødvin, så det svævede hen imod hende og hun kunne nappe det i den frie hånd. Hun havde absolut ingen klager over Erics kyndige hænder imod hendes fødder, heller ikke selvom de for en gangs skyld ikke var videre ømme. Derimod sank hun en anelse sammen, afslappet og sippende tilfreds på glasset med rødvin, imens hun betragtede ham hen over det.
Hun hævede begge øjenbryn en anelse og så på ham med et tydeligt drillende blik, selvom hun intet sagde for at kommentere på hans overvejelser, før han stillede hende et direkte spørgsmål. Hun trak en anelse på skuldrene og trak den endnu et par øjeblikke, som om hun reelt overvejede det. ”Nah,” medgav hun ham derpå, med et enkelt lavmælt suk, som hun satte glasset fra sig igen og selv lænede hovedet tilbage imod armlænet. ”Du opfører dig alt for pænt i den afdeling, til at fortjene nogen sanktioner. Desuden passer det mig aldeles glimrende, at du skejer helt ud med dem, ellers ville du jo bare gøre det her.” Hun løftede hovedet lidt igen og så på ham med et muntert glimt i øjnene og uden de store forsøg på at foregive at hun reelt kunne forhindre ham i at være den drengerøv, som han var – eller at hun for den sags skyld havde lyst til det. ”Det, og så er du også vældig underholdende dagen derpå. Jeg behøver slet ingen kagerulle, stegepande eller basker-kølle, vel?” Hendes smil var engleblidt, som hun lagde hovedet lidt på skrå, men det holdt ikke længe, før hun måtte lade en munter lyd forlade sig og bed lidt ned i sin underlæbe.
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 23, 2012 17:50:29 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Der var noget afslappende i at beskæftige sine hænder med Carries fødder og at han begyndte på det, var ligeså meget af vane, som fordi han nød at være tæt på hende. Hans blik var rettet mod hendes fod og hans egne hænderda han først havde stillet hende et nyt spørgsmål, med en lige så drillende undertone, som hun havde haft lige før. Han holdt blikket slået ned, men smilet på hans læber voksede tydeligt som hun fortsatte og det var mere end tydeligt han morede sig glimrende "Jeg er et rent dydsmønster." gav han igen og skævede over til hende "Du kan klage til min mor hvis du føler for det." han så ned mod hendes fod igen og afbrød så ligeså længe som det tog at række ud efter vinglasset og tage en mundfuld.
Mens han satte glasset tilbage på bordet, så han på hende igen og lod endnu en drillende kommentar slippe ud. Han landede sikkert med ryggen mod hynden og hænderne lukket om skiftevis hendes ene og anden fod og slap en lille, munter latter som hun fortsatte "og du bruger ufine metoder i de situationer." han slap hendes fod med den ene hånd og rakte op for at nappe hende drillende i låret "At holde kaffe som gidsel eller larme unødvendigt er unfair." han sendte hende et sigende blik under et hævet øjenbryn og rystede lidt på hovedet, før han lod hånden vende tilbage til hendes fødder.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 23, 2012 19:11:40 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie fnes dæmpet og betragtede Eric med spillende øjne. Hun trykkede læberne sammen om endnu en munter lyd og rystede på hovedet. ”Hvis jeg har nogen klager skal du nok få dem alle sammen. Skriftligt.” Endnu en munter lyd forlod hende og hun sank veltilpas en anelse mere sammen i sofaen med et yderst tilfredst smil på læberne.
Verden var nu engang et dejligt sted, når de havde øjeblikke som disse sammen og hun mente at hun kunne tackle mange problemer, alene med den viden, at der ventede flere af dem rundt om hjørnet.
Det var helt uden fortrydelse, at hun vrikkede lidt med øjenbrynene ved hans anklage. Hun smilede flabet og trak på skuldrene, så godt som det lod sig gøre i hendes nuværende position, før hans hånd rakte ud og hun grinede igen, daskende let ud efter ham. ”Jeg har aldrig sagt, at jeg spillede fair,” konstaterede hun muntert, før hun så op i loftet i et øjeblik. ”Du ser så sød ud, når du vågner helt forvirret og ikke kan finde ud af hvad der er op eller ned eller hvor kaffen er henne.” Hendes blik spillede af indestængt latter, da hun så på ham igen med læberne trykket hårdt sammen.
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Apr 23, 2012 20:54:09 GMT
So that maybe, just maybeI can still hear your voice and see your faceeven when we're worlds apart- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Det trak igen afslørende i Erics mundvige selvom han holdt blikket mod Carries fødder. Smilerynkerne i hans øjenkroge afslørede hans morskab mindst ligeså meget som hans sitrende mundvige "I tre eksemplarer, husk det. Det er meget vigtigt. Og underskrevet af tre vidner." han sendte hende et hurtigt blik, smilede smørret og genoptog så den kærlige behandling af hendes fødder.
Han lod sig synke endnu længere tilbage mod ryghynden og fortsatte ufortrødent drillerierne og gav igen på alle hendes. Han trak hånden til sig med et smil der var nøjagtigt ligeså flabet som hendes og fortrød intet da hun daskede ud efter ham "Og derfor fastholder jeg min påstand indtil det modsatte er bevist." hans hænder stoppede da hun fortsatte, men han vedblev at holde et let greb om den ene, mens han sendte hende et spillende blik "Det er da klart når du flytter på den!" han fnøs muntert og slap hendes fødder med begge hænder, blot for at gribe fat lige over hendes lår og trække hende lidt længere ned mod sig selv i sofaen "Nu vi er på emnet, så fik jeg vist aldrig taget hævn for den, gjorde jeg?" han hævede brynene lidt igen og sendte hende et tydeligt udfordrende blik uden at slippe grebet om hendes ben.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 23, 2012 21:19:38 GMT
Love is missing someone whenever you're apartbut somehow feeling warm inside because you're close in heartTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie nikkede igen, uden at holde op med at smile. Hun havde det som blommen i et æg og uden så meget som en lille klage over Erics hænder omkring hendes fødder. Der var efterhånden noget nærmest hjemmevandt over det, fra de stjålne stunder alene sammen, og hun havde nær lukket sine øjne, da hun kom til at grine og rettede blikket imod ham igen.
Hendes øjne spillede af åbenlys munterhed og selv ikke hans hånd, der nappede i hendes lår, fik bremset morskaben. Nærmest tværtimod. Hans protest blev for meget for hende og hun fnes uhæmmet ved mindet om præcis den episode hun henviste til. ”Jeg aner ikke hvad du snakker om,” løj hun uden fortrydelse, lige før han greb fat omkring hendes lår og trak hende længere ned i sofaen. ”Eric!” Hun protesterede med et smil, der var alt for bredt til at efterlade nogen form for vægt bag hendes udbrud og så op på ham med spillende øjne. ”Du glemte alt om at tænke på hævn, fordi jeg var så sød og omsorgsfuld bagefter,” konstaterede hun, uden at gøre noget reelt forsøg på at komme op igen. ”Desuden er det for længst udløbet...”
[/blockquote]
|
|