|
Post by Caroline Abbey on Oct 15, 2011 22:44:17 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Caroline smilede bredt ind imod Erics hals, før hun plantede et enkelt blidt kys der. Da han løftede hovedet mødte hun hans blik. Hun strøg sine fingre blidt hen over hans ryg imens hun slap ham med benene igen og besvarede villigt det korte, blide kys, før hun kom med en lavmælt, halvkvalt lyd, som han trak sig væk. Smilet forblev dog på hendes læber. Hun rykkede en anelse på sig, samlede benene og kiggede op i loftet et øjeblik, overmåde tilfreds med situationen og sit nylige udbytte. Efter adskillige øjeblikke drejede hun hovedet imod ham og tog en dyb indånding. ”... Det er da en helt legitim måde at byde nogen velkommen til sin lejlighed på,” bemærkede hun med tyk ironi. Hun hævede begge øjenbryn en anelse og så decideret fjoget ud, med sit overmåde smørrede grin.
Efter et par sekunder gik det atter op for hende, at de lå oven på hendes sengetæppe. Hun var dog evigt ligeglad lige i øjeblikket. Frem for at give sig til at gøre noget ved de spor deres tilstedeværelse efterlod, vendte hun sig blot om på siden, rykkede sig blot en anelse i Erics retning og plantede et kys på hans brystkasse. Hun smilede ned imod hans hud igen, før hun løftede blikket og så op på ham. ”Kan du ikke bare blive her hele tiden?” Kom det uoverlagt, som følge af lige dele endorphinrus og helt reelle følelser. Hendes smil dalede lidt, da det gik op for hende selv hvad hun havde sagt. En rynke formede sig på hendes pande og hun så undskyldende på ham. ”... Altså... Ja...”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 15, 2011 23:28:27 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Erics i forvejen brede smil blev endnu bredere da Carrie brød tavsheden som den første igen. Han drejede hovedet mod hende og mødte hendes blik med øjne der spillede af ballade og nikkede svagt ”Tak.. jeg føler mig meget velkommen...” han vendte sig lidt, rakte den ene hånd over at hvile kortvarigt på hendes kind, mens han stjal endnu et flygtigt kys. Så satte han sig momentært op, blot for at skaffe sig af med en enkelt ting også lade sig dumpe tilbage til udgangspunktet ved siden af hende.
Han stak den ene hånd under sin egen nakke og lagde den anden på Carries ryg da hun rykkede nærmere. Han smilede for sig selv da hendes læber strejfede hans brystkasse og strøg hende over ryggen i langsomme, dovne bevægelser og var på alle måder ganske tilfreds med situationen. Han bøjede hagen mod brystet da hun løftede hovedet lidt og så op på ham. Så røg hans øjenbryn overrasket i vejret før han nåede at standse det og smilede så en anelse fåret, mens hans hånd gik i stå på hendes ryg og en enlig sommerfugl igen tog en runde i hans mave.
Han holdt blikket intenst på hende uden at sige noget lige med det samme og mens hendes smil falmede lidt, trak hans eget længere på. Han hævede sig lidt op mod hende og rakte igen den anden hånd ned mod hendes ansigt og strøg hende blidt over kinden med et kærligt smil ”Du har slet ingen idé om hvor dejlig du er, Carrie...” han lod to fingre lægge sig under hendes hage og krummede sig nok sammen til igen at kunne presse sine læber mod hendes, mens han trak hende tættere på ved et let pres mod hendes ryg.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 16, 2011 0:21:27 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Carrie grinede lavmælt og undlod at svare på Erics ord. Hun smilede blot, overmåde tilfredst, som hun fulgte ham med blikket, da han rejste sig op for en kort bemærkning. Det var umuligt at være andet end afslappet, munter, i hvert fald i de første, ophævede øjeblikke, hvor hun stadig var fuldstændig høj på deres fælles anstrengelsers berusende belønning.
Hun plantede veltilfreds et kys imod hans varme hud og skulle lige til at hvile hagen på hans brystkasse, da et lettere tåbeligt spørgsmål forlod hende. I et øjeblik så hun nærmest ud som om hun selv var overrasket, så rynkede hun panden dybt og forsøgte at finde en pæn bortforklaring. Da intet brugbart dukkede op i hendes hoved, endte hun i stedet med at se decideret forvirret ud. Hun forstod ikke rigtig hvorfor han smilede, men nåede ikke at spørge, før han strøg hende over kinden med ord, der fik hende til at gå en anelse i stå.
Et ganske svagt smil hev lidt i hendes mundvige og hun flyttede sig det korte stykke imod ham uden protest, for at kunne finde hans læber dvælende, blidt. Som hun trak hovedet væk og åbnede øjnene, sukkede hun tungt og lod alligevel hovedet falde, så hendes hage var imod hans brystkasse. Hun så op på ham med antydningen af et smil og svælgede i et kort sekund i det faktum, at han ikke havde forkastet hendes reelt utopiske ord som fjollede. ”Jeg mente bare at det kunne være meget rart,” bemærkede hun udglattende. ”Fordi jeg sådan... Synes du er ret fantastisk, ikke?” Hun smilede en anelse skævt og løftede hovedet for at plante endnu et kys på hans læber og blev denne gang siddende hævet en anelse op på en enkelt albue med ansigtet lige ud for hans. ”Det er ikke fordi det skulle forestille at være realistisk, men... Jeg sagde du var vanedannende, ikke?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 16, 2011 0:53:33 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Erics ord var måske nok lige så spontane som Carries, men ikke mindre oprigtige af den grund og smilet blev siddende på hans læber, selv da de mødte hendes igen. Han tog ikke hånden fra hendes kind selv da hun trak hovedet lidt væk, men lod den først falde, da hun lod hovedet synke og hvilede hagen mod hans brystkasse.
Han stak den under hovedet igen og holdt nakken let bøjet for stadig at kunne se hendes ansigt. Er tenderende drillende smil fik det til at trække lidt i hans mundvige da hun forsøgte at bortforklare sine ord og hans hånd på hendes begyndte igen at bevæge sig dovent. Han hævede brynene lidt og nikkede sin enighed, mens han strøg en enkelt finger ned langs hendes rygsøjle ”Mhmm...” brummede han uden skyggen af utilfredshed. Hans mundvige sitrede forrædderisk da hun igen fortsatte og han lod hånden glide helt op til hendes nakke og spredte fingrene i hendes nakke, før de fortsatte ind i hendes hår ”Tak...jeg er også selv ganske godt tilfreds..” hans forsøg på at se ganske uskyldig ud fejlede allerede før det vandt indpas og han fulgte hende med et blik der spillede drilsk, som hun hævede sig lidt op og kvalte yderligere flabede kommentarer med et kys.
Han sukkede tilpas imod hendes læber, og smilede uvilkårligt igen, mens hans fingre stadig dovent nussede rundt i hendes mørke hår og en hvis alvor indfandt sig i hans blik igen ved hendes næste ord. Han var tavs nogle lange øjeblikke, mens han bare så på hende og endnu en gang tog hendes træk ind før han lavmælt svarede ”Tro mig... jeg kender følelsen...” tanken om at skulle undvære hende i flere måneder sneg sig ind i hans tanker igen og han endte med at sukke tungt og vende blikket mod loftet før han lukkede øjnene et øjeblik, uden at have lyst til at flytte sig foreløbigt.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 16, 2011 1:24:20 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Carrie fandt sig selv nærmest lidt for naturlig tilpas, liggende halvt ind over Eric, imens hans ene finger strøg langs hendes rygrad, præcis som hun efterhånden havde gjort en del. Hun gav sig en anelse, hævede begge øjenbryn og himlede så opgivende med øjnene over den selvfede udmelding, der fulgte hendes egen erklæring. Frem for at give sig til at fortælle ham at det ikke var det mest klædelige han kunne gøre sig i, hvilket også ville være en løgn – han så uendelig godt ud, med sit flabede smil – afbrød hun ham blot med endnu et kys.
Hun betragtede ham undersøgende, nysgerrigt, som alvoren alligevel indfandt sig hos ham og ufravigeligt trak hende med. En enkelt rynke indfandt sig igen i hendes pande og hun nikkede svagt, plantende endnu et kys, denne gang lige ved siden af hans mund. ”Jeg mener det endda helt bogstaveligt,” bemærkede hun lavmælt, næsten i en hvisken. ”Jeg bliver helt høj på dig... Det er kropumuligt at have med at gøre.” Hun hævede begge øjenbryn en anelse og sukkede lydløst, uden at slippe ham med blikket. Efter et øjeblik sank hun dog igen ned og hvilede atter hagen imod hans brystkasse, komplet alvorlig og ganske tænksom. Hun klarede halsen en anelse og tog sig sammen, til at sætte ord på sine egne overvejelser. ”Hvordan gør man... Hvad gør dine soldaterkammerater for at bevare... Hvad det nu er de efterlader her?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 16, 2011 10:31:46 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric grinede lydløst over Carries himmelvendte øjne og vrikkede kort med øjenbrynene i fortsat drilleri, inden hun effektivt distraherede ham med endnu et kys. Det var så uendeligt nemt at være afslappet og helt sig selv i hendes selskab og han tog enhver chance for at være netop det. Han kunne slet ikke lade være og følte sig rastløs når hun ikke var ingenfor rækkevidde. Det var en både berusende og frustrerende følelse, men han omfavnede den villigt og alt der fulgte med den.
Alvoren fandt sig dog uværgeligt og han sukkede tungt, med blikket rettet stift op i loftet over sengen. Hans øjenlåg gled ned et kort sekund, da Carrie igen strakte sig lidt op mod ham, og plantede et flygtigt kys ved hans mundvig. Det trak lidt i modsatte mundvig, men det blev aldrig til et regulært smil. Han tog blikket fra loftet da hun hviskede endnu nogle ord og så på hende med svagt rynkede bryn og et spørgende blik. Så smilede han svagt og filtrede fingrene ud af hendes hår, blot for at stryge dem igennem det igen, fra hendes pande og tilbage mod nakken, for så at gentage bevægelsen, uden helt at vide hvad han skulle sige.
Han fortsatte let fraværende med at stryge fingrene gennem hendes hår, mens han tænkte og nød bare at ligge som de gjorde. At mærke hende imod sig, den lette vægt af hendes arm og hovede mod hans bryst, varmen fra hende og følelsen af hendes bløde hår mellem sine fingre. Hans blik vendte igen tilbage til hendes ansigt da hun talte igen og han rynkede brynene lidt ”Breve... billeder og pakker...” startede han og strøg håret om bag hendes ene øre mens han fortsatte ”Telefoner og computere, men lige de to muligheder er vist ikkeså optimale i vores tilfælde...” han tav igen og så spekulativt på hende, mens et lille smil igen trak op igen, alene ved synet af hendes ansigt.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 16, 2011 13:54:10 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Carrie tyggede lidt på sin underlæbe, før hun fandt til hvile imod Eric igen og lukkede øjnene i et øjeblik. Hun følte sig saligt hensat i en nærmest uvirkelig tilstand og nød følelsen af hans fingre, som de strøg igennem hendes hår. Det var ikke med hendes gode vilje, at hendes tanker automatisk vandrede til det kommende totale fravær af hans tilstedeværelse. Da først tanken havde plantet sig i hendes sind, var det dog umuligt ikke at italesætte. Hun åbnede øjnene igen, for at se på ham. En alvorlig rynke var at finde i hendes pande, imens hun lyttede, men glattedes så lidt ud, som et svagt smil fandt vej til hendes læber.
Hun nikkede antydningsvist og tegnede et usammenhængende mønster på hans hud med den hånd, der lå hen over ham. ”Mmh. Så breve...” Hendes blik faldt til hendes egen hånd i et øjeblik og hun sukkede lydløst igen, imens hun måtte minde sig selv om ikke at tage alle sorgerne på forskud. ”Godt nok.” Hun tog en dyb indånding, løftede hovedet og plantede endnu et kys imod hans brystkasse, før hun satte sig helt op med en hvis grad af fortrydelse. I en nogenlunde glidende bevægelse, kom hun hen over ham og drattede ned på gulvet. Hun kiggede ned på hans skikkelse med et lille, skævt smil og lagde hovedet på skrå. ”Bad... Eller aftensmad?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 16, 2011 17:51:28 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: C L O S E D Eric hagede sig ubevidst til den usynlige boble af mæthed, tilfredsstillelse og blive kærtegn de ved fælles hjælp havde spundet sig ind i for bare en kort tid. Han ønskede, ikke for første gang, at han kunne stoppe tiden og bare blive lige her, men vidste også, at det var aldeles umuligt.
Han fortsatte med blidt at lade fingrene glide gennem hendes hår, mens hun lå halvt ind over ham, med hagen hvilende mod hans bryst og bøjede hovedet lidt, for bare at betragte hende tavst mens hun lå med lukkede øjne. Han så ikke væk da hun igen åbnede øjnene, eller gjorde andet forsøg på at lade som om han ikke havde betragtet hende. Smilede blot svagt, mens hans hånd gik i stå og blev liggende bag hendes nakke.
Han nikkede langsomt en enkelt gang som svar på hendes konstaterende ord og nød den blide fornemmelse af hendes fingre der strøg over hans hud og holdt sine egne usikre spekulationer om de næste mange måneder for sig selv, uvillig til at spolere øjeblikket helt. Hans hånd gled ned på hendes ryg da hun løftede hovedet og derefter satte sig op.
Han sukkede lydløst og modstod fristelsen til at gribe fat om hende og trække hende tilbage ned til sig da hun kravlede over ham og satte sig i stedet selv op, da hun først stod på gulvet og så ned på ham. Så rakte han alligevel ud og lagde hænderne på hendes hofter og trak hende hen til sig igen. Han lagde nakken lidt tilbage og så op på hendes ansigt med et smil ”Begge dele.. i vilkårlig rækkefølge...”
|
|