Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 6, 2011 21:10:31 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Erics mundvige trak ufravigeligt opefter, da Carrie gentog det lille, men alligevel kæmpestore ord han selv lige havde lukket ud i det fri ”Os..” gentog han endnu en gang og gav hendes hånd endnu et lille klem mens han løftede hovedet igen og mødte hendes blik med et noget mere tøvende smil end da hun ikke kunne se det. Det blev hurtigt skævt da hun fortsatte og han slog nogle sekunder blikket forlegent ned mens en lille bekræftede brummen undslap ham ”Mhmm...” han løftede blikket igen og mødte hendes med et glimt af drilleri i sit eget ”Det burde du. Ellers må jeg bare prøve hårdere fremover.” det føltes pludseligt som lå der skjulte hentydninger i alt de sagde til hinanden, men han glemte tanken igen, da hun løftede sig på tæer og hendes læber blidt mødte hans.
Han lukkede øjnene med et lille, men tydeligt lettet suk og klemte lidt hårdere om hendes hånd, mens han villigt gengældte hendes kys. Alt for hurtigt forsvandt de bløde læber igen og han åbnede langsomt øjnene, blot for at se lige ind i Carries brune, der stadig var lige ud for hans. Hendes smil fik det til at kilde behageligt i maven på ham og hendes blide kærtegn i hans håndflade, fik de små hår på hans arme til at rejse sig.
Han rynkede brynene spørgende da hun begyndte at tale igen, men afbrød hende ikke selv da hun gik i stå, selvom han var ganske sikker på hvordan slutningen på spørgsmålet ville gå. Hans smil voksede og både varme og smil sneg sig ind i hans blik mens han nikkede langsomt en enkelt gang uden at bryde øjenkontakten ”Fuldstændig fortabt..” han løftede den frie hånd og lagde den på hendes kind, for så at stryge tommelfingeren blidt over hendes læber en enkelt gang.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 6, 2011 21:52:15 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Carries smil voksede en anelse, selvom hun virkelig ikke vidste hvordan hun skulle forholde sig til at være en del af et 'os.' Meget ulig hende, var det ikke noget der helt bekymrede hende i sekundet. Hun var høj på sin egen krops generøse tilskud af endorphiner og fandt det nemt at fnyse helt muntert over Erics konstatering. Frem for at svare med ord, løftede hun sig dog blot op på tæer og fandt hans læber igen. Det var det mest naturlige i verden at kysse ham efterhånden. Hun var en anelse afhængig af den berusende følelse, der kun var vokset i hende, som hun langsomt faldt mere og mere utvivlsomt for ham.
I et øjeblik imens hun efterfølgende betragtede ham, så hun en anelse usikker ud, så smilede hun lettet og åndede ligeså ud. Hun fangede sin underlæbe mellem tænderne, da Erics tommel forlod den og lænede sig derpå frem for at give ham et enkelt, kort og blidt kys. ”Jeg er også ganske fantastisk,” konkluderede hun drillende. ”Charmerende, intelligent... Det rene fyrværkeri i sengen.” Hun trykkede læberne sammen i et kort øjeblik og betragtede ham med spillende øjne, der ligeså var let sammenklemte. Selvom alvoren hvilede lige bag den nuværende eufori, tillod hun den ikke at snige sig ind. Hun havde al ret til at nyde øjeblikket og nægtede at lade noget ødelægge det, uanset hvor dystre tanker, der lurede lige rundt om hjørnet. ”... Du kan bare smile og nikke,” forsikrede hun ham.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 7, 2011 11:39:40 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric havde ikke skyggen af forbehold da han først havde trukket Carrie ind til sig med den frie hånd og for guderne måtte vide det hvilken gang, lod sine læber udforske hendes. Det var stadig ikke nok. Hver gang ét kys endte, var trangen der til at tage mindst ti mere og tanken fik ham til at smile tilfreds lige før der igen blev skabt en smule luft mellem deres ansigter.
Hans svar på hendes tøvende spørgsmål kom hurtigt og uden at han behøvede tænke videre over det. Da fakta først var sagt højt og dermed ude i det fri, var det ikke til at trække tilbage, ikke at han havde nogen som helst lyst til det, men på samme tid også nemmere at sige og bekræfte. Hans hånd forlod hendes ryg og lagde sig kortvarigt på hendes kind i stedet, mens smilet blev hængende på hans læber.
Han betragtede hende afventende, men roligt mens hun fordøjede informationen igen før hun igen pressede læberne flygtigt mod hans. Hendes indledende ord fik ham til at hæve et øjenbryn, så dem begge som hun fortsatte og hans mundvige trak nok op til at blotte hans svage overbid og hånden fandt tilbage på hendes ryg. Han sagde ikke noget, betragtede hende bare med et blik der spillede af morskab og en smule alvor gemt bagerst. Så udstødte han en lille munter lyd ved hendes konklusion og gav hendes hånd endnu et klem ”Jeg sagde dig heller ikke imod, gjorde jeg?”
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 7, 2011 12:49:59 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Carolines blik spillede muntert, som hun rystede en anelse på hovedet. Hun lagde hovedet en anelse på skrå, klemte også blidt omkring hans hånd en enkelt gang og modstod den ellers temmelig konstante trang til at kysse ham igen. I stedet sank hun tilbage på sine hæle uden at se væk. Hendes lette smil var selvsikkert, selvom der lå en hvis grad af alvor bag alle ord og handlinger. Alting havde en udløbsdato, men hun kunne ikke slippe en påtrængende tanke om at den kom hurtigere, hvis hun ikke gav sig tiden til at nyde den.
Hun fangede underlæben mellem tænderne igen og rømmede sig lavmælt. Smilet sank lidt, som et enkelt spørgsmål trængte sig på. Det samme spørgsmål som hun havde fundet sig selv stille slet skjult håbefuld adskillige gange indenfor det sidste stykke tid. Hun rynkede panden en anelse. ”Hvornår skal du gå i dag?” Hendes frie hånd fandt om på hans ryg og strøg lidt op og ned af den, imens hun betragtede hans ansigt. ”Og hvornår skal du... Af sted?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 7, 2011 15:00:52 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric bøjede nakken lidt uden at tænke på det, da Carrie igen sank ned at stå på flad fod. Det skæve, drillende smil blev ved at lure i hans mundvige sammen med alvoren bagerst i hans blik. Hendes spørgsmål fik dog igen trukket en rynke frem mellem hans øjenbryn og han sukkede en smule ærgeligt og svarede så på det sidste spørgsmål først ”D. 7... vi flyver fra Heathrow klokken syv den morgen..” han tav et øjeblik og så alvorligt ned på hende, mens en undrende tanke slog ned i ham. At det som første reaktion var sværere at skulle forlige sig med at tage væk fra hende, end hele familien hjemme i Newcastle ”Flyver til Damaskus og videre til hvor vi skal udstationeres derfra...”
Han stod nogle lange øjeblikke og så bare på hende, uden at der var ret meget mere at sige på lige det emne. Ikke med mindre han ville udspecificere flyplanen i detaljer, og det havde han ingen intentioner om med mindre hun spurgte. I stedet vendte han tilbage til det andet spørgsmål hun havde stillet og smilede svagt, men varmt ”Jeg kan strække den til omkring ni-halv ti uden at få ballade” han løftede hånden igen og strøg hendes hår om bag det ene øre i en langsom bevægelse ”Har du nogen planer da?” at han håbede det ikke var tilfældet skinnede tydeligt igennem både hans blik og tonen i hans stemme.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 7, 2011 15:19:40 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Carrie nikkede lidt, noterede sig datoen i sit hoved og forsøgte at lade være med at se ud som om selve tanken om, at skulle undvære ham på uvis tid, fik det til at gøre helt ondt i maven på hende. Hun formåede at smile vagt, som hans fingre strøg håret om bag hendes øre. ”Planer?” Begge hendes øjenbryn røg en anelse op og hun skubbede pænt tanken om hans afrejse helt i baggrunden af sine tanker.
”Hvornår har jeg ikke planer?” Hun smilede antydningsvist og hævede sig på tæerne igen, for at plante et dvælende kys på hans læber. Da hun sank tilbage på hælene var hendes smil vokset en smule. ”Dét er min plan,” bemærkede hun lavmælt, med et drillende glimt i øjnene.
Hun løftede hånden, der ellers havde hvilet på hans ryg, og strøg fingrene over hans nakke og igennem hans hår med et lille smil. ”Det og aftensmad.” I et øjeblik betragtede hun ham, så gentog hun succesen, fandt hans læber og lod samtidig fingerspidserne glide igennem hans hår igen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 7, 2011 19:18:33 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric rynkede panden ganske let da Carrie gentog hans spørgsmål med et enkelt ord. Så glattedes hans pande igen og rynken blev erstattet af et bredt smil i stedet da hun fortsatte ”Godt ord igen...” han åbnede munden for at sige noget mere, men tog sig i det da hun endnu engang strakte sig og lod sine læber finde hans. Det kriblede tilfreds i hans mellemgulv og hånden på hendes ryg fandt tilbage til hendes nakke, hvor han lod fingrene forsvinde ind hendes mørkebrune lokker og krummede dem let.
Han tog en dyb indånding igen da hun trak sig væk. Denne gang af den simple grund at få luft i lungerne, ikke for at sige noget. Uanset kom hun ham i forkøbet med ord og han smilede skævt. Han hævede et øjenbryn og frigjorde fingrene på sin anden hånd fra hendes og lagde i stedet hånde på hendes ryg og trak hende endnu tættere ind til sig selv, mens den anden hånd forblev i hendes nakke ”Den plan har jeg ingen indvendinger imod..”
Han fulgte hendes hånd med blikekt ud af øjenkrogen og gøs let, da hendes fingre strøg over hans følsomme nakke. Han blinkede langsomt og smilede saligt et sekund, før han så spørgede på hende og selv fulgte hendes eksempel og strøg fingerspidserne over hendes nakkehår ”Og siden det ikke er suppe-aften, hvad har du så fundet på?” nåede han at spørge drillende, før tanken om aftensmad endnu en gang var uendeligt langt tilbage i hans bevidsthed. Han bøjede sig lidt mere fremover, ned mod hende og krummede igen fingrene i hendes hår, mens hans læber blev mere krævende af lige dele forelskelse, fysisk tiltrækning og visheden om, at han kun havde en måned tilbage til at nyde hendes selskab i, i 2087.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 7, 2011 21:41:33 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Carolines smil voksede en anelse over Erics ord, selvom de var forventede. Hun havde ingen intentioner om at slippe ham af syne i mere end et øjeblik mens han var tilstede. Præcis som i weekenderne drejede det sig om at få så meget som muligt ud af den korte tid. Den eneste forskel nu var, at der var endnu mindre at gøre godt med. Præcis den tanke farvede hende temmelig meget. Den lagde kraft i hendes kys og fik hende til at trykke sig lidt ind imod ham. Hendes fingre strøg igennem hans korte hår imens den anden hånd havde lagt sig på det nederste af hans ryg. Da hun brød fri var hun lettere stakåndet.
Et smørret smil hev op i hendes læber, før hun gemte hovedet ved hans hals og indsnusede den duft, der både beroligede hende og drev hende en lille smule til vanvid på samme tid. Hun var afhængig af hans duft, varme, kys og den måde han så på hende på, men hun nægtede at overveje hvordan hun nogensinde skulle overleve en kold tyrker. I stedet svælgede hun blot i det mens hun havde det.
Hans drillende spørgsmål for før, som hun så effektivt havde ignoreret, udelukkende for atter engang at trykke læberne imod hans, dukkede op i hendes bevidsthed ligesom en svag påmindelse om at det i øvrigt snart var tid til den omtalte aftensmad. ”Jeg ville bare lave en sandwich,” mumlede hun ned imod hans skulder, inden hun drejede hovedet lidt og plantede et kys på hans hals og et til. ”Du gør dig ingen begreber om hvor nem mad jeg egentlig holder mig til når du ikke er i nærheden til at sætte ved kødgryderne,” bemærkede hun lavmælt med en tør munterhed.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 8, 2011 17:36:14 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Erics vejrtrækning var som Carries en smule hurtigere, da deres læber igen brød væk fra hinanden, men det brede, og alt for tilfredse smil på hans ansigt, var umuligt at overse. Hans hovedbund prikkede stadig lidt mens den svage følelse af hendes fingre endnu hang der og han endte med selv at bøje hovedet, og begravede ansigtet i hendes mørke hår.
Det duftede nøjagtigt lige så godt som han huskede. Hendes shampoo, en svag antydning af hendes parfume og en duft der helt og holdent bare var Carrie. Han tog en dyb indånding og fortsatte med at stryge fingerspidserne over hendes bløde nakke, mens de begge var tavse nogle lange øjeblikke og tillod sig endnu en gang blot at nyde situationen. I sit stille sind og ganske bevidst, gemte han netop alle de indtryk hun udsendte, og som han var blevet ganske afhængig af, et sted i sit baghovede, så han kunne finde dem frem når hun ikke lige var i nærheden.
Han åbnede øjnene da hun brød stilheden igen, og opdagede først der, at han rent faktisk havde lukket dem. Han flyttede lidt på hovedet uden at fjerne det fra sin glimrende position ved hendes og smilede underholdt. Så ramte hendes læber hans hals. Først én gang, så endnu en gang og hans øjne gled i endnu en gang, mens en svag, tilfreds brummen undslap ham ganske ubevidst mens hans fingre igen krummede sig sammen i hendes hår ”Sandwich er ingen dårlig ting...” han drejede hovedet lidt, og lod næsetippen stryge drillende et lille stykke ned over hendes hals ”Så har jeg mere tid til at stå her...”
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 8, 2011 20:21:15 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Carrie smilede en anelse smørret ind imod Eric over hans svage men mærkbare reaktion på hendes blide kys. Hun genoptog en tålmodig rejse op langs hans hals, lukkede øjnene i et øjeblik over kontakten med ham og bremsede kun kort ved hans kæbe, for at erklære sin enighed. ”Mmh,” bekræftede hun lavmælt, inden hun kyssede sig vej op til hans øre. Hun mumlede et, ”man kan nå meget på et par timer,” fangede hans øreflip imellem læberne og kom så til at grine lavmælt. I det samme slap hun det blide tag og flyttede hovedet lidt tilbage for at se på ham, med munterheden lysende ud af sine brune øjne.
Munterheden veg dog ret hurtigt igen og afløstes af alvor. Hun så på ham i tavshed i et øjeblik og tog så en dyb indånding. ”Jeg har savnet dig,” bemærkede hun. ”Det er også en af sideeffekterne ved det der... Hm. Forelskelse,” kom det mumlende. Det trak lidt op i hendes mundvige igen, før hun rømmede sig lidt. ”Jeg synes du skal fortælle mig noget om hvordan du har det, ellers ender jeg bare med at stå og forsøge at forføre dig og det går virkelig ikke,” konkluderede hun snusfornuftigt, men med antydningen af et skævt smil.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 8, 2011 22:46:41 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Erics smil voksede adskillige grader uden at han åbnede øjnene. Han lagde dog ubevidst hovedet mere og mere til den ene side, efterhånden som Carries læber bevægede sig hen over hans kæbe og hals. Han sukkede tungt og krummede fingrene hårdere i hendes hår. Han nikkede svagt som eneste svar på hendes drillende ord, og skilte læberne let, mens hans hånd på hendes ryg gled ned på hendes lænd hvor han stoppede og kæmpede imod lysten til at lade hånden snige sig ind på hendes ryg. Også den tanke var dog glemt på et sekund, da hendes læber lukkede sig om hans øre og sendte en alt for behagelig rislen ned langs hans rygrad.
Han sukkede tungt igen og åbnede øjnene, før han rømmede sig alt for selvbevidst og han rettede sig op igen for at møde hendes blik. Han smilede forlegent et øjeblik, men lod det så falme da han så alvoren vende tilbage i hendes brune øjne. Samtidigt kunne han stadig sværge på han stadig kunne mærke hendes læber mod sin hals. Så talte hun igen og hans mundvige trak igen op i et varmt smil ”Jeg har også savnet dig...” han frigjorde hånden og fingrene fra hendes hår og strøg hende i stedet over den ene kind igen mens hun fortsatte og hans smil blev skævt ”Hvordan jeg har det?” han hævede et øjenbryn og så på hende med et glimt af lige dele ballade og begær ”Så længe du bliver ved med det der du lige var i gang med, så havde jeg det aldeles fantastisk. En smule som smør i solen, men det var absolut til at leve med..” han lagde hovedet lidt på skrå og lod fingrene fortsætte ned på hendes hals hvor de tegnede små usynlige cirkler ”Og skal jeg være ærlig, så ser jeg virkelig intet problem i at blive forført af lige dig. Desuden tror jeg også ret sikkert det allerede er for sent ikke at blive det.”
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 8, 2011 23:29:18 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Carrie var ikke rigtig i tvivl om hvilken effekt hendes læbers langsomme vandring havde haft på Eric. Slet ikke som hun så smilet på hans læber. Hun var heller ikke et sekund usikker på præcis hvor nemt det ville være at fortsætte videre frem af den tiltalende sti, der efter al sandsynlighed ville lede dem ind på hendes soveværelse. Det var ikke noget problem at forestille sig det, ligesom hun udmærket vidste, at det var fuldt ud tilladt at have lyst til at lade det eskalere dertil. Alligevel var der noget, der stoppede hende. En impuls, som hun ikke kunne forklare helt til bunds med ren logik.
Hun så op på ham og smilede først en anelse. Så nikkede hun, nærmest alvorligt, selvom hun egentlig stadig følte sig både en anelse munter og temmelig høj på de signaler hendes egen krop havde væltet lidt rundt i. Alvoren veg ikke, men antog en lidt anden dimension, som han svarede på hendes opfordring. Et anstrøg af modvilligt begær indfandt sig i hendes blik, før hun kortvarigt slog det ned. ”Ja her skal jeg da endelig ikke tro jeg kan skifte emne,” mumlede hun, før hun rømmede sig lavmælt. Hun undlod helt at forsøge at nedkæmpe det lettere smørrede smil på sine læber, da hun løftede blikket igen.
Erics fingre på hendes egen hals lukkede munden på hende i adskillige øjeblikke, før hun tog sig sammen og tog en dyb indånding. ”Du er virkelig...” Hun rømmede sig lidt og trykkede læberne sammen, uden at se væk. ”distraherende.”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 9, 2011 10:31:41 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric smilede skævt og lagde egentligt ikke skjul på nøjagtigt hvor effektivt hendes kærtegn og blotte tilstedeværelse havde påvirket ham. Han lagde heller intet skjul på, at han ikke havde nogen som helst skrupler ved hvor det alt for tydeligt var på vej til at kunne bære hen. Alligevel holdt han sig lidt tilbage, mens det svage glimt af alvor i hendes blik blev siddende og fik ham til at tøve med blot at følge sine impulser.
En svag rynke indfandt sig igen mellem hans bryn da hun talte igen, men hans smil var alligevel drillende som første reaktion på hendes svagt indidgnerede ord. At han ikke følte sig overbevist om deres gennemslagskraft, holdt han for sig selv lidt endnu ”Men du forsøgte.. det giver mindst 5 point..” hans blik faldt til at følge hans egne fingre der gled over hendes hals, mens smilet igen voksede om hans læber ”Og du er nøjagtig ligeså uimodståelig som altid..” han løftede blikket til hendes ansigt igen og en smule alvor fandt tilbage i også hans blik, uden at hans fingre stoppede deres pirrende strøg over hendes hals ”Ved nærmere eftertanke har jeg det måske ikke så godt som jeg gav udtryk for..” han strøg en enkelt finger langs hendes kæbelinie og smilede mildt ”Jeg ér ved at blive en lille smule bims af at gå og tænke på dig hele tiden.”
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 9, 2011 12:44:49 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Carrie kunne ikke lade være med at smile, på trods af at hun følte sig mildt frustreret over den situation hun helt og holdent havde landet sig selv i, med klækkelig hjælp fra Eric. Hun lukkede øjnene i at kort sekund og sukkede lavmælt over hans fingres vandring hen over følsom hud. ”Mmh,” brummede hun bekræftende, uden helt at vide hvad hun skulle mene om, at hendes forsøg på at overbevise sig selv om, at hun ikke havde lyst til at trække ham i kraven ind på sit soveværelse, mislykkedes fuldstændig.
Hun åbnede øjnene og lagde hovedet en anelse på skrå, imens hendes blik i et øjeblik blev spørgende. Så lyste hun dog op i et skævt smil igen og rømmede sig lavmælt. Hun lænede sig frem og plantede et enkelt blidt kys på hans læber, evigt selvmodsigende i sine egne handlinger. ”Du har altid været en lille smule bims,” bemærkede hun drillende, imens hendes fingre strøg deres vej op langs hans rygsøjle og ned igen. I et kort øjeblik betragtede hun ham bare, så tog hun en dyb indånding og sukkede lidt igen. ”Jeg kan ikke koncentrere mig i flere timer før jeg ved du dukker op,” indrømmede hun. ”Du er virkelig en dårlig nyhed for min arbejdsindsats. Dig og dine kys, dine hænder...” Hun rømmede sig igen og smilede skyldbevidst.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 9, 2011 15:56:42 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric løsrev blikket fra sine egne fingre og dermed Carries hals, da hun med en enkelt bekræftende lyd trak hans opmærksomhed tilbage til hendes ansigt. Han gengældte tavst hendes blik og var fuldkommen klar over, at han kunne læses som en åben bog som de stod der. Han slækkede modvilligt grebet lidt om hende, for så at fortryde og i stedet trække hende tættere ind til sig igen. Det var en bevægelse der ikke ville kunne ses tydeligt, men for Carrie ville den uden tvivl være tydelig.
Han så uudgrundeligt på hende nogle øjeblikke, for så at revne i endnu et bredt smil ogvilligt gengælde hendes flygtige kys før han svarede hende ”Og her gik jeg og troede jeg var virkelig diskret i min vigende personlighed...” han gav sig svagt under hendes vandrende fingre og nåede at rynke brynene lidt da hun igen begyndte at tale. Langsomt glattedes brynene igen og blev erstattet af en mildt smil ”Så jeg smitter også...” drillede han lavmælt og rystede på hovedet mens smilet blev lidt bredere i ren tilfredshed med det der alt for tydeligt lå i hendes ord.
Han hævede det ene bryn let og løftede igen den ene hånd og lagde den på hendes kind ”Den her hånd?” drillede han lavmælt mens han som tidligere strøg tommelfingeren over hendes læber for så at bøje hovedet og presse sine læber krævende mod hendes så snart hans hånd forlod hendes kind og i stedet fandt tilbage i hendes nakke.
|
|