Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 12, 2011 19:53:02 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric tog sig ikke tid til at stille sine sko pænt lige med det første, som han ellers gjorde normalt, helt uden at tænke over det. Der var noget ved Carries nærhed, der til stadighed fik ham til at glemme gamle, indøvede rutiner og i stedet lære nye, der alle involverede hende. Det var direkte befriende, at deres alvorlige samtale var endt som den var og på samme tid skræmmende, fordi der lå så mange nye ting at tage stilling til midt i det hele. Han skubbede dog hurtigt tanken fra sig og koncentrerede sig om øjeblikket og blandingen af lyst og spøgefulde ord, der lå i mellem dem.
Hans smil meldte sig igen da hun smed endnu et tillægsord på banen, da han lod den sidste af hendes strømper falde til jorden. Han hævede et øjenbryn med et smørret grin og svarede igen, før han bøjede sig forover, og kyssede hendes inderlår ”Observant...” så løftede han hovedet igen, og befriede samtidigt sine fingerspidser fra hendes bukseben og så på hendes ansigt. Hendes blik brændte sig ind i ham, mens han lod hænderne glide op på hendes hofter udenpå de korte shorts. Hans smil meldte sig igen og det bredte sig til hans øjne der var iagttagende under begæret. Han betragtede hende bid for bid og vædede igen sine læber, mens trangen til at tage fat i hende og gøre kort proces igen meldte sig. Han vidste dog at han ville fortryde hvis han hastede sig igennem tingene. Det var alt for godt til at skynde sig.
I stedet satte han igen et knæ i madrassen ved siden af hendes ene ben, slap hendes hofter og lænede sig ind over hende med hænderne endnu en gang placeret på hver side af hendes ansigt. Han så på hende et øjeblik før han spændte i armene og sænkede sig ned, blot for at lade sine læber finde hendes igen. Han kyssede hende først blidt. Legende og udforskende, Så hårdere og mere krævende. Han nød smagen af hende i sin mund og følte en næsten drenget begejstring ved at tage hende i sin besiddelse. En ny sending adrenalin der løb gennem kroppen på ham, fik ham til at presse sig hårdt ned mod hende, for at tilfredsstille bare en brøkdel af behovet for kontakt. Han brummede lavmælt og slap hende igen for at trække vejret, men flyttede sig ikke. I stedet dukkede et lille uudgrundeligt smil op igen, mens han betragtede hende og med en snert af både alvor og tilfreds konstatering, føjede endnu et ord til de andre ”Min...”
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 12, 2011 21:05:55 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Carrie tyggede en anelse på sin underlæbe, imens hun betragtede Eric, som han bøjede hovedet ned og plantede et kys på hendes inderlår. Hun sad forsat med let bøjede ben og begge håndflader ned imod sengen og forblev stille, antydningsvist forstenet i behagelig anspændthed. Ikke i et øjeblik slap hun ham med blikket. Hendes opmærksomhed var ene og alene centreret omkring ham og deres langsomme dans frem til komplet fortabelse. Endnu var hun ikke skyggen af utålmodig. Hun tog ethvert sekund ind og gemte det for sig selv i et naivt håb om, at hendes kynistiske forestillinger måske ikke holdt stik.
Ligesom Eric fugtede Caroline sine læber, som de betragtede hinanden. Hun skilte dem let, trak vejret langsomt og dybt og måtte lægge bånd på sig selv, for ikke at række den ene hånd frem og hive ham insisterende til sig. I stedet blev hun siddende, krummede fingrene en anelse omkring sengetæppet under sig og ventede på at han selv lænede sig frem imod hende. Som først han gjorde det, sank hun selv længere og længere bagover, undvigende ham med et drillende smil, indtil hun atter engang lå ned.
Da hans læber endelig atter engang var imod hendes, løftede hun sin ene hånd og lod sine fingre glide ind i hans hår igen. Hun slap et lettere fortabt suk imellem kys og brummede opstemt, da han pressede sig ned imod hende og mindede hende ganske ufravigeligt om deres rejses ende, hvis hun ellers skulle have glemt den. Det var ikke tilfældet. Hun hæftede sig godt nok usædvanlig tålmodigt ved hvert et lille punkt på vejen, men destinationen stod hende ganske klar.
En mindre udstikker forekom, som han øjeblikke efter smilede uudgrundeligt ned til hende og slap et enkelt ord endnu, der fik hende til at gå en anelse i stå. Hun stivnede i et kort sekund, stirrede op på ham og fangede så sin underlæbe imellem tænderne igen, imens et mindre smil brød frem. Frem for at svare direkte på det nye tillægsord, så hun på ham med drillende glimt i øjnene før hun selv tilføjede et ganske korrekt; ”besidderisk.” Hun krummede fingrene i hans hår og løftede sig selv en anelse, for at fange hans læber igen. På trods af villigheden til at tage det aldeles stille og roligt, kvitterede hun dog for hans tidligere markering ved selv at lade sin anden hånd glide ned over hans ryg og atter en gang finde kanten på hans bukser. Denne gang sluttede hånden i hans hår hurtig til og hun nørklede dem ind imellem deres to kroppe, for at finde knapper og lynlås.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 13, 2011 14:00:23 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Erics hænder gled kærtegnende op over Carries lår og op mod hendes mave. Hendeskrop reagerede på ham og han lagde ingen skjul på, at han nød lige det faktum. Han trak vejret tungt og koncentreret som reaktion på det de nu engang havde gang i. En blanding af nydelse og frustration boblede rundt i ham, mens han trak tiden yderligere ud. Han var mere end klar til hende, men ønskede stadig ikke at forhaste noget, uanset hvor fristende det var. I stedet rejste han sig på hænderne, samlede kræfterne sammen og kravlede tilbage op over hende til han havde hendes ansigt lige under sit eget.
Det ene ord der forlod ham havde som forventet en lidt anden reaktion end de foregående, men han mente det ligeså oprigtigt som dem. Han smilede begærligt ned til hende og blottede et kort øjeblik sine tænder. SMilet nåede hans lyse øjne uden problemer, men udvidelsen af pupillerne fik næsten hans blik til at se mørkere ud, frem for at bløde det op ”Hvorfor er det lige vi taler?” han grinede lydløst, for så at strække armene og dermed løfte sig lidt igen så hendes hænder i mellem dem fik mere råderum.
Hendes fingre der nørklede med knapper og lynlås efterlod ham på ingen måde mindre påvirket end han allerede var. Hendes handling var æggende og han blev igen alt for bevidst om kropsdele, der levede deres eget liv og trængte til opmærksomhed. Han smilede skælvende. Det var bittersød selvtortur og han nød det. Så bøjede han igen hovedet og kyssede hende med mindre grådighed, men ikke uden sult. Hendes smil besvarede hans og han vidste de var enige.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 13, 2011 15:27:00 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Carrie fugtede sine læber igen, som hun så op på Eric. Et alt for vidende smil lå i hendes mundvige imens hendes fingre fandt ind imellem deres to kroppe og hun fik fat i først den ene og så den anden knap i hans bukser. Begge hendes øjenbryn røg en anelse op i et øjeblik og hun trak svagt på skuldrene, pausende i et sekund eller to, med to fingrene lukket omkring åbningen på hans lynlås. Hendes smil voksede en anelse. ”Mindre snak,” istemte hun lavmælt, uden at slippe ham med blikket.
Øjeblikket efter slap hun igen, kun for at tage fat i bukselinningen i begge hans sider. Hun mødte hans læber villigt og krængede bukserne ned, givende sig en anelse, for at gøre det muligt. De nærmede sig med hastige skridt den fortabelse hans fristende kys og nysgerrige hænder på hendes krop virkede til altid at lede hen til. Hun havde ikke skyggen af protester at stille op over det. Faktisk var der næppe andet hun hellere ville i sekundet.
Som hun skubbede Erics bukser ned, hev hun samtidig sig selv en anelse op med mavemusklerne, inden hun fangede dem med fødderne og ganske enkelt sparkede dem af og sendte dem flyvende imod gulvet. Hun satte en albue i madrassen, så op på ham med et skævt, legesygt smil og fangede hans læber igen, imens hendes ene hånd gled hen over hans bagdel uden på de hvide boxershorts og leverede et drillende klem.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 13, 2011 19:15:47 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric grinede lydløst ned mod Carrie da hun erklærede sig enig med ham og slap madrassen med den ene hånd, for at stryge en løbsk tot væk fra hendes ansigt. Han var sig stadig ulideligt bevidst om hvor hendes hænder befandt sig og endnu mere at de var gået i stå. Han lagde kort hånden på hendes kind og så ned på hende med et sigende smil, uden dog at sætte yderligere ord på.
Han løftede sig lidt og hjalp hende med det igangværende forehavende med hans bukser, så godt han kunne, mens han stadig stædigt forsøgte at holde kontakten med hendes læber. Så snart bukserne forlod ham helt, smøg han sig tæt ind til hende, så hun på ingen måde ville være i tvivl om, nøjagtigt hvilken effekt hun havde på ham. Han udstødte en lille lyd, der nok bedst kunne kategoriseres som et skuffet støn, da hun stoppede med hænderne på hans bagdel. Han så uudgrundeligt på hende et sekund og sukkede overfladisk. Han løftede den ene hånd igen og strøg en finger langs hendeskæbelinie og tog hendes ansigt ind. Så bøjede han hovedet og kyssede hende let og dvælende. Øjeblikket var ømt. Stilhed før stormen.
Så skubbede han hende blidt tilbage i sengen og satte sig op på knæ, før han resolut og målrettet lod hænder og fingre finde først snøren, dernæst linningen i hendes shorts og lod dem følge efter sine egne ned på gulvet. En kuldegysning løb igennem ham uden varsel. Ikke fordi rummet var koldt, men fordi hans hud føltes brændende. Han lod den ene arm glide omkring hende da han for tredie gang satte et knæ i madrassen og lænede sig ind over hende. Denne gang trak han hende dog om op sig og smilede let, mens hans øjne klart udstrålede den sult, som det hele tiden havde været hensigten at stille.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 13, 2011 21:02:20 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Caroline var fuldstændig klar over hvor Erics opmærksomhed var henne, som hendes fingre bremsede lige ved hans lynlås. Hun modstod trangen til at trække pinen ud eller stryge dem drillende over det punkt de befandt sig så tæt på og slap kort efter lynlåsen, for i stedet at give sig til krævende at krænge stoffet ned, så hans bukser ikke længere var en forhindring imellem dem.
Som han øgede kontakten imellem dem, grænsende til det provokerende, krummede hun fingrene omkring det hvide stof under sine fingre. Hun brummede atter engang opstemt imod hans læber, før hun fangede den nederste af dem imellem sine tænder. Da den alligevel smuttede fri, grinede hun lydløst op til ham og hævede begge øjenbryn. Hun lukkede øjnene kortvarigt over den blide kontakt, sukkede lavmælt og besvarede hans ømhed med begæret undertrykt blot et par øjeblikke endnu. Hans sidste adjektiv sad stadig i hovedet på hende og fik alle sommerfuglene til at virre rundt endnu engang. Hans... Det gjorde hende nervøs, varm indeni og fortumlet på én og samme tid.
Da han trak sig væk igen og skubbede hende ned imod sengen, var hendes modstand begrænset, men alligevel tilstedeværende i et kort øjeblik, før hun bukkede under. Hendes munterhed var begrænset til et glimt i de mørke øjne, imens hun så op i loftet og tog en dyb indånding. Hun løftede en anelse på sig, før hendes shorts som forventet gjorde hans selskab på gulvet. Der var ingen fortrydelse at spore i hende over det faktum, ligesom hun ikke kommenterede det pudsige og ambivalente i at han først tvang hende ned at ligge og bagefter hev hende op imod sig. Hendes fingre forvildede sig ind i hans kort hår igen, imens hun strøg sin en nøgne fods tæer hen over hans læg. Med et let smil, hævede hun et øjenbryn og placerede igen sin albue i madrassen. På trods af deres tidligere establiserede enighed omkring unødvendigheden i tale, kunne hun alligevel ikke modstå at lade et lavmælt; ”din,” forlade sig, før hendes hår i hans hår i stedet fandt linningen på hans hvide boksershorts og gav sig til at hive forsigtigt ned i dem. Hendes blik fik en ny og anderledes glød, ligesom hendes smil fik kant. Alt i hende var begær, men det var ikke kun det nutidige, som de stod lige overfor, som hun ville have.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 13, 2011 22:04:48 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric brummede nydende da hans underlæbe nogle sekunder var fanget mellem Carries fortænder og nød samtidigt følelsen af, at hun villigt gav efter for ham. Han behøvede ingen total overgivelse - den vidste han med sikkerhed han aldrig ville få - men han fandt alligevel en instinktiv tilfredsstillelse i at vide, at han, om ikke andet, kunne bringe hendes en lille smule ud af den kontrol, der gjorde hende til den hun var. Hendes stædighed og jernvilje var en smuk ting ved hende, men mest af alt fordi der var noget utroligt sensuelt ved at bøje den bare lidt. Ikke med vold, nedværdigelse eller magt, men ganske simpelt med den livslyt, varme og tålmodighed der kendetegnede ham selv.
Han smilede drenget da hun lod fingrene stryge indenfor elastikken i hans boxershorts og mødte hendes blik sigende. Glimtet i hendes brune øjne var allerede velkendt og han mærkede en forventningsfuld rislen glide ned langs sin rygsøjle igen. Hans ophidselse var på ingen måde blevet mindre, tværtimod, men han gav sig alligevel god tid. For ham var det lige så meget rejsen mod det uundgåelige han nød.
Kontakten mellem dem da han trak hende tæt ind til sig igen, fik ham til at gyse svagt. Hendes nøgne fod føltes kølig mod hans hud og det, sammen med det ene, lavmælte ord der gled over hendes læber, vækkede ham igen som en kold spand vand. Han så på hende nogle sekunder, mens en regulær myriade af adrenalin-dopede sommerfugle alle satte til vejrs på samme tid i hans mellemgulv. Han havde ikke flere ord, men bøjede sig det korte stykke frem, og kyssede hende hårdt. Besvarede hendes villighed ved at kræve mere af hende og presse sig ned mod hende endnu en gang, på trods af hendes forsøg på at befri ham for den sidste beklædningsgenstand.
Med et hørligt gisp trak tvang han sig selv til at trække hovede væk igen, blot for at lade sig dumpe over til den ene side og ende på knæ der, fremfor med et knæ på hver side af hende. Han greb resolut efter den sidste blå hindring og trak den ned over hendes ben, før han ligeledes befriede sig selv for sine boxershorts og bøjede sig ned for at plante endnu et hårdt kys på hendes læber. Han så begærligt ned på hende da han igen brød væk og gentog så hendes sidste ord uden skyggen af utilfredshed, men lettere hæst ene og alene pga ophidselsen ”Din...”
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 13, 2011 22:56:25 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Carrie besvarede Erics blik, imens hendes fod nåede så langt op den kunne. Hun undlod at lade begge sine ben lukke sig over ham, velvidende at den lille forhindring ville forsinke foretagendet på en måde der i sidste ende udelukkende ville genere hende selv. I stedet sænkede hun dem begge til underlaget, nogenlunde samtidig med, at han bøjede sig frem og kyssede hende hårdt. Den komplet utvetydige følelse af hans underkrop presset imod hende, tvang en halvkvalt lyd ud over hendes læber og fik hende til at krumme fingrene omkring det hvide stof atter engang. Hendes tålmodighed forsvandt som sand, der løb igennem et timeglas. Stille og roligt mistede hun komplet behovet for hans ømhed, ord og blide kys. Det blev i stedet erstattet af en umættelig trang til noget helt andet og hun vidste, at det lå lige på den anden side og inden for rækkevidde, både helt konkret og i overført betydning.
Lettere forpustet efter hans krævende kys, sad hun tilbage med en albue i madrassen og adskilte læber. Hun fulgte ham med mørke øjne, fulde af begær, der kun voksede, som han insisterende hev hendes sidste beklædningsgenstand ned over hendes ben og kasserede den, alene for at gøre det samme med sine egne boxershorts. I et øjeblik sank hendes blik helt åbenlyst et godt stykke ned, så løftede hun det igen, tids nok til at møde hans læber med sine egne. Et skævt, tilfredst smil var at finde i hendes ansigt sekunderne efter, før hun nikkede en enkelt gang. Hun rakte sin ene hånd ud og åbnede sengeskuffen, uden at se væk fra ham. ”Nemlig,” bekræftede hun lavmælt, selvsikkert, som hendes fingre lukkede sig omkring deres mål. Et øjeblik efter rakte hun den lille pakke til ham med et opfordrende hævet øjenbryn.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 14, 2011 12:03:55 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric mærkede Carries kærtegn og besvarede kys blive mere krævende, utålmodige, nøjagtigt ligesom hans egne. Han måtte lægge bånd på sig selv, da han første gang brød væk fra hendes læber, efter at have ladet sit kys tale fremfor ord. Den sidste afklædning skete problemløst og var i og for sig, blot en mellemtakt til det, der virkelig foregik. Han sendte hende et sultent blik, før han igen krævede hendes læber og stemningen var meget afslappet, til trods for, hvad de arbejdede sig frem imod.
Han tog imod den lille pakning hun rakte frem, med et ganske utvetydigt smil og hævede blot et drillende øjenbryn over hendes vandrende blik. Så lod han sig synke tilbage at hvile mod sine egne lægge og åbnede pakken med en vant bevægelse. Indholdet var hurtigt på plads hvor det skulle være og han lænede sig igen frem over hende. Fikserede blikket på hendes ansigt, som et rovdyr der havde indkredset byttet, men uden den skæbnesvangre udgang, der ville ligge i selvsamme situation. Han løftede det ene ben let og pressede det denne gang blidt, men bestemt imod hendes knæ, så han endte på knæ mellem hendes ben, fremfor med et knæ på hver side af hende. Han var klar og var slet ikke i tvivl om, at det var gengældt og med en lille bevægelse, bragte han spillet til et helt nyt niveau, og lod hendes varme omslutte sig med en skælven.
Fra det øjeblik han mærkede Carrie omgive sig, blev han tabt for omgivelserne. Han var helt og holdent koncentreret om de to og deres sammenslyngede kroppe. Han stønnede lavmælt og nød følelsen af hende. Fornemmelsen af, at hun villigt tog imod ham og så igen slappede af. Hendes ivrige mund, da han endnu engang pressede læberne mod hendes, ansporede ham kun igen. Vækkede noget primitivt i ham, som ellers til daglig var gemt væk bag alskens kontrol og rolig afventen. Men her med hende, var der ingen regler, ikke nu, kun nydelse.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 14, 2011 16:58:17 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Caroline satte begge albuer i madrassen under sig og betragtede Eric, da hun havde overdraget den lille grønne pakke til ham. Hendes blik var undersøgende og hendes smil stort set forsvundet. Hun var spændt, forventningsfuld og tændt op som en flammende kaminild, følgende deres langsomme, grundige og ganske tålmodige dansen rundt omkring lige præcis det øjeblik de nu befandt sig i. Det var ikke noget hun var sørens forvent med, at bruge lange øjeblikke på at drive hinanden en lille smule til vanvid, men det tiltalte hende. Med ham følte hun sig alligevel en lille smule sindssyg i forvejen. Han vendte hendes verden helt på hovedet.
Som han lænede sig frem imod hende og krævede en plads imellem hendes ben, hev et svagt smil i hendes mundvige. Hun gav ham villigt rum, forblev hvilende på sine albuer og bed så hårdt fast omkring sin underlæbe med en halvkvalt lyd. Hendes fingre krummede sig sammen omkring underlaget. Hun krøllede det og lod hovedet falde tilbage, blottende sin hals med et lydløst suk, før hun endelig sank helt sammen på ryggen.
Der var noget alt for rigtigt ved at ligge der med ham og hun mødte hans læber uden protester, som han atter engang pressede dem imod hendes. Tiden lige her, som de var nu, var som løsrevet fra resten af hendes liv på godt og ondt. Det var stakåndede øjeblikke, hæst hviskede ord og gisp, som fulgte hårde bevægelser imod hinanden. Hvert et sekund var primitivt, primalt og levede på instinkter, der var ældre end selve menneskeheden, men hun bød det simple velkommen, præcis som han. Samtidig boblede det ene enkelte ord stadig rundt i hendes bevidsthed og gav ekstra brændstof og kraft bag hendes kys. Tanken om at kunne være hans, om så blot for det splitsekund i deres liv de befandt sig i nu, var næsten i sig selv lige så berusende som hans varme krop tæt ind imod hendes. Hun satte fødderne i madrassen under sig, modsvarede hans pres imod sig og stønnede lavmælt imod hans læber.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 14, 2011 19:42:11 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Carries lyde fik Eric til at smile frækt og han kyssede hende hårdt igen. Hans mund afsøgte krævende hendes og han slap den kun kortvarigt for at trække vejret dybt ind, og så lade sin mund og tunge finde hendes igen. Hans bevægelser imod hende, skiftede belevent mellem en fast rytme, der afslørede hans vedholdenhed og styrke, og små, drillende variationer, alene for at trække tiden ud. Varmen fra hende steg op imod ham og han stønnede højere, mens han mærkede den rytmiske dunken stige til nye højder.
Hans blik fikseredes intenst på hendes ansigt og tog det ind da han igen behøvede luft og han indprentede sig enhver reaktion på sine bevægelser og berøringer. Følelsen af hende imod sig, omkring sig, fik det til at snurre i hele hans krop, og hendes lyde fik ham til at smile grådigt. Hendes ånde føltes varm mod hans hud og pres op imod ham, fik en skælven til at gå igennem ham. Med en bestemt bevægelse greb han om hendes ben ved knæet og skubbede det opefter. Gav sig selv bedre plads og mærkede øjeblikkeligt effekten det havde på visse dele af hans krop. Han stønnede højlydt og en skælven gik igennem ham igen, uden at han stoppede.
Hendes blottede hals, da hun pressede nakken tilbage mod madrassen, fik ham til at reagere instinktivt endnu en gang. Han krummede sig sammen og bøjede hovedet ned, mens han satte farten i sine bevægelser ned og på samme tid øgede styrken bag dem. Han gemte ansigtet mod hendes hals, strejfede den følsomme hud blidt med sine læber, for så at gå i den komplet modsatte grøft og i stedet markere besidderisk, så hans fortænder et kort øjeblik hvilede mod samme sted som hans læber lige havde været, mens endnu en anstrengt, men særdeles tilfreds stønnen gled over hans læber.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 14, 2011 20:49:51 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Carrie skilte læberne, for at lade et tungt suk ryge over dem, som Eric greb omkring hendes ben og skubbede det opefter. Hun lod øjnene falde i og stønnede fortabt, komplet ude af trit med resten af verden og udelukkende til stede i det øjeblik. Det var en virkelighedsflugt, de timer hun efterhånden havde tilbragt med ham i hendes seng, og hun flygtede ganske villigt; gang på gang på gang.
Hendes fingre krummede sig håbløst sammen omkring tæppet under hende imens hun pressede hovedet tilbage. Tidstabeller, ministrielle møder og fremtidige forfremmelser var ude af hovedet på hende. Det eneste der var tilstede var Erics alt for varme krop, presset ind imod hendes, og deres lyde, som fyldte hendes lille værelse ud og uden tvivl gav overboen ganske klare billeder af hvad de foretog sig. Selv det rørte hende ikke. Faktisk skænkede hun det ikke en tanke.
Selv hvis hun havde gjort det, ville de da også være forsvundet fuldstændig, som Eric bøjede sig frem, krummede sig nedefter og fandt hendes hals med sine læber. Hun gav sig lidt, skød ryg af ren uforfalsket nydelse og sukkede atter engang tungt, før hun åbnede øjnene. Da hans tænder markerede antydningsvist hvor hans læber lige havde været, farede et kort smil over hendes læber. Hun løftede den ene hånd for at lade den finde hans baghoved, krummede fingrene om korte hår og hævede selv hovedet, for at finde hans hals. Det blev kun til et par korte, utålmodige kys imod salt, ru hud, før hun i stedet søgte hans læber i endnu et sultent kys. Flere lavmælte lyde forlod hende, som hun løftede begge ben, for at lade anklerne mødes hen over hans lænd og lod sig falde ned imod underlaget igen, med et overgivent suk.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 15, 2011 9:51:17 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric nød situationen fuldt ud, om end det efterhånden var temmelig tydeligt. Han havde sluppet kontrollen og gav sig hen i et øjelbliks frihed i armene på Carrie. Som tøj var forsvundet og varm, blød hud under det var blevet blottet, smeltede verden omkring dem bort. Hendes lyde var som sød musik i hans ører, hendes krops signaler var tydelige markeringer på et kort, han skulle følge. Han nød hendes stædighed og lejlighedsvise markeringer af egenrådighed. Det afskrækkede ham på ingen måde, tværtimod ansporede det ham og var en af de ting ved netop hende, der havde tiltrukket ham fra starten.
Hans ivrige mund fandt på egen akkord hendes hals, og den villigt blottede strube. Hans tænder ramte hud, mens hun uproblematisk mødte ham i den rytme han havde sat, og skiftede han, fulgte hun med. Han mødte villigt hendes mund da hun igen krævede hans og stønnede ugenert mod hendes læber uden at bryde væk. Deres iver var den samme og deres grådighed ligeså.
Han slap sit greb om hendes ben da hun selv lagde begge ben omkring ham og satte mere kraft bag sine bevægelser ned mod hende. hans hånd der få øjeblikke havde været lukket omkring hendes ben, gled nu krævende op langs hendes lår, over hendes mave og lukkede sig til sidst om hendes ene bryst. Carries varme ånde, villige krop og meget utvetydige lyde, fastholdt hans ophidselse, mens de ved fælles hjælp arbejdede sig frem mod et uundgåeligt klimaks. Hendes bløde hænder, ben, krop mod hans, bragte et mat smil frem på hans læber og han betragtede begærligt hendes ansigt og indprentede sig alle dets tegn på nydelse.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 15, 2011 20:39:00 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Caroline hev luft hurtigt ned i lungerne og holdt vejret i et øjeblik, som hendes egen ændrede benstilling gjorde en verden til forskel i de invaderende, men alligevel aldeles velkommende, fornemmelser. Da hun derpå atter gav slip, forlod endnu et ganske aldeles utvetydigt støn hendes læber. Hun åbnede øjnene, betragtede ham igennem et slør af begær og lukkede for et kort øjeblik tænderne omkring sin underlæbe. Lydene forlod hende stadig i en nogenlunde jævn strøm, lavmælt, men uden den store tanke for hvem hun måtte genere med dem. Hun var komplet tabt for omverdenen, udelukkende tilstedeværende i sin egen dobbeltseng som værende en kvinde i selskab med en mand, i livets vel nok allerældste historie.
Ligesom hos Eric, hvilede et svagt smil på hendes læber, uden at hun egentlig tænkte over det. Det forsvandt dog gradvist, imens hun kom nærmere og nærmere det småslørede punkt, som hele akten i teorien centrerede sig om for hende. Hun krummede fingrene om tom luft bag hans ryg og trykkede sig op imod ham med hælene i et svagt pres imod hans lænd. ”Mere,” mumlede hun fortabt, uendelig ligeglad med den krævende tone bag hendes enlige ord.
Hun løftede hovedet, gemte ansigtet ved hans skulder og stønnede igen, imens hun samlede sin sig om det, der næsten var inden for rækkevidde. Hun spændte sig en anelse i ren fysisk koncentration, fulgte hans rytme på sin jagt på egen tilfredsstillelse og fremmumlede endnu et lavt; ”mere, Eric,” før hun øjeblikke senere spændtes som en flitsbue og gav en serie noget højere lyde fra sig. Hendes ben holdt krampagtigt fast i ham i flere sekunder, ligesom hendes ene arm omkring ham knyttedes sammen. Et sidste dybt suk forlod hende, før hun slappede helt af imod både madrassen og ham. Et alt for bredt smil hev i hendes mundvige, som hun plantede et blidt kys imod hans hals og trak vejret dybt.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 15, 2011 22:18:01 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric sank villigt in i deres samlede boble af begær og fuldte ligeså meget med Carrie, som hun fulgte med ham. Hanstønnede eftergivent og uden at lægge skjul på sin nydelse ved hendes bevægelser imod ham. Hansblik var mat og skinnende af begær. Ord var overflødige i deres instinktive egoisme og centrering omkring tilfredsstillelse. Det var dog ingen tavs kamp, selvom den nu var ordløs, nærmere tværtimod, og hver eneste tilfreds og nydende lyd fra Carrie, trak lignende fra ham selv som svar
På en gang villigt og uvilligt, sukkede han tungt og mærkede sin lyske dunke rytmisk, som han kom tættere og tættere på sit eget klimaks. Selvom han ikke længere havde behov for at trække tingene ud, gjorde han det alligevel og satte tempoet lidt ned. Hans øjne gled i et kort sekund og han lagde nakken tilbage med en ny stønnen, med begæret bølgende igennem sig, hvor det opbyggede sig for hvert sekund der gik.
Hendes enlige ord der brød de utvetydige lyde i rummet, sendte ham ubesværet over den usynlige grænse, hvor han gik fra tålmodig og opmærksom, til manden der søgte sin egen udløsning og han svarede hende ved endnu engang kortvarigt at kræve hendes læber med sine. Hårdt og krævende, uden skyggen af blidhed eller drilleri. Han gemte ansigtet ved hendes hals, da hun gjorde det samme ved ham, og hendes gentagelse af ord med en mindre tilføjelse, var næsten mere, end han kunne tage.
Han stoppede ikke da hun sekundet efter gled ud over kanten, men stødte blot hårdere og hurtigere for at følge med hende og mærkede den krampende forløsning tage sin begyndelse. Han gjorde intet for at standse den, men skælvede let, velvidende at det var et spørgsmål om sekunder. Med et halvkvalt støn, og ansigtet stadig gemt ved hendes hals og skulder, trængte han for sidste gang dybt ind i hende, og stivnede selv nogle sekunder mens hun faldt tilbage mod madrassen. Hans fingre krummede sig hårdt sammen om underlaget og hans arme rystede svagt, inden han med et gisp efter luft faldt ovenpå hende.
Han blev liggende og hev forpustet efter vejret nogle lange sekunder, før hendes læber mod hans hals fik ham til at løfte hovedet og se på hende med et mat og alt for tilfredst smil. Så kyssede han hende blidt og dvælende med en lavmælt, nydende brummen, før han trak sig lidt væk igen, blot for at lade sig dumpe ned på ryggen ved siden af hende. Han svedte og forsøgte stadig at få pusten, mens han stirrede op i loftet over sig og på ingen måde kunne holde op med at smile smørret.
|
|