|
Post by Caroline Abbey on Oct 9, 2011 18:24:37 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Caroline protesterede ikke et sekund, da Eric trak hende tættere ind imod sig. Hans kropsvarme og den umiskendelige duft, som hun havde lagret i sit sind som ham, var allerede for længst krøbet ind under huden på hende. Hun følte sig lettere afhængig af både hans kys og kærtegn, der alle sammen kun krævede mere. Alligevel afbrød hun sig selv og smilede skævt, med et muntert glimt i øjnene. Hun rystede en anelse på hovedet. ”Så åbenlys som dagen er lang,” svarede hun drillende, uden at stoppe sine fingres strøg op og ned af ryggen på ham.
Hun sænkede blikket i et kort øjeblik, fnøs lavmælt og nikkede så en anelse, før hun så op igen. Da han løftede hånden med et drillende spørgsmål, så hun blot opgivende på ham, himlede lidt med øjnene og brummede imod hans læber, da først de atter engang var imod hendes. Alligevel besvarede hun sekundet efter villigt hans kys og krummede sin ene hånd sammen omkring stoffet på hans jakke.
Hun løftede sig op på tæer, fandt hans nakke med sin anden hånd og lod den for hundrede og syttende gang glide igennem hans hår. Uvillig til at slippe eller trække sig væk, forblev hun stående sådan indtil hun nødtvunget måtte bryde fri med et lille gisp og en klædelig farve i kinderne. Frem for at finde hans blik, fandt hun stedet hans hals igen. Atter engang kyssede hun sin vej ulidelig langsomt op mod hans kæbe. Denne gang fortsatte hun hen over hans kind, plantede flere kys imod ru hud og fandt derpå hans læber igen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 9, 2011 19:55:55 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric tog sig kun lige tid til at grine smørret over Carries svar, før han bøjede hovedet og igen lod sine læber finde hendes, komplet ude af stand til at lade være. Måske kunne han godt hvis han skulle være ærlig, men i bund og grund havde han ikke lyst, slet ikke nu med de ord og indrømmelser der havde været, eller udsigten til at være adskilt fra hende resten af året mens han sad i en helt anden verden. Langt væk fra England og noget af alt det velkendte, både mennesker og steder.
Han lod dog mere end villigt alle de tanker flyve, og koncentrerede sig helt om hendes varme læber og hendes kys, som begyndte at være velkendt og alligevel stadig kunne overraske ham. Hver gang var det som om nye nuancer dukkede op, samtidigt med at andre detaljer gentog sig og blev en del af et fast mønster, der dog aldrig blev kedeligt eller forudsigeligt. Hans fingre forvildede sig igen ind i hendes hår helt på egen akkord og holdt et blidt, men konstant pres bag hende hovede, ind mod ham selv, som han dog slækkede i samme sekund hun trak hovedet tilbage og gispede efter luft.
Han fulgte selv hendes eksempel og åbnede øjnene for at søge hendes, men fangede det ikke, før hendes læber i stedet ramte hans hals og han lukkede øjnene igen, men en lille halvkvalt lyd. Han stod helt stille, med lukkede øjne og let adskilte læber, mens de små hår i hans nakke rejste sig under følelsen af hendes læbers vandring. Først da han tydeligt mærkede hendes varme ånde tæt ved sin mund igen, bevægede han sig og drejede hovedet lidt for at møde hendes kys. Hans hånd på hendes ryg gjorde nu alvor af at snige sig ind under hendes bluse og følelsen af hendes nøgne hud under hans håndflade var berusende i sig selv, mens han tog et lille skridt frem og derved pressede hende et tilbage, uden på noget tidspunkt at bryde væk eller slippe hende.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 9, 2011 21:06:10 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Caroline smed den flygtige tanke, at hun burde kunne holde fingrene fra Eric i bare et øjeblik, over skulderen. I stedet for at prøve på at gå imod sine egne impulser, krummede hun fingrene i hans hår og trykkede sig imod ham. Hun krøllede hans jakke i et løst greb omkring den og brød kun ganske nødtvunget fri, med tydeligt anstrengt vejrtrækning. Det stoppede hende dog ikke fra at tage tråden fra før op. Hans ru hud smagte salt og hans duft sneg sig påtrængende ind i hendes næsebor og bevidsthed, før hun igen fandt hans læber, mindst lige så insisterende som før.
Erics hånd, der sneg sig ind under den grå t-shirt, fik en lavmælt brummen fra hende. Det ændrede dog ikke det fjerneste på hendes lettere afhængighed af hans kys. Hun stod stadig på tæer, som han tog et skridt frem, og var nær tumlet bagud. Med en lille forurettet lyd strammede hun grebet omkring hans jakke og trådte bagud. Hun brød fri fra hans fristende læber, trykkede sine egne lidt sammen og sank ned på hælene igen, imens hun åbnede øjnene.
Det brune var let formørket af udvidede pupiller, hendes kinder farvede og hendes vejrtrækning en anelse overfladisk, som et lettere smørret smil brød frem og fik rynkerne omkring hendes øjne til at træde frem. Hun så op på ham i et langt øjeblik, strøg fingrene blidt hen over hans nakke og overvejede præcis hvor mange gange de efterhånden, på temmelig kort tid, havde danset den dans de gjorde lige nu. Uanset antallet var hun ikke træt af den. Faktisk havde hun svært ved at forestille sig at hun nogensinde kunne blive det, men lige præcis den detalje skræmte hende for meget til at blive værdiget yderligere spekulation.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 9, 2011 22:15:20 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Erics greb om Carries nakke strammedes et øjeblik og han kyssede hende med en grådig mands iver og på samme tid med den evindelige selvkontrol, der bød ham at trække tiden bare lidt og svælge i øjeblikket. Hans skridt frem, tvang hende til at gå baglæns, mens han holdt hende fast så hun ikke skulle falde. Nok var han koncentreret om hendes mund lige nu, men målet lå lidt længere væk. Hans krop summede af spændt forventning endnu en gang. Uanset hvor mange gange de efterhånden havde leget lige denne leg, så havde den ikke mistet sin tiltrækningskraft, nærmere tværtimod.
Som hun brød væk og så forurettet på ham, skiltes hans læber let i et både triumferende og udfordrende smil og han tog endnu et skridt fremad. Så endnu et og et til, uden at slippe hendes brune øjne med sit blik og fortsatte sådan, til de nåede døren til hendes soveværelse. Hans hånd om hendes nakke forlod kort sin plads for at skubbe døren helt op. Så var hans hånd tilbage i hendes nakke og hans læber på hendes igen. Han gav villigt efter for sit eget begær og det han fandt i hendes blik der fik ham til at reagere som han gjorde.
Han fortsatte fremad og stoppede midt i det lille rum før hans mund forlod hendes med en lille undertrykt lyd og han så inspicerende og intenst på hende. Hendes øjne, hendes læber, hendes ansigt. Med et tilfreds smil krummede han igen fingrene i hendes hår og pressede både sin mund og krop mod hendes. Hans fingre gled kælende gennem de brune lokker, inden han blidt greb så meget som kunne være i hans hånd og knugede det udenat trække. Hans mund forlod igen hende, for at give værdig opmærksomhed til hendes hals og derfra videre ud på hendes ene skulder, mens hånden på hendes ryg gled opefter og hurtigt fandt hægten i hendes inderste beklædningsgenstand og forsøgte at åbne den.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 9, 2011 23:07:38 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Carrie fulgte hvert skridt Eric tog frem med et modsatrettet. For hver meter de kom nærmere soveværelset forsvandt det indignerede mere og mere, til det til sidst var helt væk. Det blev erstattet af et mørkt begær, som hun ikke var ubekendt med. Slet ikke i hans selskab. Vejen de var slået ind på var betrådt adskillige gange, men intet led i den kedede hende sammen med Eric. Selvom hun havde gjort sig ganske bekendt med hans fingre, læber og hele hans krop, var der stadig mere at opdage og hun var ganske nysgerrig på hver en lille del.
Hun mødte hans læber villigt, standsede i midten af sit lille soveværelse og åbnede kun øjnene langsomt, da han brød deres kys igen, for at se ned på hende. Hendes blik mødte hans, før det faldt til hans læber, tavst. Stilheden var elektrisk ladet af den viden de begge to havde om hinanden og om de næste minutters klokkeklare forløb. Hun smilede ikke, men løftede sig atter engang på tæer, da han bøjede hovedet og trykkede sig imod hende.
Hendes hænder var stadig i hans nakke og krummet sammen omkring hans trøje, men løsnedes alligevel gradvist, da han anslog en pirrende vandring ned langs hendes hals. Hun sukkede lettere fortabt, lod sine øjne forblive lukkede og lænede ubevidst sit hoved en anelse bagover, for at give bedre plads. Hans anden hånds fumlende bevægelser var sekundært i hendes bevidsthed. Hendes fingre strøg lettere fraværende over hans nakke igen, som hun langsomt tvang øjnene op.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 10, 2011 14:07:29 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Carries villige besvarelse af både hans kys og kærtegn, gav Eric en kildende, forventningsfuld fornemmelse i hele kroppen. Hantrakvejret hurtigt og hørligt ind efter at have tildelt hendes hals og skulder passende opmærksomhed og løftede igen hovedet og mødte hendes blik. De brune øjne lyste imod ham med et begær der matchede hans eget i en næsten skræmmende grad. Det fik ham til at grine lydløst et kort sekund. Kede sig havde han ikke gjort et eneste sekund i hendes selskab, nogensinde. Hverken nu eller tidligere.
Med et lille triumferende smil mærkede han hægten under hendes bluse springe op og han lagde hånden fladt mellem hendes skulderblade. han nød hvert sekund han havde fået med hende over de sidste efterhånden mange uger. Hun var stærk nok til at give ham modspil, få ham til at kæmpe for sig. Han lukkede øjnene et øjeblik og begravede igen ansigtet i hendes hår da hun sukkede og undertrykte en tilfreds lyd. Hun var helt rigtig på så mange måder, at iveren i hans krog steg.
Han rettede sig op igen mens begge hans hænder forlod henholdsvis hendes ryg og hendes nakken. I stedet fangede de den nederste kant på hendes t-shirt og trak den over hovedet på hende og så ned på hende med en beslutsomhed der kun kunne ende med, at hun inden længe ville miste flere beklædningsgenstande end bare blusen der endte over stolen ved skrivebordet. Uden at gå væk fra hende rakte han bagud og trak både sin trøje og den hvide t-shirt der var under den, over hovedet. De endte begge kasseret og ligegyldige på gulvet ved siden af dem, før hans ene hånd igen lagde sig fast bag hendes nakke og hans læber krævende tog hendes i besiddelse igen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 10, 2011 16:29:34 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Carrie så op og nysgerrigt ind i Erics lyse øjne. Hun smilede ikke, men fugtede blot sine læber i tavs, forventning. Det var åbenlyst hvor de var på vej hen. På trods af forudsigeligheden i hele foretagendet, var hun dog alligevel behageligt anspændt. Hun hævede begge øjenbryn en anelse over hans lydløse grin, overvejede i et enkelt sekund at spørge ham hvad der var morsomt, men undlod, for i stedet at give sig en anelse, som hægten i hendes bh gik op.
Som Eric i et øjeblik gemte hovedet i hendes hår, farede et lille tilfredst smil kort hen over hendes læber. Det var væk igen, da han rettede sig op og hun selv løftede armene, men hvilede alligevel i hendes blik, som hun så på ham. Befriet for både trøje og t-shirt, rettede hun sig instinktivt op. Hun fulgte ham med blikket, som han hev sin egen bluse og undertrøje over hovedet og lagde selv hovedet en anelse på skrå. Det hav antydningsvist i hendes mundvige, før hans hånd lagde sig bag hendes nakke.
Hun smilede imod hans læber, som hun besvarede det krævende kys. Hendes egne hænder fandt tilbage i hans hår og om på hans nu nøgne ryg. Hun strøg sine fingre langs kanten på hans shorts, uden at gøre noget forsøg på at åbne dem. Alt godt kom til den, der ventede og hun nød endnu blot den pirrende fornemmelse af bar hud imod bar hud. Han var varm under hendes kærtegnende hænder, ligesom hun vidste han ville være varm imod hende om ganske få øjeblikke.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 10, 2011 20:26:40 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Så snart Eric havde befriet sig selv for sine trøjer var hans sultne opmærksomhed tilbage på Carrie med et blik der borede sig intenst ind i hendes nogle sekunder før han igen krævede hendes læber med sine. Hendes nøgne, kvindelige former og lyse hud var indbydende og han pressede sig mod hende mens han igen krummede fingrene hårdt i hendes hår, stadig med sin mund mod hendes. Hun fyldte hans sanser med både dufte og smage og han fik aldrig helt nok. Han fangede hendes underlæbe mellem sine tænder et kort øjeblik mens han tog en dyb indånding, og fortsatte så ufortrødent, mens han slap hendes nakke, blot for at lade hånden falde til hendes skulder hvor han sneg to fingre ind under stroppen på den løsnede bh og trak stroppen ud over hendes skulder.
Han knyttede hænderne der igen lå på hendes ryg da han alt for tydeligt mærkede hendes fingre stryge langs hans buksekant. En kuldegysning rullede ind over ham fra ryggen, op over hans skuldre til brystet og ud i armene hvor hans knoer blev en smule blegere af anstrengelse. Så brød han væk med et anstengt gisp og så ned på hende med sine lysende blå øjne og sugede ethvert udtryk der kom over hendes ansigt til sig, som var det i sig selv et rent afrodisiakum. Hans blik gled videre nedefter og tog på samme tid den anden hånd til sig også og skubbede den anden stop på hendes bh ud over den anden skulder og sendte hende et opfordrende blik.
Da først den sidste beklædningsgenstand havde forladt hendes overkrop, bøjede han sig lidt og løftede hende i et snuptag op fra gulvet, blot for at vende sig om, gå et enkelt skridt og lægge hende ned på sengen. Han fulgte selv halvt efter med et knæ i madrassen og bøjede sig ned over hendes overkrop som han lod både læber og tunge gå på opdagelse ned over, mens han lukkede hænderne fast om hendes hofter, lige over bukselinningen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 10, 2011 21:33:44 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Caroline gav sig en anelse med en lavmælt lyd, som Erics fingre krummede sig hårdt sammen i hendes hår. Hun gjorde dog intet forsøg på at trække sig væk og var da også ganske tilfreds i sin nuværende situationen, med læberne imod hans og sine egne fingre beskæftiget med at gøre sig endnu bedre bekendt med hver en millimeter af hans nøgne overkrop. Som han fangede hendes underlæbe imellem sine tænder, spærrede hun i et kort sekund øjnene op, før hun atter lod sig synke hen i den altopslugende og berusende følelse af hans nærhed.
Halvt på vej til at miste den sidste beklædningsgenstand på sin overkrop og med to fingre strygende drillende langs hans buksekant, hev hun luften ned i sine lunger og så op på ham med stærkt udvidede pupiller. Et svagt smil hvilede på hendes læber, da han skubbede også den anden strop ned af hendes skulder og så opfordrende på hende. Hun hævede et enkelt øjenbryn, løsnede sit eget lette greb omkring ham og lod i en enkelt uproblematisk bevægelse det blå falde til jorden.
I et kort sekund stod hun tavst og betragtede ham. Hun fulgte bevægelsen, som han bøjede sig og trykkede så læberne sammen omkring en munter lyd, da hendes fødder forlod gulvet. Det var virkelig ikke første gang han løftede på hende, men hun fandt, at hun var temmelig tilpas i hans arme, som hun så hurtigt slap ud af, da hun landede på ryggen på sengen. I udkanten af hendes tanker konstaterede hun, at hun endnu engang befandt sig oven på sit sengetæppe, men hun kunne næppe være mere ligeglad, som hun så på ham og han bøjede sig ned, for at udforske hendes overkrop. Et lavt, tilfredst suk forlod hende og hun bed ned omkring sin underlæbe, imens skyggen af et overmåde smørret smil fandt vej til hendes læber. ”Opfindsom,” kom det halvmumlet, men ikke mindre tilfredst. Hun hævede hånden og lod fingrene glide igennem i hans hår, imens hun løftede hovedet fra madrassen og så på ham, med et drillende glimt i de mørke øjne. ”... Endnu et adjektiv til ordbogen.”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 10, 2011 22:43:49 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric stoppede ikke ved den lavmælte lyd der undslap Carrie.Tværtimod gjorde den ham kun mere målrettet, selvom han slækkede grebet om hendes hår en lille smule, uden dog at bryde væk fra hendes direkte vanedannende læber. Hvis de havde været et forbudt rusmiddel, havde han øjeblikkeligt indlagt sig selv til afvænning, men siden det ikke var tilfældet, fortsatte han blot begærligt med at udforske hende med alle sanser.
Han hev tydeligt efter vejret som hun blev den første til at bryde væk og han havde stadig fornemmelsen af hende tæt imod sig og hendes smag i sin mund. Hankunne mærke sinesanser skynde på sig og besvarede indforstået hendes svage smil, mens det blå klædningsstykke faldt til gulvet. Igen gled hans blik ugenert ned over hende. Synet opildnede ham, sammen med visheden om, hvilkensti de havde bevæget sig ind på. Hanfølte sig anspændt, vågen og sulten, men ikke efter mad og der var kun én ting der ville stilne selvsamme sult.
Lige i det øjeblik var det hele så vidunderligt ukompliceret. Der var ingen løfter eller sandheder at afgive, de vidste begge nøjagtigt hvor de var på vej hen og kendte efterhånden hinandens reaktioner, uden at noget af det var blevet trivielt. Uden at tænke mere, løftede han hende op fra gulvet og lagde hende i et øjebliks utålmodighed ned på sengen, før han igen ulideligt kontrolleret, kærtegnede sig vej ned over hendes overkrop. Han stoppede midt i en bevægelse da hun brød tavsheden med et enkelt ord og skævede op mod hendes ansigt. Et ligeså smørret grin som hendes fandt vej ind på hans læber, mens han hævede et øjenbryn og bøjede hovedet ned mod hendes mave igen, og plantede et drillende kys lige over hendes navle ”Jeg kan flere...” erklærede han og plantede endnu et kys lidt længere oppe ”Fristende..” han gentog samme mønster igen nogle centimeter længere oppe igen ”Inspirerende..” endnu lidt længere op ”Fræk...” han stoppede ved hendes brystparti og så på hende med et blik der glimtede af ballade.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 10, 2011 23:39:08 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here Carrie tog sig selv i at skyde en anelse ryg under Erics kærtegn. Hun var overmåde veltilpas og spændt op på stikker på en og samme tid, som han kyssede sin vej ned af hendes overkrop, med et fast greb omkring hendes hofter. Da hun brød stilheden med et enkelt ord, hev det yderligere i hendes mundvige. Hun mødte hans blik og hævede et enkelt drillende øjenbryn. ”Mmh?” Hendes smil veg ikke engang en lille smule. Tværtimod blev det blot mere smørret, som han lagde adjektiver til.
Hun mistede overblikket over hvem af dem de egentlig talte om og var for så vidt også komplet ligeglad. Hendes opmærksomhed var centreret omkring følelsen af hans læber imod hendes hud og det komplet uimodståelige og flabede glimt han havde i øjnene, som han så på hende. ”Grundig,” sagde hun, ikke mindre drillende end før. Hun krummede fingrene i hans hår en anelse og udøvede et blidt, men insisterende træk opad imod hendes egne læber, som savnede den samme behandling han gav hendes overkrop så gavmildt. Inden hun kunne fange ham i endnu et kys, fyrede hun dog et næsten tænksomt ”kompetent,” ud i luften imellem dem. Det smørrede smil voksede en anelse.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 11, 2011 13:47:36 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Erics smil voksede sig kun bredere i takt med at mængden af tillægsord hobede sig op imellem dem, og han hævede et øjenbryn igen da Carrie fortsatte, og føjede endnu et til samlingen. Han nød følelsen af hendes fingre i sit hår, men fulgte ikke hendes insisterende træk med det samme. i stedet bøjede han hovedet ned igen og plantede endnu et kys ”Varmblodig...” mumlede han ned mod hendes varme hud og lod hænderne forlade hendes hofter for synkront at glide op langs hendes sider, mens han satte endnu et kys i den lille fordybning mellem hals og kraveben ”Forførende...” han løftede hovedet og så uudgrundeligt ned på hende et langt øjeblik før endnu et ord fulgte ”Smuk...” hendes smil var belønning nok i sig selv og et løfte. Et af dem man godt turde give.
Han holdt hendes blik et sekund endnu, før han satte en hånd i madrassen på hver side af hende og fortsatte sine læbers vandring på hendes hals. Hendes hals smagte og duftede af hende, og han gav sig igen god tid. Hun var så villig i hans arme og samtidigt lettere uforudsigelig. Den bløde bue hun skød sig op mod ham i, fik ham kun til at presse sig yderligere ned mod hende og løftede igen hovedet og mødte hendes blik. Der var noget berusende alene ved øjenkontakten. At se hendes rekation på hvad han gjorde. At sesig selv afspejlet på den måde, på den andens ansigt og i en andens blik.
Hendes lettere flabede smil banede sig vej gennem hans øjne og forplantede sig som en forventningsfuld pulseren i andre dele af hans krop. Hans eget smil blev mere skævt, og den drengede charme blev nu permanent erstattet af begær. Han så på hendes mund og løftede den ene hånd for at stryge hende over kinden i en blid gestus. hans fingre fortsatte derfra ind i hendes hår, som han igen krummede fingrenelet omkring og bøjede hovedet for at fange hendes læber i endnu et hedt kys.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 11, 2011 20:10:15 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Carrie opgav sit forsøg på at hive Erics hoved – og dermed hans fristende læber – nærmere. Hun lod i stedet blot sine fingre glide kærtegnende igennem hans korte hår og smilede overmåde smørret over det næste adjektiv, der forlod ham. De efterfølgende to gjorde intet for at ændre på hendes komplette tilfredshed i situationen. Tværtimod mødte hun hans blik med alle tegn på at føle sig ganske aldeles veltilpas.
Det smørrede smil veg dog for et underfundigt et af slagsen, som hun fandt hans nakke og lod to fingre tegne et usynligt mønster der. Hun var smigret, anspændt, afslappet og forventningsfuld på én og samme tid, men for en gangs skyld var hun ikke utålmodig. Nye ord og begreber, samt ikke mindst hans forestående afrejse, havde plantet et ønske om at trække den tid de dog havde sammen ud.
Hun sukkede lavmælt, overgivende, som hans læber fandt hendes hals, vandrede over den og efterlod hende følende sig lettere elektrisk. Hun gav sig under ham, skød en anelse ryg helt instinktivt og krummede sine fingre i hans nakke. Da hun atter engang mødte hans blik, fugtede hun læberne og smilede selv antydningsvist. Hun hævede et enkelt øjenbryn og slap et svagt muntert ”ihærdig,” før han krummede fingrene omkring hendes hår og fangede hendes læber igen.
Hendes hænder gled begge ned over hans nøgne ryg, strøg atter engang langs linningen på hans bukser og sneg sig ind under den for en kort bemærkning, imens hun gengældte hans kys. Hurtigt gled de dog væk igen og strøg op langs hans rygsøjle i et let og mere uskyldigt kærtegn. Der var dog absolut intet andet uskyldigt over hende i situationen. Det var heller ikke ligefrem det, der prægede hendes smil, som hun atter engang åbnede øjnene. Hun betragtede ham begærligt, gemte hvert et indtryk og hvert et udtryk og samlede flere sammen, som hun så ind i hans lyse øjne.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 12, 2011 15:05:32 GMT
Just in this life, I need no otherJust this day, I need no moreJust this moment, let it all stop here - - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric kyssede Carrie som var hun den eneste rigtige for ham, godt fremprovokeret af den følelsesladede samtale de havde haft kort forinden. Samtidigt modsagde han sin ømhed ved at holde hende fast, tilsyneladende uden mulighed for modsigelser. Han var tydeligt forpustet da han brød væk for luft igen, men han ønskede stadig mere. Han viklede fingrene ud af hendes hår igen og hævede sig op på strakte arme over hende med et underfundigt smil. Han tænkte hurtigt og fortsatte så uden skrupler rækken af tvetydige tillægsord ”Værdsat...”
Uden at fjerne blikket fra hende mere end højest nødvendigt, skubbede han sig ud at stå på gulvet igen og satte den ene fod til den modsatte hæl, for at få sine sko af. De korte strømper røg med i købet før han lænede sig ind over sengen igen og lod sine hænder finde hendes ankler. Herfra gled hans hænder igen opad og indtog hendes ben, efter at han havde befriet hende for de sorte hjemmesko. Hans hænder stoppede ved hendes knæ og tog så begge hænder i brug på først det ene, og derefter det andet af hendes ben. Skubbede tommelfingrene ind under kanten på de grå strømper og skubbede dem derefter ned, ulideligt langsomt, indtil også de havnede på gulvet.
Det simple, men pirrende forehavende fik lysten til at brænde i ham, mens han nød synet af hendes velskabte ben. Lyst til at gøre en langt historie brutalt kort og springe til sagens kerne med det samme. Han fangede hendes blik, smilede sigende og vædede sine læber, mens hans hænder gled op over hendes ben endnu en gang, og stoppede, da han fik fingerspidserne indenfor hendes shorts. Han slap hende blik igen, krummede sig lidt sammen og kyssede hende fjerlet på det bløde kød ved hendes inderlår over knæet.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 12, 2011 18:07:41 GMT
A lot like yesterday,a lot like neverTag: Eric ● Outfit: Here
Det hev en anelse i Carolines mundvige, da Eric lagde endnu et adjektiv til puljen. I hendes mave foretog flokken af sommerfugle et styrtdyk, der kunne mærkes. Der lå noget hemmeligt, nyt og helt særligt i det enlige ord, som gjorde hende varm helt ud i tæerne, uden at hun helt ville være ved det. Begær og lyst var så meget simplere end de andre følelser han også vækkede i hende. Som et bekvemt resultat deraf, var det også netop de to hun valgte at fokusere på. Alt det andet måtte komme senere; bagefter.
Hun fulgte ham med blikket, da han flyttede sig ud på gulvet og hev så sig selv op at sidde i en enkelt bevægelse. Længere kom hun dog ikke rigtig. Hendes planer om alligevel at få fjernet sengetæppet døde, som hendes hjemmesko dumpede på gulvet og Erics hænder gled op langs hendes let bøjede ben. Hun smilede skævt, løftede først den ene og siden den anden fod og så på ham med løfter om ballade i blikket. Imens den sidste strømpe blev trukket ned, lagde hun hovedet en anelse på skrå og kneb øjnene en anelse tænksomt sammen. ”Vanedannende,” konkluderede hun, som det grå faldt på gulvet.
Den måde hvorpå noget så ufattelig simpelt som afklædningen af et par strømper blev til en ting, der tændte gnister i hende, talte højt om præcis hvor stærk en tiltrækningskraft der stadig var imellem dem. Carrie skænkede det en enkelt tanke hvor lidt rødvin, hvidvin eller suppe efterhånden havde med det hele at gøre og lænede sig bagud imod sine håndflader, som hun bed ned omkring sin underlæbe og tog en dyb indånding.
|
|