|
Post by Caroline Abbey on Aug 19, 2011 20:37:34 GMT
To dare is to lose one's footing momentarily ... But they warn that not do dare is to lose oneself
Caroline nikkede overflødigt, før hun satte glasset fra sig og vaklede lidt mellem at træde det lille stykke frem imod ham, og finde de usømmeligt fristende læber igen, og at gå ud i køkkenet og pjaske lidt vand i kinder, der føltes en kende skolepigerøde ved udsigten til rent faktisk at skulle på en helt reel, planlagt date med Eric Wolfe. Det var lige som om det først rigtig sank ind i hovedet på hende igen i de få øjeblikke hun stod der, tøvende, uden i realiteten at få rørt sig det mindste stykke. Før hun nåede at tage sig selv i nakken og komme videre, løftede han hånden og tog beslutningen for hende. Det trak lidt op i hendes mundvige midt i det kortvarige kys og da han trak hovedet tilbage med fire simple ord og et smørret smil, kunne hun ikke helt lade være med at besvare det. Selvom hun mindede sig selv om, at det var tåbeligt, forhindrede ikke en af sommerfuglene i at flakse en runde i hendes mave, ligesom det ikke holdt en lavmælt og bekræftende brummen fra at undslippe hende, før han gjorde omkring. Efterladt for et kort øjeblik med sine egne tanker, strøg hun fingrene igennem let uglet hår, inden hun løftede det tomme glas igen og gik det korte stykke tilbage til vasken, for at vaske det af og smide det i tørrestativet ved siden af. Tankerne svirrede rundt i hendes hoved, men hun forsøgte at holde dem vel på afstand, som hun hørte skridt bag sig og vendte sig rundt med et lille smil, uden at finde på noget som helst fornuftigt at sige og uden i øvrigt at tillægge det den store betydning.
Hun mødte hans blik og rømmede sig lavmælt, med den fortsatte følelse af at være temmelig meget ved siden af sig selv og måske lige så meget cirka femten år igen. Akavetheden var i hvert fald meget lig en teenagers, ligesom den underligt behagelige og trygge fornemmelse af at mærke hans ene arm omkring sig kun for alvor var noget hun genkendte fra adskillige år tilbage. Hun forsøgte at holde sig selv tilbage, men fejlede i at lade hælene forblive i gulvet, som han atter bøjede sig ned imod hende. I stedet mødte hun hans læber på halvvejen og faldt først ned i sin naturlige højde igen, da de første to ord forlod ham. Endnu et lavmælt fnys og to hævede øjenbryn var den eneste reaktion, men da han et øjeblik efter kiggede tilbage på hende fra døråbningen, smilede hun skævt. Det var først et par sekunder efter at der var blevet stille ude på gangen, at smilet veg for et mildt panikslagent ansigtsudtryk.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here ● Status: Closed
|
|