Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 26, 2011 20:08:50 GMT
I can't explain what's the glue that holds us in... ...I can't refrain if I had a chance to do it over again Eric hævede et af sine egne øjenbryn næsten synkront med Caroline, slet ikke i tvivl om, at hun havde fanget den dybereliggende mening med det skæve smil og blik, han havde sendt hende sekunder forinden. I stedet for at kommentere på det åbenlyse, koncentrerede han sig om at komme de få skridt hen til køkkendisken og satte hende ned på den uden de store skrupler over valget af siddeplads. Hans instinkter tog nydeligt over for eventuel fornuft og ræsonnerede med, at disken var den perfekte højde i forhold til ham selv.
Hendes fingre i hans små nakkehår fik en kuldegysning til at forplante sig ned langs hans rygsøjle og han sitrede mærkbart et øjeblik, ude af stand til at lade være. Han lænede sig blot længere og mere insisterende ind mod hende mens hans fingre fortsatte ind under hendes korte bukseben. Han bibeholdt kun luft mellem deres læber længe nok til at reagere kort på hendes drillende ord og selv fylde lungerne igen, så genoptog han det yderst behagelige foretagende han var blevet forstyrret i, over noget så trivielt som ilt.
Hatten var hurtigt væk og hans hånd fandt tilbage på hendes lår for en kort bemærkning, mens hans mund igen afsøgte hendes og hans hjerne forsøgte at bearbejde alle sanseindtryk på én gang, men ikke med det store held. I stedet væltede de allesammen rundt i en stor pærevælling, hvilket dog ikke var ubetinget ubehageligt i sidste ende. Hans hånd slap hendes lår og gled i stedet ind under hende bluse, hvor den gjorde den anden selskab på hendes ryg. Ubevidst øgede han igen presset ind mod hende og endte stående let bøjet ind over både hende og disken, da hun igen trak sig lidt væk af åbenlyse grunde.
Hendes tænder der et øjeblik lukkede sig om hans underlæbe, fik et skævt smil til at trække hans ene mundvig op, mens den umiskendelige glød i hans blik, kun tog til i styrke. Han mødte hendes blik uden tøven, ikke at der var det store valg så tæt som deres ansigter var på hinanden og som situationen var, havde han ikke hverken lyst til eller intentioner om, at bevæge sig længere væk fra hende, han var ganske tilfreds med tingenes tilstand som de var og lagde på ingen måde skjul på netop det faktum.
Han gengældte instinktivt hendes smil og strøg samtidigt begge hænder langsomt op over hendes ryg under blusen og trak den derfor ganske naturligt med sig opefter, efterhånden som hans hænder kom længere og længere op. Han slap ikke hendes blik i mens, men sugede i stedet hendes små reaktioner til sig og gemte dem sammen med flere andre ting, i den mentale kasse, der for ganske få uger siden var opstået og havde fået mærkaten 'Caroline'. Han stod lidt, før han bøjede hovedet til siden og ned mod hendes hals hvor han flygtigt strøg næsen mod hendes bløde hud og på samme tid tog en dyb indånding.
Han trak langsomt hovedet tilbage og fandt hendes blik igen, men forblev tavs mens han trak den ene hånd til sig igen. Han løftede den langsomt og strøg to fingre langs hendes kæbelinie mens han lod sit eget blik følge sine fingre. Han smilede svagt for sig selv og lod så fingrene fortsætte ned på hendes hals hvor de tegnede et lille mønster før han så hende i øjnene igen med hovedet lidt på skrå ”Jeg ved ikke helt hvem der distraherer hvem her... Carrie.” han grinede lydløst, mens hans fingre fortsatte deres blide strøg over den følsomme hud på siden af hendes hals og den anden hånds fingre var stoppet så langt oppe på hendes ryg som han kunne nå.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 692 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 27, 2011 13:57:46 GMT
When the future comes to your door Will it be all that you've been waiting for?
Caroline veg ikke tilbage, som Eric fulgte hendes slet skjulte opfordring i benene og føddernes lette pres imod ham. Tværtimod mødte hun ham på halvvejen, da han lænede sig imod hende og gav sig kun instinktivt over hans vandrende hænder, når de mødte halvkildne og følsomme punkter på deres vej. Hun kendte efterhånden udmærket den sti de atter engang trådte deres skridt på, men havde alligevel ikke travlt med at komme ned af den. Tværtimod var hun ganske aldeles tilfreds i den nuværende situation, med hans varme krop tæt ind imod hendes og hendes fingre henholdsvis så begravet de nu kunne være i kort hår og beskæftiget med at finde deres vej ind under hans skjorte.
Da hun lod hans underlæbe glide ud imellem tænderne, trak et skævt smil sig automatisk op på hendes læber og hun betragtede ham en anelse vurderende gennem let sammenklemte øjne med alle former for tilfredshed over det hun fandt i hans blik. Hun kunne allerede halvt se situationen eskalere, tøj ende kasseret på gulvet og de temmelig forudsigelige efterfølgende hændelser, som hans hænder begge strøg længere og længere op ad hendes ryg. Hendes øjne faldt i i et kort øjeblik, imens han bøjede hovedet ned imod hendes hals, og hun sukkede lavmælt over kontakten, uden at hendes egne fingre stoppede deres tålmodige tegnen cirkler på hans ryg. Hånden i hans nakke faldt i midlertidig til hans side, da han atter engang løftede hovedet og hun åbnede øjnene igen, for at møde hans blik med let formørkede øjne. Hun lagde hovedet lidt på skrå og smilede antydningsvist af hans observation. I et øjeblik så det ud som om hun overvejede et reelt svar, men så trak hun en smule på skuldrene og rømmede sig lavmælt. ”Betyder det noget?” Hun hævede begge øjenbryn lidt, men betragtede egentlig sit spørgsmål som halvvejs retorisk og gav blot hans side et drillende klem, før hun fortsatte. ”Så længe yderliggående... Distraktioner – ikke ender med at foregå på min køkkendisk, så er jeg egentlig temmelig ligeglad.”
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 27, 2011 17:49:02 GMT
I can't explain what's the glue that holds us in... ...I can't refrain if I had a chance to do it over again Eric tabte hurtigt sit greb om virkeligheden igen, selvom den situation han på nuværende tidspunkt stod i med Caroline, føltes både skræmmende virkelig og komplet surrealistisk. Han havde på ingen måde fortrudt han var dukket uanmeldt op, slet ikke nu, som han stod lænet halvt ind over hende og en køkkendisk, mens hans læber begærligt afsøgte hende og hans fingre krummede sig svagt mod hendes nøgne ryg. At det måske var det udfald han for sig selv havde håbet på, så var det på ingen måde det han havde regnet med da han stod foran hendes lukkede hoveddør og ventede på at hun åbnede.
Ingen af de mange tanker nåede dog at sætte sig fast, mens hendes fingre strøg gennem hans korte hår og sideløbende insisterende forsøgte at finde ind under hans skjorte og fik det til at stramme svagt mod hans hals fra både kraven og det opstrammede slips. Det fik ham dog ikke til at stoppe, men tværtimod til at overveje for og imod at fortsætte videre ud af samme spor, som de så tydeligt var på vej ind på endnu en gang.
De ændrede spilleregler der var kommet med deres fælles indrømmelser, gav ham dog både roen og tålmodigheden til ikke at forhaste sig og han var ganske tilfreds med blot at betragte hendes ansigt indgående i øjeblikkene efter hende tænder igen havde sluppet hans underlæbe. Han smilede underfundigt før han fulgte endnu en impuls, og gemte ansigtet mod hendes hals for en kort stund. Så rettede han sig en smule op igen, mens hans nu enlige hånd på hendes ryg, langsomt gled ned at hvile mod hendes lænd, lige over kanten af hendes short. Hendes ord fik hans smil til at vokse, mens hans fingre på den anden hånd igen strøg et stykke langs hendes kæbelinie og han rystede svagt på hovedet ”Ikke det fjerneste så længe det bare sker...” han blottede tænderne med sit smil et sekund, før han gav sig let og slap en lille mellemfornøjet lyd over hendes klem. Han ansigt gled lidt på sned som hun fortsatte og et lille munterts fnys undslap ham, mens hans fingre forlod hendes hals og i stedet endnu engang fangede en lok af hendes mørke hår ”Var det en ordre?” han hævede et øjenbryn og så drillende på hendes, mens han snoede hårlokken flere gange om sine fingre uden at bryde øjenkontakten med hende.
Nogle sekunder så han ud til at overveje for og imod de yderliggående distraktioner, ikke at der var nogen tvivl om, at han havde ikke havde den store lyst til at lade være. En komplimenterende påstand han allerede havde fremsat flere gange i hendes selskab sprang i hovedet på ham sammen med Carolines nyeste svar på den ”Hvordan var det nu... Jeg skulle bare lade være at prøve at holde fingrene fra dig?” hans ene øjenbryn trak igen opefter mens han lod begge hænder havne på hendes hofter ”Var det ikke nogenlunde sådan?” hans rakte et øjeblik op med den ene hånd og skabte lidt luft mellem sin hals og skjortekraven, før hånden denne gang faldt til hendes bagdel, mens den anden gled op midt på hendes ryg, så han på én og samme tid kunne trække hende så tæt ind mod sig selv som det var muligt og løfte en smule, for at kunne få et ordentligt greb under hende. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 641 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 27, 2011 21:52:48 GMT
When the future comes to your door Will it be all that you've been waiting for?
Caroline hev en anelse i Erics skjortestof, før hun til sidst kunne lade sin ene hånd glide op langs varm blød hud i en langsom og doven bevægelse. Hendes fingre tegnede et usammenhængende mønster, imens hun betragtede ham med et lille smil. Hun nikkede let til hans bekræftende ord, før hun selv sprang videre i teksten med en lettere drillende fysisk markering. Erics reaktion fik hende til at hæve begge øjenbryn i et øjeblik, før et skævt smil spredte sig på hendes læber. Hun så spekulativt på ham med let sammenklemte øjne og trak på skuldrene igen, som hans fingre fandt en lok af hendes hår. ”Jeg ville vælge at se på det som en information,” konstaterede hun, præcis lige så drillende. ”Men hvis det andet passer dig bedre...?” Hun fugtede læberne og hævede et spørgende øjenbryn, uden at smilet helt forsvandt.
Hendes overvejelser var for længst stoppet med at kværne rundt. Hun var ganske afklaret med hvordan deres nuværende foretagelser kunne ende og havde som sædvanlig, når hun ellers fik bare et sekund til at overveje en situation, tænkt alting hele vejen frem i adskillige behagelige scenarier. Det tog ikke lang tid at få den slags frem, eftersom de i forvejen alle havde spøgt i hendes hoved de sidste par uger, og de var ganske prominente for hendes indre blik nu, som hun så på Eric og atter engang lagde hovedet lidt på skrå. Hans ord fik hende i et kort øjeblik til at lukke tænderne omkring sin underlæbe og hun nikkede let, med et smørret smil. ”Præcis.” Hun fulgte hans bevægelser indtil hans ene hånd fandt hendes ryg igen og hun automatisk rykkede sig ind imod ham, imens hun kom med en lille tilføjelse; ”Det andet er spild af tid.”
Hun lod begge hænder forlade hans side og ryg, for begge at lægge sig omkring hans hals igen, imens hun betragtede ham med et vældig tilfredst smil. Kommentarer om, at hun egentlig også godt kunne gå selv, døde på hendes læber, inden hun fik dem frem. I stedet plantede hun endnu et flygtigt kys på hans læber og begravede selv sit hoved mellem hans hals og skulder med en lille lyd.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 28, 2011 1:06:36 GMT
I can't explain what's the glue that holds us in... ...I can't refrain if I had a chance to do it over again Eric rynkede panden en smule, da han mærkede Carolines hånd trække insisterende i hans skjorte. Et splitsekund før han mærkede skjorten glide fri af sin buksekant, strøg hans tanker til folder og tiden det tog at stryge en skjorte på muggler-manér, så den var efter regulativerne, og ikke mindst, til han selv var tilfreds. På ingen tid fløj tanken dog ad pommern til, da hendes varme hånd mod hans hud blev den alt-dominerende følelse i stedet. Han rankede sig lidt og skilte på samme tid læberne en smule og tog en dyb indånding før hans fingre fangede en lok af hendes hår. Hans smil var nøjagtigt ligeså skævt som hendes mens han snoede håret om fingrene og trak på skuldrene ”De særeste informationer kan vise sig at være nyttige senere hen...” han gav sig svagt da hendes fingre på hans hud strøg over et særligt følsomt punkt og hævede så selv brynene let da hun fortsatte ”Det kan være både en fordel og en ulempe at være trænet til at adlyde ordrer uden at tænke først.” han sendte hende et sigende blik løftede et øjeblik begge øjenbryn mens begge hans hænder havnede på hendes hofter.
Hans øjenbryn skød lidt ekstra i vejret og trak hans brede grin med sig, da han så hendes tænder lukke sig om hendes egen underlæbe før hun bekræftede hans spørgsmål. Han nikkede langsomt en enkelt gang mens han flyttede på sine hænder og trak hende helt tæt ind mod sig selv, så hun gled et lille stykke længere ud mod kanten af disken ”Det mente jeg nok...” han smilede flabet mens han følte et stik af fortrydelse, da hun trak hånden ud fra under hans skjorte. Det hjalp dog en del da hun i stedet lagde armene om hans hals og han gengældte hendes smil med et matchende.
Han blev stående et øjeblik med hænderne lukket omkring hende og smilede endnu bredere mod hendes læber, da hun flygtigt og alt for kort, lod dem møde hans for derefter at gemme ansigtet ved hans hals. Han smilede uudgrundeligt mens han nød den svage fornemmelse af hendes varme ånde mod sig hud og bøjede så selv hovedet ned mod hendes skulder modsat den af hans hun havde udset sig. Han strakte armen der hvilede mod hendes ryg og strøg i en blid bevægelse håret væk fra hendes hals og over til den anden side, for så at plante en række overfladiske kys fra hendes kæbe og op mod hendes øre. Han smilede skævt for sig selv da hans fremfærd blev forstyrret af en ugle og rettede sig så op igen og tog denne gang Caroline med sig.
Han vendte sig langsomt og kunne ikke modstå fristelsen til endnu en gang at stryge næsen mod siden af hendes hals før han tilbagelagde de få skridt hen til døren ind til det soveværelse der havde været i hans tanker flere gange de sidste uger end han havde tal på. Han stoppede et kort øjeblik og holdt hende med kun én hånd og let presset op mod døren mens han trykkede håndtaget ned og så fortsatte helt ind i rummet. Igen med et lille skævt smil på læberne, men denne gang over det klare deja-vu der lige var opstået. Han stoppede midt på den sparsomme frie gulvplads og forsøgte at fange hendes blik mens han slækkede grebet om hende nok til at hun kunne lade sig glide ned at finde fodfæste hvis hun ville ”Det var ikke lige her jeg havde regnet med at ende igen...” bemærkede han lavmælt, men uden skyggen af utilfredshed før han bøjede hovedet en smule og dvælende lod sine læber finde hendes igen.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 702 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 29, 2011 20:21:28 GMT
When the future comes to your door Will it be all that you've been waiting for?
Carolines øjenbryn forblev hævede, som hun betragtede Eric uden egentlig, at kommentere det han sagde. Hun smilede antydningsvist og nikkede en enkelt gang, imens hun kun for sig selv tænkte, at det forhåbentlig ville ende med at blive mere relevant for hende, at give ordrer, uden at måtte tænke alt for meget over det, end at følge andres blindt. Hans hænders position på hendes hofter var, sammen med deres fysiske nærhed, lidt for distraherende til at hun egentlig kunne overskue at påpege det. I stedet rykkede hun blot en anelse på sig og lod atter sine ben finde rundt om ham, da han trak hende endnu tættere på.
Hele situationen var i virkeligheden en anelse overvældende, men hun forhindrede sig selv i at tænke alt for grundigt over præcis hvor meget det nuværende afveg fra det hun havde planlagt for sin eftermiddag. Hvis hun fortabte sig i spekulationer over tabt tid, rykkede planer og læselister, ville hun bare ende med at måtte informere Eric om, at han burde gå. Det indebar manglende lejlighed til at indsnuse hans duft, mærke hans varme hud under sine fingre og hans læber imod sine igen og atter engang igen og var derfor egentlig ikke nogen mulighed i hendes bog. Hun var derimod ganske tilfreds, trykket en smule ind imod Erics overkrop og, snart efter et flygtigt kys, med hovedet begravet mellem hans hals og skulder. Hun brummede lavmælt og gav sig lidt, som han strøg hendes hår væk og plantede indtil flere overfladiske kys på vej mod hendes øre. I hendes hoved var der snart ikke en dråbe tvivl tilbage om hvor deres foretagelser ville ende henne og da han rettede sig op og tog hende med sig uden reel tøven, mærkede hun en forventningsfuld kuldegysning rende ned langs hendes rygrad. Hun løftede hovedet igen og betragtede ham med let hævede øjenbryn, uden at et eneste ord forlod hende, som han pressede hende en anelse mod døren og dernæst fik den op.
Da han reelt befandt sig midt på hendes lille soveværelse, plantede hun endnu et enkelt flygtigt kys på hans læber og lod sig derpå glide ned og finde gulvet, uden rigtig at slippe ham. Hendes hænder fandt rundt om hans overkrop, som hun fandt fodfæste under sine hjemmesko Hun lagde hovedet en smule på skrå og kom til at smile lidt af hans ord. Et skuldertræk fulgte udsagnet, før hun rømmede sig lavmælt. ”Det var ikke lige fordi jeg regnede med at du ville ende her igen heller,” bemærkede hun, noget mere spekulativt. Hun bryggede egentlig på yderligere tilføjelser, men mødte ham så i stedet villigt i endnu et kys. Hun løftede sig en anelse op på tæer, imens hendes fingre igen fandt ind under hans tøj og strøg over bar hud. Som hun atter faldt tilbage på hælene, blomstrede et lille smil frem på hendes læber, før hun fugtede dem med tungen. ”... Men nu er du her,” stadfæstede hun overflødigt, inden hendes hænder strøg væk fra hans ryg igen og hun i stedet lukkede den ene i et løst greb omkring jakkens bælte. Hendes smil blev skævt, som hun tog et skridt bagud mod sengen og hev lidt i ham. ”... Og det var noget med distraktioner, ja?”
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 29, 2011 22:46:57 GMT
I can't explain what's the glue that holds us in... ...I can't refrain if I had a chance to do it over again Eric forsøgte ikke engang at lægge en dæmper på sit tilfredse smil da Caroline villigt fulgte med som han trak hende nærmere. Hendes varme hånd der fandt ind under hans skjorte var distraherende nok i sig selv, til at alle hans tanker igen blev ualmindeligt ensporede og blot forstærket af hendes ben der igen låste sig fast omkring ham. Han opgav at tænke mere over krøllede uniformer og udgangstilladelser og overgav sig i stedet komplet til nuet der i høj grad drejede med Caroline som akse.
Som direkte følge af netop den indrømmelse, valgte han at koncentrere sig helt om hende og smilede knap så utvetydigt da hun gemte ansigtet ved hans hals og han selv fulgte hendes initiativ og gjorde det samme. Hendes hud var varm og blød mod hans læber og han kunne ikke lade være at stryge sin glatbarberede kind mod hendes som han rettede sig op igen for at løfte hende igen og fortsætte ind i hendes soveværelse.
Han stoppede midt i det lille rum med front mod sengen og slækkede grebet om hende nok til at hun kunne genfinde kontakten med gulvet. Som hende slap han hende heller ikke, men flyttede blot hænderne som hun gled ned at stå og bøjede nakken tilsvarende ned mod hende for at kunne bevare øjenkontakten. Han endte med den ene hånd midt på hendes ryg og den anden på hendes skulder, hvor hans fingre igen strøg blidt over hendes hals mens han smilede skævt af hendes svar på hans åbenlyse konstatering uden at spilde tiden med flere ord før hans læber igen var draget mod hendes. Hans hånd på hendes skulder gled op og lagde sig mod hendes kind i stedet og kunne ikke holde en svag lyd tilbage, da han igen mærkede hendes hånd finde ind under hans skjorte. Han krummede fingrene svagt mod hendes ryg og så løftede hovedet lidt igen da hun lod sig falde ned på flad fod igen.
Han hævede et øjenbryn over et udfordrende smil da han blev mødt af hendes smil, og strøg så endnu en gang sin tommelfinger over hendes underlæbe før hun talte igen. Han nikkede mens hans smil blev lidt bredere og svarede med en lavmælt bekræftende brummen ”Mhmm...” han tav et øjeblik og åbnede så munden for at fortsætte med, at han egentligt var ganske tilfreds med at være lige der, men hendes hånd der lukkede sig om det blå bælte om hans liv distraherede ham nok til, at han et øjeblik glemte hvad han ville sige. I stedet kneb han øjnene lidt sammen og så forventningsfuldt på hende da hun tog et skridt baglæns. Han grinede smørret og fulgte villigt hendes træk, mens han drillende førte to fingre til skyggen på den hat han ikke havde på længere ”Ma'am, yes Ma'am..” han tog endnu et skridt frem da hun stoppede og pressede derved hende endnu et skridt tilbage også før han stoppede igen.
Hans hænder endte begge på hendes ryg igen og hans fingre fik behændigt trukket hendes t-shirt så meget op, at han kunne få begge hænder ind at ligge på hendes nøgne ryg. Han strøg den ene opefter i en doven bevægelse, før han slap hende med begge hænder igen og i stedet rakte op og åbnede den øverst knap i sin jakke for derefter at gøre nøjagtigt det samme med de to næste. Den fjerde, der sad skjult under bæltet fik lov at vente længe nok til, at han kunne stryge sine fingre flygtigt over hendes hånd og dernæst åbne først bæltet, og så den sidste knap før han kunne krænge den blå jakke ud over skuldrene. Han stoppede med den i den ene hånd, lagde den anden bag hendes nakke og kyssede hende hårdt før han vendte sig et øjeblik og hængte jakken pænt over stolen ved skrivebordet.
Da han igen vendte sig mod hende, landede hans hænder hurtigt på hendes hofter, gled under t-shirten og fortsatte så opefter, indtil han ikke kunne få trøjen yderligere op uden at hun løftede armene. Han så på hende med et skævt smil og opfordrende hævede øjenbryn og nikkede sigende ned mod hendes bryst og teksten på trøjen ”I øvrigt håber jeg det er ironisk ment.” han strøg synkront tommelfingrene over hendes sider og ind under kanten på den tætsiddende beklædningsgenstand hans hænder var nået til før de gik i stå.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 832 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 30, 2011 12:02:31 GMT
When the future comes to your door Will it be all that you've been waiting for?
Caroline fugtede læberne og rømmede sig lavmælt, som hun fandt ned med hælene plantet i gulvet igen. Det slog hende atter engang præcis hvor høj Eric var, da hun igen måtte lægge hovedet en anelse tilbage for at se ham i øjnene, men hun gav sig ikke i kast med at tillæge det nogen betydning som et problem. I stedet slap hun ham blot for at gribe fat omkring det blå bælte, der holdt jakken lukket. Hans hævede øjenbryn og udfordrende smil, fik hendes eget til at vokse lidt og blive skævt og da hun trådte et skridt bagud og hev ham med sig, brugte hun en anelse reelle kræfter.
De to fingre på den imaginære hat, der lå ude i stuen, og Erics drillende svar, fulgt af et uopfordret skridt videre frem, fik en lav munter lyd fra hende. Hun endte en brøkdel af en bevægelse fra selve sengekanten og så op på ham med begge øjenbryn let hævede og et sigende blik. Ord var overflødige, som hans hænder igen fandt bar hud. Hun gav sig let, uden at følge en enkelt fjollet impuls, der egentlig bød hende at hive til endnu engang og ville lande dem begge to på sengen. I stedet slap hun hans bælte igen og lod sine arme glide rundt om ham. Inden hendes hænder havde generobret hans ryg og genoptaget deres dovne kærtegn, slap han hende dog selv. Hun lagde hovedet lidt på skrå, som hun fulgte hans bevægelser og trak armene til sig, for atter engang at stikke hænderne i lommerne på de lilla shorts.
Sådan stod hun, da Eric med jakken i den ene hånd rakte ud med den anden og greb fat bag hendes nakke. Hun lod sig villigt hive med ind i et enkelt hårdt kys og smilede pudsigt, som han slap hende helt. Imens han hang sin jakke på skrivebordsstolen, rakte hun op med begge hænder og fjernede de to hængende ugler fra deres pladser i hver sit øre. Hun holdt dem endnu i hånden, da han vendte sig imod hende og ganske hurtigt gik temmelig målrettet efter hendes T-shirt. Samme lidt sjove og smørrede smil fandt atter vej til hendes læber, før hans ord hev hende ud af den og hun rynkede panden i undren. ”Hvad?” Hun så ned og fnøs så, som teksten på de hvide stof atter dæmrede for hende. Derpå hævede hun begge øjenbryn og så frygtelig sigende på ham, uden rent faktisk selv at sige noget. I stedet fulgte hun hans egen lydløse opfordring og hævede begge arme med en ugle i hver hånd, så Eric kunne hive T-shirten over hovedet på hende. En forventningsfuld kriblen i maven forplantede sig i et gran af nervøsitet, som hun atter lod armene falde og lænede sig lidt til siden, for at kunne lade begge ugler lande på sit natbord. Hun mødte hans blik uden denne gang at smile og løftede sin ene hånd, for at lade den vandre stille og roligt op langs hans skjorte og finde den øverste knap.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 30, 2011 15:10:34 GMT
I can't explain what's the glue that holds us in... ...I can't refrain if I had a chance to do it over again Erics blik forlod hendes et splitsekund da hendes hånd lukkede sig omkring bæltet i hans jakke. Hans ene mundvig trak op i et skævt smil, mens han igen løftede blikket og mødte hendes. Hendes skridt bagud, kombineret med det insisterende træk i bæltet, fik kun hans smil til at vokse, mens han halvhjertet gjorde honnør og dernæst pressede hende endnu et skridt bagud, uden at behøve et yderligere træk.
Smilet svandt lidt ind, uden på noget tidspunkt at forsvinde helt, mens han hænder igen fandt ind på hendes varme ryg for en kort bemærkning. Det var fristende blot at læne sig frem og ende på sengen, men hans indre perfektionist var i nogle sekunder fremtrædende nok til igen at huske ham på, at en krøllet skjorte måske nok kunne skjules under jakken, men en krøllet jakke var knap så ligetil at gøre det samme med. Så han slap modvilligt Caroline igen og løsnede med vanens lethed de fire knapper og bæltet, for kort efter at kunne stå med jakken i den ene hånd og læberne presset krævende mod hendes, før jakken endte på stolen ved skrivebordet og hun igen fik hans udelte opmærksomhed.
For sig selv havde han forlængst ræsonneret med, at han ville ende befriet for sit tøj indenfor den nærmeste fremtid og hans hænder, der skubbede hendes t-shirt opefter i en temmelig utvetydig handling, var ganske tilfredse med igen at have følelsen af hendes varme hud under sig. Hans retoriske spørgsmål da han ikke kunne få trøjen længere og hendes indledende uforstående reaktion, fik ham til at hæve begge øjenbryn sigende igen og så smile drillende, da hun lagde to og to sammen. Han forfulgte dog ikke emnet med flere ord. Hendes sigende blik var svar nok i sig selv og i stedet trak han langsomt t-shirten det sidste stykke op over hendes hovede og hendes nu opstrakte arme, før han drejede lidt i overkroppen og lagde den over sin egen jakke på stolen.
Som han vendte sig tilbage mod hende faldt hans blik til hendes hånd der gled op over hans brystkasse og endte ved den øverste knap i hans skjorte. Han rynkede brynene uden at det på nogen måde var i en utilfreds gestus, mens han løftede den ene hånd og trak let i slipseknuden for at løsne den. Hans anden hånd landede på hendes overarm hvor han lod en enkelt finger tegne små cirkler, mens han krængede det nu løsnede slips fri af skjortekraven og over hovedet. I stedet for at dreje sig igen og lade det ende sammen med jakken og t-shirten, blev han stående med det i hånden og armen hængende slapt ned langs siden, mens den anden fortsatte op til hendes skulder i de overfladiske kærtegn.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 512 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Aug 1, 2011 16:19:53 GMT
When the future comes to your door Will it be all that you've been waiting for?
Carolines blik fandt atter Erics, som hun rettede sig op, efter at have lagt to skinnende små ugler til side. Hun tøvede i et par ganske få sekunder, før hendes ene hånds fingre bevægede sig op til hans skjortes øverste knap uden at røre slipset. Da han øjeblikket efter selv løsnede lige netop det, faldt hendes blik for en kort bemærkning. Samtidig trak et lille smil op i hendes mundvige over det delvist absurde i situationen og hun tog en dyb indånding, som hun atter engang løftede hovedet for at se på ham. Hendes hånd lå fladt imod hans brystkasse, men hun løftede den igen og fandt den næste knap, uden at slippe ham med blikket. Hans fingres fortsatte kærtegn over hendes skulder, fik hende kort til at rykke lidt på sig, som hun fortsatte stille og roligt ned efter og fandt først endnu en knap og så den næste med et svagt, skævt smil. Hendes anden hånd hang først ned langs hendes side, men fandt så hans side og hev fat i skjorten der. Imens hun fik knapper op, trak hun den fri af bukserne i siderne, hvor hun ikke allerede havde været.
Hun hævede øjenbrynene en anelse, da hun fik den sidste knap op og løftede derpå begge hænder, for at gribe fat omkring den øverste del af det besværlige og allerede krøllende stof og hive det ned over hans arme. I samme bevægelse kom hun helt automatisk endnu tættere på ham. Følelsen af bar hud imod bar hud var lige dele distraherende og behageligt, men også hurtigt ovre, som hun stod med hans skjorte hængende fra den ene hånd og et drillende smil. ”Skal du bruge en bøjle?” Hun trykkede læberne lidt sammen og så på ham med spillende øjne i et kort øjeblik før hun selv rakte ud og hang skjorten over sin egen t-shirt.
Inden hun lod sig fange af sine sanser igen, vendte hun sig derpå helt væk med front imod sin seng og hev sin stav op fra sin placering i lommen. Hun rynkede panden svagt og rømmede sig lavmælt, før et enkelt ”abripio” blev fulgt af et slag med tryllestaven og dernæst af sengetæppet, der først foldede sig selv pænt sammen og siden svævede stille og roligt ned på gulvet og lagde sig i en pæn og nydelig bunke. Caroline placerede staven på sit skrivebord og tog endnu en dyb indåndig, før hun atter engang vendte sig imod Eric igen med et lille smil. ”Hvor kom vi fra?”
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Aug 1, 2011 19:10:51 GMT
I can't explain what's the glue that holds us in... ...I can't refrain if I had a chance to do it over again Erics blik lå kort på Carolines hånd, mens den bevægede sig op til den øverste knap i hans skjorte. Uden at vente på hun selv tog affære med hans slips, løsnede han det hurtigt, trak det over hovedet uden at binde knuden helt op og endte med det stående i hånden, mens han gengældte hendes svage smil da hun igen løftede ansigtet og så op på ham. Han løftede hånden og var egentligt på vej til at lægge den på hendes kind igen og afkræve hende endnu et kys, men da hendes hånd igen flyttede på sig og fortsatte til den næste knap i hans skjorte, landede hånden i stedet på hendes skulder.
Han trak vejret dybt og roligt mellem let adskilte læber mens hendes hånd fortsatte metodisk fra den ene knap til den næste. Han holdt hendes blik som hun åbnede hans skjorte og ikke slap hans blik imens. Han tog sig selv mentalt i nakken for ikke at trække hende tættere på med hånden der holdt slipset, og lukkede i stedet fingrene hårdt omkring det smalle stykke stof, da hun trak det sidste af hans skjorte fri fra bukserne. Han flyttede lidt på fødderne ved trækket, uden at miste balancen eller flytte yderligere på sig. I stedet blev han afventende stående og så intenst på hende som hun greb fat i den nu åbne skjorte og krængede den ud over hans skuldre og ned over hans arme. Han tog en lille, hurtig indånding da han mærkede hendes varme hud mod sin overkrop et øjeblik, før hun trak sig lidt væk igen og nu stod med hans skjorte i den ene hånd.
Hendes drillende spørgsmål fik hans læber til at trække op i et bredt smil som han fulgte op med et muntert fnys og en langsom hovedrysten, stadig uden at slippe hende med blikket ”Skid hul i bøjler...” han hævede et øjenbryn sigende og smilede skævt mens hun lod skjorten gøre hans jakke og hendes t-shirt selskab.
Han blev stående et sekund da hun vendte sig med front mod sengen og modstod fristelsen til og lade armene glide omkring hende igen som hun stod der. I stedet vendte han sig selv halvt og lagde slipset fra sig, før han hurtige bøjede sig forover og løsnede snørerne på sine sko, for så at træde ud af de blanke sko og hurtigt lade sine sokker havne ovenpå dem. Han rettede sig op igen netop som sengetæppet landede på gulvet og Caroline vendte sig igen.
Han sendte hende et sultent blik og var denne gang ikke sen til at lade den ene arm glide omkring hende og trække hende så tæt ind til sig selv som det var muligt ”Nogenlunde her til mener jeg..” han bøjede sig lidt ned og lod sine læber finde hendes for guderne måtte vide hvilken gang, mens fingrene på hans frie hånd gled ind i hendes hår. Han pressede hende et skridt baglæns uden at bryde væk, mens hånden i hendes hår i stedet faldt til den anden på hendes ryg. Begge hænder fandt hægterne i hendes bh og uden de store problemer fik han dem lukket op, mens han nu lænede sig frem og ind over sengen uden at slippe hende med hverken hænder eller læber.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 618 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Aug 1, 2011 23:04:07 GMT
When the future comes to your door Will it be all that you've been waiting for?
Carolines mundvige trak lidt mere op i et reelt smil, før hun trykkede læberne lidt sammen omkring det og fik hængt Erics skjorte hen over stolen. Hun kommenterede ikke hans ordvalg, eller noget som helst andet i det hele taget, men vendte i stedet for et kort øjeblik sin opmærksomhed imod sengetæppet. Denne gang ville hun undgå lidt forhastede beslutninger truffet på baggrund af vin og endorphiner og hun fik da også hurtigt ryddet sin seng for det tunge stykke lyst stof.
Kun den enlige dyne og pude lå tilbage, pænt og lige midt på sengen. Intet var tilfældigt i hendes lille hjem og man kunne måske nemt have påpeget at hun ikke burde være den første til at drille Eric med den ordenssans han havde demonstreret et par gange nu. Da hun vendte sig om imod ham igen, var lige netop orden dog temmelig langt fra hendes tanker. Hun lod sig uden protest hive ind til ham og gik op på tæer i hjemmeskoene, for at møde hans læber med sine igen. Den kriblende, behagelige, spændte følelse i hendes mave blomstrede yderligere, som han tvang hende så langt bagud imod sengen, at hun kunne mærke kanten imod sine knæhaser. Hendes hænder fandt rundt omkring hans nu bare overkrop i et forsøg på at holde balancen lidt endnu, imens hun fortsat stod på tæer og besvarede hans kys dvælende, tålmodigt, i hvert fald lidt endnu. Hun gav sig lidt, som hans fingre fik hendes bh op, men ikke ud af nogen form for protest. I det hele taget var der ikke en snus af protest tilbage i hende omkring den yderst tiltalende situation hun var havnet i. Yderlige grublen om hvorvidt det nu var fornuftigt måtte vente til senere. Lige her, med Erics arme omkring sig, hans varme krop direkte imod sin og den ene af sine egne hænder på vej op i hans hår, var spekulationer omkring ligegyldigt fjerne fremtidsudsigter ikke af nogen betydning. Det eneste hendes fokus lå på var lige netop det, der foregik, det der ville komme til at foregå og det faktum, at hun var lige ved at vælte bagover.
Da de begge måtte have luft, lod hun sig selv synke ned på hælene igen, fandt en sparsom balance og tog en dyb indånding. Hendes brystkasse hævede sig i samme bevægelse og hun slap ham for en kort bemærkning med begge hænder, for at kunne lade bh'en forlade sig. Derpå trak et lille, skævt smil op i hendes ene mundvig og hun så ham direkte i øjnene, imens hendes hænder begge fandt bæltespændet og gav sig til at åbne det med kyndige fingre, kun lettere forstyrret af den fortsatte følelse af at hun var lige ved at vælte bagover.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Aug 2, 2011 0:27:42 GMT
I can't explain what's the glue that holds us in... ...I can't refrain if I had a chance to do it over again Eric kunne ikke sige sig fri for, at han havde allermest lyst til at gøre kort proces og igen trække hende ind til sig, som hun nogle øjeblikke stod med ryggen til ham. Alligevel lod han være og tog sig tid til at lægge slipset fra sig, før han befriede sig selv for sko og strømper. Selvom hele hans krop føltes spændt som en fjeder i ren forventning, havde han på samme tid en forunderlig form for indre ro, der på ingen måde havde været tilstede sidst han var i samme rum. Den havde stille og roligt sneget sig ind efter at de begge havde fået sat ord på tankerne, der havde vist sig ikke at være så forskellige endda. Selvom der intet var lovet eller sagt højt, var han dog ikke i øjeblikket, ret meget i tvivl om, at han ville havne lige her igen, og det mere end noget andet, gav en smule ro i sindet. Når han engang senere igen sad i Norfolk, ville helt nye tanker med garanti indfinde sig, men for nu var de uendeligt ligegyldige.
I stedet for at give netop tankerne en mulighed for at udvikle sig, distraherede han hurtigt og effektivt både hende og sig selv og var sekundet efter igen komplet koncentreret omkring følelsen af hendes læber mod sine egne og hendes bløde hud under sine hænder. En svag nydende lyd forlod ham da hendes gled omkring ham og han stoppede da han ikke kunne komme tættere på sengen uden samtidigt at lægge hende ned på den. Hans fingre fik behændigt løsnet hægterne i det sidste stykke beklædning på hendes overkrop, før hans ene hånd igen gled ind i hendes hår og han lænede sig fremover uden helt at tænke over det.
Han stoppede midt i bevægelsen, og fyldte med et begærligt suk lungerne med luft igen, før han rettede sig lidt op igen og gav hende mulighed for at holde balancen. Hans blik faldt et kort øjeblik til hendes bryst da hun slap ham og befriede sig selv for den nu løsnede bh. Han smilede skævt før han løftede blikket til hendes ansigt igen, mens han på vejen nåede at registrere at hun trak vejret ligeså stakåndet som han selv. Et splitsekund rynkede han brynene lidt over det intense blik der mødte ham, da han igen fandt hendes blik. Så mærkede han hendes fingre lukke sig om spændet i sit bælte og med forståelsen, forsvandt rynkerne og trak i stedet et underfundigt smil ind på hans ansigt.
Han gik et kvart skridt tilbage for at give hendes plads, og spændte samtidigt lidt mere i armen bag hende for at holde hende fra at trimle bagover. Hans læber skiltes igen en smule da hun fra bæltet gik videre til knap og lynlås under det. Han tog en dyb indånding, fugtede sine læber og krummede fingrene svagt mod hendes ryg. Så listede han selv sin frie hånd ind mellem dem, fangede snøren i hendes korte shorts og trak roligt den bundne sløjfe op for så at lade sine hænder mødes på hendes ryg igen og synkront smyge sig ind under det lavendelfarvede stof og gribe let fat omkring hendes bagdel.
Han stod lidt og så hende blot i øjnene, før han igen begyndte at læne sig forover. Hænderne forlod deres eller ganske behagelige placering og mens den ene endte sikkert på hendes lænd igen, endte den anden i madrassen, for balance, indtil hans hånd ramte dynen først og endte mellem den og hendes ryg. Han trak langsomt hånden til sig og smilede skævt ned til hende, før han plantede et dvælende kys på hendes læber og så begyndte at arbejde sig ned over hendes kæbe, hals og overkrop, alt i mens hans fingre sneg sin ind under kanten på shortsene.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 686 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Aug 2, 2011 10:29:40 GMT
When the future comes to your door Will it be all that you've been waiting for?
Caroline sukkede lavmælt imod Erics læber og krummede sine hænder lidt imod hans nakke, som han løsnede hendes bh og fik forventningen om det forestående til at sitre i hendes krop. Glemt var både al fornuft og hendes tomme mave. Det eneste, der var tilbage, var hans bløde læber, hans fingre i hendes hår og hans og varme krop, der var trykket tæt ind imod hendes lidt endnu, før hun selv faldt ned på sine hæle og lod det sidste stykke tøj på sin overkrop falde ligegyldigt på gulvet.
Hun trak vejret dybt ned i lungerne gennem næsen, som hun igen rakte sine hænder frem og denne gang løsnede hans bælte, uden at slippe ham med blikket. Det smil, som hun fandt på hans læber, fik det til at sitre afslørende i hendes mundvige igen, men hun forblev både tavs og nogenlunde alvorligt koncentreret, imens hun også fik knap og lynlås op. Hun fandt balancen, som han trådte blot en anelse bagud, og fugtede selv instinktivt sine læber, da han gjorde det samme. Stilheden imellem dem føltes ladet og hun mærkede en svag kuldegysning bevæge sig ned langs hendes rygrad, da Eric fulgte hendes eget eksempel og trak snøren i hendes shorts op. Hendes fingre strøg rundt i kanten på hans uniformsbukser, imens hans hænder sneg sig ind under lavendelfarvet stof. Hun gav sig lidt, som greb let fat omkring hende, men blev stående som hun var med blikket låst fast i hans og sine hænder stivnet i deres rejse på vej langs hans sider.
Da han lænede sig forover, krummede hun fingrene let sammen omkring det eneste hun havde fat i. Hun bøjede sig lidt bagud, som om hun kunne undgå at ende med at trimle bagover, men måtte til sidst lade sig falde tilbage på ryggen, med Eric hen over sig. Hun hævede et enkelt øjenbryn over hans skæve smil, men mødte så hans læber og lod sin ene hånds fingre glide langsomt op langs hans rygsøjle, før han trak sit hoved blot en anelse bagud og fortsatte sin rejse ned efter. Hun så op i loftet i et kort øjeblik, imens et veltilfredst smil oplyste hendes ansigt, og lukkede dernæst øjnene i, som Erics læber fik et enkelt lavmælt suk til at undslippe hende. Hendes egne fingre fortsatte i cirklende mønstre og hun åbnede øjnene igen, før hun hævede sin underkrop en anelse fra madrassen og gjorde det aldeles nemt for de lavendelfarvede shorts at glide ned, hjulpet godt på vej af hans hænder.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Aug 2, 2011 10:56:58 GMT
I can't explain what's the glue that holds us in... ...I can't refrain if I had a chance to do it over again Eric holdt Caroline tæt, på alle måder, uden at det fuldt gik op for ham, at han gjorde det. Men hans arme og hænder, snart omkring hende, snart på rejse over hendes krop eller ind i hendes hår, fuldte komplet deres egne veje og var aldeles ligeglade med, om han var enig. En tilfreds lille lyd undslap ham igen som han krummede fingrene i hendes hår og til sidst måtte bryde væk for luft.
Få øjeblikke efter havde han nogenlunde styr over sin vejrtrækning igen og sit blik fastlåst i hendes, mens hun løsnede hans bælte. Da hun fortsatte til at åbne også hans blå bukser, holdt han et kort sekund vejret og åndede så tungt ud, før hans frie hånd fandt snøren i hendes shorts og begge hænder kort efter erobrede nyt territorie i skjul af det violette stof. Ingen af dem så væk og den intense øjenkontakt var lettere berusende. Han mærkede de små hår på sine arme rejse sig, før han strammede grebet om hende og med et både drillende og begærligt blik, tvang han hende ned at ligge på sengen.
Han gav sig svagt over hendes fingres rejse op langs hans rygsøjle og skød ubevidst en smule ryg op mod hendes hånd, før han fandt hendes læber med sine igen. Han trak sig modvilligt væk fra selvsamme igen, blot for at lade sine egne læber fortsætte ned over hendes blottede overkrop. Det svage suk der undslap hende, fik ham til at skæve op mod hendes ansigt med et skævt smil, uden at han stoppede. I stedet lod han dovent tungespidsen trække en cirkel om hendes navle, mens han tog bedre fat i kanten på hendes shorts da hun selv indbød til videre handling ved at løfte sig en anelse fra madrassen.
Han rettede sig helt op igen, stadig stående foran sengen, let bøjet ind over hende og trak så hurtigt de korte bukser helt fri af hendes ben. Mens de havnede på gulvet befriede han sig selv for de blå uniformsbukser og stod nu tilbage i hvide boxershorts og et uudgrundeligt blik der hvilede intenst på Caroline. Han tillod sig de få sekunder til blot at nyde synet før han satte et knæ på kanten af madrassen og hans hænder havnede på hver side af hendes ansigt. Han så ned på hende og følte han burde sige noget, men uanset hvor meget han spekulerede, dukkede intet op. Til sidst kapitulerede han med en lille opgivende lyd, smilede bredt og tog så endnu engang krævende hendes læber i besiddelse.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 467 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|