|
Post by Caroline Abbey on Jul 23, 2011 15:54:17 GMT
When the future comes to your door Will it be all that you've been waiting for?
Caroline ignorerede Erics spørgende gentagelser fuldstændig og rodede lidt rundt i sine egne formuleringer, uden nogensinde at få det frem hun gerne ville. Til sidst resignerede hun fuldstændig og fandt sig tilfreds med, at det sådan set var ganske behageligt, at stå med hans arme omkring sig og at de alvorlige spekulationer måtte vente til senere. Igen. Da hun umiddelbart efter besvarede hans drillende kompliment, trak det skævt op i hendes mundvige. Hendes øjne spillede muntert, som hun så op på ham og rystede langsomt på hovedet af hans spørgsmål. ”Det tror jeg ikke du skal regne med, nej. Hvorfor skulle du i øvrigt ville det? Var det ikke dig, der sagde, at det var det du gerne ville være?” Hun hævede et enkelt øjenbryn, inden hun atter engang strøg sine hænder over hans ryg og trykkede ham lidt ind imod sig. Det var alt for naturligt at finde hans læber igen og fortabe sig i deres kys, imens hun hjalp sig selv til at glemme alvorlige spekulationer og blot gjorde lige præcis det hun instinktivt følte sig hevet imod.
Da han atter brød fri, rømmede hun sig lavmælt og fugtede sine læber med tungen, imens hun åbnede sine øjne igen. Hun nåede dog kun at se kort på ham, før han gemte hovedet ved hendes hals og hev hende tættere ind til sig. En lavmælt lyd forlod også hende, men lød nærmere som et lille grin end noget andet. Hun smilede svagt og indsnusede duften af både rent tøj og den stadig forholdvis ukendte lugt, der var Eric. Hans ord fik hende til at smile lidt, uden at han kunne se det, imens hun brummede en enkelt gang. ”Jeg tramper ikke,” informerede hun ham, uden så meget som en snert af utilfredshed i stemmen. ”... Men ellers tak. Tror jeg nok.” Hun pressede læberne lidt sammen og mødte hans blik, da han så ned på hende igen. ”Hvad...” Hendes pande fik en lille spekulativ rynke, uden at hun dog virkede reelt alvorlig. ”Hvad nu?
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 23, 2011 18:11:10 GMT
So many ups and downs and nothing's changed... that's why you know I'm here to stay... Eric forventede egentligt ikke svar på hendes ufuldendte sætninger og for sig selv, mente han godt at vide i hvert fald hvad der rørte sig i hovedet på hende. Han havde dog absolut ingen intentioner om hverken at give slip på hende, forlade lejligheden eller forsøge at slå hende ud af hovedet. Slet ikke nu, hvor han var helt sikker på, at han ikke var alene med de spirende følelser der var opstået i ham de sidste uger og kun var blevet forstærket siden han troppede op udenfor hendes lejlighed.
Han smilede stadig bredt og kunne næsten ikke smile bredere da hans svagt anklagende ord, kun fremkaldte et ligeså drilsk anklagende svar fra hende, fuldt op med et hævet øjenbryn. Han trak på skuldrene og løftede et kort øjeblik blikket til hatten på hendes hovede. Den var tydeligt lidt for stor til hende, men han fastholdt for sig selv sin tidligere påstand om, at den klædte hende. Så lod han blikket falde igen og fandt hendes brune øjne med først en lille hovedrysten og så et svagt nik ”Så længe den kommer fra dig, så nej vil jeg ikke være fri.” han grinede smørret og trak lidt på det før han fortsatte ”Teknisk set er den højeste rang jeg kan opnå marskal, men hvis jeg var i hæren i stedet for luftvåbnet, ville min rang svare til en kaptajn. Tæller det?” han gav hende et lille klem med hænderne der hvilede på hendes ryg og glemte så alt om rang og drillende kælenavne, da hendes læber ramte hans og hans tanker på et splitsekund igen blev usigeligt ensporede.
Da han brød væk begravede han næsten med det samme hovedet ved hendes hals og nød nogle øjeblikke blot at fylde sin bevidsthed med både duften og følelsen af hende. Heller ikke de, var blevet mindre behagelige siden deres sidste møde og det var modvilligt han igen rettede sig op så han kunne se hende i øjnene. Han smilede varmt til hendes ord og trak på skuldrene ”Det føltes som trampen...” gav han igen og smilede blot som svar til hendes tøvende takken.
En svag rynke viste sig også i hans pande ved hendes spørgsmål, uden at smilet forsvandt fra hans læber og uden at han havde et svar lige på tungen. Han tog en dyb indånding, før han slap hendes ryg med den ene hånd og løftede den i stedet for at stryge hendes hår om bag hendes øre ”Jeg ved det ikke...” indrømmede han med et skævt smil og rynkede panden lidt mere, for så at stryge to fingre over hendes kind og slappe af igen ”Vi tager det en dag ad gangen?” der var en let spørgende undertone i hans stemme og i hans blik. Så skar han en lille grimasse og så næsten undskyldende på hende ”Jeg skal være tilbage i aften, men..” han rynkede brynene og så ned med et skævt smil før han igen løftede blikket og fortsatte ”Men, hvis du har tid.. og lyst, så er jeg helt til din rådighed indtil da.” hans blik flakkede ubeslutsomt mellem hendes før han smilede skøvt endnu engang og en lille munter lyd undslap ham ”Luftkaptajnen fældet af et enkelt, simpelt spørgsmål.. En sand politiker.”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 635 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 24, 2011 10:47:17 GMT
When the future comes to your door Will it be all that you've been waiting for?
Caroline smilede skævt og en anelse smørret. Hun så ned i et kort øjeblik, men mødte så atter Erics blik og lagde hovedet en anelse på skrå, før hun trak på skuldrene af hans spørgsmål. ”Det gør det vel?” Hun hævede begge øjenbryn en anelse, men var ærlig talt temmelig ligeglad med hvorvidt hendes valgte drillende øgenavn var korrekt ifølge det mugglerstyrede britiske luftvåben. Det eneste det mindede hende om, var hendes fortsatte uudtalte holdning til magikere, der ikke tog et erhverv i den verden hun mente de hørte til i. Selvom grundene var nogen helt andre end sidste gang hun havde tænkt på det i forhold til Eric, tav hun også denne gang og hævede sig i stedet en anelse op på tæerne, som hun mødte hans læber igen.
Hun kunne ikke forestille sig at blive træt af den virrende fornemmelse i hendes mave, eller den varme, der spredte sig i hele hendes krop igen. Det var så uendelig nemt at lade være med at spekulere alt for meget over hvordan det hele skulle ende, når hans duft fyldte hendes næsebor og hans hænder lå imod hendes ryg og trykkede hende let ind imod hans overkrop. Hun havde ikke ligefrem lyst til, at det overhovedet skulle stoppe, men lod sig alligevel fange ind af hans lavmælte ord og smilede lidt op til ham, før hun himlede sigende med øjnene af hans vedholdenhed, uden at kommentere det han sagde. I stedet fik hun famlet sig lidt frem til et rimelig enkelt spørgsmål og betragtede ham med en svag rynke i panden, uden at smilet helt forsvandt fra hendes læber. To fingre strøg langsomt op og ned af hans ryg, imens han talte. Hun selv forholdt sig tavs, lige indtil Eric fik afsluttet sine åbne spekulationer og løse ideer med en munter tilføjelse, der også trak et lavt fnys fra hende. Et enkelt øjenbryn blev hævet, imens hun så tænksomt på ham i endnu et øjeblik, før hun selv fik tungen på gled. ”For en enkelt gangs skyld var det faktisk lige nu jeg snakkede om. Ikke en... Fremtid.” Der dukkede rynker op på både næsen og panden over ordet, før hun rømmede sig lavmælt. ”Og lige nu... Burde jeg læse. Jeg sagde jo til dig, at jeg havde travlt, men...” Hun tyggede lidt på sin underlæbe og kæmpede kortvarigt en kamp, for ikke at komme til at smile, som hun i sidste ende tabte. ”... Men jeg kommer vist alligevel ikke til at kunne koncentrere mig om vigtige historiske personer fornemmer jeg. Du er en kende distraherende,” bemærkede hun, før hun løsrev sin ene arm og hævede den, for at tage hatten af sit eget hoved. ”... Så. Står vi her...”
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 24, 2011 13:33:47 GMT
So many ups and downs and nothing's changed... that's why you know I'm here to stay... Eric ville have løjet grumt overfor sig selv, hvis han påstod, at nærkontakten med Caroline ikke startede en behagelig række flashbacks for hans indre blik, og det alene fik et underfundigt smil til at trække hans mundvige op mod ørerne da deres læber igen blev adskilt af den luft der siden blev trukket ned i lungerne.
Han gav sig lidt under hendes fingre der strøg over hans ryg, men som han selv gennem jakke og skjorte, stadig kunne mærkes tydeligt, mens han svarede på hendes kortfattede spørgsmål. Hendes hævede øjenbryn fik hans blik til at flakke kort, før han slog det ned med et momentært forlegent smil og selv undlod at kommentere på noget som helst der involverede en fremtid han ikke havde nogen anelse om hvor førte hen. Han så hurtigt op igen og skar en lille undskyldende grimasse da hun fortsatte, mens han nikkede svagt og begyndte at tale før hun var helt færdig ”Jeg ved det, jeg ville også bare...” han gik i stå da hendes 'men' registrerede sig og så spørgende på hende med svagt rynkede bryn.
Han forblev tavs da hun fortsatte, men de rynkede bryn glattedes ud igen, mens endnu et smil brød frem på hans ansigt over hendes ord. Han trak på skuldrene og lod den hånd der havde strøget hende over kinden, falde til hendes skulder hvor han strøg pegefingeren over hendes hals ”Det er jeg ikke den eneste der er...” hans smil voksede og han fnøs muntert før han mødte hendes blik endnu en gang ”Jeg stak min overordnede en plade for at kunne komme herned.” han rystede opgivende på hovedet over sig selv og så et kort sekund næsten skamfuld ud, mens han med blikket fulgte hendes hånd da hun rakte op og tog hans hat af hovedet.
Så smilede han varmt og nikkede langsomt en enkelt gang ”Mhm... det gør vi.” han rynkede brynene lidt igen og så tænksomt på hende mens hans ansigt gled lidt på sned ”Jeg tænkte..” han gik i stå et øjeblik og overvejede hvordan han skulle formulere den tanke der var dukket op ”Vi kunne.. hvis du har lyst altså...” han gik i stå igen og skar en grimasse over sig selv fuldt af en lille frustreret lyd. Så sukkede han dybt og så på hende med begge bryn hævet ”Det går strålende det her...” han tog en dyb indånding og fik så endelig sagt det han ville ”Har du lyst til at gå ud at spise med mig senere? Inden jeg skal tilbage altså. Jeg kender det her lille sted i Bayswater...” han tav igen, denne gang for at se afventende på hende, mens han svagt anspændt fugtede sine læber og hans hænder var gået i stå på hendes ryg.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 538 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 24, 2011 15:20:37 GMT
When the future comes to your door Will it be all that you've been waiting for?
Caroline smilede svagt og mærkede en behagelig sitren bevæge sig hele vejen ned langs hendes rygrad, da Erics enlige finger strøg over hendes hals. Hun flyttede en anelse på sig og blev alt for tydeligt mindet om den sidste gang han havde været i hendes lejlighed. De mentale billeder i hendes hoved, der fulgte påmindelsen, fik hende til at rømme sig lavt. Hendes hals føltes alligevel en anelse tør, men hun løsrev sig og hævede så et øjenbryn over den information han gav hende, imens hun skubbede de løsslupne tanker på afstand. ”Virkelig? Jeg er simpelthen din syge moster, eller hvordan?” Det sitrede lidt i hendes mundvige og hun så lettere drillende på ham, før hun gik i stå i sine tanker, tog hatten af hovedet og lod den dingle fra sin hånd.
Imens kom hun med en fuldstændig åbenlys og unødvendig observation, der i et øjeblik var lige ved at få hende til at himle med øjnene af sig selv. Så hev hun dog ind, tog en enkelt dyb vejrtrækning og nikkede lidt, da Eric bekræftede hendes ligegyldigheder. Hans videre ord fik hende til at rynke panden en anelse og lægge hovedet lidt på skrå, før hun så opfordrende på ham og hævede begge øjenbryn. Hun sagde dog ikke et pip, før han selv ironisk konkluderede, at det gik strålende. En lavmælt munter lyd forlod hende og hun trykkede læberne lidt sammen for at kvæle den, imens et smil sneg sig frem på hendes læber. Det blev dog ganske effektivt tørret af hendes ansigt, som Eric fortsatte.
Hun stod i et øjeblik bare og så på ham, imens det hele faldt på plads. En sugende følelse i mellemgulvet, fik hende til at rykke lidt på sig, før det hev lidt i hendes mundvige igen. ”Bayswater, siger du?” Hun nikkede let og tyggede lidt på sin underlæbe, imens et ualmindelig piget smil fandt sin vej frem igen. ”Gør vi ikke det her i den forkerte rækkefølge?”
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 24, 2011 18:56:39 GMT
So many ups and downs and nothing's changed... that's why you know I'm here to stay... Eric nikkede med et skævt smil da Caroline reagerede på hans egentligt ligegyldige information ”Mhm...” hans blik fulgte hans egen finger mod hendes hals nogle sekunder, før han fjernede den igen og tvang sit blik op til hendes brune øjne igen, før hans egne tanker forrådte ham og løb løbsk. Han smilede skævt og skar endnu en lille skamfuld grimasse, før han løftede hånden på hendes skulder og kløede sig i nakken ”Min familie-krise i hvert fald... som var tilstrækkeligt tæt nok på, til at jeg kunne klare det på en halv dag.” han rynkede næsen lidt og kunne så ikke lade være at grine kort, mens han lod hånden falde fra sin nakke igen, og i stedet lande på hendes underarm.
Mens han prøvede at få stillet sit egentligt meget naturlige og uskyldige spørgsmål, brugte han pege- og langefinger og lod dem 'gå' op langs hendes arm til hans hånd igen nåede hendes skulder. Han blik skiftede imellem hendes øjne og hans egen hånd, indtil han tav igen og endte med at se svagt nervøst på hende. Han rynkede brynene lidt da hun ikke svarede med det samme og uden at tænke over det, lod han sin pegefinger fange en lok af hendes mørke hår og sno den om en finger. Han nikkede tavst da hun gentog lokationen andensteds i London han havde nævnt og var selv lige ved at bide nervøst ned omkring sin underlæbe.
Han nåede det dog ikke før hendes smil spontant fik ham til at smile ligeså drenget som hendes var piget. Han udstødte en lille munter lyd, halvt et grin og halvt et fnys før han trak på skuldrene ”Jo, det tror jeg...” han hævede et øjenbryn og så drillende på hende ”Bedre sent end aldrig måske?” han tav igen og så på hende et øjeblik før han bøjede hovedet lidt mere frem og tilsidst kunne lade panden hvilke blidt mod hendes mens han så spørgende på hende igen ”Var det et ja?” selvom han egentligt havde fået et svar, kunne han alligevel ikke frasige sig gerne at ville høre hende sige det, selvom han ikke var sikker på hvorfor. Hans hånd gled igen om på hendes ryg og lagde sig til hvile sammen med den anden på hendes lænd.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 448 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 24, 2011 19:37:23 GMT
When the future comes to your door Will it be all that you've been waiting for?
Carolines øjenbryn forblev hævede, imens hun nikkede let et par gange til hans forklaring, uden at kommentere yderligere på løgnene, som han havde stukket, for at komme til London. Det at han overhovedet havde gjort det, bare for at komme til at se hende og afklare situationen, gjorde hende underligt omtåget at tænke på. Hun valgte derfor helt at lade være og lod sin venstre arm falde fra hans ryg også, imens hatten dinglede fra den højre. I stedet for at stryge den op langs hans arm, som hun egentlig havde tænkt sig, placerede hun den i lommen på sine shorts igen, som han begyndte at tale og famle sig frem til sit spørgsmål.
Det var underligt at stå så tæt på ham, imens hans finger legede med en lok af hendes hår, og overveje hvorvidt hun havde lyst til at spise en reel middag ude med ham. Det bar alt for stærkt karakter af at være en date, til at hun kunne ignorere implikationerne i det, men på den anden side kunne hun egentlig ikke forestille sig at afslå ham, medmindre hun havde haft en aftale med andre end sig selv. Det var derfor halvvejs umuligt at gøre andet end at nikke bekræftende og så snart hun havde gjort det, indså hun også, at selvom det var både skræmmende og virkelig mærkeligt, så havde hun lyst til at afprøve det. Hun kunne ikke rigtig forestille sig det i sit hoved og ideen gjorde hende både spændt og nervøs, men alligevel hev det temmelig tydeligt i hendes mundvige, som hun stillede sit lettere fjollede spørgsmål. Erics reaktion på det fik hendes smil til at vokse, før hun trak lidt på skuldrene. ”Helt klart bedre sent end aldrig,” forsikrede hun ham, uden at munterheden helt blev tabt i hendes lette nervøsitet. Den var dog alligevel en kende tydelig, som hun i et kort øjeblik så ned, før hun mødte hans blik igen.
Da hans pande sekunder efter hvilede imod hendes, var smilet igen svundet ind til en lille trækning i hendes mundvige, men sommerfuglene baskede stadig rundt i hendes mave. Hun rømmede sig lavmælt og så ind i hans lyse øjne, imens hånden i hendes lomme rakte op og lagde sig på hans arm. ”Mmh. Ja. Det var et ja,” bekræftede hun. ”Jeg kunne alligevel ikke byde på suppe denne gang,” kom det lavmælt, før en munter lyd forlod hende. ”... Men det ville sikkert også bare ende galt, ikke? Eller hvordan var det... Skød vi skylden på vinen?”
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 24, 2011 21:43:00 GMT
So many ups and downs and nothing's changed... that's why you know I'm here to stay... Eric lod emnet hvide løgne ligge og anede egenligt heller ikke hvad han mere skulle have sagt til det. I stedet koncentrerede han sig om at få spurgt hende om det der brændte sig på i hans tanker og fik det og, med en smule besvær, gjort, for så blot at kunne stå tilbage og afvente hendes svar. Selvom hendes hænder forlod hans ryg, slap han ikke sit eget greb om hende. Nu havde han netop tænkt på at have hende i armene igen over flere uger og en lille del af ham var bange for, at hvis han slap, ville hun trække sig helt væk igen. Hans fornuft tampede ham dog belærende med, at tingene ikke hang sådan sammen og han kom til at smile af sig selv mens han lod den enlige lok af hendes hår glide ud mellem sine fingre og så mødte hendes blik igen, stadig med en svag nervøsitet i sit eget.
Mentalt holdt han vejret mens han ventede på hendes svar på sin middagsinvitation. Selvom han ikke sagde ordet højt, det gjorde ingen af dem, kunne han tydeligt læse i hendes ansigt, at hendes taker kørte i samme bane som hans. Han smilede svagt og opfordrende da hun så ham i øjnene efter at have nikket let og det summede igen anspændt men behageligt i hans mave. Hendes smil fik hans eget til at nå hans blå øjne igen, uden at hans svage nervøsitet forsvandt fra dem. Mens hun trak på skuldrene og gav ham ret, krummede han fingrene på hendes ryg svagt og tegnede en ufuldendt cirkel med pegefingeren på hendes lænd mens han nøjedes med at svare hende med et lille nik.
Hans blik forblev i hendes selv da han lagde panden mod hendes og han nød nogle øjeblikke blot følelsen af at stå tæt med hende, mens duften af hende igen overtog nervøsiteten, selvom en svag snert af den blev siddende i mellemgulvet på ham da hun også med ord bekræftede at hun tog imod tlbuddet. Så blottede han tænderne i et bredt smil da hun fortsatte og kunne ikke holde en lille spontan latter latter tilbage og rettede sig igen lidt op og så på hende med et glimt i øjnene ”Det var vist den kemiske reaktion i blandingsforholdet.” han løftede den ene hånd igen, lagde den på hendes kind og strøg tavst tommelfingeren over hendes læber. Hans blik faldt til dem mens han lavmælt fortsatte ”Spørgsmålet er, om vi behøver noget at skyde skylden på?” han løftede blikket til hendes øjne igen, bøjede sig så langsomt frem og fandt krævende hendes læber også mere end det egentligt havde været hans mening. Han trak hovedet lidt tilbage med en hurtig indånding og så på hende med et blik der flakkede et øjeblik. Så smilede han undskyldende og rømmede sig svagt før han lettere hæst fik et par lavmælte ord frem ”Du er stadig urimeligt svær at holde fingrene fra, Abbey...” han så et kort øjeblik på hende igen før han gentog sit tidligere træk og denne gang ikke trak sig væk med det samme igen.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 581 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 24, 2011 22:32:36 GMT
When the future comes to your door Will it be all that you've been waiting for?
Carolines fingre strøg let hen over Erics overarm, som hun besvarede hans blik og lod sig smitte af hans munterhed. Selv smilede hun dog blot skævt og nikkede, da han rettede sig op. ”Lige præcis,” kommenterede hun, før han lagde hånden imod hendes kind og hun instinktivt lænede hovedet en anelse imod den. Hendes læber skiltes let, som hans tommel strøg over dem og det blev lige pludselig meget svært at holde fokus fra hvor tæt de stod igen. Hans spørgsmål udløste en svag panderynke, men så rystede hun blot en anelse på hovedet og mødte hans læber uden den store tøven. På to sekunder var hun direkte tilbage i det lille mentale tomrum, hvor det eneste, der eksisterede, var lige præcis de to og alle de behagelige fornemmelser han vækkede til live.
Desværre var kysset næsten overstået, inden det begyndte og Carrie måtte kæmpe i et øjeblik før hun åbnede øjnene, for ikke at virke overmåde skuffet. Erics opfølgende ord fik hende dog til at udstøde en lille munter lyd og hun så sigende på ham. ”Så lad dog være med det,” bemærkede hun snusfornuftigt, før han bøjede sig ned imod hende igen. Denne gang nåede hendes arm at glide om på hans ryg igen og hun hævede sig på tæerne, som hun pænt smed en fjern tilbageværende idé om at få lave noget fornuftigt over bord. Hun slap kun selv hans læber flygtigt, for at hive luft ned i lungerne og trykkede dem derpå insisterende imod hans igen, imens sommerfuglene dansede rundt i hendes mave. Da hun endelig rent faktisk trak sig væk og faldt ned på hælene igen, var hendes vejrtrækning hurtig og hendes pupiller svagt udvidede.
Hatten dinglede stadig fra hendes ene hånd, men nu rakte hun op og placerede den skævt på hans hoved med et lille, skævt smil. Hun skulle lige til at sige noget, men blev afbrudt af en tydelig knurren fra sin mave. Begge hendes øjenbryn røg op, som hun sænkede blikket til tomrummet, der gjorde hende opmærksom på, at hun ikke havde spist noget i næsten seks timer. Hun rynkede på næsen og så næsten undskyldende op på Eric igen. ”Jeg fik ingen frokost,” informerede hun ham tøvende, uden at slippe ham med armen på hans ryg.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 25, 2011 11:35:43 GMT
So many ups and downs and nothing's changed... that's why you know I'm here to stay... Erics forlod nogle sekunder igen Carolines ansigt og faldt til hendes fingre der strøg over hans overarm. Den simple berøring fik ham til at smile svagt mens han rettede sig op igen så hans pande ikke længere berørte hendes. I stedet lå hans ene hånd kort efter mod hendes kind og da han følte hende læne hovedet mod hans hånd, fik det ham kun til at smile igen. Mens hans tommel strøg over hendes læber var hans blik igen på vandring over hendes ansigt og tog hendes træk ind, i endnu et forsøg på at indprente sig dem og gemme dem væk i en dertil indrettet kasse i sit sind, så han kunne finde det frem senere når han ikke længere stod lige hvor han gjorde nu, og kunne både se, lugte og røre.
Han nåede kort at registrere, at Caroline igen villigt besvarede hans kys før kraften i det overraskede ham selv og han trak hovedet tilbage med et svagt undskyldende blik. Hendes ord tværede dog effektivt den svage skyldfølelse af hans ansigt og erstattede den i stedet med en umiskendelig glød i hans lyse øjne. Han smilede bredt før han uden tøven fandt hendes læber igen og lod sig rive med på den bølge af behagelige følelser og imaginære, flaksende vinger hun tændte i ham. Hans ene hånd lagde sig igen bag hendes nakke og han spredte ubevidst fingrene lidt, for at kunne lade hendes hår glide i mellem dem. Han hev luft ned i lungerne med en hørlig lyd da hun brød væk, for kun sekundet efter at forsætte hvor de slap og trække en tilfreds lille brummen fra ham.
Da hun trak sig væk for alvor var hans vejrtrækning tydeligt hurtigere, nøjagtigt som hendes og han løsnede kun langsomt og modvilligt fingrene fra hendes hår. Han slap hende ikke med blikket da hun løftede hånden og satte hatten på hans hovede igen, men smilede skævt før hendes knurrende mave effektivt tog opmærksomheden et øjeblik, og fik ham til at se ned mod den formastelige. Han rynkede brynene svagt mens hans åndrag igen fandt tilbage i et nogenlunde normalt leje og løftede så blikket til hende ansigt igen, let spørgende ”Du kan nå det endnu...” han rømmede sig let og lagde så hovedet lidt på skrå og betragtede hende med et uudgrundeligt blik før han fortsatte ”Eller du kan lade mig distrahere dig så du glemmer det..” han hævede brynene opfordrende og smilede tenderende flabet, med den ikke særlig skjulte hentydning bag sine ord tydelig i både hans blik og smil.
Han betragtede hende tænksomt endnu nogle sekunder før han bøjede sig lidt, tog fat med begge hænder under hendes bagdel og løftede hende op fra gulvet og ind mod sig selv så hendes ansigt endte lige ud for hans eget. Han smilede bredt og krummede fingrene let mod det øverste af hendes lår ”Meget bedre...” han holdt hendes blik fast og ignorerede imens det faktum, at hans hat var tæt på at glide af og at hans ellers ulastelige jakke sikkert ville ende med at være mere krøllet end han brød sig om.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 599 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 25, 2011 13:38:42 GMT
When the future comes to your door Will it be all that you've been waiting for?
Caroline sank tilbage på sine hæle, imens hun fugtede sine læber med et lille smil og strøg sin ene hånd stille og roligt op og ned af Erics ryg. Historiebogen ovre i sofaen var glemt, ligesom de evigt pedantiske tanker om at følge sin egen dagsplan og, i et øjeblik endnu, det faktum at hun var sulten. Da hun havde fået placeret hatten lettere skævt på hans hoved igen, faldt hendes hånd igen ned langs hendes side og hun rømmede sig lavmælt. Inden hun kom videre blev hendes tanker dog afbrudt af den utvetydige fysiske reaktion fra en tom mave og hun skar en anelse ansigt, som hun stak ham forklaringen. Derpå nikkede hun lidt af hans ord, uden dog at flytte sig ud af flækken. Hun var underligt uvillig til at bryde kontakten med ham, som om det ville gøre alting usagt igen, hvis ikke hun stod lige der længere. Det næste forslag lød derfor en hel del mere tiltalende. Hun smilede smørret, før hun løftede begge øjenbryn og så sigende på ham. ”Ja?”
Da han et par øjeblikke efter bøjede sig ned og tog fat under hende, måtte hun kvæle en lavmælt munter lyd. Hun placerede begge arme rundt omkring ham og mødte hans blik med et skævt smil, imens hun viklede benene omkring ham. Hans ord fik hende atter engang til at hæve et øjenbryn, før hun rakte op og rettede lidt på hatten, der var ved at glide af hans hoved. ”Mmh,” bekræftede hun. ”En hel del bedre.” Hun betragtede ham i et øjeblik endnu, men lænede sig så det lille stykke frem og fandt hans læber igen.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 25, 2011 15:11:03 GMT
So many ups and downs and nothing's changed... that's why you know I'm here to stay... Eric svajede diskret i ryggen under følelsen af Carolines hånd, der strøg hans ryg udenpå jakke og skjorte. Et permanent lille smil havde sat sig fast i hans mundvige og voksede lidt, da hun rakte op og placerede hans hat på hans korte hår igen. Så tog hendes knurrende mave opmærksomheden fra dem begge og han smilede drillende, lige på grænsen til et lydløst grin, ved hendes konstaterende forklaring. Han mødte hendes blik igen med et lille nik, før han med et opfordrende blik, opremsede hendes to muligheder; enten at løse problemet eller aflede opmærksomheden fra det. Hendes smørrede grin var smittende og han gengældte det uden tøven med endnu en blotning af tænder.
I stedet for at svare med ord, greb han igen til handling og var sekunder efter skyld i, at hendes fødder mistede kontakten med gulvet og hun i stedet kom behageligt tæt på ham selv. Han smilede drenget til hende, som hun uden beklagelse fulgte hans initiativ og mærkede de små hår på sine arme rejse sig, da hendes arme lukkede sig om hans hals og hendes ben om hans underkrop. Han skilte læberne lidt og fugtede dem, uden helt at tænke over det. Mens hun rakte op og rettede på hans hat, flyttede han lidt på sine hænder og tog bedre fat under hende "Mhm.." brummede han blot bekræftende, da hun gav ham ret i hans tidligere, og ret ligegyldige konstatering, og kom ikke på mere at sige, før hendes læber igen mødte hans og han lagde hovedet en smule på skrå for at gengælde det.
Hans fingre krummede sig instinktivt omkring hendes lår igen, mens han endnu en gang overgav sig helt til alle de meget behagelige og distraherende følelser nærkontakten med hende affødte. Han sukkede tilfredst ind mod hendes læber og tog et skridt baglæns uden at bryde væk. Så først ét skridt frem, mens hans ene hånd slap hendes lår og i stedet gled op på hendes ryg og derefter et mere. Han brød væk da luft var en nødvendighed, kastede et hurtigt blik over hendes skulder for at orientere sig og tog så de sidste få skridt hen til den lave disk der adskilte køkkenet fra stuen og satte hende kort efter ned på enden af den, uden at slippe grebet om hendes lår og ryg da han samtidigt endnu engang ivrigt tog hendes læber i besiddelse.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 447 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 25, 2011 22:03:18 GMT
When the future comes to your door Will it be all that you've been waiting for?
På trods af den lavmælte lyd, der uværgeligt forlod Caroline, en anelse overrasket, som Eric samlede hende op fra gulvet, havde hun ikke det fjerneste imod den position hun endte i. Hun cementerede den temmelig tilfredst ved at lægge sine arme omkring hans hals og viklede benene rundt omkring ham, imens hun mødte hans blik med et skævt smil på læberne og en umiskendelig glød i øjnene. Det var ikke svært at genkalde sig sidste gang hun havde befundet sig på præcis samme måde, med benene omkring ham og hans arme under hendes lår, men der var trods alt flere ting, der adskilte den nuværende situation fra den fredag aften og nat og selvom det således på sin vis kunne være det samme, så var det det alligevel overhovedet ikke.
I det øjeblik hun bøjede sig frem og mødte hans læber, kunne hun ikke lade være med at smile lidt. Fingrene på hendes ene hånd gled igennem hans korte hår og hun rykkede blot en anelse på sig i den ellers ret stagnerede stilling, før han satte i bevægelse. Da han brød fra og hun kunne se hans blik strejfe ud over rummet bag hende selv, så hun selv nysgerrigt på hans ansigt og hævede begge øjenbryn en smule. Kort efter blev uudtalte spørgsmål dog gjort unødvendige, som hun mærkede bordpladen under sig og brugte sine ben til at hive Eric tættere på, frem for til at holde sig selv fast. Hun mødte krævende hans læber igen og hengav sig helt uden sin rest af skrupler, imens hendes fingre gled igennem hans hår igen. Ideen om en fyldt mave gled godt og grundigt i baggrunden og blev overtaget af alle de behagelige fornemmelser han spredte i hende. En kuldegysning gled ned langs hendes rygrad og den hånd, der ikke var i hans hår, bevægede sig ned af hans ryg og tegnede usammenhængende, cirklende mønstre; først uden på uniformsjakken, men siden imod hans skjorte, som den sneg sig ind under stof. Hun brød fri for at hive luft ned i lungerne og åbnede øjnene, imens hendes brystkasse hævede og sænkede sig hastigt. Hendes blik fandt Erics og et svagt smil tegnede sig igen på hendes læber, imens hun hævede et enkelt øjenbryn. ”Din idé om distraktioner er helt klart godkendt, luftkaptajn,” bemærkede hun lavmælt, før hun atter engang bøjede sig frem, for at finde hans læber.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 26, 2011 0:46:14 GMT
So many ups and downs and nothing's changed... that's why you know I'm here to stay... Erics spændte arme holdt Caroline oppe uden synlig anstrengelse. Tværtimod føltes det på alle måder godt at stå med hende i armene, tæt presset ind mod sig og hans ansigtsudtryk gjorde intet for at skjule netop det faktum, mens hun selv hjalp til med at holde sig oppe, med både arme og ben. Gløden i hendes brune øjne fik det til at risle behageligt ned ad ryggen på ham og hans tommelfingre strøg synkront over det øverste af hendes lår udenpå de korte shorts.
De stoppede så snart hendes læber ramte hans igen og i stedet krummede han fingrene hårdt mod hendes lår, indtil den ene hånd gled op over hendes bagdels faste runding og i stedet fandt til hvile mod hendes lænd. Hendes fingre i hans hår, kombineret med følelsen af hendes læber, fik ham til at brumme lavmælt og kun stramme grebet om hende. Han brød væk øjeblikket efter hun flyttede sig lidt i hans greb og i den position hun hang i, påvirkede helt andre dele af hans krop. Han så et kort sekund på hende med et skævt smil og et sigende blik, mens han igen fik vejret og så tog de få skridt hen til disken og satte hende ned på den. Han gav hverken sig selv eller hende tid til at tænke nærmere over placeringen, før han krævende fandt hendes læber igen og nød den brusende fornemmelse der langsomt, men sikkert spredte sig i kroppen på ham.
Mens han lod duften og smagen af hende dominere alle sine sanser og hendes ene hånd igen strøg igennem hans korte hår, gled hans ene hånd ned over hendes lår og ramte tilsidst varm hud, da han nåede forbi hendes shorts. Hans hånd lukkede sig fast om hendes lår og hans fingerspidser strøg drillende ind under kanten på det korte bukseben, mens han villigt fulgte det pres hun med sine ben skabte ind mod sig. Hånden på hendes ryg faldt lidt, for så blot at tage turen op igen, denne gang dog under hendes bluse, hvor den fulgte hendes rygrad så langt han kunne nå. Hendes hånd der fandt ind mellem jakke og skjorte fik ham ubevidst til at læne sig længere ind mod hende, mens en lille tilfreds lyd undslap ham nogle sekunder før luft ikke længere kunne ignoreres.
Han tog en dyb indånding da deres læber igen skiltes, åbnede øjnene og fandt med det samme hendes og gengældte hendes smil mens han begærligt fyldte lungerne igen og ikke fjernede hænderne fra hverken hendes ryg eller lår. Hendes ord fik ham til at smile bredt og smørret ”Det håbede jeg...” nåede han at få frem, før hun lænede sig frem og han villigt lod sig fortabe i endnu et intenst kys, der ikke overlod megen tvivl om, hvilke scenarier der udspillede sig i hans tanker. Glemt var for nogle øjeblikke tanken om krøllede jakker og ikke-eksisterende syge slægtninge, selvom han dog et øjeblik slap hendes lår. Han rakte op og tog hatten af igen, uden at slippe hendes læber med sine egne, og lagde den på en af de høje stole, eller håbede i det mindste det var hvad han gjorde. Han tog sig ikke tid til at tjekke og fandt det i situationen ualmindeligt ligegyldigt, om han så havde droppet den i en skål med suppe.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 622 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 26, 2011 15:49:50 GMT
When the future comes to your door Will it be all that you've been waiting for?
Caroline hævede et øjenbryn og smilede skævt, da hendes lette rykken rundt fik et alt for sigende blik fra Eric. Hun trykkede læberne lidt sammen og gav sig så en anelse, som hendes bagdel ramte bordpladen. Til hverdag kunne hun aldrig drømme om at sidde der og hun nåede da også i et splitsekund at tænke på, at hun skulle huske at få vasket fladen af bagefter, før Erics læber atter engang var presset imod hendes og jagede trivielle spekulationer og påmindelser af vejen.
Hendes fingre vandrede både over hans nakke og ned under uniformsjakken, imens hendes ben udøvede et let pres ind imod hendes selv. Enhver tanke om mad var forduftet og erstattet af den berusende følelse af hans nærhed, som hans hænder gled over hendes bare lår og fingerspidser strøg ind under kanten af de korte shorts. Hun sukkede lydløst imod hans læber, før de atter gled fra hinanden og hun mødte hans blik igen. Hendes ene hånd gled hen langs hans side, imens hun betragtede ham smilende i et øjeblik og nikkede en enkelt gang som eneste svar på hans ord. Derpå lænede hun sig atter engang frem og mistede jordforbindelsen i endnu et kys.
Hun registrerede udmærket en bevægelse, uden at vide præcis hvad han gjorde, før hendes hånd i hans nakke atter gled op igennem det korte hår og opdagede fraværet af uniformshatten. Uanset hvad det nu end var og hvor han havde placeret den henne, var hun i situationen ualmindelig ligeglad. Hun var fuldstændig opslugt af hans hænders undersøgende kærtegn på både hendes lår og hendes nøgne ryg, af hans læber imod hendes og af selv på ny at gøre sig bekendt med huden under sine fingre. Man kunne formentlig have sprængt en ballon lige ved siden af hende, uden at hun ville have registreret andet end en svag forstyrrelse og brummet utilfredst.
Som hendes læber gled en smule fra hans og hun hev luft ned i lungerne, lukkede hun i et kort øjeblik tænderne blidt omkring hans underlæbe, åbnede øjnene og så direkte ind i pupiller omgivet af lyseblå, før hun slap sit lette tag og smilede et yderst selvtilfredst smil. Hendes hånd i hans hår gled ned på hans overarm imens den på hans ryg fandt hans side. Også hendes ben løsnede deres greb en anelse og hun rømmede sig lavmælt, uden at smilet helt forlod hendes læber.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here
|
|