Knock, knock... Who's there? (R)

[Eric Wolfe]

Let's go all the way tonight. No regrets, this is real...
...so take a chance and don't ever look back.

Eric lagde overhovedet ingen skjul på at nyde synet af Caroline der lå under ham. Hendes smil fik endnu en gang hans eget til at vokse, mens han forblev urørlig over hende, mod hende og fandt en hidtil skjult reserve af selvkontrol i brug, for ikke blot at fortsætte mod sit eget klimaks, der ikke virkede forfærdeligt langt ude i horisonten. Han sitrede igen svagt, men tydeligt imod hende da hendes krop på egen akkord endnu engang klemte om ham med skjulte muskler, og et bredt smil, der udemærket matchede hededs, trak op i hans mundvige før han krævende tog fat under hende med begge hænder og løftede hende op mod sig.

Han sørgede nøje for at bevare den tætte kontakt med hende som han løftede i hende og selv kom op at sidde på knæ, aldeles uvillig til at slippe hende på nogen mulig måde. Først da hendes knæ ramte madrassen på hver side af hans lår, slækkede han grebet en smule, for blot at lade sine hænder glide æggende ned over hendes ryg og gribe krævende fat under hende. Intet var overladt til fantasien som de sad nu, men han havde ingen klager. Tværtimod var virkeligheden i øjeblikket så afsindigt dragende, at han uden skyggen af skrubler løftede hende en smule og sekundet efter pressede sig hårdt op mod hende, med læberne let adskilte.

Øjenkontakten var intens og sagde mere end ord nogensinde ville kunne gøre. Et primalt behov for tilfredstillelse, blandet med et egoistisk behov for at tage hele hendes krop i besiddelse. Eje den. Forkæle den og på samme tid tilfredstille sit eget behov. Hendes hånd mod hans arm føltes mere varm end den måske egentligt var og et øjeblik glemte han kontrollen og en langtrukken, nydende lyd gled over hans læber, før han krummede fingrene sammen om hendes bagdel og gemte ansigtet mellem hendes hals og skulder, og brød dermed øjenkontakten.

Hendes bryst presset mod hans eget og hendes navn der kælent gled over hendes læber, fik ham til at stønne igen. Halvkvalt og nydende op én og samme tid, mens hans ene hånd igen gled op på hendes lænd og pressede hende dominerende ind mod ham. Han satte tænderne mod den følsomme hud under hendes øre, slap en fortabt brummen igen og kyssede så samme sted, med en blidhed der stod i stærk kontrast til tænderne øjeblikket før. Så løftede han hovedet og søgte igen hendes blik, mens han endnu engang strammede grebet om hende og forøgede både tempo og styrke i sine bevægelser mod hende, uden at slippe hendes blik, uvillig til at gå glip af en eneste af hendes reaktioner, mens han selv bevægede sig tættere og tættere på den fristende afgrund.

Han holdt øjenkontakten adskillige sekunder før han hårdt og krævende fandt hendes læber igen og holdt dem der, til hans lunger skreg på luft og han måtte bryde væk. Så brød han væk og gemte igen ansigtet mellem hendes hals og skulder med et alt for sigende smil, som hun dog ikke kunne se, fangede hendes øreflip mellem sine fortænder og drillende modsvarede hendes tidligere ord med sit eget ”Carrie...” han krummede fingrene hårdt mod hende som han sagde det ene ord og stødte hårdt imod hende.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 606 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

To dare is to lose one's footing momentarily
... But they warn that not do dare is to lose oneself

Caroline mødte Erics blik med mørke øjne, som hun fandt balancen oven på ham. Der var ikke mere blidhed i nogen af deres bevægelser, men det passede hende så ganske glimrende. Hun var ude hvor ømhed og kærtegn kun var perifære små sideveje til noget i virkeligheden langt mere simpelt. Det utvetydige støn, der forlod hende, var blot den naturlige reaktion på primitive signaler, der i samme tråd bød hende at følge med, gribe fat og selv bevæge sig imod ham. Hun fugtede tørre læber med tungespidsen og fandt hans hals, som hun kyssede blidt, før hans navn gled ud og havde præcis den effekt hun havde regnet med. Hun bed tænderne sammen om en halvkvalt lyd, som han pressede hende hårdt imod sig og satte behagelige kædereaktioner i gang.

Hans tænder imod hendes følsomme hud, kombineret med deres bevægelser imod hinanden, fik hende til at spærre øjnene lidt op og fokusere på et fjernt, ikke-eksisterende punkt bag ham. Hun brummede lavmælt og mærkede sig selv kapitulere mentalt, samtidig med at Eric plantede et blidt kys samme sted. Intet der føltes så utrolig rigtigt kunne være forkert og selvom hun på ingen måde havde været midt i sine ellers evige spekulationer, blev hun enig med sig selv om den ene delvise sandhed, før hun så ham i øjnene igen og endnu et fortabt støn forlod hende.

Som han satte både fart og styrke op i sine krævende bevægelser, lukkede hun ligeså sit greb omkring ham mere fast. Hun mødte hans læber uden tøven og besvarede det insisterende kys med samme klare tilstedeværelse og passion som han udviste, før de begge brød og hun selv hev luft ned i lungerne. Det var fuldstændig umuligt ikke at være ved at fare vild i krævende kys, hårde bevægelser og varm, svedig hud, men Caroline sugede det ubevidst blot til sig som en underlig kulmination på flere ugers total radiotavshed. Da Eric bøjede hovedet og hans tænder atter greb fat – denne gang i hendes øreflip – udstødte hun et tungt suk. Hendes eget navn gentaget i hans lettere hæse stemme, fik en kuldegysning til at gå ned langs hendes rygrad. Hun gav sig instinktivt lidt og stønnede så, som hans bevægelser atter tvang hendes opmærksomhed helt ned under bæltestedet.

Hendes blik var lettere fraværende på et punkt på væggen, imens deres samlede indsats fik flere små lyde frem over hendes læber og hun til atter engang bed fat omkring den nederste. Som hun sad sådan, lænede hun sig lidt imod ham og lod sin ene hånd finde sin vej om til hans ryg. Hun kærtegnede den ikke, men trykkede ganske enkelt svagt imod den med håndfladen, før hendes eget hoved faldt til et punkt mellem hans hals og skulder og et lavmælt støn forlod hende.

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here

[Eric Wolfe]

Let's go all the way tonight. No regrets, this is real...
...so take a chance and don't ever look back.

Eric øjne så nogle øjeblikke lige så mørke ud som Carolines, dog var der stadig en tynd, lyseblå ring omkring hans udvidede pupiller. mens han fortsatte sine hårde bevægelser op mod hende og fulgte sin krops mest primale instinkter. Han løftede sig selv, og dermed hende, en lille smule hver gang han spændte sine ganske veltrænede benmuskler og stødte imod hende og for hver gang, gled en lille lyd over hans læber. Hans blik faldt et splitsekund til hendes tungespids der blev synlig mellem hendes læber. Gled så videre til hendes øjne igen indtil hun bøjede hovedet og han i stedet lukkede sine øjne nogle sekunder, mens lyden af hans navn på hendes læber, rullende gav genlyd i hans hovede.

Han reagerede krævende og kontant og overvejede ikke at være forsigtig, da han satte tænderne mod hendes hals, optændt af et behov for at eje hendes helt og fulgt. Et behov der sekudnet efter, blev afløst af en trang til at skærme hende, for hvad kunne han dog ikke samle tankerne om mens han strøg læberne blidt over hendes bløde hals. Hans øjenlåg gled ned igen og han slap en halvkvalt lyd tæt ved hendes øre og åbnede først øjnene igen, da han mærkede hende trække hovedet tilbage. Han mødte hendes blik med let adskilte læber og kørte begge hænder synkront op over hendes ryg mens hendes støn fik det til at pulsere insisterende i hans lyske.

Hans greb om hende var uden omtanke for styrke. Det var aldeles ligegyldigt og han trak vejret anstrengt ind da han mærkede også hendes hænder stramme deres greb. Han så på hende med brændende øjne og antydningen af et drillende smil i mundvigen, men stoppede aldrig, satte ikke engang farten ned for at trække tiden længere. Den usynlige grænse for hvornår det var fysisk muligt at stoppe var overskredet og han tog gladeligt konsekvensen og pressede hårdt både læber og krop mod hende endnu engang. Han mærkede den sidste rest af kontrol glide ud mellem fingrene på ham og understregede det ved et dybt, næsten knurrende, guturalt støn ”Bliv ved...” hans stemme var lav og grødet, næsten hviskende, men de to ord alligevel tydelige og klare i deres betydning. Begge hans hænder fandt igen hendes hofter, hvor hans fingre krummede sig i et fast greb og hjalp deres fælles bevægelser til yderligere kraft. Løftede hende lidt hver gang han sank ned og pressede hende imod sig, hver gang han løftede sig op.

Hans hænder lå fast under hende og han bøjede hovedet nok til igen at bide hende let i halsen, før han med begærlige kys fortsatte over hendes strube og tilsidst igen fandt hendes mund i et grådigt kys, mens hans bevægelser blev hårdere og fandt en konstant rytme frem mod målet. Han brød flere gange deres hungrende kys for luft, og stønnede lavmælt som hendes krop bevægede sig mod ham, mens al nydelse i hans krop nu var centreret ét sted. Der gik dog ikke længe før han stivnede mod hende med en gispende stønnen og lukkede sine fingre krampagtigt om hendes hofter. Han lukkede øjnene og lagde nakken lidt tilbage med adskilte læber og slap endnu en række utvetydige lyde, mens han rystede mærkbart over hele kroppen. Så åndede han tungt og skælvendde ud og faldt så sammen ind mod hende og blev stille. De eneste lyde var i nogle sekunder deres fælles åndedrag, mens han løsnede sine fingres greb og blev siddende med panden hvilende mod hendes ene skulder.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 660 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

To dare is to lose one's footing momentarily
... But they warn that not do dare is to lose oneself

Caroline registrerede ikke hvor hårdt Erics greb omkring hende egentlig var. Det faktum, at hun sikkert ville ende med mere end et enkelt lille blåt mærke på sin lyse hud, røg ikke rigtig ind som relevant information for øjeblikket. Den fuldstændig berusede, henførte tilstand han hensatte hende i var det hele værd og blev kun mere altdominerende, som hans blik borede sig ind i hendes, før de mødtes i et hårdt, krævende kys. Det eneste, der passede til situationen.

Hun krummede fingrene sammen på den ene hånd, som i mellemtiden havde fundet hans nakke og lå med armen over hans skulder. Ikke hårdt, men alligevel tydeligt nok, selvom begge deres opmærksomhed centrerede sig en hel del længere nede. De lavmælte, dybe og temmelig overflødige ord, der nåede hendes øre øjeblikket efter, fik hende i et øjeblik til at slække grebet, men så gled hendes hånd blot tilbage til hans skulder igen og hun brummede bekræftende, med en svag antydning at et smil på sine læber. Hun havde absolut intet behov for at opfinde et reelt svar, der gav nogen mening, men lod i stedet blot hovedet falde bagover med et fuldbyrdet støn, som han atter engang pressede hende hårdt ned imod sig og hun fulgte bevægelsen uden den mindste modstand.

Flere lavere lyde forlod hende, imens Eric bøjede hovedet og fandt hendes hals. Hun fortsatte selv sine bevægelser imod ham og åbnede ganske kortvarigt øjne, der ellers var faldet i, som hans kys bevægede sig op af hendes hals og til sidst fangede hendes læber igen. Hendes vejrtrækning var helt tydeligt anstrengt, men hun fortsatte med ham hele vejen imod målet og et lille bitte stykke længere, før et bredt smil brød frem på hendes læber, som han faldt sammen ind imod hende.

Yderst tilfreds med situationen, omend stadig med en brystkasse, der hævede og sænkede sig i en hurtig rytme, strøg hendes ene hånds fingre tålmodigt op og ned af hans ryg, før hun løsrev sig lidt, tog en enkelt dyb indånding og sukkede lavmælt, uden at røre sig ud af stedet.

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here

[Eric Wolfe]

Let's go all the way tonight. No regrets, this is real...
...so take a chance and don't ever look back.

Eric sad nogle lange øjeblikke blot med lukkede øjne og panden hvilende mod Carolines kraveben. Han trak vejret tungt og dybt, men aftagende hektisk som ophidselsen veg til fordel for en dvask afslappethed. Et ligeså saligt smil trak hans mundvige opefter mens han slækkede sine fingres greb uden at slippe hende.

Han gav sig lidt og en tydelig kuldegysning fór igennem ham ved hendes fingres strøg over hans ryg. Han drejede hovedet lidt så han endte med kinden mod hendes skulder i stedet og strøg næsetippen dovent over den følsomme hud på hendes hals. Endnu en svag dirren gik igennem ham mens klimaksets efterdønninger aftog og han løftede hovedet lidt, blot for at stryge læberne flygtigt over hendes hals i stedet. Så løftede han hovedet helt og åbnede øjnene igen for at fange hendes blik og lod samtidigt begge hænder stryge langsomt fra hendes hofter ud på hendes lår.

Han smilede stadig, uden helt at kunne holde op og lod så igen sine hænder sætte sig i bevægelse, samme vej tilbage og op over hendes sider indtil han slap med den ene og i stedet løftede den for at stryge hendes mørke lokker om bag hendes ene øre. Hans blik slap hendes for at følge hans egen hånd indtil den landede på hendes kind og hans tommelfinger strøg den blidt mens hans blik fandt hendes igen ”Du er smuk, Carrie..” smilet blev lettere smørret igen før han fortsatte ”..endnu mere lige nu..” han bøjede hovedet lidt frem igen og kyssede hende dvælende, stadig med en snert af det begær der var kulmineret for blot få sekunder siden. Så trak han hovedet tilbage igen og lod hånden på hendes kind falde til hendes skulder, hvor hans fingre tegnede små usynlige ottetaller ”Jeg kunne blive vant til det her... så er du advaret.” hans lyse øjne spillede drilsk imod hende, før han igen lænede sig frem og strøg sine læber flygtigt over hendes.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 370 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

To dare is to lose one's footing momentarily
... But they warn that not do dare is to lose oneself

Caroline sad stille, tavs, imens hendes vejtrækning sløvede ned. Hendes fingre strøg langsomt op og ned af Erics varme ryg, som først hans næsetip og siden hans læber strøg over hendes hals. Da han rettede hovedet op, mødte hun hans blik med et lille tilfredst smil. Hun gav sig antydningsvist, i det øjeblik hans hænder gled hen over hendes hud, men blev ellers siddende og betragtede ham tænksomt, uden at sige en lyd. Det var en uvant følelse, men som hun sad sådan, tænkte hun ved sig selv, at tiden gerne måtte gå i stå lige der.

I det samme nu, løftede Eric sin hånd, for at stryge hår om bag hendes øre, og det trak lidt yderligere i hendes mundvige, uden at hun ligefrem blottede sine tænder. Hun så blot på ham, sugede øjeblikket til sig og nød både følelsen af varm hud under sine hænder og af hans blide kærtegn. De stod i så markant kontrast fra hans faste greb for et øjeblik siden, at det var næsten umuligt ikke at lægge mærke til det. Hendes vandrende tanker om både det og et tusind andre ting, blev dog behageligt afbrudt af en enkelt, kort sætning. Hun smilede skævt, trykkede så læberne sammen og så ned i et sekund, kortvarigt mere selvbevidst, end hun havde været i ellers langt mere blottede øjeblikke end dette.

Hans kys fangede hende lettere forlegen, men hun lænede sig alligevel ind i det, besvarede det og fulgte ham i et øjeblik, som han trak hovedet tilbage, uvillig til at slippe hans læber. Da hun alligevel gjorde det, smilede hun igen, men før hun fik formuleret en tak, lød hans drillende advarsel og tvang en lille munter lyd fra hende. Hun hævede begge øjenbryn og lod sin ene hånd finde hans nakke og stryge blidt hen over den. ”Tak for advarslen. Og komplimenten...” I endnu et sekund sad hun og overvejede flere ord, som aldrig kom ud. I stedet lukkede hun øjnene, sukkede lavmælt mod hans læber og spændte derpå i lårene, som hun hævede sig op fra sin placering oven på ham.

Det var en underlig omend velkendt følelse, og det fik en lille halvkvalt lyd fra hende, før hun landede på bagdelen på sengen, bøjede benene og trak dem op imod sig. Hun blev siddende sådan i et øjeblik, stirrende lidt frem for sig med et svagt smil på læberne, før hendes blik atter faldt på ham. ”... Du er da i hvert fald intet, hvis ikke distraherende, Eric.”

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here

[Eric Wolfe]

Let's go all the way tonight. No regrets, this is real...
...so take a chance and don't ever look back.

Eric nød endnu engang følelsen af Carolines varme hud under sine fingre og var denne gang om muligt mere opmærksom på den, fordi alle nerver i hans krop, ikke længere var koncentreret i hans lyske. Han kunne svagt mærke de mikroskopiske hår på hendes hud og mærke hende trække vejret jo længere hans hænder gled op, uden at han slap hende med blikket. Lige nu trak han ganske bevidst tiden og havde ikke lyst til at flytte sig ud af stedet, selvom han vidste det ville blive nødvendigt.

Hans bevægelser var langsomme og spontane på én gang, da han løftede hånden og strøg hendes hår væk fra hendes ansigt, med en lignende trækning i mundvigene som han fandt hos hende. Ordene der forlod hans læber var ligeså spontane, men oprigtige. Hans smil voksede en smule da hun slog blikket ned og han bøjede hovedet lidt uden at slippe hendes kind, i et forsøg på at fange hendes blik igen, før han i stedet lod sit dvælende kys tale for sig.

Han holdt øjnene lukkede nogle sekunder efter at have trukket sig tilbage igen og smilede alt for tilfredst, da han mærkede hende følge med sig. Han åbnede igen øjnene og talte så igen mens han lod hånden falde igen og gøs let, da hendes fingre strøg over de små hår i hans nakke ”Meget så lidt.. der bliver garanteret en anden gang.” drillede han vagt og pressede læberne blidt mod hendes endnu en gang, for sekundet efter at skære en lille grimasse og slippe en anstrengt lyd da hun flyttede sig.

Han kneb øjnene i et øjeblik og lod blot sine hænder følge hende som hun trak sig tilbage og åbnede dem så igen og så tænksomt på hende, blot for så at revne i et bredt, og svag forlegent grin og trække på skuldrene da hun talte. Så lænede han sig frem og endte på knæ med den ene hånd i madrassen og ansigtet lige ud for hende. Hans blik spillede drillende og smilet blottede et øjeblik hans tænder ”Hold fast i den tanke...” han kyssede hende endnu en gang, drillende og flygtigt, før han krabbede sig ud af sengen og forsvandt i retning af badeværelset.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 421 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

To dare is to lose one's footing momentarily
... But they warn that not do dare is to lose oneself

Caroline trak lidt på smilebåndet, før Eric trykkede sine læber en sidste gang imod hende og hun tog sig sammen til at bryde deres tætte kontakt og lade sig dumpe ned på sengen. Efterfølgende faldt hun lidt i staver, men fik alligevel en enkelt halvmunter kommentar frem. Da han fulgte den op ved først at grine og siden læne sig ind over hende, løftede hun øjenbrynene en anelse og brummede tilfredst mod hans læber. Det var dog en kort fornøjelse og som han igen trak sig væk med en enkelt opfordring, fulgte hun ham blot tavst med blikket. Der gik ikke mange øjeblikke før hun sad alene tilbage på sengen med et eftertænksomt ansigtsudtryk og tyggede lidt på sin underlæbe. Hun rynkede panden, før hun tog en dyb indånding og rykkede sig ud til kanten at sengen, så hun kunne komme på benene igen og række ned for at finde sine trusser på gulvet.

Med langsomme bevægelser, fik hun trukket både undertøj, shorts og t-shirt på igen. Halskæden dinglede endnu fra hendes hals, men hun lod uglerne ligge efterladt på natbordet, som hun samlede sin tryllestav op fra skrivebordet og gav sig til mumlende at få viftet sengetøjet på plads og tæppet hen over igen.
Da hun var færdig så den ud præcis som om ingenting var foregået på den for få minutter siden, men den tunge luft og lugt i rummet talte alligevel sit tydelige sprog.
Caroline pegede staven imod vindueshasperne, gav et slag med den og betragtede dem bevæge sig fra hinanden, så vinduet kunne åbne sig ud til den travle gade nedenfor. Hun smilede lidt for sig selv og tog endnu en dyb indånding, imens hun rystede lidt opgivende på hovedet af sig selv og gik ud i køkkenet, for at få sig et glas vand, uden at skænke Erics tøj på skrivebordsstolen en tanke. På sin vej stak hun tryllestaven tilbage i lommen på sine shorts og kæmpede for at få tværet smilet af sit ansigt, helt uden held.

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here

[Eric Wolfe]

Let's go all the way tonight. No regrets, this is real...
...so take a chance and don't ever look back.

Eric skubbede døren til badeværelset til uden at lukkeden helt bag sig. Han ordnede hvad han var gået derud for og endte stående foran spejlet hvor han fangede sit eget blik og kom til at grine smørret over de tanker der sprang i hovedet på ham, og det faktum, at den nederste del af hans ansigt bar tydelige spor af hektisk nærkontakt med et andet menneske. Han rystede på hovedet uden at kunne tvære smilet af og tændte så for det kolde vand, fyldte sine samlede håænder under strålen og sekundet efter havde plasket det i hovedet på sig selv. Han gispede kort og slukkede så for vandet igen før han tørrede hænder og ansigt og forlod badeværelset igen.

Han stoppede et par skridt udenfor døren da han fik øje på Caroline der nu stod fuldt påklædt i køkkenet med et glas vand løftet til læberne og et smil der fik hans eget til at trække op igen. Han hævede et øjenbryn og så påtaget skuffet på hende ”Havde du travlt?” drillede han åbenlyst til en tidligere situation, mens han et øjeblik vejede imellem at fortsætte hen til hende, eller gå tilbage til soveværelset og følge hendes eksempel med tøj. Han endte ved det sidste, sendte hende et hurtigt blik og forsvandt så ugenert ind i soveværelset igen.

Han fandt sine hvide boxershorts som det første og fulgte dem hurtigt op med strømper, før han greb sine bukser, rystede dem let og hurtigt trak dem på, uden at lukke dem. Skjorten var en anden sag og han tog sig selv i at se kritisk på den og de krøller den havde fået i kampens hede. Han vidste de ikke ville kunne ses under jakken, men det generede ham allgievel mildt, mens han stak armene i den og begyndte at knappe den. Han gik ud i stuen igen og fortsatte videre hen til køkkendisken hvor han stoppede og så på Caroline uden at stoppe med knapperne ”Jeg tror min syge moster får en mirakuløs helbredelse...” han slap den knap han var nået til, og så ned af sig selv med endnu et kritisk blik, og slap et lille suk uden helt at tænke over det.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 416 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

To dare is to lose one's footing momentarily
... But they warn that not do dare is to lose oneself

Caroline vendte sig om imod Eric, som han henvendte sig til hende. Hun smilede skævt hen over sit glas med vand og trak på skuldrene. ”Travlt nok,” informerede hun ham lidt ligegyldigt og fulgte ham diskret med blikket, da han satte kurs imod soveværelset igen. Han var absolut intet dårligt syn i sin splitterravende nøgne tilstand og hun smilede lidt for sig selv, som hun satte drejede glasset med vand i sin hånd og slog tiden ihjel, til han dukkede op i lidt mere anstændig tilstand.

Hun lagde hovedet en smule på skrå og lænede sig op af den køkkendisk, hvor hun før havde siddet, med Eric stående tæt ind imod sig, og tog endnu en slurk af vandet, som han kom ud af døren i færd med at knappe sin skjorte. Hendes blik fandt ham, imens det atter engang trak ganske afslørende op i hendes mundvige. Hun hævede et enkelt øjenbryn over hans humørskift, men så så ned på den krøllede skjorte og fnøs muntert. ”Sikkert nok. Sig mig...” Hun drejede glasset videre rundt i sin hånd, imens hun smilede drillende. ”... Har du ikke lært at ordne det der?” Med sin frie hånd, pegede hun på skjorten, som hun dernæst lukkede fingrene om og trak antydningsvist i. ”Med tryllestaven mener jeg?” Hendes blik, der havde bevæget sig ned til hendes egen hånds greb omkring ham, blev nu løftet til hans øjne igen, uden at smilet helt forsvandt. ”Det er temmelig enkelt.”

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here

[Eric Wolfe]

Let's go all the way tonight. No regrets, this is real...
...so take a chance and don't ever look back.

Eric grinede smørret og slap et lille muntert fnys over Carolines svar til hans drillende bemærkning og forsvandt så ind i soveværelset, for kort efter at vende tilbage til hende og køkkenet, på strømpefødder, med bukser der endnu ikke var lukket og ifærd med at knappe sin skjorte. Det korte glimt af munterhed over hans egen undskyldning for ikke at være på arbejde forsvandt som hans opmærksomhed igen faldt til den halvkrøllede lyseblå skjorte.

Han rynkede panden og mødte spørgende hendes blik igen da hun greb fat i selvsamme skjorte og trak lidt i den. Han smilede skævt og rystede så langsomt på hovedet der gled lidt på sned ”Hvad tror du selv...?” han så drillende på hende ”Men jeg er ganske ferm med et strygejern.” hans blik blev nysgerrigt og han løftede hagen opfordrende et øjeblik, mens han slap den knap han var nået til og lod armene falde ned langs siderne ”Vis mig hvad jeg er gået glip af så.” han blev stående afventende og så på hende stadig med hovedet lidt på sned.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 212 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

To dare is to lose one's footing momentarily
... But they warn that not do dare is to lose oneself

Caroline smilede flabet, lidt for selvsikker i sin belærende rolle, som hun hev lidt i skjorten, uden at gøre mine til rent faktisk at demonstrere den besværgelse hun selv kaldte enkel. Erics drillende ord trak kun yderligere op i hendes mundvige, før hun endelig slap det hvide stof igen og satte glasset fra sig på bordet bag ved, uden at sige et pip. Hun rakte sin højre hånd ned og lukkede den omkring skaftet på tryllestaven, som hun derpå trak op af lommen. I et øjeblik betragtede hun skjorten vurderende, men så rynkede hun panden lidt. ”Jeg ved faktisk ikke om man kan rette den ud imens den er på,” informerede hun ham spekulativt, uden at se op. ”Men hvorfor egentlig ikke,” mumlede hun, som hun pegede på hans brystkasse og tog en dyb indånding.
Et lavmælt ”Corrigio lineo,” forlod hende, som hun gjorde en lille bevægelse med staven. Derpå betragtede hun den lille gnist for enden af den, der forsvandt ind i det hvide stof den var rettet imod og bevægede sig ud igennem fibrene med lynets hast. Hun noterede sig med en selvfølgelig tilfredshed, at besværgelsen for det første havde virket og for det andet ikke virkede det mindste påvirket af at skjorten sad på en mandekrop, frem for at hænge på en bøjle.

Hendes blik bevægede sig atter op, før hun så ind i Erics øjne, med et lille smil og et hævet øjenbryn. ”Enkelt og smart,” bemærkede hun, før hun atter stak tryllestaven i bukselommen og lænede sig tilbage imod bordet. Uden rigtig at tænke over det, rakte hun også bagud for igen at kunne lukke hånden om glasset; hendes glimrende lille pillelegetøj, der holdt hende så glimrende beskæftiget. Hun så stadig op i det lysegrå, men smilede ikke rigtig længere. Noget ved ham formåede stadig at gøre hende uendelig nervøs, selvom hendes logiske sans prøvede at minde hende om, at der ikke var det store at være nervøs for. Hun rømmede sig lavmælt og rynkede panden lidt igen, før hun tog sig sammen og brød en hvis tavshed. ”Hvad gør vi så nu?” spurgte hun lavmælt, lettere forlegen over at måtte stille så tåbeligt et spørgsmål.

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here

[Eric Wolfe]

Let's go all the way tonight. No regrets, this is real...
...so take a chance and don't ever look back.

Eric løftede begge øjenbryn i let udfordring over Carolines flabede smil. Han tog det dog ikke for mere end det var, et drilleri der ikke lå noget personligt bag og hans blik faldt et kort øjeblik til hendes hånd der trak lidt i hans skjorte. Han løftede blikket til hendes ansigt igen, selvom hendes stadig var rettet tænksomt mod skjorten og hans ansigt gled igen lidt på sned, mens hans ene mundvig trak op i et skævt smil ved hendes overvejelser ”Der er kun én måde at finde ud af det på..” han blev stående roligt og uden det mindste tegn på forbehold eller ængstelse, da hun rettede tryllestaven mod hans bryst.

I stedet fandt hans blik tryllestaven og så nærmere på den, før to ord trillede over hendes læber og en magisk gnist sprang fra hendes stav over i hans skjorte. Han skar en lille grimasse og gav sig en smule, mens han mærkede sin skjorte et kort øjeblik have sit eget liv. En lille lyd undslap ham og han rullede en enkelt gang med skuldrene, før han fandt hendes blik igen og smilede skævt ”Så meget for at påstå man ikke er kilden.” han så ned af sig selv i stedet og nikkede anerkendende mens han strøg en hånd ned over sin egen brystkasse ”Meget smart...” han udstødte endnu en lille, svagt imponeret lyd og gentog lavmælt hendes ord for sig selv for at huske dem til en anden gang ”Corrigio lineo...” han løftede blikket endnu engang og mødte hendes brune med et smil ”Tak.. både for nu og for de timer jeg kommer til at spare ved et strygebræt fremover.” han gik igen i gang med knapperne, lukkede hurtigt de sidste tre og gik så i gang med at stoppe skjorten i bukserne.

Mens han knappede selvsamme bukser og lynede lynlåsen op, blev der stille i mellem dem og en svag anspændthed nåede at indfinde sig. Han nåede til at spænde sit bælte, før Caroline brød stilheden igen med et spørgsmål. Han smilede uden at se op med det samme, men tog sig tid til selv at tænke over sit svar, mens han spændte sit bælte og så så op. En enlig sommerfugl tog en runde i hans mave, men hans blik var roligt. Han keb øjnene lidt tænktsomt sammen, uden at smilet veg og løftede så den ene hånd og strøg pegefingeren flygtigt over hendes kind ”Nu...” han tav et sekund for drillende effekt og fortsatte så upåvirket ”...går jeg lige lidt så du kan få lov at pudre næsen og hvis jeg skal være sikker på at der er et bord til os, er jeg nødt til at skulle udenfor Diagonalstræde for forbindelse lige kort.” han lod hånden falde igen ”Og så kommer jeg her tilbage og henter dig om...” han løftede modsatte arm og kastede et blik på armbåndsuret der sad omkring hans håndled ”..en times tid.” han så igen på uret før han lod armen falde og så drillende på hende ”17:38 præcis. Hvordan lyder det?” han tav igen helt og så afventende på hende, mens han trak slipset han havde haft med ud fra soveværelset over hovedet uden at løsne det helt, og begyndte at rette det til så det igen sad pænt og ganske ulasteligt.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 653 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

To dare is to lose one's footing momentarily
... But they warn that not do dare is to lose oneself

Caroline smilede skævt og svagt muntert, som Eric gav sig lidt under besværgelsen, der gik igennem stoffets fibre. Hun hævede et enkelt øjenbryn og løftede sit blik til hans, uden dog at kommentere hans bemærkninger med andet end udtrykket i sit ansigt, som da også talte helt for sig selv. Da han gentog besværgelsens ordlyd, nikkede hun let, imens hun lukkede den ene hånd omkring bordfladen, som hun også stod lænet opad. ”Velbekomme,” kom det, nærmest per refleks, men immervæk med et lille, ægte smil. Hun bed en kommentar om at huske den korrekte bevægelse i sig, som hun mindede sig selv om de sikkert alt for mange gange, hvor hun med mere eller mindre tydelighed havde postuleret, at Eric var en talentløs magiker. I stedet for at sige mere om den sag, lod hun tavsheden falde imellem dem og tog blot en slurk vand, imens hun betragtede Eric halvt ud af øjenkrogen.
Først adskillige øjeblikke senere, tog hun sig sammen til at spørge om det, der skurrede utålmodigt rundt i hendes bevidsthed sammen med et par nervøse sommerfugle, spøgelset af den sidste times fysiske aktivitet og et nyligt minde af Erics duft, der stadig sneg sig ind, når hun trak vejret gennem næsen.

Hun så på ham hen over kanten på glasset og tog endnu en lille tår, mest for at gøre et eller andet, som han svarede hende. Sommerfuglene tog en runde i hendes mave, imens hun nikkede lidt og stivede sin egen holdning lidt af, uden for alvor at skubbe sig fri af bordet eller slippe det med sin hånd. Det trak i hendes mundvige, men blev ikke til noget rigtigt smil, før et vældig konkret tidspunkt blev nævnt. Hun fnøs derpå lavmælt og hævede et enkelt øjenbryn, før hun rystede lidt opgivende på hovedet og himlede med øjnene. ”Det lyder... Fint. Helt fint.” Endnu engang hævede hun glasset til læberne, kun for at indse at det var tomt og rømme sig en anelse selvbevidst, før hun lod hånden falde til sin side og endelig rettede sig helt op. ”Godt,” sagde hun, lidt uden for sammenhæng, som hun slap disken og satte glasset fra sig på den.

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: Here

[Eric Wolfe]

Let's go all the way tonight. No regrets, this is real...
...so take a chance and don't ever look back.

Eric holdt Carolines blik fanget mens han udlagde den foreløbige plan, der havde taget form i hans hovede for resten af aftenen. De få timer der var til rådighed skulle udnyttes til fulde, så meget var han opsat på og en del af ham trippede utålmodigt for at komme i gang. Han fremlagde dem roligt og velovervejet, selvom sommerfuglen i hans mave igen rørte diskret på sig, mens han fra slipset arbejdede sig videre til skjortens manchetter med rutinerede fingre.

Så nikkede han en enkelt gang, kort og bekræftende, mens han sendte hende et varmt smil, stadig med et drillende glimt gemt i sit blik ”Så er det en aftale.” han løb tør for beklædningsgenstande til at beskæftige sine fingre og med et øjebliks, næsten ikke synlig tøven, rakte han hånden op igen, og sagde den denne gang mod hendes kind endnu engang, før han bøjede sig frem og kyssede hende blidt. Han smilede lettere smørret da han trak sig tilbage og lod hånden falde, mens hans blik igen fandt hendes ”Jeg glæder mig allerede..” han strøg tommelfingeren over hendes kind og gjorde så omkring og gik ind i soveværelset igen.

Han satte sig på den nu redte seng og fik hurtigt sine sko snøret op, på fødderne og snøret igen, før han igen rejste sig, tog uniformsjakken fra stolen og gik ud i køkkenet igen. Han stak langsomt først den ene, så den anden arm i jakkens ærmer mens han så tavst på hende og begyndte så at knappe de gyldne knapper, der voldte en smule mere besvær end skjortens. Han sikrede sig at tryllestaven og telefonen var på deres plads i jakkens to inderlommer, før han lukkede den sidste knap pg så spændte bæltet. Han greb ud og tog sin hat fra stolen, men satte den ikke på hovedet endnu. I stedet gik han helt hen til Caroline igen og lod den frie arm og hånd glide omkring hende og trække hende ind til sig. Han så ned på hende et øjeblik uden et ord og bøjede så for guderne måtte vide det hvilken gang, hovedet og kyssede hende. Denne gang noget mere krævende end før han forlod køkkenet igen og han tog en dyb indånding da han brød væk og fandt hendes blik igen ”En time.. fra nu..” han blinkede drilsk, slap hende og gik mod døren. Han sendte hende et smil over den ene skulder da han havde åbnet den, satte hatten på hovedet og gik så ud på gangen og lukkede døren bag sig.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 479 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: O U T