|
Post by Rodger Pasternack on Aug 1, 2012 18:01:13 GMT
Drinking wine - strolling in the sand [/font][/size] TAG - HEN WORDS -371 OUTFIT[/center][/size] Himlen var fyldt med rød og orange der passede til farven på det flagrende bål der var blevet tændt ved en klit på stranden. To unge mennesker befandt sig i sandet, den ene en ung mand i en mørkeblå skjorte, der var i gang med at åbne den vin de havde medbragt.”Jeg sagde jo det ville være perfekt til os to.. Masser af natur.. Og ingen mennesker overhovedet.” Han smilede bredt til hende og hældte vinen op i et glas, hvorefter han rakte det videre til den unge kvinde på den anden side af bålet. Flammerne var ikke et særlig store, men nok til at de holdt varmen og så havde han fortryllet det så de kunne være sikre på det ikke bredte sig. Rodger skulle helst ikke få Hen ind i ulykker, det ville han ikke kunne leve med.
”Hvis du er sød får du også noget at spise” Bemærkede han, efter han havde hældt et glas vin op til sig selv. Han fandt kurven med mad frem, de havde forberedt en kurv fra kroen og den var fyldt med gode sager, der kunne få mundvandet til at løbe på selv den mest kræsne. Det havde egentlig været Rodgers ide, men Hen var gået så meget med på den at det føltes som om det var deres begge, som om de stadig var sammen som de plejede at være. Han så hende ikke så ofte mere siden hun havde startet på sin uddannelse, heldigvis, da han ikke var blevet slemt skadet og de begge havde travlt. Nu havde han endelig taget sig sammen til at kræve de brugte lidt af deres kostbare tid med hinanden og han var derfor i godt humør og det kunne som sædvanlig mærkes på den unge mand.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 2, 2012 1:53:27 GMT
The smell of the salty waterthe wind in my face, (you), the gentle roar of the wavesall combine to a sense of peace and calmTag: Rodger Pasternack - Outfit: Here Henrietta sad lidt i sine egne tanker, med benene trukket op mod sig selv og armene foldet løst hen over sine egne knæ. Den den blide vind fra havet fik hendes mørke hår til at bølge let og hendes blik var fjernt rettet mod et sted i horisonten, mens et lille, uudgrundeligt smil krusede sig på hendes læber. For en sjælden gangs skyld følte hun sig helt afslappet og havde i nogle minutter helt glemt, at hun ikke var alene.
Hun blev dog effektivt mindet om det, da Rodgers stemme trak hende tilbage til nuet og det lille smil voksede sig større, mens hun drejede hovedet for at se på ham "Jeg har altid vidst du ikke var helt menneskelig, men det er godt du selv indrømmer det." hendes brune øjne spillede oplagt mod ham, mens hun rettede sig lidt op og tog imod glasset han rakte hende med et varmt smil "Tak." hun løftede det lidt og snusede nysgerrigt til indholdet, uden dog at gøre anstalter til at drikke endnu.
Hans næste ord fik hende til at slippe en munter lyd og hun himlede med øjnene før hun lagde ansigtet lidt på skrå og sendte ham et meget uskyldigt smil "Jeg er da altid sød." konstaterede hun ligefremt og med tilpas meget overbevisning til, at en der måske ikke kendte hende ligeså godt som han, ville have troet på hende "Desuden er det den dårligste idé i verden at sulte mig. Du burde vide bedre end at fremprovokere min anden personlighed der bliver usandsynligt agressiv når den er sulten." hun vrikkede drillende med øjenbrynene og sad et øjeblik bare og betragtede ham. Så løftede hun sit glas og holdt det halvt frem mod ham "For en genial idé der var lige hvad jeg trængte til."
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 2, 2012 9:10:34 GMT
Drinking wine - strolling in the sand [/font][/size] TAG - HEN WORDS -313 OUTFIT[/center][/size] Et mindre smil på Rodgers læber dukkede langsomt op, som han betragtede hende mens hun sad i sine egne tanker. Han ville ikke forstyrre, men da hun skulle have sit glas var der ikke meget han kunne gøre for at beholde hende på den måde. Han priste sig lykkelig over at han i det mindste havde nydt det øjeblik, hvor Hen havde været helt stille, men så alligevel så meget sig selv at han ikke kunne lade være med at få lyst til at kramme hende. Den yngre mand grinede af hendes kommentar og trak på skuldrene. ”Det ligger til os guder at være beskedne… Jeg kan simpelthen ikke være selvfed” Svarede han og sendte hende et aldeles selvfedt og ekstra flabet smil.
Rodger lyttede til hende med et smil på læben og nikkede af hendes bemærkning om hendes aggressive side, derefter løftede han også sit glas mod hendes og svarede: ”Du har ret, jeg burde faktisk slet ikke vente, hvis jeg gør ender det med du bliver næsten så gal som en willie” Rodger rakte ud efter kurven med lækkerier og åbnede den undersøgende. ”Sandwich? Porre og Bacon tærte? Chokolade kagen skal vi nok vente lidt med.. Selvom der selvfølgelig ikke er nogen der ser at vi snyder” Bemærkede han og så afventende på hende med et glimt i øjet og et klædeligt smil spillende på sine læber.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 2, 2012 12:16:29 GMT
The smell of the salty waterthe wind in my face, (you), the gentle roar of the wavesall combine to a sense of peace and calmTag: Rodger Pasternack - Outfit: Here Henrietta slog en lille, spontan latter op over det svar hun fik, der var ligeså flabet som den drillende kommentar hun selv havde lagt ud med. Hun rystede lidt på hovedet mens hun tog imod glasset han rakte hende, men uden at det afslappede smil svandt ret meget ind "Nej, du er mønsterbilledet på ydmyghed og opofrelse." hendes tonefald var tykt af sarkasme og glimtet i hendes blik eliminerede effektik alle spor af alvor, der måske kunne have været til stede, havde situaionen været en anden.
Hun blev siddende lænet ind over sine egne ben, mens hun fortsatte og smilede smørret da han som forventet gav hende igen af samme skuffe "Kun næsten?" hun så udfordrende på ham, uden helt at kunne lade være og nippede så til den boblende drik i sit glas mens han fortsatte og trak på skuldrene "Der sker vel ikke noget ved at gøre tingene lidt omvendt engang i mellem?"
Hun rettede sig op og rejste sig op i en glidende bevægelse uden at sætte sit glas fra sig og tog de få skridt gennem sandet hen til tæppet han sad på, før hun uden yderligere invitation, lod sig synke ned at sidde på det, lige ved siden af ham "Hvis ikke du sladrer, så gør jeg heller ikke." hun så på ham med hævede øjenbryn og rakte så ned i kurven han sad med, brækkede et lille stykke af den omtalte chokoladekage og holdt det opfordrende op lige foran hans ansigt "Så er spørgsmålet om du giver efter for fristelsen eller ej."
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 2, 2012 14:15:26 GMT
Drinking wine - strolling in the sand [/font][/size] TAG - HEN WORDS -332 OUTFIT[/center][/size] Rodger sendte et kort smil til hende, hvorefter han tog en slurk af den boblende alkoholiske væske. ”Jaeh… Godt nok er du smuk Hen, men tror jeg ville fornærme de fleste willier hvis jeg ikke satte næsten foran, du ved hvor følsomme de er med sådan noget” Kommenterede han og hævede øjenbrynene sigende, mens han kiggede på hende. Da han så fik fat på kurven og spurgt hende hvad hun ville have, smilede han let over hendes bemærkning til rækkefølgen og trak på skuldrene. Et øjeblik var han optaget af maden, indtil hans blik blev fanget af et par flotte ben der var på vej hen imod ham.
”Hovsa, hvor kom du fra?” Spurgte han med et drillende smil og så op på hende, hvorefter han fulgte hende med blikket da hun satte sig. Rodger smilede drenget og bed sig i læben. ”Hvad dine hensigter end er så lover jeg ikke at sladre” Svarede han og lagde uskyldigt hovedet på skrå, for at overtale hende til at betro sig til ham. Da han så endelig så hvad hendes tanke bag ordene var, smilede han bredt og rystede på hovedet. ”Jeg kan ikke modstå hverken dig eller kagen. Spørgsmålet er så hvad jeg helst vil have.. Kagen smager trods alt ret godt og med dig, ja, du har det jo med at bide, så det kan være jeg skulle vælge kagen” Et drillende glimt i skinnede i Rodgers øjne, hvorefter han satte sig lidt op og bed efter den fyldige chokoladekage.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 2, 2012 17:32:11 GMT
The smell of the salty waterthe wind in my face, (you), the gentle roar of the wavesall combine to a sense of peace and calmTag: Rodger Pasternack - Outfit: Here Henrietta lagde hovedet lidt på sned og så tydeligt underholdt på Rodger på den anden side af bålet, uden at forsøge at lægge skjul på det "Den evige diplomat og fedterøv, i vilkårlig rækkefølge." hun smilede klædeligt og tog en lille mundfuld mere af vinen i sit glas, før hun rejste sig fra sin plads i sandet og i stedet indtog pladsen ved siden af ham på tæppet.
Hun trak på skuldrene med et glimt i de brune øjne mens hun satte sig og gengældte uden tøven hans drillende smil "Jeg steg op fra vandet som en anden skumfødt Afrodithe lige for lidt siden, men du havde så travlt med bacon og chokoladekage at du gik glip af det." hun lænede sig lidt til siden og puffede til ham med skulderen "Bare ærgeligt, ikke?" hun så kort ud mod vandet før hun igen lod både blik og opmærksomhed vende tilbage til den anden halvdel af tomands-selskabet, satte sit glas fra sig, nogenlunde sikkert stående i sandet og rakte ned i madkurven "Pas på hvad du siger.." hun hævede brynene udfordrende og holdt så et lille stykke kage op foran ansigtet på ham med et udfordrende blik.
Hans fortsatte drillerier var både forventede og ønskede, mens de trak endnu et klædeligt smil op på hendes læber. Samtidigt udstødte hun et muntert fnys og skulede halvhjertet til ham gennem let, sammenknebne øjne "Kylling.." konstaterede hun lavmælt og trak kagestykket lidt tilbage og udenfor rækkevidde da han bed ud efter det. Hun holdt det der et sekund før hun med et flabet smil stoppede det i munden og tyggede det i sig uden at slippe ham med blikket "Du har desuden aldrig beklaget dig over mit bid før." fortsatte hun da kagestykket var forsvundet og lænede sig lidt tilbage med et uskyldigt udtryk på ansigtet, der dog på ingen måde ville narre nogen.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 3, 2012 8:53:13 GMT
Drinking wine - strolling in the sand [/font][/size] TAG - HEN WORDS -264 OUTFIT[/center][/size] "Hvis jeg er gået glip af det er jeg den dummeste mand der nogensinde har betrådt denne jord - og det kan jo ikke passe, så du må jo lyve for mig" Svarede han og hævede arrogant øjenbrynene, mens han sippede lidt af vinen. Rodger sendte hende derefter blot et flabet smil og lod som om han ikke forstod hvad hun mente med det. Hendes blik gav ham sommerfugle i maven og selvom han havde forudset at hun vil trække kagestykket væk fra ham, lod han som om de irriterede ham.
"Det er det jeg mener med at bide! Sikke en tarvelig pige du er!" Kommenterede han og pegede beskyldende på hende, men der var dog en lille trækning i hans mundvig der viste at han ikke var så gal som han fremstod. "Hrmf.. Det er fordi jeg var blind af kærlighed men nu kan jeg se igennem din manipulerende rustning." Svarede han alt i mens han gestikulerede med den hånd han havde vinglasset i og nikkede med hævede øjenbryn, hvorefter han selv rakte ned i kurven, knækkede et mindre stykke kage af og smed det ind i sin mund.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 3, 2012 17:17:20 GMT
The smell of the salty waterthe wind in my face, (you), the gentle roar of the wavesall combine to a sense of peace and calmTag: Rodger Pasternack - Outfit: Here Henrietta lagde hovedet lidt på sned og så overbærende på Rodger da hun først havde sat sig ved siden af ham på tæppet "Jeg lyver næsten aldrig.." gav hun igen og satte glasset til læberne igen før hun fortsatte med en lille skuldertrækning "Måske jeg brugte en fiks lille besværgelse for at du ikke skulle se mig." hun puffede til ham med skulderen igen og smilede drillende "Og dum er du ikke, men lidt tykhovedet ind i mellem."
Hendes flabede smil blev kun bredere mens hun gumlede det lille kagestykke i sig og hans anklagende kommentar, fik hende til at spidse læberne til en trutmund og sende ham et luftkys "Du kan godt lide mig alligevel." komstaterede hun selvsikkert og uden skyggen af tvivl, mens hendes brune øjne spillede drilsk mod ham mens hun udstødte et lille fnys og så væk "Så længe det kun er rustningen du kan se igennem." hun skævede mod ham igen da han fulgte hendes eksempel og prøvesmagte kagen "Hvis du får røngtensyn og begynder at lure for alvor, så får du hug."
Hun betragtede ham et øjeblik og vendte så blikket ud mod vandet igen, mens hun trak den mørkerøde poncho tættere sammen om sig og lænede sig ind mod hans skulder "Er du helt ovenpå igen.." en lile snert af bekymring sneg sig ind i hendes stemme, uden at hun drejede hovedet og så på ham igen. I stedet lagde hun hovedet til siden, indtil det hvilede mod hans skulder og sukkede dybt. Udsigten var smuk og det var rart at komme lidt væk fra de sædvanlige omgivelser, det måtte selv hun indrømme.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 3, 2012 18:56:22 GMT
Drinking wine - strolling in the sand [/font][/size] TAG - HEN WORDS -277 OUTFIT[/center][/size] Rodger betragtede hende mens hun plaprede om hvordan hun snød ham og smilede bare tåget. Han fandt hende utroligt tiltrækkende når hun bortforklarede ting eller drillede ham, i det hele taget fandt han hende bare utroligt tiltrækkende. "Selvfølgelig kan jeg det.. Nok lidt mere end bare lide dig dog" Kommenterede han og så på hende med et sigende blik. Derefter grinede han let af hende og trak på skuldrene. "Det vil jeg så ikke sige noget om.. Hvis jeg kan går det jo ikke at du kradser mine eventyrlige øjne ud." Rodgers blik gik ned og op ad hendes krop et øjeblik, mens han gumlede på den gode kage.
Da stemningen skiftede en smule blev han lettere overrasket, men havde ikke noget imod den intime atmosfære, så han gjorde ingenting for at forhindre det. Han smilede for sig selv over hendes spørgsmål og gav sig til at stryge hende over håret. "Selvfølgelig. Ser jeg da ikke sund og rask ud? Det gør jeg da og tro mig det har set værre ud end det gjorde dengang." Svarede han hende beroligende og tænkte på dengang hvor han næsten var blevet slået ihjel af en forhekset smasher.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 4, 2012 0:19:38 GMT
The smell of the salty waterthe wind in my face, (you), the gentle roar of the wavesall combine to a sense of peace and calmTag: Rodger Pasternack - Outfit: Here Henrietta gik i stå med let adskilte læber og flere ord på vej ud, som aldrig kom videre. Rodgers sigende blik fik hendes eget til at flakke et sekund, før hun smilede skævt og så ned mens han fortsatte "Flab.." mumlede hun med endnu et skævt smil og var lige ved at komme til at grine, mens hun løftede hovedet igen og mødte hans blik mens hun strøg håret om bag øret.
Hun hverken tøvede eller tænkte nærmere over det, da hun lænede sig ind mod ham og lod hovedet hvile mod hans skulder med et enkelt spørgsmål. Hun smilede svagt og gjorde ingen anstalter til at trække sig væk da han strøg hende over håret, men trak benene lidt op mod sig selv så hun kunne trække ponchoen ud over sine knæ "Det ved jeg da godt, men lad lige være at komme til skade alligevel." hun lukkede øjnene med et smil og sukkede dybt.
Hun sad lidt uden at sige noget og nød bare stilheden indtil hun løftede hovede igen og satte sit vinglas fra sig hvor det ikke ville vælte "Det var mad vi kom fra, var det ikke?" hun lagde hovedet lidt på sned for at kunne se på hans ansigt "Før min indre chihuahua vågner." hun lænede sig ind over sine ben og løsnede hurtigt snørebåndene i sine støvler, for så at skubbe dem af og sætte dem pænt i sandet lige udenfor tæppet.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 4, 2012 8:01:05 GMT
Drinking wine - strolling in the sand [/font][/size] TAG - HEN WORDS -286 OUTFIT[/center][/size] "Jeg kan ikke love dig det, det ved du jo Hen. I det mindste kan du nu holde øje med mig hvis jeg gør. Sidde ved min seng hele natten hvis jeg er lige ved at daffe af" Rodger smilede skævt mens han aede hende hen over håret. Emnet var alvorligt, men tonen i hans stemme havde han prøve at lave en smule lettere. I virkeligheden prøvede han nok at berolige hende. Et øjeblik tænkte han over om hun mon tænkte på det samme, om de skulle prøve igen? Rodger havde tænkt over det lige siden den aften han, Dean og Kevin havde spillet kort. Hans tanker gik langt væk mens de sad og nød hinandens selskab, da det pludselig var overstået.
"Oh.. Afrodite er blevet sulten" Kommenterede han med et smørret smil, hvorefter han nikkede og satte sig lidt op, mens han betragtede hende et øjeblik. "Hvis den gør, så vågner min golden retriever op og så skal den nok lovre dig til dit ypperste blide væsen." Rodger havde et drenget smil spillende på læberne, men gik alligevel igang med at fiske tallerkener og bestik op af kurven. De havde jo taget det hele med, så de kunne lige så godt bruge det.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 4, 2012 14:18:20 GMT
The smell of the salty waterthe wind in my face, (you), the gentle roar of the wavesall combine to a sense of peace and calmTag: Rodger Pasternack - Outfit: Here Henrietta skar en lille grimasse uden at åbne øjnene og uden at løfte hovedet, men tjattede ud med det ene hånd i retning af hans ben alligevel "Det er jo netop nu jeg ikke har tid til det, ikke." hun lagde kinden lidt bedre til rette mod hans mørkeblå skjorte og smilede drilsk mens hun fortsatte "Jeg skal ud og redde hele verden." hun åbnede øjnene og så ud over vandet hvor den nedgående sol så ud til at være millimeter fra at ramme vandoverfladen "Men jeg skal nok komme hjem til dig bagefter." tilføjede hun lavmælt og tav så i adskillige minutter.
Det blev hende selv der trak dem begge ud af den behagelige stilhed og i stedet vendte opmærksomheden mod maden i kurven, som hendes, efterhånden sultne mave huskede hende på. Hun fnøs muntert og nikkede mens hun tog sine støvler af og satte dem ved siden af tæppet "Afrodithe er altid sulten. Det kræver energi at være så fantastisk og holde timeglasfiguren." hun sendte ham et flabet smil og hjalp ham med at tømme kurven for indhold "En chihuahua og en Retriever." hun slap en lille latter og rystede på hovedet "Der var et syn for guder." hun så på ham igen med et engle-sødt smil "Jeg kender andre måder at få dig til at logre på.." hun plirrede med øjenvipperne et par gange uden at kunne tvære det smørrede smil af læberne igen.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 4, 2012 16:41:01 GMT
Drinking wine - strolling in the sand [/font][/size] TAG - HEN WORDS -351 OUTFIT[/center][/size] Rodger svarede ikke på hendes kommentar om hendes nye liv. Han vidste slet ikke hvad han skulle sige. Det var selvfølgelig i orden at hun ville ud og opleve verden, men forventede hun så at han ventede på hende til hun kom hjem? Det kunne hun da umuligt gøre. Specielt ikke hvis deres forhold forsatte i disse vandede rammer det så længe havde haft, noget han ikke kunne holde ud meget længere, hvilket Hens ord kun fik til at rumstere ii ham igen.
Rodger smilede en smule anstrengt til hende, hendes charmerende påfund mærkede han mindre når han gruede over noget, som han nu gjorde endnu engang. "Det gør du ja" Svarede han hende tøvende og begyndte at skære noget af tærten ud. "Hør Hen.. Jeg tænkte på noget.. Nu når du studerer og sådan, kan det så ikke være en hjælp for dig hvis du bor hos mig ind i mellem? Jeg mener jeg har jo masser af penge, specielt fordi jeg skal reklamere for den nye kost jeg får.. Det er bare et forslag, tænkte det kunne lette på budgettet." Rodger havde vitterlig ingen ide om hvor dette forslag kom fra, eller jo det havde han, men ordene kom til ham som han talte og til sidst blev han overrasket over sit eget påfund og hvor fornuftigt det lød, når det nu i virkeligheden handlede om at han ikke kunne holde til det her fjollen rundt mere. Han havde kigget på tærten alt i mens han skar den ud, men tog nu mod til sig og så op for at se hvordan hun reagerede.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 5, 2012 0:51:14 GMT
The smell of the salty waterthe wind in my face, (you), the gentle roar of the wavesall combine to a sense of peace and calmTag: Rodger Pasternack - Outfit: Here Henrietta strakte benene ud foran sig og vrikkede med tæerne i de prikkede strømper der nu var kommet til syne. Hun slap et lille, velbehageligt suk og lænede sig så frem over sine strakte ben igen og rakte ud efter sine tåspidser, som hun uden problemer lukkede fingrene omkring. Hun holdt stillingen et øjeblik eller to, indtil den tøvende undertone i Rodgers stemme da han svarede hendes seneste drilleri, fik hende til at rette sig op igen og se spørgende på ham.
Hun forblev tavs, mens han fortsatte og samtidigt begyndte at skære porretærten ud, uden at se på hende. Hans ord og tilbuddet i dem, fik hende til at rynke brynene i lige dele undren og overraskelse, mens en lille, beklemt knude dannede sig i hendes mellemgulv "Begynder du nu også på den der med at jeg skal hjemmefra?" begyndte hun drillende, men uden helt samme kraft som før.
Det var dog nok til at købe hende lidt tid og hun så ikke væk da han så op. Hendes blik flakkede dog svagt og hun rynkede brynene lidt mere før hun fortsatte, betydeligt mere alvorlig end før "Bo hos dig hvordan, Rodger?" hun tav et øjeblik uden at bryde øjenkontakten med ham og fortsatte så uden egentligt at vente på svar på sit første spørgsmål "Som i at låne en sofa ind i mellem, eller leje et værelse eller hvad tænker du?" hun havde en ret klar fornemmelse af nøjagtigt hvad han mente, men trak med fuldt overlæg det hele lidt og smilede ukarakteristisk tøvende til ham.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 6, 2012 15:59:12 GMT
Drinking wine - strolling in the sand [/font][/size] TAG - HEN WORDS -280 OUTFIT[/center][/size] Rodger havde for travlt med at formulere sig til at svare på hendes spørgsmål, da det alligevel ikke var et spørgsmål der krævede et svar som sådan. Hans blik mødte hendes da han vendte sit ansigt op mod hendes, alt i mens han gav hende et stykke tærte på tallerkenen foran hende. Hendes første reaktion overraskede ham og det næste endnu mere. ”På en sofa?” Gentog han og grinede let. ”Nej da, du skal da sove i min seng, som du plejer at gøre når du overnatter hos mig” Rodger hævede øjenbrynene og lod blikket hvile på hende et øjeblik.
”Det er midt i centrum og du kan være sammen med dine venner og veninder fra Mungos lige når du har lyst, uden at skulle transfere dig rundt hele tiden.” Rodger blev ved med at fortælle om alle de fordele der var ved det, men til sidst kunne han ikke holde sig fra at udtrykke den vigtigste: ”Og vi kan være sammen meget mere.” Et bredt smil lyste hele hans ansigt op og han viste tydeligt at han regnede med aftalen var i hus, som om hele grunden til at de var gået hen i dette løse forhold var forsvundet væk fra hans tanker.
|
|