|
Post by Rodger Pasternack on Aug 9, 2012 7:51:03 GMT
Drinking wine - strolling in the sand [/font][/size] TAG - HEN WORDS -310 OUTFIT[/center][/size] Rodger nikkede og sendte hende en overrasket mine, som om hun pludselig havde regnet ham ud helt ind til benet. Han hankede smilende op i hende, hvorefter han gik med lange skridt igennem vandet, så vandet bølgede mod hans ben. "Nu kom du jo sidst i vandet, så det må betyde at du skal flytte ind hos mig.” Rodger grinede let og så drillende på hende og kunne mærke han blev en smule koldere af at have hende så tæt på sig.
Han lod hende ikke komme ned da de nåede stranden, men bar hende resten af vejen ned til det varmende bål. Han placerede hende forsigtigt på tæppet, fandt et håndklæde frem, lagde det over hende og rejste sig op igen. ”Jeg henter lige vores tøj” Rodger vendte sig om, strøg fingrene igennem det våde hår og forsatte efter fodsporene i sandet. Der gik et par minutter før han var tilbage og da han igen stod ved hendes side, lod han hendes tøj falde ved siden af hende, til når hun igen var blevet tør. Rodger rakte hende derefter den tallerken med tærten på og smilede skævt. ”Du må være blevet sulten efterhånden” Rodger blev varmet nok af ilden, så han satte sig ved siden af hende iklædt sine våde boxershorts, så han sad ved hendes hoved og gnaskede selv i et stykke tærte med stor iver.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 9, 2012 16:06:40 GMT
The smell of the salty waterthe wind in my face, (you), the gentle roar of the wavesall combine to a sense of peace and calmTag: Rodger Pasternack - Outfit: Here Henrietta hævede brynene lidt mere mens hun lukkede arme og ben fast omkring ham, for selv at hjælpe med at holde sig oppe da han løftede hende. Hun rystede endnu mere da hun kom helt op fra vandet og den kølige luft for alvor blev mærkbar. Det ødelagde dog ikke helt hendes gode humør og hun lagde ingen skjul på, at hun ikke helt var enig med ham i omstændighederne for hvem der havde, eller ikke have, vundet kapløbet om at komme i vandet "Måske.." fik hun lavmælt frem, mens smilet blegnede lidt til fordel for et spekulativt udtryk.
Hun opgav at forsøge ikke at ryste og klapre tænder og overgav sig i stedet helt, og gemte ansigtet ved hans skulder det korte stykke tid det tog ham at gå tilbage til bålet. Hun forblev tavs da han satte hende ned på tæppet og nikkede med et lille smil til hans konstatering om deres tøj. Så greb hun tænderklaprende det ekstra tæppe og trak det tæt sammen om sig. Det lykkedes hende at blive næsten væk i det uldne materiale, trukket op over hovedet som en hætte så kun hendes ansigt og tåspidser var synlige som hun sad med armene omkring sine egne knæ igen.
Hun sad i sine egne tanker med blikket rettet mod flammerne i halvmørket og reagerede først igen, da hendes tøj landede ved siden af hende. Hun så op med et taknemmeligt smil og fulgte ham med blikket da han satte sig igen, for så at liste en hånd ud fra tæppeskjulet og tage imod tallerkenen "Tak.." nøjedes hun med at svare, før hun igen rettede blikket mod ilden og spiste uden helt at tænke over det før tærtestykket var forsvundet "Yev.." spurgte hun ud i luften, tydeligt henvendt til ham. Hun drejede hovedet mod ham igen med tydeligt rynkede bryn, satte tallerkenen fra sig og trak igen tæppet helt tæt sammen omkring sig før hun fortsatte "Kan vi ikke starte med, at jeg får en hylde i skabet og en skuffe i kommoden og så tage den derfra?" hendes blik flakkede mellem hans øjne, mens følelsen af at være ude hvor hun ikke havde nogen kontrol igen sneg sig ind på hende og meget mod hendes vilje, efterlod hende mere sårbar end hun brød sig om.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 10, 2012 9:16:10 GMT
Drinking wine - strolling in the sand [/font][/size] TAG - HEN WORDS -346 OUTFIT[/center][/size] Rodger smilede tilbage til hende da han dumpede hendes tøj ved siden af hende og trak på skuldrene, som for at svare hende at det var det mindste han kunne gøre efter han smed hende i vandet. Han satte sig derfor til at spise tærte stykket, opdagede han var mere sulten end han havde regnet med og var lige ved at rejse sig for at tage et nyt stykke, men blev siddende da hun sagde hans navn. De færreste brugte hans ukrainske navn, da det var fuldstændig ulogisk for almindelige folk at udtale og Rodger var så meget nemmere. Desuden, var det sådan han præsenterede sig, så det var egentlig de færreste der kendte hans rigtige fornavn, han tvivlede faktisk på at hans medspillere kendte det. Han lyttede til det hun havde på hjertet med en lille trækning af et smil på læben og svarede: ”Det gør vi bare Hen, jeg skal nok rydde et helt skab til alle dine pafumer.” Han sendte hende et drillende smil og så derefter falsk bedrøvet ud. ”Jeg havde nu regnet med vi skulle ned og så på blomstrede gardiner sammen” Han prikkede hende drillende på næsen, mens han rejste sig og hentede endnu et stykke tærte, lidt større end det andet denne gang. ”Det er en smadder god tærte.” Bemærkede han mens han satte sig ned og begyndte at spise igen. ”Fryser du? Jeg har flere tæpper og så en tryllestav, selvom besværgelser aldrig var min største styrke.” Sagde han og tog med stor iver endnu en bid af tærten.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 10, 2012 15:58:50 GMT
The smell of the salty waterthe wind in my face, (you), the gentle roar of the wavesall combine to a sense of peace and calmTag: Rodger Pasternack - Outfit: Here Henrietta var sjældent præget af den alvor og tænksomhed hun fremviste lige i øjeblikket og det krævede en smule overvindelse, at komme med det forslag som hun gjorde. Det var ikke direkte et ja, det var hun mere end klar over, men det var mere end hun hidtil havde indrømmet og hun så nervøst afventende på ham, ikke sikker på hvordan forslaget ville blive taget.
Mentalt åndede hun lettet op da han smilede og så ned, selv med en forræderisk antydning af et smil "Så mange har jeg ikke." mumlede hun tamt og så op igen, blot for et øjeblik at blive en smule skeløjet, i forsøget på at fokusere på hans finger der ramte hendes næse. Hun fnøs indigneret og daskede ud efter hans hånd, uden at ramme "Drøm videre, din flab." hun lænede sig ind over sine knæ igen og lod hagen hvile mod sine egne arme, mens hun fulgte ham med blikket da han tog et stykke tærte mere.
Hendes egen appetit var ikke så stor som den havde været og tankerne der stadig kværnede i hovedet på hende, hjalp ikke ligefrem. Hun kunne dog ikke helt bilde sig selv ind, at hun var upåvirket af hans stædighed på emnet, smigret nok nærmere og hun lagde hovedet lidt på skrå da han talte igen "Jeg skal nok give den videre til mor når jeg kommer hjem igen." hun blev siddende og betragtede ham, ukarakteristisk tavs og rystede så lidt på hovedet, for sekundet efter at nikke i stedet "Lidt.." indrømmede hun og smilede skævt for så at læne sig let ind imod ham "Det var dig der lovede at varme mig." hun stak en hånd ud fra under tæppet og strøg den interimistiske hætte væk fra ansigtet "Med eller uden stav.."
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 12, 2012 7:24:03 GMT
Drinking wine - strolling in the sand [/font][/size] TAG - HEN WORDS -264 OUTFIT[/center][/size] Rodger grinede og forsatte hen mod kurven med mad, han tog endnu et stykke og satte sig så tilbage på sin plads, ved siden af hende. Han var godt tilfreds med deres begyndende forhold, selvom han ikke vidste om Hen var i stand til at blive kaldt for kærester endnu. Han troede egentlig ikke rigtig på det, men nu måtte de jo springe ud i det og se hvad der skete. "Godt, hun er grunden til jeres værtshus er så populært." Kommenterede han med et skævt smil og satte sig til at gnaske tærten i sig. Han spiste stykket i et par bidder og så på hende med et mindre smil på læben. "Du har ret" Mumlede han og rejste sig så, hvorefter han løftede hendes tæppe og lagde sig ind til hende. "Så skal du nok få varmen" Bemærkede han, mens han lagde tæpperne over dem igen. Han rakte ud efter sin tryllestav, brugte den besværgelse han plejede at bruge efter en regnfuld quidditch kamp og håbede den virkede på hende, i hvert fald kunne han mærke at hans hår langsomt tørrede.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 12, 2012 16:26:10 GMT
The smell of the salty waterthe wind in my face, (you), the gentle roar of the wavesall combine to a sense of peace and calmTag: Rodger Pasternack - Outfit: Here Henrietta fnøs igen, på én gang underholdt og påtaget fornærmet "Som om.." hun fulgte ham med blikket mens han rejste sig for mere tærte og smilede skævt da han satte sig ved siden af hende igen "Hvis alle kommer for min mors mad, så bliver min far trist og deprimeret og drukner i sit eget øl." hun rystede lidt på hovedet og lænede sig ind mod hans skulder uden helt at tænke over det.
Hendes mundvige sitrede svagt da han rejste sig igen, men hun protesterede ikke, da han tog tæppet hun var pakket ind i og krøb ned til hende. Hun gøs mærkbart da den kølige luft nåede ind under det og tog den varme hun havde fået opbygget. Af samme grund krøb hun instinktivt tæt ind til ham da han trak tæpperne op igen og sukkede dybt, mens hun lagde den ene arm hen over ham og lod kinden hvile mod hans brystkasse "Uden tvivl.." hun smilede veltilfreds og lagde kun perifært mærke til, at han kastede en non-verbal besværgelse, der på få øjeblikke havde tørret hendes hår. I stedet tillod hun sig at nyde hvor afslappet hun følte sig, på trods af emnet der stadig virrede i hendes baghovede.
C L O S E D
|
|