|
Post by Henrietta Owens on Aug 6, 2012 19:23:12 GMT
The smell of the salty waterthe wind in my face, (you), the gentle roar of the wavesall combine to a sense of peace and calmTag: Rodger Pasternack - Outfit: Here Henriettas blik flakkede igen lidt over Rodgers overraskede udtryk, men hun nikkede let for at bekræfte sit spørgsmål. Rynken mellem hendes smalle øjenbryn blev tydeligere da han uddybede og et spagt "Men.." gled over hendes, som altid, rødmalede læber, før hun nåede at standse det.
Hun endte nogle sekunder med let åben mund, men uden at nå at sige mere før Rodger fortsatte og lukkede i stedet munden igen. Hun sænkede blikket til tallerkenen foran sig, uden at kunne mønstre helt samme entusiasme omkring tærten som for et øjeblik siden. Hun lyttede uden at se op igen, men kunne ikke lade være at smile lidt over de mange, tilsyneladende ret velovervejede, argumenter han satte op.
Hun havde åbnet munden for at svare ham, men nåede kun at få et enkelt "Rodger.." frem, før han serverede sin trumf, eller hvad han øjensynligt så som netop det. Henrietta lukkede munden igen, rynkede panden og sad ukarakteristisk tavs nogle lange øjeblikke før hun tog en dyb indånding og løftede hovedet nok til at kunne se ham i øjnene "Så du sidder og foreslår, at jeg skal flytte ind til dig permanent?" hendes blik flakkede mellem hans med et indgående blik og hun trak benene op under sig så hun sad i skrædderstilling "Ikke som venner der deler en lejlighed eller som gæst, men som.." hun hævede begge bryn lidt og så sigende på ham, mens hun løftede den ene hånd og viftede gestikulerende med den mellem dem.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 6, 2012 21:13:17 GMT
Drinking wine - strolling in the sand [/font][/size] TAG - HEN WORDS -374 OUTFIT[/center][/size] Rodger var i sine tanker ved at forestille sig Hen rende rundt og tage tøj på, for at skynde sig på arbejde, mens han lå og kiggede på hende i sengen. Hans fantasiverden var langt mere idyllisk end den virkelige verden, hvilket desværre ramte ham da han hørte sit navn blive mumlet, også selvom han forsatte lidt endnu. ”Ikke permanent Hen..” Rodgers stemme var mindre fyldt med gåpåmod og det var tydeligt at han ikke vidste hvad han skulle stille op. Hans kæber strammede sig sammen, mens han skar tærten ud og lyttede til hvad hun fortalte ham. En række tanker sværmede igennem hans hoved og endte et sted: Han forstod hende ikke. Et par evige lange stille sekunder strakte sig fra da hun var færdig med sine hentydninger og til Rodger endelig besluttede sig for at det var på tide at tale.
”Hen, vi har kendt hinanden i så lang tid at jeg aldrig nogensinde vil betragte dig som en simpel gæst.” Kommenterede han, med en bitter tone i stemmen. ”Og hvis ikke vi er kærester, hvad er vi så? Hvad er det du er så bange for ved det ord Hen? Tror du jeg sætter dig ind i et bur og låser det hver gang jeg går ud af døren? Jeg troede virkelig at jeg efterhånden havde bevist, at jeg kan være sammen med dig uden at lægge dig i lænker.” Rodgers stemme hævede sig mens han snakkede, det var tydeligvist noget han havde gået og gnavet i noget tid. Han var træt af at vente på hende, han var træt af altid at føle sig belastende og han var træt af at gøre sig selv til grin.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 7, 2012 1:21:06 GMT
The smell of the salty waterthe wind in my face, (you), the gentle roar of the wavesall combine to a sense of peace and calmTag: Rodger Pasternack - Outfit: Here Den lille rynke mellem Henriettas øjenbryn glattedes lidt ud et øjeblik mens hun åndede tungt ud og hun så ned med antydningen af et smil uden helt at vide hvad hun skulle sige "Oh.." nøjedes hun med lavmælt at få frem og holdt blikket slået ned mens han fortsatte.
Rynken indfandt sig hurtigt igen mens han talte. Det var en snak de havde haft før, flere gange, og hun krympede sig lidt over tonen i hans stemme mens hun beklemt pillede ved sømmen på sine leggings. Hun bed hårdt sammen og rystede på hovedet, før hun tvang sig selv til at løfte hovedet og mødte hans blik igen "Nej.." lagde hun ud og så indtrængende på ham med et blik der igen flakkede "Det er bare.." hun gik i stå igen og tog en dyb indånding før hun med en snert af trods i sin stemme impulsivt udbrød "Og jeg er ikke bange for det. Jeg.." hun gik i stå igen og kunne ikke finde nogen holdbare argumenter mod hans anklagende ord. Han havde ret og hun vidste det alt for udemærket.
Hun sad tavs nogle lange sekunder med blikket fæstnet på en af knapperne i hans blå skjorte før hun lavmælt og tøvende talte igen "Og hvad så når du bliver træt af at have mig rendende rundt hele tiden?" hun så op et øjeblik igen, kun for at se ned på knappen igen mens hun knugede hænderne nervøst ned mod sine egne lår "Når det hele ikke bare er gyldent mere, hvad så?" hun så forsigtigt op igen, mens hendes sædvanlige sorgfrie, selvsikre attitude var forsvundet komplet.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 7, 2012 8:48:59 GMT
Drinking wine - strolling in the sand [/font][/size] TAG - HEN WORDS -278 OUTFIT[/center][/size] Mens han talte lagde han ikke meget mærke til hendes små tøvende ord og han lagde heller ikke meget i det at hun påstod hun ikke var bange. Han kiggede alvorligt på hende mens hun talte, men kunne ikke holde sig vred på hende, da hun opførte sig så unaturligt at han havde ondt af hende. I stedet for at forsætte med den bitre attitude smilede han varmt til hende og rystede på hovedet. ”Hen.. Jeg siger ikke det skal være gyldent hele tiden, og med os to vil der helt klart komme et eller andet op. Men hvorfor ikke prøve? Jeg har tænkt over det lidt tid.. Og jeg kan ikke forsætte sådan her.” Rodgers smil blegnede en smule, hvorefter han så alvorligt ind i hendes øjne. ”Jeg vil være sammen med dig Hen, du gør mig endnu gladere end jeg nogensinde vil være over at vinde i quidditch.” Han grinede let, hvorefter han lænede sig frem mod hende og kyssede hende på kinden. Rodger trak kun sit ansigt en smule væk fra hendes, lige så han kunne se hende i øjnene og hævede øjenbrynene let. ”Hvad siger du? Skal vi ikke springe ud i det?”
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 7, 2012 16:28:37 GMT
The smell of the salty waterthe wind in my face, (you), the gentle roar of the wavesall combine to a sense of peace and calmTag: Rodger Pasternack - Outfit: Here Henrietta vidste ikke hvad der holdt hende tilbage, selv ikke nu. At der var noget der fik hende til at tøve var der dog ingen tvivl om, selvom hun ikke sagde det højt. Rodgers smil fik det igen til at trække i hendes mundvige og hun måtte spørge sig selv, hvorfor hun stædigt opretholdt den sidste smule modstand hun gjorde. Hvad Rodger gerne ville var ingen hemmelighed og hun havde aldrig været i tvivl. De argumenter hun havde brugt i årevis for at overbevise sig selv, virkede dog ikke så holdbare som de før havde gjort.
Hun sænkede blikket til hans bryst igen nogle sekunder og lukkede ubevidst fortænderne om sin egen underlæbe et øjeblik, indtil hans afsluttende sætning fik hende til at løfte hovedet påfaldende hurtigt og se ham i øjnene igen. Hun åbnede munden for at sige noget, men lukkede den igen og rystede svagt på hovedet. Det trak forrædderisk i hendes læber igen da han fortsatte, ude af stand til ikke at føle sig smigret over den ærlige tilkendegivelse der lå i hans næste ord. Hun flyttede uroligt lidt på sig og forsøgte at ignorere den svage kildren i sit mellemgulv, der havde meldt sig på samme tid.
Hun kom til at smile rigtigt da hans læber strejfede hendes kind og der gik et øjeblik, før hun drejede hovedet og så ham i øjnene igen "Du får grå hår af mig.. inden der er gået en uge.." forudsagde hun lavmælt, og med et blik der flakkede igen "Jeg er umulig at være sammen med." smilet sad stadig på hendes læber, men der var en snert af alvor i hendes blik der matchede hans "Du burde vide det bedre end alle andre.." hun blev siddende uden hverken at se væk eller trække sig væk, men alligevel uden at vide hvad hun skulle gøre.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 8, 2012 11:43:54 GMT
Drinking wine - strolling in the sand [/font][/size] TAG - HEN WORDS -300 OUTFIT[/center][/size] Rodger betragtede hende afventende mens hun endnu engang kom med en række ting der kunne ødelægge deres forhold. Han sukkede dybt, måske en smule utålmodigt og rystede på hovedet. ”Hen du bliver nødt til at lade være med at tænke så lavt om dig selv, jeg synes du er skøn at være sammen med.” Svarede han hende med et skævt, dog kærligt smil. ”Og jeg burde vide bedre end alle andre, at du er skøn at være sammen med også når du er vred eller ked af det. Jeg elsker dig selv når du er sur Hen, der er ikke noget at gøre ved det. Du slipper ikke for mig, ved mindre du virkelig vil have det skal slutte altså.” Rodgers tone var en smule spørgende og det overraskede ham hvilken vej han tog med det han sagde. Det var sjældent han sådan satte ord på sine følelser, men denne aften var også speciel og han blev nødt til at få vished i aften ellers ville han gå og tænke på det i flere uger igen. ”Vi skal nok klare det lige meget hvad Hen.” Et mindre smil spillede på hans læber og han rejste sig op og gav hende sin hånd. ”Kom lad os gå en tur”
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 8, 2012 12:44:58 GMT
The smell of the salty waterthe wind in my face, (you), the gentle roar of the wavesall combine to a sense of peace and calmTag: Rodger Pasternack - Outfit: Here Henrietta skar en lille grimasse og så ned igen over den milde reprimande hun fik som svar på sine forbehold. Hun sagde ham dog ikke imod, men trak i stedet benene op mod sig selv igen og lukkede armene beskyttende om sine egne knæ. Hun lænede sig frem over dem mens han fortsatte og den insisterende fornemmelse af kildren i hendes mellemgulv voksede i styrke over hans ord.
Hun rystede langsomt på hovedet da han tav, uden helt at kunne få sig selv til at se op på ham igen og med en dominerende trang til at læne sig ind mod ham igen uden rigtigt at turde, ganske usikker på hvordan det ville blive taget "Nej.." fik hun spagt frem og tog en dyb indånding, før hun drejede hovedet lidt og tøvende så på hans ansigt igen.
En spekulativ rynke fandt igen ind mellem hendes bryn da han rejste sig og hun så et sekund eller to på hans fremstrakte hånd, før hun løsnede grebet om sine knæ, tog den og selv rejste sig "Du er så skide sikker på alting.." gav hun halvhjertet igen og nikkede en enkelt gang til hans forslag. Alligevel blev hun stående og gjorde ikke anstalter til at gå lige med det samme. Hun så uudgrundeligt på ham, før hun strakte sig lidt på tæer i de prikkede strømper og plantede et impulsivt kys på hans læber.
Hun smilede smørret da hun igen lod sig synke ned på flade fødder og slap hans hånd for at begynde at gå baglæns, udenfor tæppet, ud i sandet. Hendes blik spillede af ballade og selvom alvoren stadig sad i hende, kunne hun ikke undertrykke sin legesyge natur ret længe ad gangen. Derfor vendte hun sig så snart hun var sikker på han fulgte med og satte i løb ud over sandet på strømpesokker.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 8, 2012 13:01:41 GMT
Drinking wine - strolling in the sand [/font][/size] TAG - HEN WORDS -320 OUTFIT[/center][/size] Rodger smilede glad da hun rejste sig, han kunne ikke holde ud at se hende sidde sådan og klamre sig om sig selv. En lavmæld latter undslap ham og han betragtede hende med et drenget smil på læben. ”Hvis jeg ikke var så sikker, var vi aldrig nået hertil frøken ’jeg-ved-ikke-hvad-jeg-vil’” Bemærkede han og skulle til at forsætte, men blev afbrudt af hendes kys og var ikke så svær at overtale til at give et til gengæld. Et bøvet smil dukkede op på hans læber, da kysset var ophørt og han kunne ikke tænke på så meget andet end om hun havde taget badetøj med.
Han betragtede hende mens hun gik et par skridt tilbage og prøvede at gætte sig frem til hvad hun havde tænkt sig. Det viste sig dog at hendes tankegang var en del mere uskyldig end hans, men han var dog hurtigt med på den og løb efter hende. Det tog ham ikke lang tid at indhente hende, da han trods alt havde længere ben og var i top trænet form. Han klappede hende flabet på håret da han løb forbi og råbte ”Den der kommer sidst i vandet skal flytte ind hos Rodger!” Han lo højt og trak trøjen over hovedet, hvorefter han smed den fra sig og gik igang med at knappe sine bukser op, mens han humpende sparkede sine sko af.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 8, 2012 14:31:20 GMT
The smell of the salty waterthe wind in my face, (you), the gentle roar of the wavesall combine to a sense of peace and calmTag: Rodger Pasternack - Outfit: Here Henrietta himlede med øjnene og udstødte et lille fnys mens hun tog hans hånd og ved hjælp af den kom på benene igen. I stedet for at svare ham med endnu en flabet kommentar, så hun blot meget sigende på ham med et smil lurende i mundvigen før hun lod handling komme først, og et kort øjeblik havde læberne presset mod hans.
Udtrykket på hans ansigt da hun trak sig tilbage igen, bekræftede flere ting for hende som hun dog holdt for sig selv, for nu og i stedet gav efter for trangen til at skubbe alvoren lidt på afstand og satte i løb hen over sandet. Hun så sig tilbage over skulderen og lo højt da han hurtigt indhentede hende og fortsatte forbi "Og du snyder!" hun stoppede ikke op, men fortsatte efter ham, mens hun i en hurtig bevægelse trak både poncho, trøje og top over hovedet og kasserede dem ligegyldigt i sandet, blot for at afsløre en gul bikini-top.
Et øjeblik var hun ved at snuble i det løse underlag og slap et lille hvin, mens hun fægtede med armene for at holde balancen, genvandt den og fortsatte frem mens hun knappede sine shorts op og skubbede både dem og de sorte leggings ned omkring sine ben, afslørende en matchende underdel til bikinien og dermed at hun havde tænkt tanken om en tur i vandet, allerede hjemmefra "Og den der kommer først er en blævreorm!" råbte hun lettere overstadigt og stoppede et kort sekund for at træde både shorts, leggings og strømper af og sekundet efter indhente ham og med et mindre krigshyl springe op på hans ryg "Fremad, oh trofaste ganger!"
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 8, 2012 15:51:10 GMT
Drinking wine - strolling in the sand [/font][/size] TAG - HEN WORDS -310 OUTFIT[/center][/size] Rodger lo højt da hun anklagede ham for at snyde, men han vinkede bare tilbage til hende, mens hans fødder kørte igennem sandet. Han kiggede hurtigt tilbage, bare et øjeblik, for at se om hun ligesom ham var ved at smide tøjet og hans smil bredte sig let da han så at det var hun. Da han vendte blikket mod vandet igen, hørte han hende dog hvine og han måtte se tilbage og grinede let af hende, hvorefter han stoppede op for at fjerne sine sko.
Rodger nåede lige at få sine bukser af inden hun hoppede op på hans ryg og han stønnede overrasket og tog et par skridt fremad. ”Min rytter er vist blevet tungere siden sidst” Bemærkede han drillende og skævede op mod hende, uden at flytte sig. Han løftede hende lidt højere op på ryggen med hænderne under hendes lår, hvorefter han så småt begyndte at løbe ud mod havet. Han forsatte ud til han stod til lidt under hofterne, hvorefter han smed sig om på ryggen, med intentionen om at smide hende ned i vandet, hvorefter han rettede sig op og så grinende på hende. Hans yndlingsbeskæftigelse næst efter quidditch måte være at drille Henrietta Owens, eller Afrodite som hun blev kaldt i nogle kreds. "Stakkels Afrodite, ikke så kæphøj længere er du?" Kommenterede han leende og sprøjtede lidt vand på hende.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 8, 2012 17:47:13 GMT
The smell of the salty waterthe wind in my face, (you), the gentle roar of the wavesall combine to a sense of peace and calmTag: Rodger Pasternack - Outfit: Here Henrietta smilede triumferende da hun først havde godt fast om skuldrene på Rodger og låste benene fast omkring ham for at holde sig fast som en anden lille abe. Hun fnøs indigneret og slap ham med den ene arm for at nive ham i øret "Og så kalder du mig tyk også! Det er en ret dårlig taktik hvis du skal overtale mig til noget som helst!" gav hun igen og strammede grebet om ham igen, da han begyndte at løbe.
Hun var ikke det mindste i tvivl om hans intention og forberedte sig mentalt på vandet, der uden tvivl ville være koldt. Vinden var også kølig, men som hun sad trykket ind mod hans varme ryg, tænkte hun ikke det store over det. Hun var dog ikke forberedt på at han næsten ville ofre sig selv for at få hende under vandet, der strakte sig efter hendes fødder allerede før han gjorde en pludselig bevægelse bagover.
Hun slap et overrasket hvin og klamrede sig desperat til ham, uden held, blot for sekundet efter at havne i de kolde bølger der lukkede sig omkring hende. Kulden var nogle sekunder altoverskyggende og hun fægtede med armene for at få hovedet over vandet igen. Det lykkedes uden de store problemer og hun hev efter vejret, højlydt og tænderklaprende, mens hun forsøgte at stryge sit gennemblødte hår væk fra ansigtet og abstrahere fra den kølige vind, der nu var alt for mærkbar mod hendes fugtige hud "Din åndsforsnoskede amøbe!" gispede hun, uden at kunne lade være at grine højt øjeblikket efter, stadig klaprende tænder og holdt en arm op for at skærme sit ansigt da han sprøjtede vand efter hende "Karnevalssørøver!" fortsatte hun mens hun, besværet af vandet, kæmpede sig de få skridt hen til ham igen og skubbede halvhjertet til ham før hun slog armene omkring sig selv og hakkende fortsatte "Hvis jeg får lungebetændelse så kommer du til at hente friske forsyninger af snotklude og te til mig!" konstaterede hun og smilede bredt på trods af de anklagende ord.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 8, 2012 18:08:23 GMT
Drinking wine - strolling in the sand [/font][/size] TAG - HEN WORDS -342 OUTFIT[/center][/size] Vinden susede gennem hans hår mens han løb mod vandet, hvorefter han lavede sit lille stunt da de var nået derud og måtte opgive at holde et grin tilbage, mens hun kom op af vandet igen. Han lagde hovedet kækt på skrå og smilede flabet til hende. ”Nu ligner du en ægte havfrue” Kommenterede han og svarede ikke på hendes fornærmelser, men knækkede i stedet af grin over de ord hun valgte. Han mistede kun en smule af sin balance da hun skubbe til ham, men nåede at gribe sin egen vægt ved at tage et skridt tilbage.
”Sikke en trussel, men jeg tror jeg overlever, det vil være en fornøjelse at passe dig hvis du blev syg.” Rodger hævede hænderne let og nikkede med et bredt smil på læben. ”Så må du jo svømme for at få varmen.” Sagde han og tog fat i hendes hænder og trak hende lidt tættere på sig selv. ”Eller varme dig hos mig.” Rodger lagde armene om hendes skuldre og smilede for sig selv. ”Du tilgiver mig ikke?” Udspurgte han hende og så ned på hende med hævede øjenbryn og løsnede armene en smule, så hun kunne flytte sig hvis hun ville. Han overvejede et øjeblik om hun egentlig havde sagt ja til hans forslag, eller om hele dette fjollede optrin egentlig bare var en undskyldning for endnu engang ikke at beslutte sig. Han valgte dog ikke at sige noget lige med det samme, men hun slap ikke, det havde han dog besluttet sig for.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 8, 2012 19:46:35 GMT
The smell of the salty waterthe wind in my face, (you), the gentle roar of the wavesall combine to a sense of peace and calmTag: Rodger Pasternack - Outfit: Here Henrietta fnøs højlydt mens hun kæmpede for at få håret væk fra ansigtet igen "Havfrue min bare!" hakkede hun, mens hun stadig hev efter vejret uden at kunne ryste kuldechokket af sig igen. Skubbet hun gav ham var ikke særlig hårdt og hun kunne på trods af at ryste af kulde, ikke lade være at grine.
Hun trippede lidt på stedet med armene knuget omkring sig selv og med vand til taljen mens hun himlede med øjnene og fnøs igen "Du har altid bagtanker." hun bed hårdt sammen i et nyt forsøg på at stoppe sine klaprende tænder, uden held og lagde hovedet lidt på skrå "Synes du ikke det er at gå lidt til yderlighederne at gå efter jeg bliver syg." hendes læber spredtes i et flabet smil der blottede hendes tænder.
Hun rynkede brynene lidt da han tog hendes hænder, men lod sig uden protester indfange og trykkede sig dirrende ind mod ham med armene trykket ind mod sit eget bryst mellem dem. Hun lagde nakken tilbage og så op på ham med et underfundigt smil "Måske.." hun gøs igen uden at være villig til at flytte sig igen og fortsatte så "Hvis du får mig op herfra igen og varmer mig, så er det en aftale." hun hævede begge øjenbryn og så afventende på ham mens det nogle sekunder lykkedes hende at stoppe sine tænder fra at klapre og så tilføjede "Det var en bedre idé at bade i september da det bare var en idé og ikke praksis." hun skar en lille grimasse og dirrede mærkbart igen.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 8, 2012 20:23:08 GMT
Drinking wine - strolling in the sand [/font][/size] TAG - HEN WORDS -310 OUTFIT[/center][/size] Rodger forsøgte stadig at lade være med at grine uden at det lykkedes for ham og han strøg smilende en tot hår væk fra hendes ansigt. ”Bagtanker? Ja, det har jeg altid, specielt når det gælder dig, dit lækre stykke konfekt” Han smilede drillende til hende og trak hende så blidt hen til sig. Han gav sig selv lov til at kigge hende dybt ind i øjnene og måske skæve til nogle af hendes andre yndige former. ”Du bliver ikke syg. Jeg skal nok få dig varm igen, jeg kender faktisk flere metoder. Den ene indebære min tryllestav og den anden ja, lidt af samme stave skuffe må jeg nok indrømme. En smule mere intim men dog praktisk.” Sagde han med et flabet smil på læberne, mens han holdt hende tæt ind til sig.
Rodger nikkede blot til hendes kommentar, hvorefter han lagde en hånd under hendes ben og tog fat om hendes skuldre, hvorefter han løftede hende op og smilede til hende. ”Så må vi hellere komme ind på bredden og få dig tørret.” Hun vejede i virkeligheden ikke særlig meget og han havde alle intentioner om at bære hende hele vejen ind til bålet, for så at vikle hende ind i et tæppe og måske ligge sig selv ind til hende også, hvis ikke hun havde mere lyst til at spise.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 9, 2012 2:35:33 GMT
The smell of the salty waterthe wind in my face, (you), the gentle roar of the wavesall combine to a sense of peace and calmTag: Rodger Pasternack - Outfit: Here Henrietta himlede med øjnene igen, mens hun stædigt forsøgte at ignorere kulden der ubarmhjertigt sneg sig ind på hende. Den forhindrede dog ikke et smørret smil i et trække op på hendes læber, mens hun ubevidst lænede ansigtet ind mod hans hånd da han strøg en våd hårlok væk "Først er jeg tyk. Nu er jeg konfekt." hun så lige dele anklagende og drillende på ham, mens hun instinktivt smøg sig tættere på den smule varme han udgjorde "Hvad finder du på næst." hun holdt hans blik et sekund eller to, før hendes eget flakkede og hun til sidst så ned som den første med mundvige der sitrede afslørende.
Hun rettede blikket mod hans brystkasse og fulgte en vanddråbe der løb ned mod hendes egne hænder, for så spontant og komme til at le da han fortsatte. Hun rystede på hovedet og så op på ham igen, med et udfordrende blik "Så det vari stedet en del af en meget større plan hvor du har helgarderet dig for at få en stav i nærheden af mig?" hun hævede begge øjenbryn sigende og slog så blikket ned igen, mens hun lænede sig lidt frem og stadig rystende af indestængt kulde, plantede et flygtigt kys mod hans bryst.
Så fortsatte hun selv med sine halvt drillende krav for tilgivelse og slap en lille overrumplet lyd, da hun blev løftet som om hun intet vejede. Den insisterende følelse af kildren i mellemgulvet tog til igen og hun snoede endnu engang benene omkring livet på ham, mens hun nikkede langsomt og uden at slippe hans blik strøg fingerspidserne over de korte hår i hans nakke "Det lyder som en plan.." mumlede hun, før hendes tænder begyndte at klapre igen og hun for en sjælden gangs skyld opgav at protestere.
|
|