|
Post by Caroline Abbey on Dec 11, 2011 22:52:20 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here Julen var vel overstået, men lugten af brændte mandler hang stadig i luften, ligesom julelysene var tændt i det mørke, der langsomt sænkede sig over London i de sene eftermiddagstimer. Hyde park var endnu oppyntet til den store guldmedalje og Carrie beundrede i et øjeblik de spæde gnister fra tusindvis af små pærer, drevet af det mugglerne kaldte elektricitet.
Hun sænkede hovedet til snørerne i sine skøjter igen, strammede bestemt til og bandt en sløjfe, da de ikke kunne sidde tættere på hendes fod. Derpå rettede hun sig op og hev den mørke hue lidt ned over håret i hårknolden, skuttende sig en anelse i kulden, selvom hun vidste at hun ville have fået varmen om et minut eller to.
Det tog hende et par sekunder at vænne sig til følelsen, da hun rejste sig op fra bænken og tog de få, vaklende skridt over imod den opsatte bane, men det var trods alt ikke allerførste gang hun var på skøjter og hun standsede nogenlunde i kontrol efter det første glidende tag, for at dreje sig om efter Eric med et lille, sikkert smil.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 12, 2011 2:41:35 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric sad på en af de lange bænke der var sat op langs den anlagte skøjtebane i Hyde Park, bøjet hen over sine ben og i gang med grundigt og koncentreret at snøre skøjterne tæt ind til sine ankler. Selvom julen i sig selv var godt overstået, var stemningen endnu ikke forsvundet og slet ikke i den stadig oppyntede park. Mørket var så småt begyndt at sænke sig, og gjorde kun stedet smukkere med de mange lys der nu kun blev endnu tydeligere.
Han trak hårdt i snørene en sidste gang før han bandt en sløjfe og rettede sig så op, mens han drejede hovedet og så på Carrie med et lille smil, netop som hun rejste sig og lettere akavet, som det nu engang var at gå på en skøjte, gik nogle skridt ud på isen og så gled nogle meter væk fra ham om bænken. Han rejste sig og trak huen lidt bedre ned om ørerne før han fulgte efter hende ud på isen i en glidende bevægelse der sendte ham hen til hende og lidt forbi, før han vendte rundt og gled et lille stykke baglæns før han gled i holdt.
Han blev stående hvor han var havnet og så opfordrende på hende et øjeblik før han rakte den ene hånd indbydende frem mod hende, mens smilet voksede lidt. Varmen i det var på ingen måde påvirket af kulden omkring ham, der ellers allerede havde gjort hans kinder røde. Nærmere tværtimod havde dage og hændelser siden han landede i England igen, kun givet ham endnu flere grunde til at smile.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 12, 2011 9:08:38 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here
Carries smil blev en anelse bredere, som Eric rejste sig og fulgte hende ud på isen. Hun drejede hovedet som han gled forbi hende og tog en enkelt dyb indånding i den kolde vinterluft, der for længst havde farvet hendes lyse kinder rosa og påkrævede brugen af både halstørklæde, vanter og hue. Hendes blik faldt til hans hånd i et splitsekund inden hun gled prøvende og lidt usikkert frem og greb den med sine egne behandskede fingre.
Det var tilsyneladende nærmest umuligt ikke at være veltilpas i hans selskab og selvom hun vaklede en anelse på de skarpe skøjter smilede hun endnu, som hun fortsatte frem med hans hånd i sin. De tre simple ord hun havde fremmumlet for to dage siden lå stadig imellem dem og gjorde alting en smule mere vidunderligt end det havde været før. Hun havde en ubændig trang til at gentage dem igen gang på gang og følte sig i det hele taget temmelig pladderromantisk og irriterende, uden egentlig at gide at tage sig af, at det var tilfældet.
Det var alt for sent at trække i land og redde muligheden for fjern ligegyldighed og hun fandt sig selv tabt for overhovedet at overveje konsekvenserne, meget ulig hende. Lige nu var der kun at skøjte fremad, ligeud, undgå andre par eller sololøbere og hun fandt langsomt ind i rytmen, kendt fra gange hvor hendes far eller mor havde trukket de tre piger i hver deres par skøjter og hevet dem med ud på søerne. Hun huskede tydeligt hvordan hendes egne var gået i arv til først den ene og siden den anden, hvorimod dem hun havde altid var nye. Det samme kunne ikke siges om dem hun havde lejet sig til i denne omgang, men de var alligevel ikke halvt dårlige, selvom de var en anelse slidte. Hun sparkede sig frem, gav Erics hånd et klem og drejede hovedet imod ham med endnu et smil på læberne. ”Det her var en god idé,” bemærkede hun reelt. ”En rigtig god idé.” Hun slap ham, tog flere, hurtigere tag og gled nogenlunde ubesværet frem over isen, uden nogen idé om at kunne eller ville løbe fra ham. ”Alt det der med at få løbet julefedtet væk, du ved.” Hun smilede skævt, velvidende at hun ikke havde noget særligt af det omtalte.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 12, 2011 12:28:46 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric blev roligt afventende stående med hånden rakt frem mod Carrie, uden egentligt at være i tvivl om, at hun ville tage den. Det var dog en vished der intet overlegent var ved, mere en behagelig, forvisning om, at hun havde det på samme måde som han, som han ikke helt kunne blive træt af. Han smil voksede igen lidt som satte fra mod isen og gled det lille stykke hen til ham og kort efter lagde sin hånd i hans. Han gav hendes et lille klem, før han selv satte fra og efter nogle minutter fandt tilbage til fuld sikkedhed på skøjterne, som gammel barnelærdom vågnede igen.
Han forholdt sig tavs som de gled frem hånd i hånd, og lod blikket glide rundt på omgivelserne, stadig med et tilfreds smil på læberne, mens han indåndede den kolde luft og på sin vis nød at mærke frosten bide i kinderne. Han drejede hovedet mod Carrie da hun talte og nikkede unden betænkning "Mhmm... klart en af de bedre." han strakte armen lidt før han var nødt til at slippe hendes hånd og fulgte hende med et uudgrundeligt blik som hun løb et lille stykke foran ham, uden at han selv satte farten op for at indhente hende.
Han smilede skævt og hævede et drillende øjenbryn og nåede igen op på siden af hende "Julefedtet.." han rakte op og strøg en hånd over sin mave udenpå jakken, før han lod den falde igen "Skal jeg føle mig ramt?" han så drillende på hende igen og fortsatte "Mon det hjælper det store med det vi skal senere? Ryger det så ikke lige på igen?" han løftede hovedet lidt og så op mod de store træer omkring banen, der alle var pyntet med lys, før han lod blikket vende tilbage til Carrie for en kort bemærkning.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 12, 2011 21:08:23 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here
Carrie øgede sin egen fart støt, som gamle minder vendte tilbage og hendes muskler genkendte følelsen af fremfart på is og skøjter. Hun slap Eric med et lille smil, drejede hovedet en anelse som hun talte og så på ham, da hans hånd strøg over jakkens stof i en glattende bevægelse.
En munter lyd forlod hende, før hun hævede begge øjenbryn med et drillende smil. ”Måske det første,” bemærkede hun, tilsyneladende eftertænksomt. ”... Men det ryger vel af igen. Endnu senere.” Hun rakte ud, snuppede hans hånd igen uden de store overvejelser og flettede sine behandskede fingre ind imellem hans, imens hendes smil voksede en anelse.
”... Og i morgen er det nytårsaften. De relative mængder af alkohol skal også forbrændes.” Hun trykkede læberne lidt sammen, drejede uden om et andet par og så kort på ham, før hendes blik igen var på omgivelserne. ”Jeg glæder mig,” konstaterede hun ærligt, uden at smilet helt veg fra hendes læber. ”Sidste store begivenhed før hverdagen vender tilbage.”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 13, 2011 0:35:04 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric genfandt hurtigt rutinen og smilede klædeligt for sig selv mens han nød følelsen af den kolde luft mod ansigtet jo mere fart han fik på hen over den store bane. Det var lettere modvilligt, men uden uro han slap hendes hånd igen og blot fortsatte fremefter mod den anden ende af banen.
Hans smil voksede ved hendes lille udbrud og blottede et øjeblik hans tænder, mens han drejede hovedet og så på hende igen "Hvis du er bekymret, så må du bare tage med mig ud at løbe i morgen tidlig.." hans blik var stadig drillende, næsten sikker som han har på, at hun ikke ville springe med på tilbuddet. Det gjorde det dog ikke mindre alvorligt ment, hvis hun skulle ende med at gøre lige modsat som han forventede.
Han overlod villigt sin hånd til hende igen og gav hende et lille klem som de nåede enden af banen. Han lænede sig lidt til den ene siden og slog ind på en stor, blød bue for at kunne fortsætte tilbage igen. Han smilede igen bredt og varmt som hun fortsatte og nikkede let "Alkohol?" han skævede drillende over til hende mens han fortsatte "Jeg er afholdsmand. Det troede jeg du vidste." spøgte han tydeligt, skubbede sig lidt foran uden at slippe hendes hånd og drejede ind foran hende, for så at lade sig glide roligt baglæns et stykke "Jeg glæder mig også." han gled langsomt men sikkert næsten helt i holdt og trak hende tættere hen til sig "Til at møde de tre hoveder der, og starte næste år sammen med dig." han smilede varmt og tiltuskede sig et flygtigt kys, før han lod sig glide om på siden af hende igen, uden nogensinde at have sluppet hendes hånd "Hverdag.. ja, ikke helt endnu." han trak let på skuldrene "Jeg vælger skamløst at nyde min ferie lidt endnu." han gav hendes hånd endnu et lille klem uden helt at tænke over det og fortsatte et stykke i tavshed.
Så rynkede han panden let og så på hende igen "Jeg tror faktisk aldrig jeg har fejret nytår i London." startede han og tilføjede med et skævt smil "Og slet ikke i Diagonalstræde." han smilede for sig selv og rystede let på hovedet "Det må også være på tide så."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 13, 2011 13:03:20 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here
Caroline skar en anelse ansigt, men smilede alligevel øjeblikket efter igen og rystede blot lidt på hovedet. ”Ellers tak,” afviste hun hans tilbud. Hun havde absolut ingen behov for en tidlig løbetur om morgenen eller på noget som helst andet tidspunkt for den sags skyld. Det var noget helt andet på skøjter med julelys hele vejen rundt og en svag lyd af musik fra et af hjørnerne. At have Erics hånd i sin føltes i situationen helt naturligt, ligesom det lille klem han gav hende virkede forsikrende. Hun var vældig tilfreds sådan og fulgte ham uden det store besvær i den bløde halvcirkel og tilbage igen, med et lille smil gemt i sin mundvige. Alting var i bund og grund frygtelig nemt lige for tiden. Det var bare at følge med, stuve sine eventuelle bekymringer væk og holde godt fast i det hun så helt utvetydigt holdt af. Elskede, ligefrem. Hun drejede hovedet en anelse imod ham, hævede begge øjenbryn og fnøs muntert af hans spøg, som hun dog undlod at besvare med andet end et yderst tvivlende blik, der i bund og grund talte for sig selv. Hendes egne evner på et par skøjter strakte sig kun til at løbe lige frem, men hun var ikke ligefrem forundret, da Eric drejede ind foran hende og løb baglæns.
Hun smilede til ham, gled uproblematisk ind i hans arme og nikkede lidt, kort kærtegnende hans ryg med sin frie hånd, imens hans læber var imod hendes. Som han atter fandt om på siden af hende, fugtede hun dem lidt og gav hans hånd endnu et klem. Hun tog en dyb indånding og skævede til ham med et skuldertræk, inden hun satte af og fandt ind i rytmen igen. ”Det er vel også begrænset hvor hverdagsagtigt det er med dig i nærheden,” bemærkede hun tænksomt. ”Eller med fyrre nye rapporteringer og et væld af journalister at forholde sig til.” Hun smilede lidt for sig selv, sukkede lavmælt, men havde i realiteten absolut ingen klager over mediestormen i starten af december, som uden tvivl ville tage til igen, når nogle mere konkrete følger af den kære Felltons arbejde viste sig. Dels havde både hun og ministeren været forberedt på den siden det tidlige efterår og dels var det interessant arbejde. Det var trods alt heller ikke hendes egen arbejdsgiver, der var i problemer, men derimod et uønsket element i ministeriet, som hun personligt så frem til at være befriet for.
Som han brød den kortvarige stilhed, vendte hun hovedet halvt imod ham og hævede begge øjenbryn en anelse. Et smil hev i hendes mundvige og hun nikkede en enkelt gang. ”Det er helt sikkert på tide,” erklærede hun sig stensikkert enig. Hun drejede i en bue, da de nærmede sig den næste kant, flyttede sig en anelse for en lille dreng på sorte skøjter og så igen lettere fortryllet på omgivelserne. ”Vældet af fyrværkeri er fuldstændig uvirkeligt.” Hendes fingre lukkede sig lidt tættere omkring Erics i et kort øjeblik, da hun nær havde mistet balancen, men løsnede så grebet igen. ”... Både vores eget og mugglernes. Det er helt... Helt fantastisk. Du bør glæde dig.”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 13, 2011 17:48:18 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric grinede smørret og puffede drillende til Carries arm med albuen, uden at det på nogen måde var hårdt nok til at kompromitere hendes balance "Man bliver så dejligt vågen. Du skulle prøve det." han løftede øjnene opfordrende, men havde inden intentioner om at sætte flere kræfter ind på at overtale hende.
I stedet svang han i en glidende bevægelse ind foran hende, uden at se ud til at finde det sværere at glide baglæns end fremad, og havde kort efter trukket hende ind til sig, endnu før han var helt i hold på skøjterne. Lysten til at holde hende lige der, var ikke mindre end den plejede, men han trak sig alligevel tilbage igen, blot for at finde tilbage ved siden af hende som de forsatte frem over isen. Han smilede skævt og så kort på hende igen "Du kan ligeså godt vænne dig til tanken. Jeg hænger fast nu." drillede han oplagt og fortsatte med en lille skuldertrækning "I hvert fald indtil d. 31. januar, så slipper du igen." han gav hendes hånd endnu et klem og lod så det skæve smil vige til fordel for en hvis del alvor.
Han rynkede brynene let mes han så frem igen og tænkte over både hvad han, som alle andre, havde kunnet høre og se i medierne, men også de detaljer på sagen han havde fået i fortrolighed fra Carrie, og som aldrig kom videre end mellem dem "Hvornår skal hun foran Magiratet?" spurgte han lavmælt og skævede til siden igen "Dellochio altså?" han satte fra igen mod isen uden at tænke over det og ventede oprigtigt interesseret på hendes svar.
Med tankerne ledt hen på nytåret, blev han selv den første til at tale igen og han nikkede med et lille smil over Carries svar "Jeg er ikke uenig." han lænede sig lidt til siden igen og rundede et hjørne igen, mens han stadigt smilende lyttede til hende fortsætte. Så skar han en lille diskret grimasse "Jeg har faktisk aldrig holdt nytår på.. den anden side." valgte han at udtrykke det og så sigende på hende "Jeg ved ikke helt hvordan jeg har undgået det." hans blik blev nysgerrigt "Hvordan gør I? Er der noget særligt der adskiller den ene side fra den anden?" han smilede varmt et øjeblik "Det gør jeg.. glæder mig altså."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 14, 2011 21:42:11 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here
En lille munter lyd undslap Caroline, da Eric puffede til hende. Hun rystede dog immervæk blot endnu engang på hovedet og smilede skævt. ”Man bliver også dejligt vågen af et bad og en kop kaffe,” konstaterede hun – sikkert ikke for sidste gang. ”Og det helt uden at hive efter vejret.” Hun hævede begge øjenbryn og så drillende på ham. At de havde hver deres mening om hvordan en morgen burde starte havde allerede vist sig i sommers. Det generede hende ikke det fjerneste. Hun kunne bedst lide at være helt stille imens hun stod op, sætte vand over til sin kaffe på komfuret uden et ord og ikke sige noget før hun havde fået den første tår. At Eric hoppede i løbetøj og forsvandt ud af døren var ikke et savn. Hun foretrak at blive vækket af vandets stråler, der vaskede natten væk, ikke at sveden, som piblede fra hendes pande.
Det korte, flygtige nærvær, hans varme krop og bløde læber, efterlod hende med et lille smil. Hun tog en dyb indånding og mærkede det brede sig markant over hans ord og det, der lå i dem i et øjeblik. Hvis hun havde sagt noget, ville det udelukkende have været endnu en bekræftelse af, at hun gav ham pladsen i sin seng og sit hjem med stor tilfredshed. At det også gav hende akutte sommerfugle i maven og sparkede kraftigt til alt for alvorlige spekulationer lod hun sig ikke mærke med. Hun nikkede blot en enkelt gang og lod så sit smil falme for en anelse mere alvor, selvom hun var alt andet end trist over Dellochio-sagen og hvad den foreløbig havde betydet for hende selv. Et skuldertræk blev fulgt af en let rømmen og hun skævede lidt imod ham, uden at standse sin fremfart på isen. ”Der er sat en dato for høringen om to uger, men det er kun for at fastlægge om der er noget at komme efter. I teorien kunne resultatet være negativt. I så fald ender Fellton formentlig selv for retten i stedet.” Hun klarede halsen og bed en snert af morskab i sig. ”... Men det virker usandsynligt. Hans anklager ser ud som om de er godt underbyggede. Det er tydeligt at han har fået hjælp, selvfølgelig. Flere steder fra.” Atter engang nikkede hun lidt for at understrege sine egne ord og undlod at smile afslørende, på trods af fristelsen i at prale.
I stedet svang hun rundt i en halvcirkel, drejede hovedet helt imod Eric og hævede øjenbrynene en anelse. ”Ud over fyrværkeriet aner jeg ikke hvordan i gør det, så det er et svært spørgsmål at besvare,” bemærkede hun. ”Og forskelligt, tror jeg? Det var i hvert fald ikke det samme hos min mor som hos mine bedsteforældre.” Hun rynkede panden lidt og trak på skuldrene. ”Men Diagonalstræde er sædvanligvis fyldt med filibusters fyrværkeri, som altså – helt ærligt – overgår det man kan se af mugglernes. Sidste år var jeg på Kedlen med Eddie. De serverede hvidvin med bobler i og skrigende blå punch, der smagte af blåbær og druesaft.” Et smil dukkede frem i hendes mundvige og bredte sig til de mørke øjne. ”Der var en gammel heksemester, der hoppede ned fra stolen klokken ti og annoncerede, at jeg var hans nytårsknallert.” Hun fnøs muntert. ”... Så gik vi videre.”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 15, 2011 10:00:37 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric smilede bredt og endte med en lille, momentær latter, mens han drejede hovedet og mødte Carries blik kort "Kaffe og bad bagefter.." drillede han videre og vrikkede med øjenbrynene et øjeblik "Men hvis du tager kaffen først og badet sidst, så melder jeg mig frivilligt til at vaske dig på ryggen." han smilede uskyldigt, så godt det nu lod sig gøre, og så opfordrende på hende et øjeblik, før han igen vendte blikket fremad.
Han lyttede med oprigtigt interesse som hun fortalte om de seneste udviklinger i sagen der havde fyldt så meget i medierne på det sidste og i endnu længere tid havde fyldt for hende selv og været en del af grunden til hendes forfremmelse. Han rynkede brynene lidt og skævede spørgende til hende "Men chancerne for at Fellton selv havner foran Magiratet er vel forholdsvis små, som jeg forstår det?" spurgte han og fik øjeblikket efter svaret og smilede svagt "Nej.. han virker ikke til at gøre noget halvt.." han gav hendes hånd endnu et klem "Ligesom visse andre jeg kunne nævne." han lod sig glide et stykke uden at sætte fra igen, og så på hende med en snert af stolthed, han intet gjorde for at skjule.
Han lyttede fortsat som de rundede den anden ende af banen og nikkede så let "Nej, det kommer nok mest af alt an på hvem man er sammen med og hvor. Det lyder ikke så forskelligt." han smilede skævt "Ud over fyrværkeriet. Du kunne godt bilde mig ind det er noget i en lidt anden klasse." han tav og skubbede fra mod isen med den ene fod for så at se tvivlende på hende og derefter bryde ud i en afslappet, munter latter over det mentale billede hendes ord skabte for hans indre blik "Hans nytårsknallert..." han rystede på hovedet uden helt at kunne fjerne latteren fra hverken smil eller blik og lod sig så for andengang glide ind foran hende, hvor han igen trak hende ind til sig og så drillende på hende, med hovedet lidt på sned "Du må være min i år.." han så stadig drillende på hende, mens han dovent lod sig glide baglæns.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 15, 2011 21:10:08 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here
Caroline hævede begge øjenbryn en anelse og strammede sit greb omkring Erics fingre lidt, med et skævt smil. ”Aftale,” svarede hun muntert, med et varmt glimt i øjnene. ”Det kan jeg godt leve med. Fællesbade.” Hun vrikkede lidt med brynene og trykkede læberne sammen omkring en lavmælt lyd, uden at have nogen klager over konceptet. Derimod mente hun præcis hvad hun sagde og smilede lettere fjoget, som hun så ud over isen igen. En enkelt sommerfugl slog en kolbøtte i hendes mave ved den tiltalende tanke og hun bed lidt ned omkring sin underlæbe, før hun så tilbage på ham. Det mere alvorlige emne fik et andet smil frem på hendes læber og en langt mindre piget mine fandt vej til hendes ansigt under huen, som hun rystede på hovedet. Hun tog en dyb indånding endnu og mærkede en særlig varme i kroppen, der ikke havde det fjerneste med løsslupne hormoner eller forelskelse at gøre. Et tilfredst smil hev i hendes mundvige og hun gled fremad, uden at sige mere til emnet om Dellocio. Han havde helt ret. Hun gjorde intet halvt og havde mere tilfælles med Fellton end hun tænkte nogen af dem brød sig om at overveje. Heller ikke Stuart ville sky nogen midler for at nå derhen hvor han ville og uanset hvad han måtte have at sige til hendes egne metoder, så kunne han ikke sige at hun havde sat ham nogen hindringer i vejen for at få udgivet sin bog. I et øjeblik lod hun sine tanker vandre med et fjernt blik, strejfede atter engang ord fra en hat for mere end 12 år siden og forsvandt lidt fra nutiden og den mand hun holdt i hånden.
Så vendte hun tilbage igen, drejede hovedet og smilede til Eric. Hun nikkede lidt og slap et lavmælt, tilfredst suk, inden hun fortsatte med sin egen anekdote og afsluttede med et muntert fnys. Hun sænkede blikket en anelse et øjeblik, grinede selv lavmælt og lod sig forsigtigt glide tæt på Eric, uden helt at stoppe. Begge hendes øjenbryn røg en anelse op, uden at smilet forsvandt fra hendes læber, og hun så vurderende op på ham i et sekund eller to. ”Jeg troede allerede vi var blevet enige om at jeg er din i år,” bemærkede hun med en drillende undertone. ”Kun din, var det ikke sådan?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 15, 2011 23:07:53 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Erics smil trak igen lidt mere op i den ene side, uden at han drejede hovedet og så på hende igen. I stedet nikkede han blot langsomt en enkelt gang og følte en varm fornemmelse brede sig op gennem hans arm da hun klemte hans hånd. Den endte i hans mellemgulv og blev siddende "Så er vi to..." han drejede alligevel hovedet et øjeblik og så på hende med et uskyldigt udtryk, der blev undermineret grumt af glimtet i hans grå øjne "Det er også vandbesparende."
Han fortsatte i behagelig tavshed i adskillige minutter, mens det mere politiske emne syntes uddebateret for denne gang. Et lille smil blev ved at hvile i hans ene mundvig mens han lod blikket glide rundt igen. Et øjeblik holdt han det på det oplyste pariserhjul der var en del af muligheden i den stadig julesmykkede park, og lovede sig selv at forsøge at lokke Carrie med sig, før de forlod den igen.
Hans opmærksomhedvar hurtigt tilbage på hende som hun fortalte om sin sidste nytårsaften, og latteren indfandt sig hurtigt og uproblematisk. Han klukkede stadig let over det mentale billede som han med en let ændret fodstilling, gled ind foran hende og trak hende ind mod sig igen. Han slap hendes hånd, blot for at lade begge sine havne på hendes ryg og flette dem sammen. Hans bryn gled lidt sammen over blikket da hun så op på ham, og blev så afløst af endnu et bredt smil, og et alt for tilfredst og lettere forgabt blik. Han nikkede langsomt igen og brummede bekræftende "Jo... min." han satte sig fra igen og holdt dem i bevægelse før han fortsatte "Jeg er ikke rigtigt opsat på at dele dig. Kald mig egoistisk." han så på hende et øjeblik endnu, før han bøjede hovedet lidt, og tiltuskede sig endnu et kys og denne gang trak det ud, ravende ligeglad med omgivelserne og velvidende at de langtfra var de eneste.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 15, 2011 23:41:10 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here
Carrie fnøs muntert og rystede en anelse opgivende på hovedet, uden at svare Eric. Hun smilede skævt, fugtede sine læber i kulden og fortsatte frem imens hendes hoved for en kort stund malede behageligt billeder af fremtidige morgenbade med ham i løbet af januar måned.
Da han, adskillige minutter senere, hev hende ind til sig og flettede fingrene sammen på hendes ryg, spøgte de fjernt i et øjeblik igen. De blev dog hurtigt erstattet af noget helt andet og langt mere afklædt, ved hendes svar på hans drillerier. Hun så op i Erics lyse øjne, satte forsigtigt fra og lod sine egne hænder havne på hans sider, støttende sig en anelse til ham, uden at sænke blikket. ”Egoist,” mumlede hun lavmælt, med et lille smil.
Hun lukkede øjnene, mødte hans læber villigt og gav en lavmælt, tilfreds lyd fra sig, imens hun i et langt øjeblik strammede sit greb omkring ham. Da hun løsnede det igen og trak sig lidt væk, stod de stille på isen og hun åbnede øjnene igen, før hun trykkede læberne lidt sammen. ”Har jeg forresten sagt at jeg elsker dig?” Hun smilede varmt, hævede begge øjenbryn lidt og gjorde ingen anstalter til at sætte af igen, på trods af deres offentlige placering. De var ikke ligefrem de eneste der gjorde ophold på isen og hun var alt for opslugt til at tage sig af andre menneskers mening.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 16, 2011 1:33:26 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric smilede fortsat lige bredt som han, selv gennem jakke og varm sweater, mærkede hendes hænder lægge sig på hans sider. Han blottede tænderne i et endnu bredere smil da hun svarede drillende igen og skar så en lille, påtaget lidende grimasse "Touché, Ms. Abbey. Jeg bøjer mig i støvet." hans blik spillede drillende og veltilpas imod hende et øjeblik, før han bøjede hovedet og lod sine læber møde hendes, mens hans øjne gled i.
Han trak hende instinktivt tættere ind mod sig selv, mens han fjernt mærkede hendes greb strammes også, og smilede mod hendes læber. Han glemte nogle øjeblikke alt om fremdrift på isen og da Carrie brød lidt væk, gik det først op for ham, at de stod stille. Han gjorde dog ingen anstalter til hverken at sætte i gang igen eller trække sig længere væk, men trak den i stedet lidt længere, ganske tilfreds med at stå lige hvor han stod.
Hendes ord startede en regulær sværm af over-ivrige sommerfugle i hans mave, der alle besluttede at gå på vingerne på samme tid og i skøn forvirring. uden overhovedet at skænke det en eneste tanke trak hans mundvige igen op i et bredt, næsten drenget smil og han trak hende endnu engang helt tæt ind til sig og så både varmt og kærligt på hende "Det tror jeg.." han lod flygtigt læberne strejfe hendes pande før han mødte hendes blik igen "Men jeg er ikke træt af at høre det.." han slap hendes ryg med den ene hånd og løftede den i stedet, for i en blid bevægelse at stryge en løssluppen, mørk hårlok, op under huens kant igen "Har jeg sagt jeg også elsker dig?" han lod hånden falde og finde tilbage på hendes ryg, stadig uden at have nogen intentioner om at flytte sig lige for nu.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 16, 2011 10:22:21 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here
Carrie smilede skævt i det korte øjeblik fra Erics drillende ord forlod ham, til at hans læber var imod hendes og atter engang gjorde hende en anelse mere usikker på benene end ellers. Hun kunne ikke forestille sig at blive træt af følelsen, selvom hun vidste at det var en, der aftog med tiden. Lige nu svælgede hun i midlertidig i sin nyforelskelse, yderst tilfreds med at have ham lige indenfor rækkevidde og med at stå hvor hun stod netop nu - i hans arme.
Da der atter var luft imellem deres læber, pressede de simple tre ord sig igen på og hun lod dem forlade sig med tydelig varme i blikket, imens hun kiggede op på ham og sugede hans reaktion velbehageligt til sig. Det var umuligt ikke at smile, som han kyssede hendes pande og strøg hendes hår op under huen, alt imens han så på hende på den måde, som helt af sig selv sagde det han selv udtrykte øjeblikket efter. ”Mmm.” Hun nikkede, komplet unødvendigt, strakte sig for at plante et flygtigt kys på hans læber og følte sig temmelig meget som en forelsket idiot, uden at have det fjerneste imod lige præcis det.
”... Men jeg er heller ikke træt af at høre det. Slet ikke.” Med et lille underfundigt smil på læberne satte hun fra med den ene fod, så de gled et lille stykke på isen. Hun tog en dyb indånding i den frostklare luft og så lettere forgabt op på ham. ”Skal vi løbe videre, inden vi fryser sammen midt i det hele?”
|
|