Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 16, 2011 11:22:26 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric drengede, lidt for afslørende smil der kom som reaktion på Carries tre ord, nægtede at forsvinde helt igen. Det var på én gang komplet overvældende og alligevel helt rigtigt at høre dem sagt højt og øjeblikket efter selv gentage dem og mærke sommerfuglene tage på flugt igen. Han vidste det ikke havde været hendes mening at han skulle høre det, den aften for nogle dage siden, men det havde han alligevel gjort og havde efterfølgende fundet det vældig nemt at sige dem selv.
Hans blik fulgte hans egen hånd, mens han strøg en lok af hendes hår op under huen igen og han smilede skævt for sig selv, mens han flygtigt tænkte på, hvor tæt han havde været på selv at sige netop de samme ord, fanget i et øjeblik med hende til julefesten på Hogwarts. Så mødte han hendes blik igen, lige tidsnok til at se hende strække sig før hendes læber strejfede hans igen.
Smilet blev varmt igen og han bøjede et kort øjeblik hovedet og lod panden hvile mod hendes "Godt.. for jeg er på ingen måde færdig med at gentage det." han rettede sig op uden at slippe hende igen, selv da hun satte fra og satte dem begge i bevægelse igen. Han lod sig glide baglæns et lille stykke igen, for så blot at ende stillestående endnu engang og nikkede så en enkelt gang som svar på hendes spørgsmål "Det kunne ellers være kønt. Så kan de finde os om et par tusind år til stor glæde for videnskaben." han bøjede hovedet og tilsneg sig endnu en gang et flygtigt kys, for så at slippe hende med begge arme og igen manøvrere om på siden af hende. Hans ene hånd fandt hurtigt hendes igen, mens han skævede mod pariserhjulet og derefter så spørgende på hende "Har du lyst til en tur bagefter? Inden vi skal videre?" han gjorde et lille kast med hovedet i den givne retning og så afventende på hende mens han satte fra og igen kom i bevægelse.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 16, 2011 17:42:14 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here
Carrie smilede og sænkede i et kort øjeblik blikket, som Erics pande hvilede imod hendes. ”Lad endelig være med det,” mumlede hun lavmælt, før hun så op og ind i hans øjne. Hun satte fra uden at slippe ham, gled frem imens han gled tilbage og forblev i hans arme uden at forsøge at gøre sig fri. ”Sig det igen.” Begge hendes øjenbryn hævede sig i en tavs opfordring og hun strøg begge tommelfingre uden på hans jakke i et fjernt kærtegn.
En lavmælt, munter lyd forlod hende ved hans konstatering om de to is-statuetter de kunne udgøre og hun lukkede øjnene kortvarigt, som han sneg sig til endnu et kys, inden han slap hende og fangede hendes hånd i stedet. ”Jeg har ikke nogen interesse i at være til glæde for videnskaben,” konstaterede hun simpelt. ”Jeg vil hellere være til gavn i nutiden. Men det er en romantisk tanke, sådan. Det frosne kærestepar, fastlåst i tid og evighed.” Hun fnøs og rystede lidt på hovedet. ”... Inden det først blev rigtig kompliceret.”
Ved Erics spørgsmål så hun i et kort øjeblik ganske uforstående ud. Hun fulgte hans kast med hovedet, så ud i luften og fangede så hentydningen, imens hun selv satte fra og gled af sted med ham. Hendes mund formede et lille o, før hun fik den lukket igen og drejede hovedet imod ham. ”Har du?” Hun smilede skævt og så tilbage på pariserhjulet med et skuldertræk og en svag panderynke. ”Højder er ikke...” Det var med en lettere forlegen mine at hun rømmede sig lidt og trykkede læberne sammen i et øjeblik. ”Men hvis jeg kan klare elevatorerne i ministeriet ville det være tåbeligt ikke at kunne holde ud af sidde i sådan en.” Hun tog en dyb indånding og nikkede en anelse. ”Mmh. Så hvis du gerne vil...”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 16, 2011 21:26:57 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric prøvede ikke engang på at lade være at smile igen over Carries lavmælte ord og lod sig uden protester skubbe lidt bagud "det er en aftale..." som de gled i hold talte hun igen og et kort sekund kneb han øjnene lidt sammen, mens smilet voksede. Hans blik flakkede mellem hendes brune øjne et sekund, hans eget blik nu ganske alvorligt, omend smilet stadig nåede det grå "Jeg elsker dig... Caroline.." gentog han så lavmælt, og mente det.
Han endte snart efter på siden af hendes igen, og satte igen en smule fart på for at komme fremad og lo muntert "Du har ret..." han så hurtigt over på hende, rynkede brynene spørgende og fortsatte fremad "Inden hvad blev kompliceret?" han drejede hovedet igen, for at koncentrere sig om ikke at støde sammen med andre på isen.
Han lod sig dovent glide et lille stykke igen, mens han så afventende på hende og nikkede så med et lille smil til hendes spørgsmål "Mhmm..." han rynkede brynene lidt da hun fortsatte, uden at smilet forsvandt og så opfordrende på hende da hun stoppede midt i en sætning. Så gav han hendes hånd et klem igen og nikkede "Det vil jeg.. nu jeg har chancen." han var tavs et øjeblik, før han drejede hovedet og så spørgende på hende "Har du været oppe i et før?"
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 17, 2011 1:42:42 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here
Caroline bed ned omkring sin underlæbe og så op på Eric med et skævt, piget smil, der kun voksede over den gentagelse hun selv havde bedt om. Hun tog en dyb indånding, betragtede ham lettere forgabt og klarede så halsen, i et forsøg på at tage sig bare en smule sammen, frem for at stå og blive helt blød i knæene og konfus og fjalet på øverste etage. ”... Niks,” kommenterede hun lavmælt. ”Jeg er stadig ikke træt af det.” Hun rystede en enkelt gang på hovedet og smilede endnu, da han fandt hendes hånd og slog ind på siden af hende. ”Virkelig ikke,” mumlede hun, flettende sine behandskede fingre ind imellem hans uden det store besvær.
Hun nød på sin hvis den kolde luft slå mod hende igen, som de satte i gang, den kortvarige tavshed og fælles forståelse imellem dem og drejede kun hovedet kort, for at se på ham med svagt hævede øjenbryn, inden hun rystede en anelse på hovedet. ”Ingenting,” svarede hun simpelt, før hun gav hans hånd et lille klem. ”Absolut ingenting.” Hun smilede lidt og satte fra, undvigende endnu et af de utallige par, imens hun så ud over isen.
Ikke længe efter hvilede hendes blik igen halvt på Eric og en let usikkerhed fik hende til at rynke panden. Hun rystede på hovedet og så tilbage på pariserhjulet, der drejede rundt i luften. ”Nej...” En lavmælt lyd forlod hende, som hun klarede halsen. Det fremgik tydeligt at hun hverken havde været eller egentlig havde tænkt sig at komme det. ”Men det skal nok gå,” overbeviste hun både sig selv og ham. Hun prøvede i hvert fald.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 17, 2011 17:02:32 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Erics eget smil trak for guderne måtte vide det hvilken gang, så langt op som det kunne, over den reaktion på sine gentagede ord han fik fra Carrie. Hans grå øjne spillede mod hende, mens han bed lidt af smilet i sig og nikkede påtaget alvorligt "Godt..." gentog han for tredie gang og slap hende så langsomt, blot for at finde tilbage om på siden af hende.
Han nøjedes med at rynkede brynene spørgende igen, uden at forfølge yderligere da hun slog det hen. Smilede i stedet mildt og vendte blikket fremad igen, indtil han fik øje på pariserhjulet og så på hende mens han stillede endnu et spørgsmål. smilet blev skævt og blikket en smule drillende, mens han gav hendes hånd et klem igen "Du er spændt fast, bare rolig." han kastede et blik imod den store indretning igen og fortsatte, både hen over isen og med at tale "Det er ikke London Eye, men jeg vil godt love dig at der er en fantastisk udsigt deroppefra alligevel." han drejede hovedet igen og så på hende med et nyt varmt smil.
Han fortsatte en omgang mere og trak hende så med sig ud mod kanten af banen igen og stoppede da han nåede overgangen, der, med et enkelt trin, ville føre dem væk fra isen og ud til bænkede i stedet "Kakao nu, eller bagefter en tur op i de højere luftlag?" spurgte han mens han ventede på hun gik først og derefter selv fulgte efter og lod sig dumpe med på den nærmeste bænk der havde plads.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 18, 2011 1:08:27 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here
Carrie følte sig varm over det hele, på trods af kulden i parken. Hun havde svært ved at sætte fingeren på noget hun ville have arrangeret anderledes, hvis hun kunne. Dagen virkede perfekt, som om den var hevet ud af en pladderromantisk bog, der alligevel virkede præcis som den skulle. Hun kunne dog ikke helt se sig selv som en af de tomhjernede gæs eller Eric som en lapset helt.
Hendes blik hvilede på ham, undersøgende, som han gav hendes hånd endnu et klem og åbnede munden. Begge hendes øjenbryn fløj en anelse op og hun så tvivlende på ham, uden at føle sig beroliget. I stedet for at spørge hvorfor det var nødvendigt at blive spændt fast, trykkede hun blot læberne sammen, så ud over isen og nikkede en enkelt gang. Hun kunne dog trods alt ikke rigtig forestille at det var reelt farligt, med den mængde af mugglere, der stimlede sammen for at få en tur. Denne tanke virkede mere afslappende end noget han kunne sige og et lille smil spirede atter frem på hendes læber, som hun fulgte ham mod overgangen og udgangen. Hun vidste ikke hvad Londons øje var og undlod at spørge, som hun blot nød de sidste sekunder på isen.
For hendes skyld kunne de være blevet ved. Der var noget fredfyldt over at glide frem i evige cirkler blandt fremmede mennesker, med en varm hånd i sin. Rationelt var hun dog klar over at hun skulle op i sine sorte stiletter når hun forlod banen og hvis det skulle lykkes uden slinger i valsen, så skulle hun ikke overforbruge uøvede muskler. Derfor trådte hun blot væk, lod sig falde ned på bænken og bøjede sig frem, imens hun svarede. ”Det må du selv om, såmænd. Jeg er ikke så glad for kakao. Men jeg vil gerne have en kop te, hvis det er – helst inden.” Hun bandt sløjfer og knuder op og løsnede snørerne, før hun hev den første skøjte af med en lille kraftanstrengelse. ”Der stod også mange i kø før, gjorde der ikke? Så måske passer det fint med at købe en kop og stille sig og vente?” Hun bøjede sig over den næste skøjte og fik hurtigt kål på den også. I et kort øjeblik sad hun og vippede med sine tæer i uldsokkerne, så fik hun også dem af og stak sine fødder i strømpebukserne ned i de høje hæle, sokkerne ned i sin taske og snuppede en skøjte i hver hånd, før hun rejste sig op og så på Eric med et lille smil.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 18, 2011 17:01:42 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric følte sig mere afslappet end han havde gjort længe. Ikke fordi han normalt gik rundt og grublede og led af tungsind, men alligevel var der noget lige i dag, som gjorde det hele lidt bedre. Han nægtede helt konsekvent noget som helst at ødelægge det og gemte hverdagen og dens spekulationer til en anden dag og tillod sig for nu bare at nyde nuet med Carrie.
Han lod sig efter nogle få akavede skridt dumpe ned på bænken ved siden af hende og bøjede sig forover for at snøre skøjterne op. Han drejede hovedet og så på hende mens hans fingre fortsatte med at løsne de stramme snører "Du kan få lige det du har lyst til.." svarede han, halvt i spøg og trak så den første skøjte af og tog sin egen støvle på før han gik i gang med at binde skøjte nummer to op. Mens han trak også den af, skævede han over på hendes vippende tæer og smilede varmt mens han fik den sidste af sine egne støvler på.
Han rejste sig med sine skøjter i hånden og rakte opfordrende ud efter hendes også "Det lyder som en plan. Hvis du holder bænken varm, så smutter jeg hen med skøjterne og vover mig over til boden." han tog imod hendes skøjter og så spørgende på hende, nu med et par i hver hånd "Er der andet du kunne tænke dig nu jeg er deroppe?" han ventede på hendes svar, bøjede sig så med et smil og strejfede hendes læber flygtigt med sine, før han forlod hende for en kort bemærkning.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 18, 2011 18:47:58 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here
Caroline, der stadig sad foroverbøjet på bænken, drejede hovedet og så på Eric med et skævt, drillende smil, der dog ikke helt formåede at skjule et glimt af begær i hendes mørke øjne. Hun hævede begge bryn og klarede halsen. ”Virkelig?” Hendes blik hang ved ham i et langt øjeblik, inden hun atter vendte det nedefter for at snøre den sidste skøjte op. ”Det er så taget til efterretning.”
Der hang et insisterende smil i hendes mundvig, som nægtede at lade sig udslette. Det vedblev imens hun vippede med fødderne, da hun hev sokkerne af og bredte sig en anelse ud, da hun rejste sig op og så på ham. Hun rakte skøjterne frem ved opfordringen og nikkede i accept. ”Det lyder godt,” svarede hun enkelt, inden hun satte sig ned igen og rystede så lidt på hovedet. ”Nej, bare en kop te.” Hun lukkede øjnene i det korte sekund hans læber strejfede hendes og fugtede dem efterfølgende med et lavmælt suk, som hun fulgte ham med blikket.
Der var noget over dagen i dag, der var magisk. Det var sådan en dag hun ville huske, konkluderede hun tilfredst for sig selv. Vågne op til alarmen med Erics varme krop ved siden af sig og snige sig til en søvnig omfavnelse og et par dvælende kys, før et bad, en skål havregrød og en kop kaffe. Hun nægtede endnu stædigt at lade sig selv tænke tanken om hvor nemt hun kunne vænne sig til en hverdag, der begyndte sådan og nøjedes med at sætte pris på det som en ny form for glæde. Hendes blik hvilede på julelysene og på folk ude på skøjtebanen, imens hun lænede sig bagud imod bænkens ryg og lod tankerne gennemgå ligegyldige men behagelige emner, som ikke handlede om arbejde, politik eller nyudgivne skandalebøger.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 19, 2011 2:26:48 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric havde allerede vendt blikketvæk igen da Carrie svarede på hans ord og noget i hendes stemme fik ham til at dreje hovedet og se på hende, uden at han rettede sig op eller stoppede i sit forehavende med at løsne skøjtestøvlens snører. Han kneb øjnene let sammen, mens et, for alle andre end hende, hemmelighedsfuldt smil, bredte sig på hans læber. Han nikkede langsomt en enkelt gang "Mhmm.." bekræftede han og fortsatte "Lige det du har lyst til... indenfor rimelighedens grænser." han vippede påtaget tænksom hovedet lidt fra side til side og tilføjede så "Og måske lidt over den også." han blinkede drilsk og koncentrerede sig så om at få den sidste støvle af og få sin egen på før han rejste sig med skøjterne i den ene hånd.
Han bøjede hovedet lidt for at se ned på hende, blot for at se hende rejse sig øjeblikket efter. Han tog imod hendes skøjter med et smil og nikkede bekræftende til hendes svar, før han bøjede sig og plantede et flygtigt kys på hendes varme læber og rettede sig op igen "Jeg skynder mig.." han vendte sig og satte kursen mod det lille skur der fungerede som opbevaring af de lejede skøjter og fik hurtigt afleveret begge par, før han fortsatte til den nærmeste bod der udbød et glimrende udvalg af især varme drikke og lune lækkerier. han var heldig og behøvede ikke vente længe, før han var på vej tilbage med to papkrus, der begge lod en smule damp ud gennem det lille hul i låget.
Tilbage ved bænken satte han sig igen ved siden af Carrie, en smule sidelæns, før han rakte hende det ene krus med et lille smil "M'lady's the.." han lænede sig tilbage mod bænkens ryglæn og løftede den nu fri hånd og lagde armen til hvile langs det kolde træ. Han drejede igen hovedet frem og så ud over skøjtebanen med et afslappet, tilfredst udtryk i ansigtet, mens han løftede kruset til læberne og forsigtigt vippede det for at kunne nippe til indholdet.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 19, 2011 14:50:31 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here
Carrie smilede underfundigt og slap Eric med blikket, for at binde sin anden skøjte op. Hun var varm efter at have løbet og mærkede sin mave boble alt for velbehageligt over det underliggende i hans ord. Ikke længe efter var det hvide fodtøj afleveret i hans varetægt og hun satte sig ned for at vente, tålmodig i sin viden om, at de havde al tid i verden at fordrive med hinanden.
Det var en sjælden luksus i hendes verden og hun nød den i fulde drag, også imens hun sad og kiggede ud over det endnu funklende landskab, der tegnede sig i parken. Det var fjernt fra hendes hverdag under jorden eller i lejligheden i Diagonalstræde og hun tænkte, at mugglerverdenen havde sin egen unikke form for magi, som hun villigt var blevet en beskuer af. Hun smilede lidt for sig selv, inden hun fangede Erics skikkelse ud af øjenkrogen et øjeblik inden han satte sig ved siden af hende. Hun tog imod det frembudte krus med et enkelt ”tak,” lukkede de behandskede fingre omkring det og indsnusede duften, imens hun inspicerede låget.
Hendes blik fandt Eric og hun så undersøgende hvordan han tiltede sit eget krus, uden at det hvide plastik faldt af. Derpå gjorde hun selv det samme, prøvende, i en halv forventning om at vælte te ned af sig selv. I stedet kunne hun forsigtigt nippe til den varme væske og slappede tilfredst af igen. Hun sænkede skuldrene en anelse og lænede sig uden betænkning tilbage imod hans arm og en smule til siden. ”Jeg ville ønske alle dage var ligesom i dag,” sagde hun spekulativt, men ikke desto mindre ærligt. Hun løftede kruset igen og fik forsigtigt endnu en lille tår ud af det.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 19, 2011 16:41:59 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric tog sig i at tænke, at tingene var lettere perfekte lige i det øjeblik han gik tilbage mod bænken og Carrie og fangede hendes blik øjeblikket før han igen satte sig ned ved siden af hende. Han overlod det ene papkrus til hende, før han satte sig bedre tilrette og lænede sig tilbage mod bænkens ryglæn og lagde den frie arm bag hende. Han sad nogle øjeblikke tavs og bare så ud over isen og parken omkring dem og tillod sig at nyde bare at være der.
Han drejede hovedet mod hende igen, da han mærkede hendes læne sig ind mod ham og som en naturlig reaktion, lod han armen forlade ryglænet og lagde den i stedet omkring hendes skuldre med et lille, tilfredst smil. Han nippede til kruset igen og nikkede let som svar på hendes ord "Jeg ville være et skarn hvis jeg ikke gav dig ret, ikke?" han drejede hovedet igen og så på hende med et varmt smil og et drillende glimt i de grå øjne. Han gav hendes skulder et lille klem og strøg den så blidt udenpå den tykke striktrøje.
Han sad lidt igen og bare nippede til den varme drik, mens han lod tankerne stryge til dagen efter og endte med at se på hende igen med brynene rynket tænksomt og samme varme smil "Har du styr på dine nytårsforsætter?" han lagde hovedet lidt på skrå mens han betragtede hende nysgerrigt "Eller er der slet ikke nogen i år?"
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 20, 2011 0:39:46 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here
Carrie lænede sig afslappet ind imod Eric, imens hun strammede grebet en anelse om kruset med te. Hun nikkede lidt, smilede skævt og så op på ham, veltilpas i hans selskab og uden noget ønske om at dagen skulle gå hen og slutte lige foreløbig. ”Som før pointeret, så er du et skarn,” bemærkede hun drillende, vippende lidt med øjenbrynene. ”... Men du er meget sød alligevel.” Hun slap kruset med den ene hånd et øjeblik og gav hans lår et lille klem, før hun løftede den igen og samlede begge omkring det opvarmede pap.
Hendes blik vandrede ud på deres glitrende omgivelser igen, som hun sad der i hans arme og bare sugede til sig. Hun smilede tilfredst, slap et lille suk og skævede til Eric med let hævede øjenbryn. ”Nytårsfortsætter?” En lav rømmen forlod hende, før hun drejede hovedet helt igen og så på ham. ”Jeg tror ikke rigtig på dem,” indrømmede hun blankt. ”Hvis man vil gøre noget anderledes, hvorfor så vente til et årsskifte?” Hun trak let på skuldrene. ”... Desuden har jeg ingen afhængigheder. Jeg er ikke fast ryger, jeg drikker ikke for meget, jeg spiser ikke sukker særlig tit og jeg tager ikke andet end en mixtur imod hovedpine fra tid til anden. Det eneste jeg måske er lidt afhængig af er mit arbejde – og det har jeg ingen planer om at ændre.” Et skævt smil hev i hendes mundvige. ”Har du nogen, da?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 20, 2011 12:37:33 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric lænede sig uden at tænke over det også lidt ind mod Carrie og lod et øjeblik sin kolde kind hvile mod hendes mørke hue, med den store sløjfe kun lidt i vejen. Han løftede dog hovedet igen da hun så op på ham og grinede smørret før han vippede lidt med øjenbrynene under sin egen hue, uden at forsøge at forsvare sig eller påstå det modsatte. En lille munter lyd undslap ham som hun fortsatte og han gav hendes skuldre endnu et klem, mens han bøjede hovedet lidt og plantede et kys på hendes pande udenpå huen "Og her gik jeg efter bragende macho, tenderende hulemand. Skuffende." han smilede lidt for bredt til at den påtagede skuffelse nogensinde blev andet end komisk og tav så igen mens han så ud over overgivelsene og koncentrerede sig om den varme drik i sit krus en stund.
Han nikkede med et opfordrende smil da hun spørgende gentog hans ord og blottede så tænderne et øjeblik da hun uddybede. Han så ud over banen igen og smilede fortsat "Jeg kunne ikke have sagt det bedre, men man ved jo aldrig." han drejede hovedet og betragtede hende igen med et lille smil mens hun fortsatte og rynkede kun brynene svagt ved et af hendes punkter, mens det sidste fik hans bryn til at stryge op i stedet. Han sagde ingenting, så blot sigende på hende et øjeblik før han trak på skuldrene "Ikke rigtigt, nej. Lige nu har jeg ikke rigtigt noget jeg synes der kan blive bedre end det allerede er." han trak på skuldrene igen og drejede ansigtet væk igen og rynkede panden lidt "Jeg sendte en ugle til Mungos i går." han så på hende igen med nyfunden alvor "Til ham franskmanden du snakkede om. Reynard."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 20, 2011 14:19:30 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here Carrie smilede skævt og uden fortrydelse, da Eric morede sig over hende og kyssede hendes pande. Hun fnes lavmælt, så drillende på ham og tog endnu en forsigtig tår af teen, inden hun klarede halsen. ”Kan man ikke være både macho, tenderende hulemand og sød på samme tid?” Hendes let hævede øjenbryn formede et spørgende ansigtsudtryk, der dog ikke var videre alvorligt. Det var let at grine og smile i Erics selskab. Livet var ukompliceret. For en stund.
Hun lænede sig ind imod ham, så ud over lyshavet og hævede papkruset til sine læber igen. Teen fortsatte ned igennem hendes hals og varmede hende indefra. Et smil hvilede på hendes læber og hun bevarede det, som hun vendte sig mod Eric igen. Hun lagde hovedet lidt på skrå, rynkede panden en smule og nikkede. ”Godt,” kommenterede hun lavmælt. Hendes ene hånd slap kruset igen, for at fange den hånd, der lå på hendes skulder. Hun smilede vagt og gav den et klem, før hun slap igen. ”Det er jeg glad for, at du gjorde Eric. Har du fået svar?” Smilet veg og hun slap hans hånd igen, for i stedet at løfte kruset til sine læber.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 20, 2011 22:21:02 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric skar en lille grimasse, men formåede ikke at skjule hverken smilet i sit blik eller det der lurede i hans ene mundvig og truede med at bryde igennem når som helst. Han så på hende med et hævet øjenbryn og rystede på hovedet "Det er selvmodsigende. macho hulemænd har et meget sort/hvidt verdenssyn må du forstå." han slog ud i luften, forsigtigt, da han stadig holdt papkruset i den og ikke havde nogen intentioner om at fjerne den anden hånd fra hendes skulder "Hvis jeg skulle leve op til forventningerne, så skulle jeg slå det nærmeste damemenneske ned og slæbe hende med tilbage til min hule ved håret." han drejede hovedet helt for at se på hende, for så at revne i et bredt grin og trække hende helt ind til sig et øjeblik og plante endnu et kys på den mørkeblå hue.
Han smilede stadig bredt da han vendte ansigtet væk fra hende og så ud over den oplyste park. Tusmørket havde for alvor indfundet sig og han blev siddende tavs mens de spøgende tanker veg til fordel for andre og mere alvorlige. Han tog en mundfuld mere fra sit krus før han drejede hovedet igen og indviede hende i dem og smilede svagt da hun gav hans hånd et klem. Så rystede han på hovedet og så ned et øjeblik "Ikke endnu, men det er måske meget naturligt taget tiden i betragtning." han tog en dyb indånding og åndede tungt ud igen før han så på hende endnu en gang "Mon ikke det kommer her efter nytår."
|
|