|
Post by Caroline Abbey on Dec 21, 2011 1:03:13 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here
Carrie lyttede, smilede smøret og trykkede derpå læberne sammen omkring en munter lyd. Hun betragtede Eric med let hævede bryn og munterheden spillende i sine mørke øjne. ”Så blev jeg så meget klogere,” konstarede hun tørt. ”Du advarer mig lige, hvis det kommer op i dig, ikke? Jeg kan afsløre at du hverken behøver at slå mig ned eller slæbe mig i håret for at få mig tilbage til... Min hule. Jeg følger helt frivilligt med.” Hun så drillende op på ham, lænede sig lidt mere til siden og plantede et enkelt kys på hans hals, før hun rettede sig en anelse op igen. Smilet hvilede endnu i hendes mundvige og hun slap et lavmælt, afslappet suk.
Julelysene lyste parken så smukt op og fangede hende i et eventyrland fra hendes barndom, som også havde indeholdt varm te og denne snigende følelse af komplet lykke og tilfredshed, næppe forstyrret af svag kulde, der trængte igennem varmt tøj. Hendes lille drømmeagtige stund blev dog forholdsvis brat afbrudt af realiteterne og hendes blik alvorligt. Hun rynkede panden og nikkede lidt. ”Jo selvfølgelig,” nøjedes hun med at sige i enighed. Selvfølgelig havde de også en form for juleferie på hospitalet, det var klart.
Hun overvejede at finde ud af hvilken ved at spørge Bree, men droppede hurtigt tanken igen. I stedet tog hun blot endu en slurk af sin te og lænede sig ind imod Eric. ”Kan du forestille dig hvis det virkede?” Spurgte hun lavmælt, imens hun så ud i luften. ”Det håber jeg virkelig det gør.”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 21, 2011 10:19:38 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric nikkede med et et drillende smil, brummede et bekræftende "Mhmm.." og forsøgte på samme tid at blive ved at se alvorlig ud for effektens skyld. Det sidste mislykkedes dog lige fra starten og han lo afslappet som hun fortsatte. Så førte han hånden der holdt kruset i en sigende gestus hen over brystet med et nyt smil "Jeg sværger.." han løftede kruset til læberne og følte en behagelig kildren sprede sig fra hvor hendes læber ramte hans hals og om til de små hår i hans nakke. Han sank og drejede hovedet for at se uudgrundeligt på hende, blot for så at se væk igen og give hendes skulder endnu et lille klem.
Mens han sad og så ud på lysene og mængden af glade mennesker som dem selv, drejede hans tanker også ind på et langt mere seriøst emne. Ikke at det gjorde noget. Slet ikke med hende. Han følte sig tryg på en måde han ikke helt havde gjort før, i visheden om, at hun sad lige der, lænet ind mod ham, på trods af, at hun kendte til hans dybeste hemmelighed. Det føltes på én gang surrealistisk og fantastisk, at kunne tale om det stille og roligt og uden at være bange for, hvordan den anden ville reagere.
Han smilede svagt til hendes bekræftende ord og sad så tavs nogle øjeblikke i sine egne tanker, med ansigtet vendt væk. Han så ikke på hende da hun brød tavsheden som den første, men det trak antydningsvist i hans mundvige, før han rystede langsomt på hovedet "Hvis jeg skal være ærlig.. nej." svarede han oprigtigt og skar en lille grimasse. Så sukkede han tungt, tømte sit krus og lænede sig til siden, indtil hans kind hvilede mod hendes hovede "Så er vi to.." hans stemme var lavmælt, men håbefuld og netop tanken om ikke at være helt alene lige omkring det, varmede ham mere end indholdet i papkruset nogensinde ville have kunne gjort.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 21, 2011 22:58:32 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here
Carrie grinede lavmælt, inden hun bøjede sig frem og plantede et enkelt kys på Erics hals, for så at rette sig op igen, uden at se væk. Der var dog noget i hans lyse øjne, som alligevel fik hende til at slå blikket ned med et skævt smil, inden hun drejede hovedet væk og i stedet så ud over lyshavet. Imellem dem lå der et eller andet, som fik hende til at føle sig distinkt feminin, ikke bare nu, men i det hele taget i hans selskab. Det var bare en fornemmelse, men den var til tider meget stærk. Hun følte ikke at hun skulle bevise noget, for at leve op til et eller andet krav om styrke eller selvstændighed. I stedet kunne hun bare være sig selv, fri og lige så piget som hendes nuværende forelskede tilstand bød hende.
Hun drak af sin te, betragtede verden og ignorerede kulden, der sneg sig op langs hendes ben, hvor hans varme krop ikke stødte op imod hende. En svag rynke virkede til at sætte sig permanent fast i hendes pande og hun betragtede ham alvorligt, som hans ord sank ind. Hun spurgte ikke om det var fordi han ikke troede på at det ville virke, ganske simpelt fordi hun ikke havde lyst til at vide det. Hendes egen pessimisme omfattede ikke evnerne hos healerne på Skt. Mungos. Lige siden hun var helt lille havde hun haft en stor respekt for hvad de opnåede. Hun tillagde dem enorme mængder tillid og håbede, at Eric ville gøre det samme. Havde hun stået i hans sted og skulle stole på en tilsvarende i mugglerverdenen, ville hun næppe havde været mere håbefuld.
Et lille suk endnu forlod hende, før hun smilede opmuntrende til ham og gav hans lår endnu et overfladisk klem. Hun tog en dyb indånding og rettede sig lidt op. ”Skulle vi prøve kræfter med det der hjul af dit? Vi kan lige så godt stille os i kø.” Et lille skævt smil fandt vej til hendes læber og hun rejste sig, skuttende sig lidt i kulden. ”Desuden fryser jeg til is, hvis jeg bliver siddende helt stille meget længere.”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 22, 2011 1:03:39 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric følte sig på alle tænkelige måder tilpas når han var sammen med Carrie og han nød hvert eneste minut det var. Latteren blev siddende i både han blik og smilet på hans læber nogle minutter, mens en behagelig tavshed indfandt sig mellem dem. Stilhed kunne der ikke påståes at være i parken, men det hele medvirkede til den stemning der var. Det var måske nok foråret der pr. kliché var kendt for forelskelser, men han nød at sidde på en bænk i sneen og ikke mene, at foråret på nogen måde kunne gøre noget bedre.
Alvoren der sneg sig ind, udviskede også smilet på hans ansigt, og han sad tavst nogle minutter og så skiftesvis ud over banen og ned på det næsten tomme papkrus i sin ene hånd. Så tog han en dyb indånding og drejede igen hovedet da hun sukkede. Han mødte hendes blik og smilede svagt, for så at nikke og hurtigt tømme sit krus "Lad os.." han fulgte hende med blikket da hun rejste sig, og lukkede fingrene om papkruset der krøllede sammen i hans hånd, før han selv rejste sig og smed det i skraldespanden ved siden af bænken.
Det varme smil sad endnu en gang sikkert på hans læber da han så på hende igen og han lagde hovedet lidt på skrå "Jeg kunne komme i tanke om adskillige måder at give dig varmen på, men jeg tror ikke nogen af dem er passende lige nu." hans grå øjne spillede drilsk, mens han rakte ud og trak hende ind til sig et øjeblik. Kort, men længe nok til at sende en enlig, men insisterende sommerfugl på vingerne, ved at lade sine læber hvile mod hendes nogle sekunder. Så rettede han sig op igen og fandt hende ene hånd med den ene af sine, flettere fingrene ind mellem hendes og satte i gang med retning mod pariserhjulet.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 23, 2011 18:30:32 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here
Carrie knugede stadig et halvt fuldt krus med te imellem sine behandskede fingre, som hun rejste sig op og så ned på Eric. Hun smilede til ham, fulgte hans bevægelser halvt imens hun skævede over imod pariserhjulet og hævede så en anelse brat begge øjenbryn. En munter lyd forlod hende og hun lod sig villigt trække ind imod ham, uden at slippe sit greb om kruset. Hun kunne knap forestille sig et scenarie hvor hans kys, omfavnelser eller kærtegn ikke var velkomne som de stod der i den mørke eftermiddag og havde såmænd heller ikke lyst til lige det.
Hendes frostrøde kinder fik lidt ekstra farve, inden han rettede sig op og i stedet fandt hendes frie hånd og et tilsyneladende permanent smil sad fast på hendes læber, som hun flettede sine fingre ind imellem hans. ”Senere,” konstaterede hun, som svar på hans overvejelser om upassende metoder at få varmen på. ”Vi har nemlig masser af tid.” Hun virkede fornøjet over netop dette faktum, der havde slået hende tidligere på dagen. Måneden op til hans hjemkomst havde varet en evighed. Hvis hun nu virkelig koncentrerede sig, så kunne det være at den måned han havde ferie i ville gøre det samme.
Hun troede ikke rigtig selv på sin lille utopiske forestilling, men nød alligevel tanken, imens de gik imod det kun lettere faretruende hjul, hvori mennesker frivilligt steg op for at se byen under dem.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 24, 2011 13:06:09 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric smilede drenget mens han trak Carrie ind til sig og da han lod sine læber finde hendes. Det var til stadighed fristende at gøre netop det, hele tiden, men det var uden synderlig modvilje han slap hende igen, tryg i videnen om, at de havde alverdens tid.
Han fandt hendes hånd med sin uden at tænke videre over det, gjorde det blot rent instinktivt og gav den et lille klem før han begyndte af gå.Hans øjenbryn røg lidt i vejret ved hendes ene ord og han drejede hovedet og så sigende på hende et langt øjeblik. Så nikkede han, mens et både smørret og forventningsfuldt smil bredte sig på hans læber "Det holder jeg dig op på.. Hvis du var i tvivl.."
Det korte stykke hen til foden af pariserhjulet var hurtigt tilbagelagt og han slap hendes hånd mens han stillede sig op for at købe dem begge en plads. Han stak hende den lille papirlap med et varmt smil og lagde så denne gang armen omkring hendes skuldre i stedet, mens han ledte hende ind i selve køen, der, til hans tilfredsstillelse, ikke var så lang som forventet. Han lagde nakken tilbage da hjulet med en høj, mekanisk knirken stoppede, så de der sad øverst kunne nyde udsigten og kurven der var nederst kunne få nye passagerer. Så bøjede han hovedet igen og så drillende på hende "Hvis du overlever den her, så kan du teste dit mod i en rutschebane til sommer."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 25, 2011 0:55:06 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here
Carrie gav Erics hånd et klem og smilede skævt op til ham, med et fandenivoldsk glimt i øjnene, der lovede nøjagtig det samme, som hun lige havde gjort med ord. ”Det er helt unødvendigt,” konkluderede hun, tenderende snusfornuftigt. Hun hævede begge øjenbryn en anelse og trykkede læberne lidt sammen omkring en munter lyd, før hun slap ham med blikket og i stedet så på pariserhjulet foran dem.
Vel fremme i køen, med en enkelt papirlap, som hun ikke helt forstod formålet med - før hun så de forreste række dem til en mand inden indstigningen - lænede hun sig antydningsvist ind imod Eric og forsøgte at dæmpe sin milde angst. Hun knugede papiret, i den hånd hun havde haft tekruset i før det endte i en skraldespand, og løftede blikket helt op til toppen af hjulet, før hun så tvivlende på ham. ”Det virker ikke sandsynligt. Hvad...” Hun sænkede stemmen bevidst. ”... Hvad er en rutschebane?” Hendes bryn var rynkede, som de nærmede sig køens forreste i en hastighed hun ikke var overmåde tilfreds med. Det måtte godt tage lidt tid, før hun skulle forlade jorden i det monstrum af et metalhjul.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 25, 2011 14:37:30 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Erics smil blev kun bredere, ligesom hans bryn røg lidt længere op, over det ganske utvetydige glimt i Carries brune øjne. Han nikkede langsomt en enkelt gang uden at bryde øjenkontakten og gengældte det klem hun gav hans hånd "Det håbede jeg heller ikke..." han holdt blikket på hende lidt endnu, før han drejede ansigtet fremefter og fortsatte det sidste stykke hen til deres mål.
Efter at have klaret den praktiske del med betaling, endte de hurtigt i den egentlige kø og han lod armen blive liggende omkring hendes skuldre mens han lagde nakken tilbage og så op i højderne. Det varme smil forbeholdt hende hvilede igen på hans læber da han så ned på hende. Så kneb han øjnene spekulativt lidt sammen og overvejede hvordan han bedst forklarede konceptet rutschebane for hende "Hmm... oprindeligt et legetøj til børn. En glat sliske i metal som man kan glide ned ad." han så spørgende på hende og havde ligeledes sænket stemmen lidt og bøjet hovedet lidt ned mod hende "Måske du har set dem på Muggler-legepladser rundt omkring. Vi havde en i vores have da vi var små? Den røde tingest der stod ved siden af sandkassen.." han så frem og gik nogle små skridt da køen bevægede sig og de kom tættere på.
Så så han på hende igen og fortsatte sin forklaring "I forlystelsesparker laver de dem i mekaniske udgaver og noget større. Faktis mere som et tog, med små vogne der kører på et forhøjet spor af skinner. I en høj fart og på de største med en masse vilde sving, og dyk.." han grinede smørret mens han fortsatte "Og endda på hovedet nogen gange.." han løftede den frie hånd og tegnede et forklarende loop i luften foran dem "Det er fedt.. man får rystet hele kadaveret igennem." han gik endnu nogle små skridt og de endte som de næste i køen, mens pariserhjulet satte igang igen, og bragte den næste kurv ned mod dem.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 25, 2011 17:45:10 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here Carrie rynkede brynene og lyttede til Erics forklaring, før hun nikkede lidt. ”Det kan jeg godt huske,” kommenterede hun eftertænksomt, uden at spørge hvordan den røde glidebane i familien Wolfes have kunne sammenlignes med det enorme hjul foran dem.
Hun fik alligevel svaret, som han fortsatte og skar ansigt med en lille munter lyd, imens hun gik frem til de var forrest i køen. ”Glem det.” Et skævt smil fandt vej til hendes læber, inden hun kunne forære den lille papirlap til kontrolløren. ”Jeg får rystet kadaveret rigeligt igennem i vores elevatorer og på vejen på arbejde,” bemærkede hun en anelse tørt. ”Man skulle i øvrigt tro du fik stimuleret din hang til spændig rigeligt i dit arbejde.”
Som den lille mand gjorde tegn, fortsatte hun, lidet tilfreds med situationen, frem imod kurven, der netop blev forladt af en lille familie. Hun bed sin modvilje pænt i sig og hæftede sig ved den lille pige, der gik frejdigt afsted, uden tilsyneladende at have lidt overlast i højderne.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 26, 2011 0:00:05 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric smilede svagt og nikkede da hun bekræftede at kunne huske den røde rutschebane i hans forældres have fra da de var børn og fortsatte så sin forklaring. Hendes reaktion overraskede ham ikke og han nøjedes med at hæve brynene lige dele udfordrende og drillende "Så jeg skal bare komme ind til dig på arbejde og så får jeg turen helt gratis?" han smilede skævt og drenget, mens han rystede let på hovedet "Der er altid plads til lidt mere."
Emnet gled hurtigt som de nåede frem som de forreste i køen og han rakte kontrolløren sin papirlap med et smil, lige efter Carrie. Han flyttede hånden ned på det nederste af hendes ryg da de fik lov at gå helt frem og lod hende gå først før han selv fulgte efter de få trin op. Han ventede til den lille familie havde forladt kurven og slog så opfordrende ud mod den, mens han sendte Carrie endnu et lille smil og lod hånden bliver liggende mod hendes ryg.
Han fulgte igen lige efter hende ind i den lille kurv og satte sig ved siden af hende. Når der ikke sad nogen overfor, kunne han næsten strække benene ud, mens hans ene arm igen lagde sig omkring hendes skuldre og gav hende et beroligende klem da de med et blødt ryk satte i gang "Du skal nok komme ned igen.. om lidt." han smilede drillende og bøjede sig så lidt til siden og plantede et kys i hende tinding, før han så frem og nød udsigten mens de langsomt steg højere og højere op over jorden.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 26, 2011 12:18:18 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here
Carrie hævede begge øjenbryn og så op på Eric med spillende øjne. ”Hvilken tur taler du om?” Spurgte hun drillende, før en munter lyd undslap hende og hun trykkede læberne lidt sammen igen. Hun så lige frem for sig med et skævt smil, der langsomt veg, som de fortsatte frem og op af de få trin, der førte imod den lavest hængende kurv i hjulet.
Med en lettere nervøs mine steg hun op i den og satte sig ned på den polstrede lille bænk. Hun lukkede fingrene om sin taskes rem og stirrede lidt frem for sig, uden at behøve at udtrykke det milde ubehag ved tanken om det forestående.
Den beroligende effekt Erics arm havde blev temmelig neutraliseret af hans efterfølgende drilleri og hun så en anelse indigneret op på ham, før han bøjede sig frem og kyssede hendes pande. En svag trækning hev i hendes mundvige og hun lænede sig lidt ind imod ham, imens hun vendte opmærksomheden imod den udsigt, der var hele ideen i at trodse tyngdeloven. ”Du sagde man blev spændt fast,” mumlede hun utilpas, stadig med en hånd lukket stramt omkring skulderstroppen i sin taske.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 26, 2011 15:22:28 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric drejede hovedet igen og så et øjeblik uforstående på Carrie med rynkede bryn. Han åbnede munden for at gentage sig selv, da det drillende i hendes ord dæmrede og hans undren blev afløst af en munter lyd meget lig hendes, fulgt af et underfundigt smil "Senere.. var det ikke det du selv sagde?" han gav hendes skulder et klem igen og hævede brynene udfordrende et øjeblik, før han koncentrerede sig om at få dem begge sikkert ind i den lille kurv.
Han blødte sit eget drilleri op med et enkelt kærligt kys mod hendes pande og lukkede armen lidt tættere omkring hende, da den lille låge til kurven blev lukket og pariserhjulet igen satte i gang. Han smilede afslappet mens de langsomt kørte opefter i en blød bue og så et kort sekund både brødebetynget og spørgende på hende, mens han nikkede mod den nu både lukkede og fastlåste låge "Det er vi også, på en måde. Låst inde i hvert fald." han slap udsigten helt med blikket som de nærmere sig det højeste punkt og trak hende lidt tættere ind til sig selv, ganske simpelt fordi han havde lyst "Bare slap af. Der sker ikke noget." han lænede kinden mod hendes hue, mens han igen rettede blikket ud over Hyde Park og det oplyste London der bredte sig ud under dem.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 26, 2011 18:07:47 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here
Carrie bed ned omkring sin underlæbe, før hun slap den og så op på Eric med samme drillende glimt i øjnene. Hun nikkede lidt, tog en dyb indånding og fortsatte frem uden videre kommentarer til emnet. I stedet koncentrerede hun sig om at lade sine skridt i de høje hæle føre sig selv imod og ind i den lille kurv, som hun egentlig ikke havde lyst til at befinde sig i i det hele taget.
Vel oppe med Erics ene arm omkring sig, klyngede hun sig stadig til at den lille pige havde set ud som om det havde været sjovt og ignorerede den sugende følelse i maven. Hun slap sin taske med hånden og nøjedes med at læne sig ind imod ham og lukke øjnene i et øjeblik, før hun så ud af kurven på lysene, der var hele vejen rundt om dem. Det var direkte tåbeligt at hun var nervøs, med tanke på hvordan hendes hverdag så ud og at hun havde befundet sig langt højere over jorden på intet andet end et kosteskaft.
At det dog alligevel var tilfældet var ikke rigtig til at komme udenom og hun udstødte en klemt lyd, da de nåede toppen og bevægede sig nedefter igen. ”Hvorfor bliver det her betragtet som en forlystelse?” Hun forventede ikke svar, men tyggede blot nervøst på sin egen underlæbe og så frem til at komme langt væk fra pariserhjulet på sikker grund igen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 26, 2011 20:21:04 GMT
You put me at easemade me weak in the kneesI wish I had a river I could skate away on- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Erics fokus skiftede afslappet mellem udsigten, som han nød til fulde, den rolige drejen af hjulet selv og Carrie der ikke særlig skjult, udstrålede en god portion nervøsitet og beklemthed ved situationen. Han smilede for sig selv over den sidste observation og gav for guderne måtte vide det hvilken gang, hendes skulder et klem, mens de passerede det højeste punkt og begyndte at køre ned igen. Han trak på skuldrene med et lille smil "Jeg ved det ikke. Fordi det er noget man gør for at hygge sig. Noget man ikke lige gør hver dag der kan give lidt sommerfugle i maven." han bøjede hovedet lidt til siden og lod igen kinden hvile mod hendes hue.
Mens de var på vej op igen, løftede han den frie hånd og pegede i en bestemt retning, hvor man forholdsvis tydeligt kunne skimte hvad der i påfaldende grad lignede endnu et oplyst pariserhjul ved bredden af Themsen, dog i noget større format end det de sad i nu "Dét der er 'London Eye'.." han så varmt på hende i tusmørket "De satte det op ved årtusindskiftet. Tony Blair.." han så forklarende på hende og tilføjede hurtigt "han var Mugglernes premierminister på det tidspunkt, åbnede det officielt nytårsaften i 1999. 135 meter højt, så det her er ingenting. Det tager en halv time at komme en omgang rundt i det." han drejede hovedet lidt og tog en diskret indånding med næsen tæt ved hendes hår under huen, ganske simpelt for at nyde den efterhånden velkendte duft der var hende.
Han tav lidt og bevægede sig først igen da de for tredie gang begyndte at køre opefter igen. Så løftede han den frie hånd, lagde den blidt på hendes kind og drejede hendes ansigt over mod sig selv. Han strøg sin tommel mod hendes frostkolde kind en enkelt gang, for så at bøje sig lidt frem og dvælende finde hendes læber med sine.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 27, 2011 0:48:17 GMT
dancing in the snowand jumping on my bedTag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here
Carrie kom med en lavmælt lyd, som en brummen, og slappede næsten af under Erics arm. Hun brød sig vitterligt ikke om oplevelsen, men som de steg op igen og hun fulgte hans pegende fingers retning, hævede hun begge øjenbryn lidt. Hun måtte give ham at udsigten var flot og betragtede det enorme pariserhjul, som hun bestemt mente at have set tidligere. ”Jeg ved godt hvad jeres premierministre hedder,” bemærkede hun, uden at ville hæfte sig ved detaljerne om højden på London Eye. ”Sådan nogenlunde. I hvert fald den nuværende, for ham snakker Boothe med fra tid til anden.” Hun betragtede udsigten og byens mange milioner af små lys, inden de atter bevægede sig nedefter.
I et kort øjeblik drejede hun hovedet, men så opgav hun, ved følelsen af at hun selv kunne vælte ud, og nøjedes med at blive siddende lænet ind imod Eric. Hun drejede hovedet ved den blide nærkontakt, smilede vagt til ham og fugtede læberne, før han bøjede sig frem og fandt dem. Det var længe siden hun havde konkluderet for sig selv at hun umuligt kunne blive træt af hans kys og hun blev nu endnu engang mindet om det.
Der var ikke ligefrem sommerfugle, men blot en overmåde følelse af velbehag, som trumfede nervøsiteten for en stund. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre af sine hænder, der endte som ligegyldige aktører, liggende i skødet på hende, før hun hævede den ene og strøg den over de begyndende skægstubbe på hans kind. I et øjeblik efter deres læber ikke var imod hinandens mere, var hendes øjne stadig lukkede. Så lænede hun sig imidlertidig tilbage ind imod ham med et lille smil og så ud over lyshavet, der ikke virkede helt så skræmmene mere.
|
|