|
Post by Caroline Abbey on Nov 29, 2011 21:29:42 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie smilede en anelse skævt og betragtede Eric tavst i et kort øjeblik, før hun brummede bekræftende, som eneste svar på hans spørgsmål. Hun løftede hovedet, flyttede en anelse på sig og fulgte hans træk, for få sekunder senere at møde hans læber i et enkelt, blidt kys. Det hev i hendes mundvige igen, så snart de gled fra hinanden igen og hun smilede allerede varmt, som han kyssede hendes pande. ”Velbekomme,” mumlede hun lavmælt, uden at pointere, at hun mente det var en selvfølge, at hun ville gå med ham.
I stedet rykkede hun sig blot veltilpas helt ind imod ham, gemte hovedet ved hans brystkasse og lod begge sine arme finde rundt ham og om på hans ryg. Hun sukkede lydløst imod ham og lukkede øjnene i et sekund eller to, med et smil på sine læber. ”Så længe du tænker over det,” svarede hun lavmælt, før hun plantede et enkelt kys imod hans hud.
Hun løsrev sig en anelse og trak sine arme til sig, kun for at kunne vende sig 180 grader og putte sig insisterende ind til ham igen. ”Det ene udelukker i øvrigt ikke det andet,” kommenterede hun, nærmest snusfornuftigt og yderst tilfredst. Hendes øjne faldt i igen og hun gav sig lidt, før hun atter lå stille, lettere krummet sammen, tæt ind imod ham og uden en klage i verden. ”Godnat, Eric,” mumlede hun, endnu smilende, selvom han ikke kunne se det. ”Sov godt.”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 29, 2011 22:13:29 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric gengældte Carries varme smil og strøg hende kort over kinden da han tog hånden fra hendes nakke og i stedet vendte sig om på siden og trak hende helt ind til sig selv. Han lukkede øjnene som han lå nogle øjeblikke med duften af hendes hår i næsen og nikkede stille "Det gør jeg.." han lod selv læberne strejfe hendes hår endnu en gang, før han blot så stille og nød situationen, mens han strøg hende blidt over ryggen med den ene hånd.
Han åbnede øjnene og løsnede sig greb da hun trak sig lidt væk, kun for at vende sig med ryggen til ham, uden at de på nogen mulig måde blev en afvisning. Han smilede for sig selv, og listede den ene arm ind under hendes pude, mens han trak dynerne op over dem begge med den anden "Måske ikke.." han smilede skævt og hans blik spillede muntert mens han lagde armen hen over hende og lod sin hånd finde den ene af hendes. Han sukkede veltilpas som han trak benene lidt op mod sig selv og på samme tid blev overmandet af et inderligt gab "Godnat, Carrie.." han gav hendes hånd et klem og overgav sig til den insisterende døsighed, der havde luret et stykke tid.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 29, 2011 23:29:47 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here Carrie fandt sig selv yderst veltilpas og fri for bekymringer, som hun lå tæt ind imod Eric med hans ene hånd i hans og den anden et sted oven på hendes dyne. Hun krummede sig ubevidst en anelse sammen, trak vejret dybt ind og slap med udåndingen også den lille resterende mængde af anspændte muskler, som hun velvilligt lod øjnene falde helt i, uden nogen intentioner om at åbne dem igen før hendes vækkeur ringede igen.
Et par minutters tid i komplet stilhed efter, var hun dog stadig ikke faldet i søvn. Hun lyttede til Erics vejrtrækning nær sine ører og smilede vagt over det beroligende, i de dybe ind- og udåndinger, der tydede på, at han allerede sov, omend overfladisk. Endnu et minut kom og gik, før hun åbnede øjnene og så ud i mørket.
Hun rørte sig ikke ud af stedet, lå blot stille og kiggede på ingenting, før hun åbnede munden tøvende og lod et knapt hørligt ”jeg elsker dig,” slippe ud i en hvisken, nærmest for at høre hvordan det lød eller smage hvordan det smagte på hendes tunge. Et begrænset sus af endorphin fulgte, uden at hun gjorde andet end at bide ned omkring sin underlæbe og lukke øjnene igen, med alle intentioner om, at falde i søvn.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 30, 2011 17:12:44 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric følte sig behageligt afslappet som han overgav sig til kommende søvn. Rutine havde lært ham både at falde hurtigt i søvn, men samtidig erfaring gjorde også, at han sjældent sov særlig tungt. Der havde været situationer nok, hvor det var nødvendigt at kunne reagere hurtigt og på samme tid udnytte de få chancer for søvn der bød sig til. Nu var langtfra en af de situationer, men visse vaner hang stadig ved, selv liggende hvor han gjorde nu, med følelsen af Carrie tæt ind til sig, den ene arm omkring hende og hendes hånd i sin.
Han sukkede tungt og begyndte snart at drive væk, mens hans åndedræt blev både dybere og langsommere, mens han ubevidst fokuserede sin opmærksomhed på hendes vejrtrækning. Der var noget både beroligende og betryggende ved den regelmæssige rytme og fordi han var fokuseret på den, var han også opmærksom på da den ændrede sig. Han vidste ikke hvor længe der var gået siden han lukkede øjnene, men nu åbnede han dem igen og så lige ind i hendes mørke hår og det svage omrids af hendes hovede og skulder i mørket.
Han smilede for sig selv, uden at røre på sig og lukkede øjnene igen netop som en hvisken lød fra hende. Han rynkede panden og slog overrasket øjnene op igen, mens han et splitsekund holdt vejret, ikke sikker på om han rent faktisk havde hørt rigtigt. Sommerfuglene i hans mellemgulv var dog særdeles sikre og gik på vingerne i en mindre sværm. Han følte sig pludselig lysvågen og lidt splittet med sig selv på, om han skulle reagere eller ej. Det var ret klart at det ikke havde været meningen han skulle høre de tre ord, men nu det alligevel var tilfældet, var det nærmest umuligt ikke at gøre det.
Han overvejede et sekund eller to mere. Denne gang granskende sig selv og sine egne følelser for et svar. Den kom af sig selv og selvom erkendelsen fik det til at prikke lidt i hele kroppen på ham, så var det på en ensidig god måde. Han tog en dyb indånding, løftede hovedet fra puden og lænede sig lidt frem for så at plante et flygtigt kys på hendes skulder uden på t-shirten og lavmælt sætte ord på selvsamme erkendelse han netop havde gjort "Jeg elsker også dig..." han smilede for sig selv og lod sommerfuglene baske ligeså vildt de lystede, mens han klemte lidt om hendes hånd og lod kinden hvile mod hendes hår.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 30, 2011 17:35:39 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie var overbevist om, at Eric sov. Hun ville aldrig have afprøvet ordene uden hans tunge vejrtrækning, til at forsikre hende om, at han intet ville høre. Da først de var gledet over hendes læber, besluttede hun sig for sig selv for at lade der gå lang tid, før hun gentog dem. Hun var ikke i tvivl om at de var sande nok, men det var alligevel skræmmende at høre dem i sin egen stemme, hvisket ud i tavsheden. Hendes øjne faldt i og hun gav sig en anelse, før Erics bevægelse bag hende fik hende til at stivne. Som han plantede et kys på hendes skulder, spærrede hun øjnene op igen og stirrede ud i mørket. Hun blev liggende fuldstændig stille, selv efter at han havde gentaget hendes egne ord, med en puls, der lige pludselig var steget mærkbart.
Adskillige sekunder forløb, før hun drejede hovedet halvt, søgende hans blik med adskillige rynker i panden. ”Virkelig?” Hun stirrede på ham, fangede sin egen underlæbe igen og strammede sit greb om hans hånd en smule. ”Det... Det var altså ikke meningen, at du skulle høre det, Eric,” bemærkede hun lavmælt og usikkert, næsten i gang med at give ham en mulighed for at fortryde. ”Jeg blev måske lidt opslugt af øjeblikket. Du behøver ikke...” Hun sank en klump, bremsede sig selv og så undersøgende på ham.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 30, 2011 18:33:37 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric mærkede tydeligt Carrie stivne da han løftede hovedet, men det stoppede ham ikke i sit forehavende eller fik ham til at tøve eller fortryde. Efter at have gengældt hendes hviskende ord, blev han blot liggende med kinden hvilende mod hendes hår. Uden at røre sig og uden at sige noget, før hun reagerede.
Han løftede naturligt hovedet igen som hun drejede ansigtet og han svagt kunne ane konturerne i hendes ansigt som hans øjne vænnede sig til mørket. Han lod hagen hvile let mod hendes skulder mens han nikkede en enkelt gang som svar på hendes ene ord. Han mærkede hendes greb om sin hånd strammes lidt og han strøg ubevidst sin tommelfinger over hendes hånd igen, mens han smilede varmt da hun fortsatte. Han brød dog ikke ind, men lod hende tale indtil hun stoppede sig selv.
Han smilede stadig, kunne slet ikke lade være, men der var alligevel en tydelig alvor i hans blik, som han løftede hovede og flygtigt lod læberne strejfe hendes skulder igen "Med mindre du ikke mente det, så ser jeg intet problem i at lade sig opsluge.." han løftede hovedet yderligere lidt og på samme tid hånden der tilhørte armen der stadig lå hen over hende. Han rakte op og lod en finger følge hendes kæbelinie et lille stykke og fulgte den selv med blikket, før han igen så hende i øjnene og prøvende, men uden tøven eller usikkerhed, gentog sig selv "Jeg elsker dig.. Caroline Abbey.."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 30, 2011 19:17:13 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie vidste ikke hvordan hun skulle reagere på, at Eric ikke bare havde hørt hendes dæmpede erklæring, men også gengældte den. Hun gik nærmest instinktivt ud fra, at det var af ren høflighed han gentog hendes ord, selvom hun burde vide bedre. Bortforklaringerne var mange og flere af dem undslap hende tøvende, som hun så på ham i mørket, famlende lidt efter sin fatning.
Som hun bremsede op, så hun direkte forvirret ud. Hendes bryn mødte hinanden i en allerede rynket pande og hun lyttede til ham, uden at føle sig videre beroliget af hans konklusion, selvom den kortvarigt fik hende til at ryste på hovedet. ”Nej, jeg mente det,” forsikrede hun ham lavmælt, inden hun trykkede læberne sammen.
Det var overvældende og hun var træt, men da han talte igen, undlod hun flere bortforklaringer eller ord om, at han ikke behøvede at sige noget. Hun så tavst på ham i et langt øjeblik, smilede vagt og rømmede sig lidt, før hun tog en dyb indånding. ”Okay, så.” Hun gav hans hånd et klem, drejede sig endnu et stykke i en lettere akavet stilling og søgte hans læber i endnu et dvælende kys, før et fuldbyrdet smil endelig hev op i hendes mundvige. ”Vanvittigt,” kommenterede hun lavmælt, da hun trak sig væk igen, uden at vende sig om. ”Jeg elsker dig,” gentog hun derpå, mere overbevisende. Hun så på ham i endnu et øjeblik, drejede sig rundt og krævede sin tidligere position igen med et svært forelsket smil.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 30, 2011 22:01:05 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: C L O S E D Erics lille smil voksede tydeligt, selv i mørket da Carrie bekræftede oprigtigheden i sine ord og sommerfuglene tog endnu et loop i hans mave. Han lod hånden lægge sig på hendes kind efter at have gentaget sine ord og var efter det, for en gangs skyld tom for ord og nøjedes med bare at smile alt for sigende. Hånden blev liggende på hendes kind da hun drejede sig endnu lidt og han strakte sig villigt for at møde hendes læber på halvejen.
Selvom det langtfra var det første kys de delte, føltes det alligevel komplet anderledes og nogle øjeblikke som noget helt nyt. Hans egne læber trak op og hans tænder blev synlige selv i mørket, som han gengældte hendes udbrud med et bredt smil og en lille munter lyd, mens han strøg tommelfingeren over hendes kind "Måske lidt.." fik han lavmælt frem og faldt så hen i tavshed igen, som hun gentog både sig selv og ham. Ordene tumlede rundt i hovedet på ham, bundfældede sig og sendte en frydefuld kildren gennem hele kroppen på ham.
Han sagde ikke mere, men lagde sig selv helt ned igen og lukkede armen lidt tættere omkring hende denne gang, mens han begravede ansigtet i hendes hår, komplet ligeglad med, at det sikkert ville irritere ham inden alt for længe. Han smilede stadig da han lukkede øjnene, ganske ubevidst, men ude af stand til at lade være. Han lå lidt, før han gabte, sukkede tilfredst og så gav hendes hånd et blidt klem "Sov godt, smukke.." han pressede et flygtigt kys mod hendes baghovede og puttede sig lidt mere ind til hende, før han endnu en gang lagde sig til at sove, og denne gang ikke blev distraheret.
|
|