Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 14, 2011 15:27:28 GMT
Anyone can catch your eye but it takes someone special to catch your heart
- - - - - - - - - - - (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: [url=http://www.polyvore.com/cgi/set?
id=39448841]Here [/url] [/i][/center] Eric stak et stykke gulerod i munden og tørrede så hurtigt fingrene i det sorte forklæde han havde om livet, før han lindede på låget til den ene af gryderne der okkuperede komfuret. Der hang en behagelig duft af mad i den lille lejlighed og han nynnede veltilpas for sig selv, mens han samlede kniven op igen og fortsatte med at skære gulerødderne på skærebrædtet ud i passende stykker.
Han kastede et hurtigt blik på uret på sit ene håndled og smilede for sig selv i forventning om, at der ikke kunne gå en verden af tid, inden lejlighedens faste beboer dukkede op igen. Selv havde han brugt dagen hovedsageligt på at suge den sidste julestemning til sig i Diagonalstræde, før han havde begivet sig ud i selve London og havde handlet de ting han behøvede for netop at stå hvor han nu stod.
Hans smil voksede til lettere flabet, selvom ingen kunne se det, ved tanken om at han endnu en gang var i gang med at lave overraskelser til kvinden der hadede netop det, strøg igennem hovedet på ham. Det afholdt ham dog ikke eller afskrækkede ham. Tværtimod. Uden at tænke over det begyndte han at nynne en gennemtærsket julemelodi mens han bøjede sig ned og lukkede ovnlågen op, for at kunne kigge ind til fjerkræet der sydede lystigt inde i ovnen.
Eftersom synet var tilfredsstillende lukkede han igen og vendte sig i stedet mod den lille disk der adskilte stue og køkken og som nu var dækket nydeligt op med to sæt service og egentligt ikke krævede mere arbejde. Uden mere at kunne gøre lige umiddelbart, greb han i stedet den flaske rødvin der stod på disken og gav sig til at åbne den, så vinen kunne nå at trække bare lidt, inden den skulle drikkes.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 14, 2011 16:57:18 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here Caroline placerede en nydeligt sorteret bunke af papirer i en af mapperne i skrivebordsskuffen og lukkede den i, før hun fandt tryllestaven frem og låste den forsvarligt med flere grundige besværgelser. Hun skubbede sig ud fra skrivebordet og rejste sig sikkert på de sorte hæle. I et øjeblik lod hun blikket glide over det lille bitte kontor, som hun havde glæden af at kalde sit eget, så tog hun en dyb indånding med et tilfredst smil og gik over for at befri kappen, vanterne og halstørklædet fra krogen på væggen. Hun smed overtøjet over den ene arm, nappede den fyldte mappe, der lå på bordet og forlod kontoret, låsende også det forsvarligt efter sig selv, inden hun gik igennem tomme gange imod elevatoren. Der var halvmørkt og stille på første niveau. Enkelte steder hang der endnu julepynt og det fremgik tydeligt på hele dagens manglende aktivitet, at det for de fleste var juleferie endnu. Som hun nåede elevatoren, der gik skramlende i gang, da hun trykkede på knappen ved siden af, bredte et impulsivt smil sig på hendes læber. Det var ufatteligt, at hun rent faktisk var på vej hjem til en lejlighed, hvor der var en, der ventede på hende. Endnu mere ufatteligt var det, at det lige var Eric, men selvsamme helt reelle viden varmede hende fra top til tå og hun strålede, helt uden at vide det, som hun trådte ind i helvedsmaskinen og lod sig hive brat nedad, i noget, der som sædvanlig mindede afslørende om frit fald. Få øjeblikke senere lød lyden af hendes enlige hæle imod marmorgulvet i det enorme atrium. Hun satte farten lidt op, passerede grænsen for ministeriets beskyttende besværgelser og forsvandt sekundet efter med en skarp lyd, uden at være standset i så meget som et øjeblik. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Sekundet efter at hun var blevet trukket igennem intetheden, med følelsen af at være blevet klemt igennem en alt for smal sprække, lød nøjagtig samme lyd i hendes lille lejlighed i Diagonalstræde, som hun selv dukkede op midt i stuen. Der gik et lille øjeblik, før hun forundret konstaterede en afslørende duft af mad og drejede sig helt om imod køkkenet med begge øjenbryn hævet. ”Eric?” Hun tog en dyb indånding, sukkede opgivende og kom, på trods af sin milde indignation, til at smile, som hun lagde mappen fra sig på stuebordet. ”Jeg synes jeg har understreget min antipati for overraskelser,” kommenterede hun, før hun gik over imod knagerækken indenfor døren og hev både kappe og tørklæde op, inden hun stak vanterne i lommerne på kappen og hev tryllestaven op af den. Med det overstået, bøjede hun sig hurtigt ned og fik gjorde kål på støvlerne, som endte på deres vandte plads på skohylden. Hun smuttede ned i sine hjemmesko, kørte en hånd igennem det mørke hår og gjorde sin entre i køkkenet. Nysgerrigheden trumfede tydeligvis indignationen, som hun lurede på ovnens indhold, inden hun vendte opmærksomheden imod Eric med et lille, sikkert smil. "Hej..."
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 14, 2011 19:42:27 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric trak proppen på vinflasken op og netop som han satte den fra sig på disken ved siden af de fremsatte tallerkerne, lød et smæld lidt længere inde i lejligheden og et varmt smil bredte sig på hans læber, allerede før han så op og fandt Carrie med blikket. Han brummede bekræftende mens han vendte sig halvt, og smed proppen fra flasken i skraldespanden, uden helt at slippe hende med blikket som han vendte sig mod hende igen. Han løftede et øjenbryn da hun fortsatte og grinede lydløst over kommentaren han vidste ville komme "Jeg husker så dårligt ind i mellem.." han blinkede drillende til hende.
Så vendte han sig igen mod komfuret og tog låget af en anden gryde, blot for at begynde at putte gulerødderne i den, mens han skævede til Carrie over den ene skulder "God dag?" han lagde låget på gryden igen, og tog skærebrædtet med hen til vasken hvor det blev skyllet af og sat til tørre før han vendte sig mod hende igen netop som hun stak fødderne i sine hjemmesko. han tørrede fingrene i forklædet igen og smilede varmt som hun kom nærmere.
Han bøjede hovedet lidt da hun stoppede lige foran ham og smilede ned til hende, uden på nogen måde at lægge skjul på at være glad for at se hende "Hej.." han slap forklædet og lagde i stedet den ene arm omkring hende og trak hende nærmere, mens han lagde den anden mod hendes kind og bøjede sig for at lade sine læber finde hendes dvælende. Han smilede stadig da han trak sig tilbage og slap hende ikke "Jeg håber du er sulten.."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 14, 2011 21:28:21 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie fnøs og himlede med øjnene, men kunne på ingen måde nedkæmpe det smil, der afslørende blev ved med at hive op i hendes mundvige. Hun opgav bebrejdelserne, resignerede og koncentrerede sig i stedet om at komme ud af overtøjet. Ved Erics spørgsmål så hun over på ham og hævede øjenbrynene lidt.
Det var fuldstændig absurd at han stod der i hendes køkken med forklæde på. lavede aftensmad og spurgte om hun havde haft en god dag, men hun kunne, det lettere skræmmende i konceptet til trods, ikke lade være med at føle sig godt tilpas midt i det og smilede varmt, imens hun nikkede en enkelt gang. ”Forfriskende stille,” bemærkede hun, som hun satte sine støvler på plads og fandt ned i sine komfortable hjemmesko. Hun gik ud i køkkenet, kastede et enkelt nysgerrigt blik på maden og endte så stående lige foran Eric.
Som hans arm fandt rundt om hende, smilede hun tilfredst og lod begge sine følge det glimrende eksempel. Hun løftede sig op på tæer og fandt hans læber, som om hele situationen de stod i var det naturligste i hele verden og han ikke lige var dukket op i Newcastle for fire dage siden, efter at have været væk i adskillige måneder. Da hun sank ned på sine hæle igen var med et velbehageligt suk. Hun lagde hovedet lidt på skrå, skævede til ovnen og nikkede så. ”Mmh. Dét er jeg.” Hun strøg sine hænder lidt over det nederste af hans ryg uden på t-shirten og stak ham et kram, før hun løsrev sig og tog en dyb indånding. ”Hvad har du besluttet dig for at lave, selvom jeg specifikt bad dig om at lade være?” Et drillende smil hev hendes mundvige op igen, som hun hævede begge øjenbryn lidt.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 14, 2011 22:08:20 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric smilede hurtigt, men varmt over Carries svar "Lyder som en god ting.." der var noget skræmmende normalt ved at stå lige der, i hendes køkken og spørge til ehndes dag. Som om det ikke blot var få dage siden han var kommet hjem og de først skulle til for alvor at finde ud af hvad de egentligt var. I sit stille sind var han dog ikke ret meget i tvivl og det lå ikke til ham at tænke så meget over tingene, så længe de blot føltes rigtige. Og det var nøjagtigt hvad det gjorde når han var sammen med Carrie.
han holdt blikket på hende, selvom hendes skæven til ovnen fik hans smil til at vokse lidt og han tøvede ikke da han rakte ud og trak hende ind til sig, for at plante et kys på hendes læber. Han nikkede med et tilfredst smil som hun bekræftede hans spørgsmål og blev stående med armen omkring hende, mens han med den anden strøg håret om bag hendes øre "Vores forsinkede julemiddag selvfølgelig. Bare ikke helt traditionel." han plantede et hurtigt kys på hendes pande før han slap hende, for at vende sig mod disken og tage det ene vinglas og vinflasken op i hænderne "Jeg mindes ikke at du direkte forbød mig noget.." han fyldte glasset halvt med den røde væske og satte flasken fra sig, før han rakte glasset frem mod hende med et drillende smil "Desuden havde jeg tiden og vi skulle vel have noget at spise uanset, ikke?" han gengældte hendes smil og blev roligt stående med glasset holdt frem mod hende.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 15, 2011 0:25:02 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie nikkede og så i et øjeblik sigende på Eric. I deres korte tid sammen siden han var kommet hjem havde hun for længst fået talt stolpe op og stolpe ned omkring krisesituationen i ministeriet, om den mulige indsættelse af en midlertidig afdelingsleder efter nytår og alskens administrative bøvl. En stille dag var velkommen oven på alt det ekstra-arbejde hun havde haft lige op til jul.
Da hun stod i hans arme, kunne hun desuden ikke helt jage en tanke om hvor rigtigt det føltes på flugt. Hun smilede op til ham, løftede så øjenbrynene lidt og lyste op i forståelse. ”Ah.” En lav rømmen forlod hende, før hun atter bøjede sig lidt og så nysgerrigt på kalkunen inde i ovnen. ”Selvfølgelig.” Hun rettede sig op igen, kneb øjnene lidt sammen og tog imod vinglasset med et strejf af utilfredshed, som hun dog ikke satte yderligere ord på. I stedet sukkede hun blot resignerende, himlede lidt med øjnene og tog sin første tår rødvin, imens et lille smil sitrede i hendes mundvige.
Hun drejede sig en anelse, lænede sig imod den disk, der skilte køkken og stue, og betragtede ham med hovedet på skrå og et underfundigt smil. Efter et par øjeblikke i stilhed, drejende glasset imellem sine fingre, rømmede hun sig lavmælt. ”Du er et fund, ved du godt det?” Hun hævede et enkelt øjenbryn, men mente sine ord fuldstændig, på trods af det lettere fortærskede i dem.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 15, 2011 10:10:00 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Erics hånd strøg ned over Carries arm i et ubevidst kærtegn som han slap hende, og vendte opmærksomheden mod vinen på disken igen. Han nikkede let, uden at holde op med at smile, mens han fyldte vin i det ene glas og rakte det til hende, uden at lade sig mærke med det lille glimt af utilfredshed på hendes ansigt "Hvis det skulle være, så skulle det være nu. Resten af året er præget af en hvis aversion mod kalkun og hvad dertil hører." han smilede skælmsk igen og vendte tilbage til komfuret da hun havde taget vinglasset fra hans hånd.
Med en grydeske rørte han først i gryden med tranebær, der var på vej til at blive til sovs og satte sig derefter på hug foran ovnen og åbnede den. Han lænede sig tilbage på hælene et øjeblik da dampen slog ud mod ham og trak så med en grydelap fadet med kartofler lidt ud og vendte rundt i indholdet. Dernæst blev fadet med kalkun trukket lidt ud og han rakte op efter en anden ske for så at gå i stå over Carries ord. Han grinede uden at vendesig om og begyndte i stedet at øse skyen fra fadet over kalkunen "Er det en god ting?" han rejste sig igen og lukkede ovnen, for så at vende sig om mod hende igen, med et drillende blik og hovedet lidt på skrå.
Han stod et øjeblik og betragtede hende før han igen gik over til disken og stillede sig ved siden af hende, mens han fyldte vin i sit eget glas også og skævede til hende imens "Det er den første dag jeg har dig helt for mig selv. Jeg ville da være et skarn ikke at udnytte det." han vendte sig med siden til disken og holdt sit glas opfordrende frem mod hende "Skål.."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 15, 2011 12:33:04 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie kommenterede ikke Erics forklaring. Hun smilede blot lettere modvilligt, tog imod vinglasset og lænede sig afslappet imod disken, imens hun fulgte hans gang i køkkenet og overvejede om hun overhovedet havde nogen ret til den lille rest af utilfredshed, der sad fast. Hans vante bevægelser og komplette selvtillid i et køkken var misundelsesværdigt, men hun var ikke jaloux, nærmere betaget.
Selvsamme tanker udmøntede sig, efter nogen overvejelse, i en enkelt velment kompliment. Hun smilede skævt af hans reaktion og nikkede, da han vendte sig om imod hende. ”Ja.” Hendes hoved røg lidt på sned og hun førte glasset til sine læber igen, uden at slippe ham med blikket, som hun drak. ”Hvordan skulle det kunne være andet, egentlig?”
Som han hældte vin i sit eget glas, drejede hun sig halvt imod ham og hævede øjenbrynene. Hun smilede uforbeholdent og sparkede den sidste lille mængde indignation over hans uheldige tendens til overraskelser ud af vinduet for denne gang, som hun løftede sit eget glas i en afspejling af ham. ”Skål...” Atter engang tog hun en tår, for så at sætte glasset fra sig. ”Du er et skarn,” pointerede hun drillende. ”... Men mit skarn, trods alt.” Hun trådte helt hen til ham igen og fandt hans kind med sin ene hånd i et blidt kærtegn, før hun plantede et enkelt kys på hans læber, efter at have hævet sig lidt op på tæer.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 15, 2011 14:26:53 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Erics ene øjenbryn havde løftet sig lidt som han rejste sig fra sin hugsiddende stilling og vendte sig mod Carrie igen. Et skævt, men varmt smil, lurede stadig i hans ene mundvig og han trak let på skuldrene som han gik over til hende igen "Ikke alle fund behøver at være gode.." han hældte op i sit glas og lod for en kort bemærkning emnet falde og fortsatte på et andet.
Han løftede sit eget glas til læberne efter et lille øjeblik, men holdt blikket på hendes ansigt mens han tog en lille mundfuld af indholdet. Så sænkede han det igen og blottede tænderne i et drenget smil, som efter hensigten skulle have været uskyldigt, men aldrig blev det "Touché, Miss Abbey.." bemærkede han tørt og drillende, før også han satte glasset fra sig da hun løftede hånden.
Det drengede smil blev varmt og han lænede ansigtet ind mod hendes hånd, mens han nikkede langsomt en enkelt gang "Du har ret igen.." han bøjede hovedet lidt for at møde hende på halvvejen i et kys og hans ene arm gled igen, helt på egen akkort omkring hende. Da han trak sig tilbage var det kun minimalt og han lod sin pande hvile let mod hendes mens han fandt hendes blik igen "Og hvis det nu endelig skal være, så synes jeg nu også jeg har skudt papegøjen her." hans anden arm gjorde den anden selskab omkring hende og han gav hende et lille klem, uden at gøre anstalter til at slippe hende igen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 15, 2011 15:32:48 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie løftede et øjenbryn og trak lidt på skuldrene. ”Sandt nok.” Hun smilede og drejede glasset imellem sine fingre, før hun løftede det i en skål og drak. Som hun stillede det fra sig og trådte nærmere på Eric, grinede hun selv lavmælt, temmelig tilfreds med både sig selv og situationen, når det nu skulle være.
Efter at have plantet et enkelt kys på hans læber, lod hun sig igen synke ned og slap et lavmælt suk, uden at trække sig yderligere væk. Hendes hånd dalede før hun lod den finde rundt om livet på ham, stående tæt, som hun nu havde det så aldeles glimrende med.
Hun så op i hans øjne og smilede skævt, før et lettere forvirret udtryk bredte sig på hendes ansigt ved det ukendte udtryk. Hendes øjenbryn skød op, som hun flyttede hovedet lidt tilbage og så uforstående på ham. ”Hvilken papegøje?” I et øjeblik så hun ud som om hun overvejede om han var ved at blive vanvittig, så fnøs hun blot muntert ved et minde om et af hans breve. ”Papegøjer, flamingoer... Hvad i alverden er det for en fuglebesættelse i – du har dig?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 15, 2011 17:25:22 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Selvom han ikke sagde det højt, så fik Carries kompliment en varm følelse til at brede sig i kroppen på ham, som intet havde med varmen fra ovnen og komfuret at gøre, men alt med hende at gøre. Vinen varm krydret på hans tunge, men den var kun sekundær, da hun satte sit glas fra sig og trådte lidt tættere på. Han fulgte hende med blikket mens han langsomt satte sit eget glas fra sig og besvarede hendes kys. Han kunne svagt ssmage vinen på hendes læber og han smilede ved den ubevidste tanke som der blev luft mellem dem igen.
Hendes hånd der lagde sig omkring ham, øgede kun den varme, tilfredse følelse i ham og han lod den uden betænkning skinne frem i både sit smil og sit blik som han talte igen. Hendes forvirring spejledes et øjeblik på hans ansigt. Så smilede han endnu bredere og blottede tænderne et øjeblik, før han løftede den ene hånd og strøg en finger drillende ned over hendes næseryg "Dig..." han hævede øjenbrynene sigende og havde en nærmere uddybning på vej, der dog blev sat i venteposition da Carrie fnøs og fortsatte.
Med hendes ord blev det hans tur til at fnyse muntert og han endte med at komme til at grine afslappet, mens han rystede let på hovedet før han svarede hende "Du glemte kalkunen.." han gjorde et lille kast med hovedet uden at slippe hende med blikket og fandt så en påtaget spekulativ mine frem, mens han strøg hende blidt over det nederste af ryggen "Mon en Luftkaptajn også er en form for fugl? Det kunne forklare den ubevidste ornitologiske interesse." han vrikkede drillende med øjenbrynene og var lige ved at grine igen "Det er en talemåde... At skyde papegøjen betyder at have været mere end almindeligt heldig.."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 15, 2011 18:20:38 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie blev i et enkelt sekund endnu mere forvirret over Erics ene drillende ord, så mente hun dog – trods alt – at forstå at det var endnu en fremmed talemåde og fnøs, som hun anklagede både ham og hele hans verden for at have en bizar fuglefascination. Hun forventede ikke at blive mødt af alvor, men blev alligevel en anelse overrasket over hans spøgefulde påmindelse. Et reelt grin forlod hende, før hun rystede opgivende på hovedet af ham. ”Ja, flot,” svarede hun ironisk, klemmende lidt omkring hans side med sin hånd.
Hun fnøs igen, himlede med øjnene af hans spekulationer og kunne så alligevel ikke lade være med at smile skævt, før hun lyste op i forståelse og derpå mærkede en efterhånden mere end vandt varme sprede sig i hende. ”Ah. I så fald har du helt ret,” konkluderede hun, med et endnu muntert glimt i øjnene. Endnu engang løftede hun sig op på tæer for at placere et dvælende kys på hans læber.
Hun blev hængende i mere end et enkelt øjeblik og smilede underfundigt, da hun sank ned igen, slap ham og trådte et enkelt skridt tilbage. ”Og en luftkaptajn er ingen fugl,” konkluderede hun, inden hun rakte ud og lukkede fingrene omkring vinglasset igen. Hun tog en tår imens hun betragtede ham og sank derpå med velbehag. ”... Men vældig meget andet.”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 15, 2011 20:21:09 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric grinede smørret og vred sig svagt under hendes hånd med et blik der spillede af tilbageholdt latter "Flamingoerne.." han så spekulativt ned på hende "Hvad var der nu lige med dem? Genopfrisk min hukommelse." han lod det drillende udtryk vige for et bare varmt, og forklarede hurtigt meningen bag talemåden og nikkede let da hun gav ham ret "Det var jo det jeg lige sagde, ikke?" drillede han alligevel og lod så den frie hånds fingre glide ind i hendes hår nogle sekunder, mens deres læber atter fandt hinanden.
Han slap hende langsomt, men uden fortrydelse da hun sank ned på hælene igen, beroliget i viden om, at hun stadig var der og ikke gik nogen steder. Han tog en hurtig mundfuld af sit glas, for så at sætte det igen og gå tilbage til komfuret med en lille skuldertrækning "Den flyver stadig... med jævne mellemrum, men dog ikke uden hjælp." han skruede ned for to af blussene efter at have set til indholdet i gryderne og drejede hovedet mod hende et øjeblik, stadig smilende og med et spørgende blik "Hmm... såsom? Flot? Pragtfuld? Uimodståelig?" han vrikkede flabet med øjenbrynene og vendte sig så mod gryderne igen, uden at kunne tvære det smørrede grin af ansigtet, mens han greb peberbøssen og føjede lidt af indholdet i gryden med sauce "Ti minutter, så er der mad."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 15, 2011 22:48:14 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here & Here
Carrie trak på skuldrene igen. ”Du skrev at du gerne ville have en plastikflamingo i julegave, men jeg fik aldrig en forklaring på hvorfor,” mindede hun ham om, uden at være videre dedikeret eller interesseret i selvsamme forklaring. ”Flamingoer, papegøjer...” Hun rystede lidt på hovedet og løftede i et øjeblik øjenbrynene over hans retoriske spørgsmål, før hun opgav videre snak og ganske enkelt egenrådigt krævede hans læber imod sine igen for en stund. Det var tredive gange nemmere at slippe ham igen, når hun vidste, at han i en hel måned ville være ganske meget inden for rækkevidde en hel del af tiden. Hun fandt sig selv vældig tilfreds med lige præcis det faktum, som hun løftede sit vinglas igen. Et skævt smil hev i hendes mundvige, som hun fulgte ham med blikket. ”Mmh,” bekræftede hun, til deres snak om luftkaptajnen, før hendes smil blev direkte smørret. Hun grinede lavmælt, hævede begge øjenbryn og så sigende på ham. ”Alle ovenstående. Derudover til tider temmelig selvfed,” tilføjede hun drillende, yderst komfortabel i situationen. Hun var lige ved atter engang at læne sig imod disken og tage en mundfuld vin mere, men ombestemte sig og satte i stedet glasset fra sig på disken ved hans ord omkring tiden. ”Ti minutter,” gentog hun, nikkende lidt, inden hun drejede sig konsekvent rundt og forlod køkkenet. Hun snuppede mappen på stuebordet og forsvandt ind på sit soveværelse, nynnende lavmælt og lukkende døren efter sig.
Da døren gik op igen et par minutter senere havde hun skiftet til noget langt mere komfortabelt og mindre pænt. Hun rettede lidt på den nissehue, som hun havde trukket over hovedet, halvt i spøg og betragtede Eric med let hævede øjenbryn og et skævt, drillende smil, imens hun passerede stuen og kom ud i køkkenet til ham igen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 16, 2011 16:56:22 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric lyste op i forståelse selvom den kun gjorde hans grin mere smørret. "Ah, de flamingoer." han så på hende med spillende øjne "Jeg fik dog ikke en. Det er en smule skuffende." han smilede stadig som hendes læber fandt hans, men med deres hjælp, glemte han også komplet alt om flamingoer og andet fjerkræ, end det der stod i ovnen.
Hna havde stadig inderst inde lige så lidt lyst til at slippe hende som altid, men alligevel var det præcis hvad han gjorde, i visheden om at hun stadig ikke gik nogensteder. Valget mellem branket, eller overkogt mad eller Carrie i armene,varderfor forholdsvist let at tage, velvidende, atder ville blive rigeligt tid og mulighed til sidstnævnte efter maden. Tanken om at skulle se hende hver dag, det meste af dagene, den næste måned, var stadig en smule surrealistisk når hans tanker strejfede den. Sommerfuglene i hans mellemgulv talte deres klare sprog om deres mening, mens fornuftens stemme alligevel slog en smule koldt vand i hans blod og ganske snusfornuftigt huskede ham på at se hvordan det gik, før han forhastede sig.
Han gik tilbage til komfuret mens tankerne gik på flugt et øjeblik, blot for igen at have sin fulde opmærksomhed tilbage i køkkenet og i særdeleshed hos Carrie, og det flabede drilleri fortsatte uden at føles opstyltet. Kom blot naturligt og bidragede til den afslappede stemning han allerede var lettere afhængig af. Hurtige blik han sendte hende over skulderen talte sit eget tydelige sprog og en munter lyd, faretruende tæt på et grin undslap ham da hun prompte svarede igen "Ingen er perfekt, men jeg skulle mene jeg er rimeligt tæt på."
Han så hurtigt på hende over skulderen igen ved det spørgende tonefald og nikkede hurtigt "Mhmm.. så burde det hele passe sammen." han rynkede brynene lidt og så efter hende. Smilede så skævt og åbnede i stedet ovnen igen, for at tage kalkunen ud og lade den trække de omtalte ti minutter. Da døren til soveværelset gik op, havde han netop sat kniven mod fjerkræet for at partere det, men gik i stå da hans blik faldt på hende og endnu mere den i øjnefaldende røde hue, der nu sad på hovedet af hende. Begge hans bryn skød i vejret og det sitrede forrædderisk i hans mundvige som han fulgte hende med blikket hele vejen ud i køkkenet igen. Han blev stående, halvt drejet mod hende, med en stegegaffel i den ene hånd og en kniv i den anden og kom så endelig til at grine. Varmt og muntert, mens han rystede let på hovedet "Du er da ved grød den dejligste nissepige jeg længe har set." han grinede igen og gik så igen med at skære kød ud, stadig med et bredt smil på ansigtet.
|
|