|
Post by Caroline Abbey on Nov 16, 2011 20:27:48 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie fnøs muntert, men undlod at svare på Erics drillende, ironiske brok, som hun blot hævede sig op på tæer og fangede hans læber i et dvælende kys. Hun fandt sig selv temmelig sørens afhængig af lige præcis dem og ham og kunne for 117. gang konkludere, at selvsamme afhængighed kun var blevet mere udtalt af tidligere adskillelse. Alligevel var det intet problem at løsrive sig, med den lige dele behagelige, uvirkelige og skræmmende viden i baghovedet, at han blev lige inden for rækkevidde. Hun fulgte ham med blikket, som han vendte sin opmærksomhed tilbage imod madlavningen og smilede veltilpas for sig selv, før hans vældig selvtilfredse forslag fik en kontant, omend munter, reaktion fra hende. Hans svar fik hende atter engang til at himle med øjnene, men hun holdt sarkasmen væk og nøjedes med at smile opgivende og derpå sætte sit glas fra sig på bordpladen, før hun gjorde sin exit, ganske afslappet.
Det var lettere tøvende, at hun hev nissehuen ud fra en pose, gemt godt væk i hendes skab, men hun havde trods alt lavet en aftale med sig selv og følte lidt, at hun blev nødt til at overholde den. Hun trak den ned over det mørke hår, tog en dyb indånding og trådte atter engang ud af soveværelset, for at sætte retning imod køkkenet.
Erics kortvarige stirren og efterfølgende helt åbenlyse morskab blev pænt ignoreret, selvom det alligevel trak afslørende i hendes mundvige, imens hun gik over gulvet. Hun rømmede sig lidt og så på ham, nogenlunde samtidig med at grinet endelig kom over hans læber. Det smittede uværgerligt og hun kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, selvom hun gjorde sit yderste. Ved hans ord forlod en ufrivillig munter lyd hende.
Hun bed ned omkring sin underlæbe og fnes modvilligt, inden hun rakte op og kløede sig i nakken, sænkende sit blik i et øjeblik, før hun atter løftede blikket og så op på ham. ”Ja?” En rømmen klarede hendes hals unødvendigt og hun rettede selvbevidst lidt på huen. ”Jeg sagde jo, at jeg ville forsøge at genskabe julestemningen.” bemærkede hun, inden hendes blik faldt til kalkunen. ”Er der noget jeg kan gøre?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 16, 2011 22:45:20 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric prøvede hårdt at koncentrere sig om udskæringen af fuglen foran sig, men hans blik blev ved at vandre tilbage til Carrie og den røde hue hun nu havde på hovedet. Tilsidst overgav han sig og kom til at le. På ingen måde en hånlig latter, nærmere det stik modsatte, mens han rystede let på hovedet og endelig fik både ord frem og kniven sat i kalkunen. Han nikkede kort og svarede hende stadig med latter i stemmen, uden at se tilbage på hende igen "Åh ja..." en munter lyd undslap ham igen, mens han begyndte at lægge skiver af dampende kalkun over på et lille fad og nød den afslappede stemning endnu en gang "Jeg føler mig jo komplet upassende påklædt til lejligheden nu." han dækkede fadet til igen.
Han vendte sig med front mod hende igen og så spekulativt på hende, med et lille hemmelighedsfuldt smil i mundvigen. Så nikkede han en enkelt gang "Faktisk, ja.." han gik helt hen til hende igen, lagde to fingre under hendes hage og løftede hendes ansigt lidt op mod sig selv, for så at plante et flygtigt kys på hendes læber "Du kan sætte dig og mens jeg nørkler mig færdig åbne din julegave." han løftede brynene opfordrende, slap hende så og fremdrog en lille aflang pakke, fra et interimistisk skjul under et viskestykke på disken. Pakken havnede på disken lige ved siden af hende, mens han selv vendte sig mod den modsatte bordplade igen og gav sig til at anrette både sauce, kartofler og tlbehør i passende skåle.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 16, 2011 23:34:34 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie blev enig med sig selv om, at huen næppe kom til at sidde bedre, fordi hun hev den mere ned over hovedet på sig selv. I stedet slap hun den og tvang sine hænder ned langs siden. Samtidig forsøgte hun at skubbe en gammel, nervøs selvbevidsthed væk fra sig ved bevidstheden om, at der var potentiale for flere grin af samme slags senere på aftenen. Hun rømmede sig lidt igen og smilede skævt til Eric, med en anelse klædelig farve i kinderne. ”Du er helt som du skal være,” forsikrede hun ham ærligt, imens hun modstod en impuls til at tygge mere på sin underlæbe.
Som han gik hen imod hende, hævede hun i stedet begge øjenbryn. ”Ja?” Et varmt smil lyste hendes ansigt op, lige inden han kyssede hende igen og hun mærkede en ellers sjældnere sommerfugl tage en runde i hendes mave. Ved hans næste ord spærrede hun ufrivilligt øjnene en anelse op og bar i et sekund eller to stor lighed med et barn på selveste julemorgen. Hendes læber formede et lille, lydløst o, før hun igen smilede og nikkede. ”Det kan jeg godt klare,” bekræftede hun overflødigt, strålende en anelse, som hun fulgte hans bevægelser med blikket, for til sidst at kigge nysgerrigt på den lille æske.
Hun hoppede vandt og adræt op på den ene barstol og hev hurtigt æsken til sig, før hun uceremonielt hev låget af. Hendes blik fandt indholdet, før hendes mund igen faldt lidt åben. ”Oh...” Hun lagde låget fra sig, for at løfte den kæden op, lukkede sin anden hånd om vedhænget og betragtede sin gave, lettere tom for ord. Som hun trykkede på den øverste del og uglen gav plads for et ur, fandt et lille, lettere henført smil frem til hendes læber. Hun tog en dyb indånding, løftede blikket til Eric og så på ham med præcis samme smil. ”Tak,” fik hun, lettere åndeløst frem, før hun så ned på lommeuret igen og smeltede lidt. ”Tusind tak, Eric. Det er virkelig smukt.”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 17, 2011 15:05:31 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric smilede varmt og kastede et blik på hende igen over den ene skulder, da hun slog hans tamme spøg til jorden. Spøg eller ej kunne han dog ikke sige sig helt fri for, at hendes ord varmede indefra og ud og uden at være bevidst om det, var netop det ret tydelig i både hans smil og hans blik "Så har jeg ingenting at brokke mig over.." han blinkede til hende en enkelt gang, stadig behageligt afslappet i selskabet.
Han nåede at få fadet med kartofler udaf ovnen før Carrie stillede endnu et spørgsmål og han kvitterede med at give hende sin fulde opmærksomhed endnu en gang. Han smilede hemmelighedsfuldt til hende et øjeblik mens han kyssede hende og derefter efterlod hende ved disken igen, denne gang sammen med den lille røde pakke, som han havde haft liggende et stykke tid. Han koncentrerede sig om at anrette maden, men kunne alligevel ikke lade være at skæve diskret til hende som hun åbnede den, for at lure hendes reaktion på indholdet.
Han tog blikket til sig som hun løftede kæden ud af æsken og smilede for sig selv, mens han tog en skål i den ene hånd og fadet i den anden og igen vendte sig mod hende og tog de få skridt for at sætte tingene fra sig. Hans blik fandt hendes og han gengældte uden tøven hendes varme smil "Jeg er bare glad for du synes om den.." han tøvede et øjeblik, rakte så over disken og lagde en hånd på hendes kind, for selv at læne sig ind over den og snige sig til endnu et hurtigt kys før han trak sig væk igen "Jeg faldt tilfældigt over den og kunne ikke lade være at tænke på dig."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 17, 2011 16:52:06 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie hævede begge øjenbryn og rystede en anelse på hovedet, som eneste svar på Erics enlige bemærkning. Hun mente hvad hun sagde, selvom det virkede en anelse fortærsket, og smilede svagt endnu, som han drejede sig rundt igen og koncentrerede sig om kartoflerne i ovnen. Da hun, på trods af sin totale håbløshed i et køkken, tilbød sin hjælp og i stedet fik et kys og sin julegave, boblede det forventningsfuldt i hendes mave. Hun gav sig ikke tid til at se på æsken i mere end hvad det tog at finde sin plads på barstolen og havde hurtigt punkteret spændingen, for i stedet at få visheden om, at hun på ingen måde behøvede at dramatisere eller lade som om hun var glad for indholdet.
Hendes smil, da hun så op på ham, var lige dele varmt og taknemmeligt. Hun følte sig en anelse blød i knæene og var derfor vældig tilfreds med at hun sad ned. ”Det gør jeg,” svarede hun uden tøven, før hun selv bøjede sig en anelse frem og mødte hans læber, uden at slippe uret i sine hænder. Lige så snart han rettede sig op var smilet tilbage på hendes læber og hun sænkede blikket for at se ned på sin gave. ”Altid til tiden og lige til at putte i lommen? Jeg kan godt se ligheden,” spøgte hun muntert, imens hun undersøgte uret med fingrene og så nærmere på det. Som hun pillede ved det, udstødte den lille ugle på forsiden pludselig en lettere forkølet tuden. Carrie drejede uret og betragtede den, imens den annoncerede i en hul tone, at det var tid til aftensmad. Hun hævede begge øjenbrynene, løftede blikket igen og så på Eric med et underholdt smil.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 17, 2011 17:37:25 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric satte fad og skål fra sig på disken mellem de to opdækkede kuverter og smilede tilfredst til Carrie da hun igen understregede at være glad for gaven. Den lille smule nervøsitet der alligevel havde været i ham fordampede som dug for solen, mens han rakte ud efter hende hen over disken og plantede et flygtigt kys på hendeslæber. Han trak sig lidt tilbage igen uden at slippe hendes kind og strøg tommelfingeren over den et øjeblik "Godt.."
Så rettede hansig op igen og vendte tilbage til de resterende skåle som han tog med tilbage. Et skævt smil trak igen i hans mundvige og han hævede det ene øjenbryn svagt og så drillende på hende, mens han satte ting fra sig igen "Hvis du havde kunnet være i min lomme, så havde jeg slet ikke haft behov for at skrive alle de breve de sidste fire måneder.."
Han gik et skridt tilbage og kastede et vurderende blik på opdækningen, dømte at han havde husket det hele og bandt så hurtigt det sorte forklæde op, foldede det et par gange og lagde det fra sig på disken længst væk fra dem. Han kastede et hurtigt blik mod komfuret for at tjekke alt var slukket og gik så de få skridt rundt om disken. I stedet for at gå direkte til den ledige stol ved siden af hende, stoppede han bag hende blot for at lægge armene omkring hende og et kort sekund gemme ansigtet ved hendes hals og kysse selvsamme sted blidt "Fire måneder.. og så kunne jeg stadig savne dig bare fordi du var væk nogle timer." han fnøs muntert og rettede sig op igen, for så at sætte sig op på den ledige stol og slå ud mod maden med en opfordrende håndbevægelse "Værsågod.." han smilede varmt og lod hånden falde igen, mens han så opfordrende på hende.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 17, 2011 18:50:18 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here Carrie så lige ind i Erics lyse øjne, smaskforelsket, og nikkede svagt, som han strøg tommelfingeren over hendes kind. ”Mmm.” Hun smilede stadig, da hun atter sænkede blikket til uret og behandlede det forsigtigt, næsten ømt, før hun lukkede det samme og betragtede uglen, der, ganske korrekt, annoncerede, at det var tid til aftensmad. En lavmælt klukken forlod hende, inden hun atter løftede blikket til Eric, uden at svare på hans korrekte pointering med andet end sit underholdte smil og et skuldertræk. I stedet skubbede hun den nu tomme æske lidt væk fra mad og tallerken, før hun eksperimenterende rakte ned og hæftede uret fast i en af de røde buksers bæltestropper. Hun stak selve uret ned i sin lomme og smilede vældig tilfredst, nogenlunde samtidig med, at Eric trådte om bag ved hende. I et kort øjeblik gled hendes øjne i og hun sukkede lydløst, som han plantede et blidt kys på hendes hals. En lavmælt brummen forlod hende, samtidig med at hendes smil voksede. ”Jeg er også helt fantastisk uundværlig,” bemærkede hun, imens sommerfuglene flagrede livligt rundt i hendes mave. Hun drejede hovedet halvt imod ham, som han slap hende og satte sig på den anden barstol. Derpå slap hun ham med blikket og lod det i stedet glide over på maden, før hun nikkede lidt. ”Tak.”- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Da Carrie tyve minutters tid senere lænede sig bagud og placerede en hånd på sin mave, var det med et vældig tilfredst smil. ”Tak for mad.” Hun sukkede tungt og grinede lavmælt. ”Man skulle tro at du forsøgte at fede mig op,” bemærkede hun drillende, inden hun skubbede sig fri af bordet og gled ned på gulvet fra den hævede stol. Hun hev sin tryllestav op af lommen, mumlede et par ord frem for sig og lod med to vante besværgelser tallerkner, bestik, glas med vand og fade rense og flyve tilbage på deres pladser. Hele affæren tog få koncentrerede øjeblikke og efterlod køkken og disk rent og ryddet for alt andet end to rødvinsglas. Som den sidste skabslåge gik i, stak Carrie staven på plads igen. Hun tog en dyb indånding, smilede til Eric og lagde hovedet lidt på skrå. Hendes fingre lukkede sig omkring hendes eget halvt fyldte glas og hun tog en tår, før hun drejede sig om uden yderligere ord eller omsvøb og gik over imod stuen. Ovre ved det lille lave bord satte hun atter glasset fra sig, inden hun dumpede ned i sofaen med en selvfølgelighed, som hun ikke helt kunne leve op til i sit indre.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 17, 2011 19:47:24 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric himlede flygtigt med øjnene og gav hende et hurtigt klem sammen med endnu et flygtigt kys, denne gang mod hendes hår, men han brummede bekræftende "Der har du fuldstændigt ret, ja.." han slap hende og sad øjeblikket efter på stolen ved siden af hende ogslog opfordrende ud mod maden. - - - - - - - - - - Eric lænede sig lidt ind over disken med begge underarme hvilende på kanten af den, mens han drejede hovedet og så på Carrie med et lille smil som hun gjorde det modsatte og lænede sig tilbage "Velbekomme." han grinede lydløst da hun fortsatte og fandt et uskyldigt ansigtsudtryk frem "aldrig.. det er ikke en del af min store overordnede og særdeles hemmelige plan." han trak på skuldrene og hævede brynene en smule "Ikke endnu i hvert fald. Kommer tid, kommer råd." han rettede sig op igen, og var halvt igang med at sparke sig selv til at rydde op, da Carrie lod sig glide ned fra stolen, trak sin tryllestav og gjorde arbejdet på få minutter. Han betragtede med en snert af fascination det flyvende service, der pludseligt var rent og selv svævede på plads. Magi og dens mange anvendelsesmuligheder, kunne stadig efter så mange år gøre ham en smule mundlam og han smilede for sig selv. Han betragtede hende tavst som hun tog en mundfuld af sit glas for derefter at fortrække til selve stuen. Han drejede hovedet for at blive ved at følge hende, og hans blik dalede ubevidst ned over hendes ryg mens hun gik. Så rømmede han sig let, rejste sig og tog sit eget glas i den ene hånd og den halvfyldte flaske i den anden, før han fulgte hendes eksempel. Han satte begge ting fra sig på bordet før han langsomt satte sig ved siden af hende i den lille sofa og lænede sig tilbage med et veltilfreds suk.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 17, 2011 20:57:36 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie trak afslappet på smilebåndet og strøg i en simpel bevægelse i et kort øjeblik sin hånd ned over det øverste af Erics ryg, før hun gled ned på gulvet og gjorde effektivt kål på oprydningen. Hun smilede hen over kanten på vinglasset og forlod den høje disk og ham, med alle forventninger om, at han ville følge efter hende.
I sofaen lænede hun sig komfortabelt tilbage og fulgte ham med blikket, som også han gik over gulvet med flasken og sit glas i hænderne. Hun smilede til ham, drejede hovedet lidt, da han dumpede ned ved siden af hende og lod sit hoved falde ned på hans skulder med et lille suk af sit eget. ”Hm. Det her kunne jeg godt vænne mig til.” Atter engang løftede hun hovedet for at se på ham og smilede svagt, men varmt. Hun lænede sig lidt til siden og plantede et kys på hans kind, før hun lod sig falde helt tilbage imod sofaens rygstykke igen og hvilede nakken imod det.
Der var noget farligt i hendes egne ord, som i hendes eget hoved lød som løfter om mulige dage i en usikker fremtid, men hun var tilbøjelig til at ignorere det. Sammen med ham følte hun sig tryg, som om hun kunne sige lige hvad det skulle være, og hun tillod sig at nyde den sjældne tilstand af at være ægte afslappet, velvidende, at der ikke var nogen sikkerhed for at den ville vare ved eller komme tilbage igen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 17, 2011 21:48:22 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric lagde den ene arm på ryglænet bag sig, som han dumpede ned i sofaen ved siden af Carrie og lænede sig tilbage. Han smilede svagt da hun lagde hovedet mod hans skulder og nikkede kort "Det kan vi godt finde ud af.." han løftede den anden arm da hun løftede hovedet igen, og lagde den om hendes ryg og skulder og lod den blive der selv da hun lagde nakken tilbage.
Han blev siddende tavs uden behov for ord nogle minutter, mens han løftede hånden bag hende lidt, og strøg fingerspidserne gennem hendes hår. et øjeblik lukkede han øjnene i sin tilbagelænede tilstand og smilede uudgrundeligt for sig selv. Så løftede han hovedet igen med et nyt suk, drejede hovedet lidt og så spekulativt på hende et sekund før han lænede sig lidt frem uden at trække armen til sig. Han listede den anden arm under hendes knæ og trak hendes ben med sig op i sofaen og hen over sine egne.
Han så på hende et øjeblik mens han beholdt et let greb om hendes ben, og lænede sig så frem og indkrævede et dvælende kys for så at trække armen bag hendes ryg til sig og som det naturligste i verden vippe begge hendes hjemmesko af fødderne på hende og med blide fingre begyndte at massere selvsamme fødder, mens han drejede hovedet og så på hende igen "Hvor mange fik du så held af at indfange til nytårsaften?" han lod sine hænder fortsætte, men holdt blikket nysgerrigt afventende på hende.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 17, 2011 22:25:12 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie sad afslappet tilbagelænet med Erics arm omkring sig og svarede ikke på hans ord med andet end en veltilfreds lyd. Hun var mæt, yderst komfortabel og havde ikke rigtig nogen andre ønsker at sidde lige hvor hun sad med netop ham. Stilheden var velkommen og ikke anspændt og hun gjorde intet for at bryde den eller rykke sig ud af stedet, før Eric løftede hovedet, sukkede og hev fat under hendes ben. Hun så spørgende på ham, hævede begge øjenbryn, men protesterede ikke, da han løftede rundt på hende, så hun endte med begge ben oppe i sofaen og hen over hans. I stedet fandt hun sig selv optaget af hans læber og besvarede villigt det dvælende kys. Da han trak hovedet væk svømmede hun stadig en anelse i den lettere berusende fornemmelse der, blandet med hendes indtag af rødvin, gjorde hende lidt ør i hovedet. Hun lænede sig bagud imod armlænet og fugtede sine læber, der smagte af både Eric og vinen.
Hans hænder, der fandt hendes fødder, efter at have befriet dem for de sorte hjemmesko, hev et lavmælt suk fra hende. Hun lukkede øjnene, smilede lidt, imens hun sank lidt ned i sofaen og åbnede dem først igen, da han talte til hende. ”Hmm. Eilionoir, Eddie og Ethan,” svarede hun ham. ”Alle tre alene, desværre. Eddies kæreste, Julie Young, er virkelig syg og indlagt på Mungos.” En lille sympatisk rynke tegnede sig i hendes pande for en kort bemærkning, men var hurtigt væk. Hun rykkede en anelse på sig, rettede på den stadigt tilstedeværende nissehue og sukkede lidt igen, udelukkende af velbehag. ”Og du fik fat i din veninde, Ivory, mmh?” Fremmumlede hun spørgende, imens hendes øjne faldt i igen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 18, 2011 13:19:16 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric havde ingen bagtanker da han tog fat under Carries ben og trak dem hen over sine lår, ud over måske at kunne tilsnige sig endnu et kys. Han smilede uudgrundeligt som hun lænede sig tilbage og han selv befriede hendes fødder for de sorte hjemmesko. Han forblev tavs lidt endnu, mens han med erfarne fingre fandt de punkter under hendes fødder, han vidste ville være lettere udsatte efter en dag i høje hæle.
Han betragtede hende ugenert mens hun gled lidt længere ned i sofaen med lukkede øjne og brød så selv stilheden som den første med et spørgsmål. Han nikkede kort og rynkede så brynene spørgende "Young og Llewellyn? Virkelig?" han smilede skævt et øjeblik, før en snert af alvor sneg sig ind i hans blik "Hvad fejler hun? Eller det ved du ikke?" han skiftede hænderne til den modsatte fod og så tænksomt frem for sig "Jeg har ikke set nogen af dem siden I gik ud tror jeg.." han rettede et spørgende blik mod hende igen "Jeg ved Eddie spiller for Caerphilly, hvad med de to andre?" han strøg den ene hånd lidt op på hendes skinneben og tilbage igen mens han nikkede med et lille smil "Det gjorde jeg. Hun er frisk." han lod begge hænder ligge stille et øjeblik mens han fortsatte "Emma og Noah giver sig selv, men de fik tilbuddet. Will havde allerede lagt andre planer og det samme gælder Olivia." han så på hende med et lille smil igen "Så bare os seks lyder det til." han så ned på hendes fødder igen, og genoptog sit forehavende.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 18, 2011 14:19:29 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie hævede begge øjenbryn lidt med et skuldertræk. At Eddie havde fundet sammen med Julie så snart hun satte fødderne på engelsk grund igen undrede hende ret lidt, hans tidligere flyvende betagelse taget i betragtning, men det var naturligvis ikke alle, der var klar over selvsamme og hun undlod at uddybe, primært fordi hun ikke fandt historien så sørens interessant. ”Mmh. Virkelig,” bekræftede hun. ”Jeg ved ikke hvad hun fejler, men hun har været syg længe nu. Eddie trænger til at komme ud og blive luftet, så han ikke sidder og bliver bister over livets uretfærdigheder.” Hun smilede vagt, men mente sådan set sine ord helt seriøst, hvad den lille bekymrede rynke i hendes pande understregede helt fint.
Hans hænders erfarne greb omkring hendes fod, hvor hun havde tortureret den mildt hele dagen, fik de resterende mængder anspændthed til at rasle væk og hun lukkede øjnene igen med et lavt suk. ”Mm. Ja. Eddie er basker, Eli er i lære hos en eliksirmester og Ethan er... Utrist-studerende?” Hun rynkede panden svagt og trak på skuldrene. ”Noget i mugglerverdenen.”
Ved hans bekræftelse, åbnede hun atter engang øjnene og nikkede lidt. Hun gav sig lidt under Erics fingre på hendes ben og fugtede sine læber igen. ”Det lyder fint,” kommenterede hun, lettere tamt. ”Hvis du har det okay med det.” Hun smilede lidt til ham og sukkede tilfredst.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 18, 2011 14:52:50 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Alvoren forblev på Erics ansigt mens Carrie uddybede på Julies indlæggelse, med den smule hun vidste. Han rynkede brynene let og nikkede en enkelt gang, før han smilede skævt da hun fortsatte "Det lyder sådan..." han så sigende på hende "Mon ikke vi kan få ham distraheret bare lidt hvis vi prøver?"
Han tav et øjeblik igen, før han fortsatte med et nyt spørgsmål og så oprigtigt interesseret på hende, mens et lille, både kærligt og tilfredst smil sneg sig ind på hans læber, over hendes tydelige velbehag. Det smittede og fik ham kun til at nyde endnu mere, at sidde lige der med hende. Han nikkede let igen som hun talte uden at åbne øjnene igen og rynkede så panden undrende "Utrist..?" han grublede kort over hvad der gemte sig bag den titel og så spørgende på hende "Hvad laver sådan en?"
Hans blik hvilede stadig på hendes ansigt som hun åbnede øjnene igen og han nikkede igen som første svar til hendes spørgsmål "Helt okay.. jeg glæder mig til at møde dem." han gav hendes fod et forsikrende klem og så frem for sig mens han lagrede de nye oplysninger. Han havde ikke haft kontakt til ret mange andre end sine egne venner i den magiske verden siden han selv gik ud, men han mente sine ord og så frem til nytåret. Ikke så meget for at møde gamle skolekammerater igen, men fordi de var Carries venner og dermed havde fået en anden position nu, i forhold til ham selv.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 19, 2011 14:07:08 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie nikkede en anelse og smilede lidt til Eric. Hun rakte sin ene hånd op og rettede lidt på nissehuen, betragtede ham i et øjeblik i tavshed og følte sig lige dele afslappet og boblende lykkelig over det udtryk han havde i ansigtet. Hendes forelskelse var i fuldt flor og hun havde det som om hun ikke kunne blive træt af simpelthen bare at se på ham.
Da han gentog det ene af hendes ord hævede hun øjenbrynene lidt og så spørgende på ham. Hun rynkede panden lidt og trak på skuldrene, imens hun forsøgte at genkalde sig hvad Ethan havde fortalt. ”Uhm.. De laver i hvert fald nogen gange noget inden for det, der svarer til vores magirater. Jeg har ikke helt forstået hvad, dog,” musede hun usikkert, imens hun så søgende på Eric, med en klar forventning om, at han ville opklare det lille mysterium, som hele hans verden i en temmelig stor udstrækning ved blev at være for hende.
Hendes smil voksede ved hans svar på hendes spørgsmål og hun spændte lidt i mavemusklerne, som hun hev sig selv op fra sin magelige position, for at rykke sig antydningsvist frem og stryge sin hånd hen over hans kind. ”Det er det jeg siger. Du er et fund.” Hun hev sine ben til sig, drejede sig rundt så hun sad halvt om halvt med siden til ham og lænede sig lidt ind imod ham, plantende et blidt kys på hans læber igen. Da hun trak hovedet lidt væk, kærtegnede hun hans hals med et underfundigt smil, der ikke helt kunne undertrykke skyggen af nervøsitet i hendes øjne. ”Vil du... Have din julegave?” Hun fugtede sine egne læber, så spørgende på ham og undlod at skæve hen imod soveværelset, hvor den omtalte gave lå og gemte sig.
|
|