Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 25, 2011 23:45:55 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Det svage, let fraværende smil på Erics læber trak lidt længere op da Carrie slap bogen med blikket og i stedet rakte over og strøg fingrene over hans nakke. Det fik en behagelig kuldegysning til at vandre ned over hans ryg og han gav sig velbehageligt. Hans øjne gled i et kort øjeblik idtil han mærkede hånden forsvinde igen og lukkede dem op igen, blot for at se hende se op fra bogen endnu en gang.
Han nikkede, så godt det nu kunne lade sig gøre som han lå med kinden mod puden "Mhmm?" brummede han spørgende og så afventende på hende uden at have en fornemmelse af hvad hun ville spørge om. Hendes spørgsmål, da det kom, fik ham til at rynke brynene og smilet falmede synligt på hans læber. Nogle sekunder blev alle forsvarsinstinkter tændt, før han huskede sig selv på, at hun allerede vidste det hele og havde vidst det længe. Han sukkede lydløst, mens synligt og var tavs lidt før han svarede og fulgte hendes hånd med blikket "Med ét ord.." han fandt hendes brune øjne med blikket igen og fortsatte efter endnu et lille øjeblik "Ulideligt.." han tvang et halvhjertet smil frem der aldrig nåede ret langt op og løftede i stedet den frie hånd, og strøg hende blidt over kinden før han lod den falde igen "Hvorfor?" i tankerne ledte han stadig efter en mere fyldestgørende uddybning, uden helt at komme frem til noget han selv var tilfreds med.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 26, 2011 0:24:08 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here
Carries smil var for længst forsvundet, da hun spurgte til det, der havde ligget og svømmet rundt i hendes tanker igen, siden hun hev t-shirten ud af skuffen i skabet og trak den over hovedet. Hun rynkede panden svagt, betragtede Eric i tavshed og nikkede så langsomt, inden rynkerne blev dybe og hendes alvor mere fremtrædende. De korte glimt af en helt særlig aften, for 13 år siden, der spillede i hendes indre blev fortrængt og hun fangede forsigtigt hans hånd, som han lod den falde fra hendes kind. ”Fordi jeg har tænkt på det.” Hun slap hans hånd igen, klappede bogen sammen omkring bogmærket og skubbede den til side.
Med bogen væk, drejede hun sig rundt og dumpede ned på ryggen. Hun stirrede lidt op i loftet, før hun så på ham igen. ”Du ved godt, at jeg så dig dengang, ikke? Fuldt forvandlet og hele skidtet?” Hendes panderynker voksede lidt og hun slap ham atter engang med blikket. ”Det må have været så skræmmende for dig,” sagde hun lavmælt. ”Det var skræmmende for mig bare at se på...”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 26, 2011 1:20:33 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric så ikke væk mens han forholdsvis kort svarede hende. Ikke fordi han ikke ville sige mere, eller snakke om lige det emne, men mere fordi det var længe siden nogen sidst havde spurgt til det. Ikke at der var mange der kunne spørge. En lille håndfuld ud over hans egen nærmeste familie og indtil et halvt år tidligere, havde han ikke tænkt Carrie blandt dem i nogen tid. Han smilede svagt igen over hendes logiske svar og gav hendes hånd et flygtigt klem, før hun slap hans igen.
Han blev liggende på maven, med armene over hovedet, mens han betragtede hende lægge bogmærket på plads og skubbe bogen væk. Han slap sin egen og puffede den fraværende ind under hovedpuden i stedet, mens Carrie lagde sig på ryggen og så op i loftet nogle øjeblikke, uden at det fik ham til at tage blikket fra hende. Da hun igen mødte hans blik og fortsatte, blev hans egne panderynker dybere og hans blik flakkede et splitsekund før han nikkede langsomt en enkelt gang og forsøgte ikke at lade sig mærke med de brudstykker af billeder, der dukkede op for hans indre blik. Han holdt stadig blikket på hendes ansigt da hun så væk og kunne ikke sige sig fri for en mindre knude i maven da hun igen fortsatte. Han var tavs igen og sukkede så tungt, mens han løftede sig lidt op, skubbede sig lidt tættere på hende og lagde den ene arm hen over hende, mens han plantede et overfladisk kys i hendes tinding "Jeg er ked af du skulle se det.." han lod hovedet falde ned mod puden igen, uden at trække sig længere væk igen og fokuserede blikket på et ubestemt sted i hendes mørke hår "Det er stadig skræmmende... hver gang.." han trak hende ubevidst lidt nærmere og lukkede øjnene et øjeblik, mens han bøjede hovedet indtil hans pande næsten hvilede mod hendes hår.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 26, 2011 16:58:53 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie lukkede øjnene i et kort sekund, som Erics læber flygtigt var imod hendes tinding. Da hun åbnede dem igen, løftede hun nærmest instinktivt hånden længst fra ham og strøg fingrene langsomt over hans arm. Hun stirrede op i loftet og rykkede sig villigt nærmere, indtil kanten på dynerne var fanget imellem dem. ”Det var ikke din fejl,” sagde hun lavmælt, lettere tom for svar til hans sidste bemærkning.
Hun vendte sig om på siden, strakte hals og plantede et enkelt kys på hans pande, før hun lod hovedet hvile imod sin egen pude igen. ”Jeg kan ikke slet forestille mig det.” Hendes hånd fandt hvile på hans side under dynen og hun kærtegnede hans hud, imens hun søgte hans blik, rynkende panden mærkbart igen. ”Hvordan kan du være midt iblandt mugglerne imens det sker?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 27, 2011 0:55:38 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric smilede helt per automatik over følelsen af Carries fingre der strøg over hans arm. Et hurtigt træk i mundvigene, som var væk igen så snart hun tog hånden til sig igen og han selv rykkede tættere på hende. Da hun fulgte hans eksempel løftede han armen der var blevet lagt over hende et øjeblik, for at trække dynerne mellem dem fri og i stedet lade dem overlappe hinanden, før han igen lagde armen over hende, igen ovenpå dynen. Han lå stadig med lukkede øjne da Carrie lavmælt talte igen, og et sted i hans baghovede, opløste hendes ord en gammel knude.
Han sukkede tungt før han igen åbnede øjnene da hun rørte på sig og vendte sig om mod ham. De gled dog igen momentært, da hun strakte sig lidt og hendes læber flygtigt berørte hans pande. Han smilede svagt igen da hun talte igen, mere en lille grimasse end et egentligt smil. Han løftede hånden på dynen lidt, og strøg to fingre langs hendes hårgrænse uden at sige noget. Hans hånd gik i stå på hendes skulder da hendes blik fangede hans igen og han mærkede sit eget flakke kort mellem hendes øjne da hun fortsatte. Ubevidst gled hans bryn igen lidt nedefter og ind mod hinanden, men han svarede uden større tænkepause "Jeg fik en særtilladelse fra ministeriet da jeg var kommet ind.." det trak antydningsvist i hans ene mundvig igen og denne gang nåede det kort hans grå øjne "Jeg er kommet en del mere på Niveau 2 de sidste fem år end jeg lige regnede med." alvoren indfandt sig hurtigt igen, mens hans hånd fraværende var gledet lidt op, og fingrene nu strøg blidt over hendes nakke mens han fortsatte "Men jeg har lov at bruge Obliviate for at kunne holde på min hemmelighed og samtidigt gøre det jeg gerne vil. Selvom det kostede en god portion argumentering." han tav igen og så så alvorligt på hende, tydeligt ikke helt stolt over løsningen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 27, 2011 2:02:16 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie brød sig overhovedet ikke om at se Erics pande fortrukket i rynker, selvom hendes egen var det samme. Hun tog det i midlertidig oppe fra og ned, strøg sine fingre over hans hud og lyttede, uden at slippe ham med blikket imens. Hendes bryn røg en anelse op og hun trak en anelse på smilebåndet over hans håndtering af sagen, selvom hun for sig selv kunne se overskrifterne rulle allerede.
Hvad hun mente om det risikable i situationen havde hun for længe siden pakket sammen og smidt ind i et skab og selvom det rumsterede igen nu, så lagde hun låg på, lod sine fingre finde hans hals og rykkede sig et kort stykke imod ham, for at plante et enkelt, overfladisk kys på hans læber. ”Kompliceret,” mumlede hun simpelt, da hun trak sig et minimalt stykke væk igen og hvilede hovedet imod sin anden arm.
Hendes pegefinger tegnede et mønster på hans hals, imens hun så ind i hans lyse øjne. ”Det burde jeg faktisk have vidst. Ved min far ikke det?” Rynken i hendes pande voksede i et øjeblik en anelse og hun fugtede sine læber tænksomt. ”På den anden side er det selvfølgelig fortrolig information.” Hun kom til at fnyse i delvis ironisk morskab og bed ned i sin underlæbe, imens hun slap hans hals igen og lod sin hånd hvile fladt imod det lille stykke madras imellem dem. ”Der er egentlig ikke noget at grine af,” sagde hun lavmælt, selvom det stadig trak faretruende i hendes mundvige.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 27, 2011 11:03:43 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Nogle øjeblikke lå Eric blot og så på Carrie, mens hans tanker kredsede omkring emnet samtalen overraskende, og så alligevel måske ikke, var drejet ind på. Følelsen af hendes fingre mod hans hud var beroligende og på trods af emnet, var han ikke anspændt, omend han heller ikke just var komplet afslappet. Det var dog tæt på og han smilede svagt igen, da hendes ansigt kom tættere på og hendes læber flygtigt ramte hans.
Han nikkede let en enkelt gang da hun lagde hovedet mod puden igen, så godt det nu kunne lade sig gøre som han lå og sukkede let "Ind i mellem ja..." han smilede kort uden at alvoren forsvandt fra hans blik og lod hendes ene fletning glide mellem sine fingre mens han fortsatte, halvt i spøg "Jeg er ret god til den besværgelse efterhånden i hvert fald." rynkerne i hans pande blev lidt dybere og han sænkede blikket og fokuserede i stedet på fletningen mellem sine fingre "Det er ikke optimalt, men.." han gik i stå uden at gøre sætningen færdig og ikke helt sikker på hvad han egentligt ville sig. I stedet trak han på skuldrene og løftede blikket til hendes igen da hun fortsatte.
Han så spekulativt på hende, men nikkede langsomt som svar på hendes spørgsmål uden at tøve "Det gør han.." det trak let i hans ene mundvig, mens han med spidsen af den mørke fletning strøg hende over halsen lige under øret "Også det, men jeg tror vi er lidt ude over det punkt lige i det her tilfælde, synes du ikke?" han lod blikket falde igen, denne gang til hendes hånd der nu lå mellem deres ansigter på madrassen og med antydningen af et smil lurende i mundvigen. Han trak på skuldrene igen "Der er heller ikke ligefrem noget at græde over." han løftede blikket endnu en gang og så alvorligt, men varmt på hende mens han slap fletningen og strøg to fingre over hendes kind "Det er en løsning for nu i hvert fald. Måske engang når de såvidt i forskningen at vi kan fungere helt normalt. Også under fuldmåne." han skar en lille grimasse og underminerede sine egne ord. Det var en rar tanke, men ikke en han helt troede på nogensinde blev en realitet.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 27, 2011 17:51:33 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie smilede svagt, uden at rynkerne i hendes pande aftog. Hun lyttede, men svarede ikke med andet end et svagt ryst med hovedet, som var alt hun kunne formå i sin position i sengen. Det var aldrig optimalt at modificere nogens hukommelse, mugglere eller magikere, men hun kendte udmærket selv følelsen af at rode rundt i en andens minde med besværgelsen og var i øvrigt ikke chokeret over, at det var lykkedes for Eric at få tilladelsen til det.
Hun gav sig lidt, som han strøg fletningen over hendes hals, rynkede lidt på næsen og daskede til hans hånd. Det dybt ironiske i deres ordveksling, tvang dog endnu en lavmælt, munter lyd fra hende og hun trykkede læberne lidt sammen. ”Fuldstændig,” konkluderede hun, endnu smilende skævt. Hun løftede sin egen hånd igen strøg den over hans skulder og om på hans ryg, tegnende flere usynlige mønstre, imens hun henfaldt lidt i tanker over hans ord.
Hendes pande var rynket og hendes blik fjernt i et langt øjeblik, før hun klarede halsen og så på ham igen. Hun fugtede sine læber og tog en dyb indånding. ”Og hvad så hvis forskningen allerede er ved at nærme sig det?” I et sekund endnu tøvede hun, så slap hun ham igen, kvalte et gab i sin hånd og lod den falde til stykket imellem dem igen. ”Der er en healer på Skt. Mungos, som Bree kender. Han arbejder med en forbedring af stormhatte-eliksiren og han skal bruge forsøgspersoner.” Hun så undersøgende på ham, rykkede lidt på sig og flyttede armen under sit hoved, så også den lå imod madrassen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 27, 2011 20:21:36 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric smilede skævt og smilerynkerne ved hans øjne blev synlige et øjeblik, mens hun daskede ud efter hans hånd. Det blev denne gang siddende lidt endnu mens hun gav ham ret og han så uudgrundeligt over på hende, uden at sætte ord på hvad han tænkte mens han gjorde det. Han gav sig let og svajede i ryggen som hendes fingre gled frem og et par steder ramte et kildent punkt.
Han forblev dog tavs, faldet lidt hen i sine egne tanker, mens smilet svandt ind igen og han slappede af under hendes kærtegn. Han trak vejret roligt og opdagede først at hans øjne var gledet i, da Carrie talte igen. Hans opmærksomhed var hurtigt tilbage på hende og han rynkede panden spørgende "Hmm?" brummede han indledningsvist og løftede sig lidt op, for så at sætte albuen på den frie arm i madrassen lige under puden og hvile hovedet mod den, uden at slippe hende med blikket mens hun fortsatte.
Forståelsen gryede hurtigt, men glattede ikke panden ud af den grund "Virkelig?" han så ned et sekund før han fortsatte "Jeg har ikke hørt noget om det. Jeg plejer ellers at høre når der sker noget nyt." han så spekulativt på hende, mens han flyttede hånden fra hendes side og lagde den mellem dem, hvor hendes havde ligget kort forinden "Det er måske ikke helt officielt endnu, eller?" han tav et øjeblik og tilføjede så spørgende "Hvem forresten? Healeren Bree kender.."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 27, 2011 22:19:17 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here Carrie rynkede panden lidt, nikkede en enkelt gang som eneste svar på hans indledende spørgsmål. Hun fandt hans hånd med den ene af sine og tog sukkede lavmælt igen. ”Jeg ved ikke om det er officielt, men jeg tror ikke ligefrem de råber omkring det. Det er jo stadig, som du ved, tabubelagt.” Rynkerne i hendes pande blev dybere og hun flettede fingrene beslutsomt ind imellem hans. ”De leder i hvert fald nu, den gruppe, efter forsøgspersoner under... Fyrre år, mener jeg. Til at afprøve for sideeffekter og teste om det rent faktisk virker.” Hun fugtede sine læber igen og så tænksomt på ham. ”Uhm. Et fransk navn. Ray... Reynard. Mmh.” I en impulsiv bevægelse, løftede hun sig lidt op lænede sig frem og plantede et kys på hans skulder. Hun hvilede sin pande imod ham og mumlede noget utydeligt, der blev fanget i et gab. ”... Jeg tror ikke de har fundet alle dem de skal bruge endnu,” bemærkede hun lavmælt.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 27, 2011 23:11:08 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric holdt blikket på Carries ansigt mens hun uddybede og så ikke ned selv da han mærkede hendes hånd lægge sig over hans egen. Han nikkede tænksomt og spredte fingrene lidt uden at tænke over det, for at give hendes plads. Så samlede han dem igen om hendes og gav dem et lille klem mens han fortsat lyttede opmærksomt til hende, og begyndte at fornemme hvor samtalen bar hen. Han rynkede panden lidt mere over navnet han fik, men mente ikke umiddelbart at have hørt det før. Der var mange healere på Mungos og de gange han havde været det i netop det ærinde, var det som regel de samme han talte med.
Han smilede svagt som hun lænede sig frem og gjorde ubevidst det sammen selv, mens han ligeledes plantede et kys på først hendes skulder, dernæst det nederste af hendes hals mens hun mumlede noget han ikke fik fat i "Hmm?" nåede han at brumme spørgende før hun fortsatte, fri for gab og fik ham til at være stille igen et øjeblik. Så sukkede han let, plantede endnu et kys på hendes hals og trak sig nok tilbage til at kunne søge hendes blik "Du mener jeg burde melde mig, ikke?" han smilede svagt igen og der var ingen anklage i hverken blik eller stemme. Blot en snert af ubeslutsomhed og godt skjult nervøsitet.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 28, 2011 0:22:45 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here Carrie smilede svagt ind imod Eric, som han kyssede først hendes skulder og siden hendes hals. Der var noget langt mere vanvittigt ved at ligge sådan med ham, ved blide kærtegn og alvorlige samtaler om hans sygdom, end der nogensinde havde været ved simpel sex. Tankerne spøgte i hendes sind, da hun lænede hovedet imod ham og tværede midlertidigt smilet af hendes læber. Hun mumlede noget impulsivt og utydeligt, fortrød det igen og nøjedes med at fortsætte i samme spor og rynkede panden en anelse.
Ved hans spørgsmål løftede hun hovedet igen og så på ham. Hun hævede begge øjenbryn og betragtede ham tavst i et øjeblik, før hun rømmede sig lidt. ”Jo... Jo det mener jeg vist,” svarede hun, nogenlunde lige så ubeslutsom som Eric. Hun smilede prøvende og gav hans hånd et lille klem. ”Hvis det kunne fjerne alle symptomer?” En lille rynke viste sig på hendes pande og hun løftede sin frie hånd igen, for at stryge fingrene kærtegnende over hans nakke igen, lettere afhængig – tænkte hun ved sig selv – af følelsen af hans varme hud. ”Hvis du melder dig, kunne du måske være symptomfri allerede inden din ferie er slut,” bemærkede hun tænksomt, smilende vagt til ham, imens hun strejfede hans hårgrænse med sine fingerspidser.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 28, 2011 19:04:17 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric rynkede brynene lidt mere et øjeblik over Carries mumlen, men hans tanker var hurtigt tilbage på emnet der var bragt op og den nye information hun havde givet ham. Nogle lange sekunder efter at have stillet det spørgsmål han egentligt godt kendte svaret på, så han hende blot alvorligt i øjnene. Antydningen af et smil viste sig igen da hun rømmede sig og svarede.
Det var væk før det vandt kraft og han endte med at bøje hovedet lidt og se på deres sammenflettede fingre, da hun gav hans hånd et klem. Han nikkede svagt, men så ikke op igen, før hun strøg fingerspidserne over hans nakke. Han gøs let og smilede ubevidst, mens hans bryn igen trak sig yderligere tænksomt ned og han nikkede langsomt igen før han endelig talte "Kunne, ja..." han sukkede svagt og så indtrængende på hende "Jeg kunne også ende med en hel sækfuld bivirkninger som er værre end det jeg har nu." det lå normalt ikke til ham at være pessimistisk, men lige på dette emne, var han til tider overforsigtig og lettere uvillig til at risikere noget, af ren og skær frygt.
Hans blik flakkede kort. Så lukkede han øjnene og lod hovedet falde ned i puden med et dybt suk. Et øjeblik lå han med ansigtet direkte ned i puden og skjult. Så drejede han det igen så han endte med kinden hvilende mod puden i stedet og blikket igen rettet mod deres hænder "Ved du mere om det?" han skævede op mod hendes ansigt og trak så hendes hånd i sin lidt op så han kunne plante et lille kys på hendes håndryg før han fortsatte "Eller mere om ham der franskmanden?"
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 28, 2011 23:00:33 GMT
Next year I could be just as goodIf you check off my Christmas-listTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie ved blev tålmodigt at nusse Eric i nakken, imens han tyggede på ordene. Hun lukkede selv øjnene i et kort øjeblik, men åbnede dem igen, så snart han talte. Hendes pande rynkedes igen og hun betragtede ham alvorligt, uden at svare lige med det samme. Det var ikke forkert, at han risikerede mere end at det ganske enkelt ikke virkede, men i hendes optik, kunne det ikke undgå at være det værd. Hun tyggede lidt på sin underlæbe, overvejede sagen, men nåede ikke rigtig længere end til tanken, før han havde begravet ansigtet i puden. Et ganske svagt smil lurede i et øjeblik i hendes mundvige, men var væk igen, da han drejede hovedet imod hende igen.
Hun tog en dyb indånding, sukkede hørligt og trak på den ene skulder, der var vendt opad, smilende vagt igen over hans læbers flygtige berøring på hendes hånd. ”Jeg ved ikke rigtig andet om healeren end at han er ung, men tilsyneladende har så godt styr på tingene, at han allerede får lov til at styre en hel gruppe under den eksperimentelle afdeling. Det må da tælle for noget, ikke?” Hun smilede prøvende, lod sine fingre glide ud på hans skulder igen og strøg hans overarm lidt, før hun plantede endnu et kys der. ”Jeg kan ikke afgøre noget for dig, men jeg synes du skulle... Om ikke andet, så snakke med ham. Jeg vil gerne gå med?” Atter engang gav hun hans hånd et nærmest symbolsk klem, imens hun søgte hans blik, med et lettere indtrængende et af sine egne.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 29, 2011 16:26:06 GMT
Anyone can catch your eyebut it takes someone specialto catch your heart- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here En sløv, men ganske behagelig døsighed sneg sig langsomt ind på Eric, som han lå på maven i en seng der duftede tydeligt af Caroline, med hendes ene hånd i sin og den anden i sin nakke. Midt i alle de alvorlige tanker, smilede han for sig selv med lukkede øjne, og konkluderede at han ville være et skarn hvis han var utilfreds. Uden at han selv egentligt var bevidst om det, gled hans øjne i, mens tankerne fortsatte med at køre i hovedet på ham. Efter nogle minutter fjernede han hånden der støttede hans hovede og begravede et kort øjeblik ansigtet i puden.
Da hans blik igen hvilede på hendes ansigt, lyttede han opmærksomt til hendes ord, mens han strøg tommelfingeren blidt over hendes hånd. Han nikkede let og smilede som hendes fingre strøg fra hans nakke ud på hans arm og hun også plantede et flygtigt kys samme sted. Så sukkede han svagt, men tungt og gengældte det lille klem hun gav hans hånd "Jeg ved det.." han rynkede panden lidt igen og så spørgende på hende "Vil du?" han tav et langt øjeblik og så hende bare i øjnene, uden at finde andet end oprigtighed. Så smilede han svagt igen, rakte op og lagde den frie hånd bag hendes nakke og trak hende ned mod sig, mens han selv løftede hovedet lidt, og dvælende lod sine læber finde hendes.
Han beholdt hånden bag hendes nakke da han trak sig lidt tilbage og plantede endnu et kys på hendes pande "Tak.. Carrie." han satte lidt fra i madrassen og vendte sig om på siden, blot for at trække hende helt ind til sig og plante endnu et kys på hendes hår "Jeg lover at tænke over det og hvis jeg gør det, så vil jeg gerne have dig med." han tog en dyb indånding og fokuserede på et punkt på væggen. Så undslap en munter lyd ham og han strøg næsen flygtigt over hendes hår "Og du siger jeg er et fund..."
|
|