Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 30, 2011 21:34:26 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Uanset hvor meget han mente at han var i kontrol med situationen, fik Carolines manglende modstand det til at knuge let i hans mellemgulv. En del af hans bevidsthed havde halvt om halvt forventet blive skubbet væk. At blive bedt om at skride, efter en skarp forespørgsel om, hvad fanden han mente han havde gang i. Ingen af delene skete dog og i stedet så sine egne fornemmelser genspejlet i både hendes ansigt og blik. Hendes flakkende blik fik hende nogle øjeblikke til at synes sårbar og blottet, og gjorde ham på samme tid kun endnu mere sikker på, at han ville føre hvad han havde startet til ende.
Det føltes som flere timer, og ikke blot nogle få sekunder, hvor han sad med hånden bag hendes nakke og så afventende på hende. Så kom hendes ansigt nærmere, millimeter for millimeter og følelsen af hendes varme læber mod hans, ramte nogle sekunder efter hendes parfume igen fyldte hans næsebor. Han lukkede øjnene instinktivt og sukkede tungt mod hendes læber, mens hans hånd i hendes nakke krummede sig let i hendes hår. Hans frie hånd fandt hendes knæ og lukkede sig let om det, mens han lænede sig endnu lidt frem og dermed øgede presset mod hendes læber en smule. Hendes hånd der lagde sig mod hans hals fik ham til at sukke igen og musklerne under hendes hånd spændtes både synligt og mærkbart.
Han tog en dyb indånding da hun brød væk, men åbnede ikke øjnene med det samme igen, selvom han tydeligt følte hendes blik hvile på sig. Det trak let i hans ene mundvig, før han langsomt åbnede øjnene og mødte hendes blik. Hans pupiller var let udvidede og han fjernede ikke sin hånd fra hverken hendes nakke eller hendes knæ. I stedet trak hans mundvige langsomt op i et drillende smil, før han sank en enkelt gang og brød tavsheden ”Du glemte at smække mig en på siden af hovedet først, Abbey...” han løftede et øjenbryn sigende, men udviste ingen tegn på at fortryde grænsen der lige var blevet overskredet. Han så på hende et øjeblik mere og understregede det så ved at lukke hånden yderligere om hendes nakke og lade sine læber finde hendes igen, denne gang uden nogen form for tøven.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 423 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 30, 2011 22:42:07 GMT
It's just soup-night
Caroline var anspændt til det sidste. Hendes hænder krummede sig sammen, som hun nærmede sig Eric. Hun påbegyndte kysset forsigtigt, men slappede gradvist af imod hans læber og lod sig selv hive med af den berusende følelse, imens hendes fingre fandt hans hals og hans ene hånd lukkede sig om hendes knæ. I et kort sekund tøvede hun, men det var hurtigt overstået og reservationer smidt over bord. Hendes hoved var befriende tomt for tanker, der ikke involverede følelsen af deres læber imod hinanden, hans hud under hendes fingre eller kontakten af hendes bare knæ imod hans hånd.
Hun havde egentlig ikke lyst til at bryde kysset, men hendes akutte behov for ilt satte tonen og hun kunne ikke lade være med at standse op og se undersøgende på ham bagefter, uden at flytte sin hånd fra hans hals. Hendes vejrtrækning var dyb, som hun mødte Erics blik og kneb øjnene en smule sammen over det drillende udtryk i hans ansigt. De ord, der kom ud af munden på ham, fik hende til at hæve begge øjenbryn, før indignationen spredte sig i hendes træk. En lavmælt, fornærmet lyd forlod hende. ”Det kan sagtens arrangeres, Wolfe,” forsikrede hun ham, mindre bestemt end hun egentlig havde villet have det til at lyde. At det sitrede i hendes mundvige understregede yderligere, hvor lidt alvorligt hun egentlig formåede at tage situationen.
Andre protester, og der var adskillige, blev glemt, da Eric trak hende insisterende med i et nyt kys og hendes fingre gled om i hans nakke imens den frie hånd fandt hans t-shirt og krummede sig fast omkring stoffet. Alle de distraherende billeder, som havde spøgt i hendes bevidsthed den sidste times tid, havde frit spil, som endorfinerne skød ud i hendes krop og gjorde hende omtåget. Hun havde et fast tag i t-shirten og løsnede det kun en anelse, da hun brød fri fra hans læber igen og hev luft ned i lungerne. ”... Det her er virkelig forkert,” pointerede hun mumlende, som hendes mørke øjne atter afsøgte hans ansigt i et kort øjeblik. Hendes ord stod i skarp kontrast til det faktum, at hun ikke slap ham med hverken den ene eller den anden hånd. Tværtimod strammede hun grebet om stoffet lidt igen, som hun sekunder senere hev ham insisterende ind i endnu et kys.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 31, 2011 10:14:08 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric var, uden at det helt gik op for ham selv, nøjagtigt ligeså anspændt som han tydeligt kunne mærke Caroline være. Han kom ikke til at slappe mere af, da hun villigt besvarede kysset, nærmere tværtimod fik det en sitrende fornemmelse til at brede sig i kroppen på ham. En snurrende fornemmelse der var både distraherende og krævende. Det var alt for nemt at lade sig glide med på bølgen. Der var allerede alt for meget i mellem dem, til ikke at kræve tilfredsstillelse her og nu. Han øgede presset med sin hånd bag hendes nakke og lod sin mund blive mere krævende, for til sidst at måtte skilles for at hive efter luft.
Hans øjne skinnede imod hende, med en blanding af drenget drilleri og en voksende glød af begær, der intet drenget var over. Han strøg fingerspidserne flygtigt over hendes nakke og løftede øjenbrynene sigende op og ned et par gange som eneste svar på hendes lette indignation, som dog ikke virkede til at stikke forfærdeligt dybt. I stedet for at tænke nærmere over om den gjorde, og pressede krævende sine læber mod hendes igen, før hun kom med yderligere protester. Han lod sanserne råde og overtog nuet, som det lå i hans natur at gøre. Påfå sekunder fyldte hun hele hans bevidsthed. Så tæt på var alting tydeligere. Hendes varme hud under hans hånd, som den gled op over knæet. Følelsen af fingrene i hendes hår. Hendes duft og smag der overtog alt andet. Det rislede behageligt ned ad hans ryg da hendes frie hånd greb fat i hans t-shirt. Selv gennem stoffet kunne han tydeligt mærke varmen fra hendes hånd og han lænede sig yderligere frem mod hende, mens hans hånd lukkede sig om hendes nakke igen. Det var ikke hårdt, men markant.
Hans blik endte afventende og begærligt i hendes mørke øjne, da de med hver sit gispende åndedræt trak sig tilbage. Det var som at få stød et splitsekund. Spændingen i rummet var så udtalt at man kunne skære i den, opbygget som den var fra det øjeblik han trådte ind ad døren. På trods af hendes mumlende konstatering, efterlod hendes efterfølgende handling ingen tvivl om, at hun heller ikke havde i sinde at stoppe og han spildte ingen tid på at finde ord at svare med. Mødte blot hårdt og villigt hendes læber igen, mens hans hånd på hendes lår krummedes let, som han fulgte hendes træk fremefter, mod hende selv. Hånden på hendes lår fortsatte op over hendes side, før den gled ned og lagde sig under hendes lår.
Han brød let stakåndet kontakten mellem deres læber og skabte nogle millimeters luft. Et par sekunder så han bare på hende, før han tog ordentligt fat under hendes lår, og i en glidende bevægelse halvt løftede, halvt trak hende insisterende op mod sig selv, så hun endte med et knæ på hver side af ham i sofaen. Han lagde nakken lidt tilbage mod ryglænet for at kunne se op på hendes ansigt og lod på samme tid hænderne stryge synkront op over hendes ryg nogle øjeblikke, før han igen lagde den ene bag hendes nakke og trak hendes ansigt ned hvor han endnu engang kunne tage hendes læber i besiddelse med fornyet styrke.
[/justify] - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 612 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 31, 2011 11:26:10 GMT
It's just soup-night
Caroline rynkede panden en anelse over Erics reaktion på hendes egne ord, men forfulgte ikke sin egen indignation. Følelsen af hans læber imod hendes og den flamme, der med ét var blevet tændt imellem dem, var langt mere interessant. Hendes fingre gled igennem hans hår, som hun hev fat omkring t-shirtens stof og trak ham insisterende til sig. Et sted i hendes baghoved, var der en lille stemme, der pointerede at deres handlinger kun ledte et sted hen og at det var en elendig idé at følge den sti, men hun ignorerede sine skrupler og gav sig blot lidt, som Erics hånd gled over hendes knæ. Det var for sent at fortælle sig selv, at spændingen mellem dem var indbildt og alt for sent at prøve at overbevise både ham og hende om at hun ikke var interesseret i at følge det helt til dørs. Hendes kys var ikke tøvende, men modsvarede hans og fortalte deres egen historie om begær.
Den mumlende konstatering undslap hende mod hendes egen vilje og plantede en flygtig rynke i panden på hende, før hun gjorde kort proces af verbal kommunikation og trak ham insisterende til sig igen. Det kunne være ligegyldigt om det var forkert, konkluderede hun fraværende for sig selv, som hendes læber imod hans blev krævende. Hånden i Erics nakke afspejlede hans i hendes, før hendes fingre i stedet krummede sig let sammen omkring korte hårstrå og hun slap taget omkring stoffet.
Da han brød kysset, hev hun en anelse efter vejret og fugtede sine læber. Hun mødte hans blik spørgende, inden det gik op for hende hvad han havde gang i. Et svagt smil spillede i hendes ene mundvig, som hun fulgte villigt med og endte overskrævs over ham i sofaen. Hendes frie hånd fandt hans skulder, imens hun så ned på ham med et mørkt blik. Den lette antydning af morskab var væk og erstattet af noget mere intenst, der kom til udtryk, som han trak hende ned til sig igen. Begge hendes hænder gled ned af hans overkrop, uden at hun slap hans læber med sine. Hendes fingre lukkede sig omkring det nederste af hans t-shirt, før hun hev insisterende op i den med et ikke særlig kryptisk mål for øje. Hun flyttede lidt på sig og brød deres kys, for at kunne trække den over hovedet på ham, inden den landede kasseret på sofaen ved siden af dem og hun igen bøjede sig, for at møde hans læber uden tøven.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 31, 2011 15:23:33 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric så ikke Carolines svage panderynke. Han var allerede travlt optaget af hendes læber igen og tænkte i bund og grund ikke så pokkers videre ud af den vej de var slået ind på, en nogle få minutter frem ad gangen. En svag, men hørlig og tilfreds lyd undslap ham da hendes fingre gled gennem hans korte hår, og det trak kortvarigt i hans ene mundvig, da ord sagt ikke længe forinden, genlød for hans indre øre. Så var den dominerende lyd igen deres stadigt hurtigere åndedrag, der blandede sig sammen i en uregelmæssig rytme.
Han ignorerede hendes mumlen de få øjeblikke deres læber forlod hinanden og han sukkede dybt da de få øjeblikke senere gentoptog hvad de havde været i gang med og fulgte endnu engang hendes insisterende træk indtil stillingen han efterhånden havnede i, blev lettere ubehagelig. Han brødvæk og gjorde med et skævt smil kort proces og trak hende over på sit skød. Endnu nogle øjeblikke passerede hvor deresblikke mødtes og han gengældte hendes svage smil med et skævt, der dog ikke formåede at overskygge det ulmende begær i hans blik. Det var denne gang ham der trak hende insisterende ned mod sig selv og han gengældte villigt hendes grådige læber og tunge, mens den hånd der ikke lå bag hendes nakke, strammedes om hende og derefter fulgte hendes rygs kurve opefter.
Han pressede hende hårdt ind til sig og fastholdt kysset til han næsten ikke havde mere luft. Der blev han afledt, da hun insisterende trak op i hans t-shirt. Han lænede sig lidt frem mod hende, mens han sugede luft ned i lungerne og på samme tid slap hende med begge hænder og løftede armene længe nok til at kunne blive befriet for t-shirten. Han fangede hendes blik et splitsekund, med øjne der glødede af begær og ingen skrupler. Han ønskede det lige så meget som hun og han mødte hårdt hendes læber igen uden tanke på hvor hans t-shirt havnede. Hans hænder søgte igen om på hendes ryg, hvor han lod dem begge glide under hendes bluse og ind på hendes nøgne ryg, fortsatte op, og skubbede blusen med sig, mens han nød følelsen af hendes varme hud under sine hænder. Der var intet blidt ved hele forehavendet, men hårde, begærlige, krævende bevægelser og handlinger. Hans hænder fortsatte op, indtil han måtte trække sig lidt væk igen, og det blev hendes tur til at se sin t-shirt havne på sofaen ved siden af dem.
Han følte forventningen bruse igennem sig da han slyngede blusen fra sig uden at tage blikket af hende. Han så hende an nogle sekunder, vurderende og sultent, før han lagde en hånd på hver af hendes lår og lod dem synkront glide derfra og om på hendes ryg igen. Han rettede sig selv lidt op og pressede hende bestemt ind mod sig selv før han bøjede hovedet lidt til siden og denne gang lod sine læber ramme siden af hendes hals og derfra fortsætte ud over hendes skulder. Kontakten mellem dem var så intens, at luften næsten sitrede og han mærkede de små hår på sine arme rejse sig helt på egen akkord og sende ophidsede illinger ud i kroppen på ham.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 601 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 31, 2011 17:25:51 GMT
It's just soup-night
De få sekunder, der passerede, som Caroline faldt tilrette oven på Eric, var ladede med spænding. Selve luften virkede elektrisk, da hun så ind i hans lyse øjne og hun behøvede ingen overtalelse, som han trak hende ned til sig. I et kort øjeblik var det mere end nok at lade sig drukne i insisterende læber, grådige bevægelser og de signaler hendes egen krop sendte tilbage på baggrund af samme. Så måtte hun have mere og hun handlede instinktivt, da hendes hænder vandrede ned langs hans hårde brystkasse og fandt kanten på hans t-shirt.
Hun befriede ham for den i en enkelt, velkendt bevægelse og mødte hans blik i et kort øjeblik, der sendte kuldegysninger ned langs hendes rygrad og gjorde hendes efterfølgende kys så meget mere intenst. Hendes hænder fandt hans nakke igen og greb ud efter hår, der var for kort til at blive fanget imellem hendes fingre. Skruplerne var forsvundet i hårdhændede bevægelser og alt der var tilbage var en uundgåelig vej direkte imod fælles ekstase.
Hun løftede armene, som hun brød fri og hendes egen t-shirt landede ved siden af Erics. Hendes sædvanlige blufærdighed var fordampet i takt med hendes stigende alkoholprocent og hun var mere optaget af at lade sit eget blik glide ned over hans overkrop, end hun var i at fange hans reaktion på hendes bare hud. Et svagt, tilfredst smil hvilede i det korteste øjeblik på hendes læber. Imens Erics hænder gled op over hendes lår, fandt hendes bar hud og den ene gled atter engang om i hans nakke, som han rettede sig lidt op i sofaen og pressede hende ind imod sig. Hans læber imod hendes hals udløste et lavmælt suk og hun lukkede øjnene kortvarigt, imens hendes fingre strammede deres greb om hans nakke umærkeligt. Hendes anden hånd gled ned over hans skulder, inden hun slap ham og bøjede sig for atter engang at trykke sine læber hårdt og krævende imod hans. Hånden var hurtigt omme på hendes ryg, hvor hun i en vandt bevægelse løsnede den mørke bh, uden at bryde væk fra ham igen.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 31, 2011 22:25:26 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric gav sig let under hende, da hun flyttede på sig for at befri ham for t-shirten. Nogle sekunder blev han ekstra opmærksom på nøjagtigt hvor hun sad. Et skævt smil trak kort op i hans mundvige, mens han igen lod armene falde og kort efter befandt sig med læberne presset mod hendes igen og med begge hænder på hendes ryg under blusen, der efter endnu et par sekunder lå oven på hans, kasseret og unødvendig. Han lod begærligt sin tunge kærtegne hendes og fyldte sine sanser med hendes duft og følelsen af hendes varme krop mod sin egen og under sine hænder. Hænder der gled over hendes slanke krop, krævende og besiddende, og alligevel blidt og drillende.
Hendes hår kildede hans kind og uden at tænke over det, rakte han den ene hånd op og strøg det væk fra hendes ansigt uden at bryde det lidenskabelige kys. Her holdt han det fast hendes nakke, mens han krummede fingrene omkring det. Til sidst var han nødt til at bryde væk med en stakåndet gispen efter luft og et langt øjeblik så han på hende med mørke øjne, der ikke længere skjulte nogle af hans intentioner. Han slap hendes hår og lod hånden falde mens han overfladisk strøg fingerspidserne ned langs hendes rygsøjle, og stoppede først ved kanten på hendes shorts, uden at have mødt modstand på vejen. Han fangede hendes blik let drillende og lod sin hånd og fingre tage samme bane tilbage igen, indtil han nåede hendes skulder, løftede den anden hånde også, og befriede hende for bh'en også.
Hans blik vandrede langsomt fra hendes mave og op til hendes ansigt igen, hvor hendes blik igen trak et skævt smil frem på hans læber. Så lod han igen den ene hånd lægge sig om hendes nakke og begravede ansigtet mellem hendes skulder og hals, hvor han denne gang markerede med tænderne ganske let på siden af hendes hals, med en dyb strubelyd, der mest af alt mindede om en knurren. Han trak hovedet tilbage igen og strøg et kort øjeblik sin svagt skæggede kind mod hendes og fandt så hendes læber endnu engang. På samme tid lod han hånden der ikke stadig lå bag hendes nakke, stryge ulideligt langsomt ned langs hendes arm, over den følsomme hud på underarmen, over albueleddet, videre op og ud på hendes skulder, før han ændrede kurs og lod hånden stryge ned over hendes overkrop.
Den bløde tyngde der kort efter lå i hans hånd, føltes mere end behagelig i hans hånd og en lille tilfreds lyd undslap ham, uden at han trak hverken læber eller hånd til sig igen. Han sukkede tungt over hendes vandrende hænder, der var mindst ligeså besiddende som hans på hende og hans bryst hævede og sænkede sig i en tydelig uregelmæssig rytme mod hende. Hans næsefløje vibrerede let mens deres fælles anstrengelser til stadighed byggede mere og mere spænding op mellem dem.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 548 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 1, 2011 9:27:55 GMT
It's just soup-night
Caroline gav sig lidt under Erics hænder og krummede fingrene sammen om hans nakke igen, før hun lod dem glide igennem det korte hår og hendes hånd endte fladt imod hans baghoved. Hendes kys var insisterende, ligesom det lette pres hun lagde bag sine bevægelser. Alting førte kun et eneste sted hen og destinationen blev mere og mere uundgåelig, som tøj forsvandt og hæmninger raslede væk. Hun var utålmodig i en let fumlen med hånden på sin egen ryg, men afbrød ikke kysset før Eric gjorde det.
Atter engang hev hun luft ned i lungerne. Hendes brystkasse bevægede sig op og ned, som hun fik vejret igen og så ham i øjnene med et blik, der afspejlede hans eget fuldstændig. Hun vidste udmærket hvad hun ville og der var ingen grund til at se forlegent ned, når det fremgik så aldeles tydeligt at det var præcis det samme som han. Hun havde knap bemærket hans hånd i hendes hår, men opdagede nu hvordan han lod den falde. Imens hans fingre strøg ned af hendes rygsøjle, lukkede hun øjnene kortvarigt i og smilede svagt, som hun per refleks rettede sig lidt op med en lavmælt lyd. Hun åbnede øjnene igen og mødte hans blik, da hans hænder bevægede sig op mod hendes skuldre igen.
Befriet for bh'en sad hun i et kort øjeblik helt stille oven på ham og besvarede hans skæve smil, som det trak op i hans mundvige. Begge hendes hænder krummede sig kortvarigt sammen i deres vej mod hans overkrop, som han lænede sig frem og hans tænder fandt følsom hud. En lav, halvkvalt lyd forlod hende imens hendes egne negle kortvarigt lavede kontakt med hendes håndflader. Da deres læber mødtes igen, var hendes kys intenst, men hun buldrede ikke grådigt frem. I højere grad fulgte hun denne gang Erics bevægelser og sukkede lavt imod ham, som hans fingre strøg hen over hendes nøgne hud. Hendes egne hænder fandt hans nakke og skulder igen og strammede grebet let omkring begge, som han udstødte en lille tilfreds lyd. Et smil fandt vej til hendes læber midt i deres kys, men hun brød ikke fri. Tværtimod pressede hun sig igen mere insisterende imod ham, som hun løsnede grebet om hans skulder og hendes hånd i stedet fandt hans bæltespænde og gav sig til at løsne det.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 1, 2011 18:50:44 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric pressede instinktivt hovedet tilbage mod Carolines hånd og fingre, hvilket i sig selv var nærmest umulig, i det han på samme tid forsøgte ikke at slippe kontakten med hendes læber. Da hun begærligt besvarede hans kys, havde han svært ved at holde igen. Mens han holdt hende omslynget af sin ene arm, fandt den modsatte hånd hendes ene lår igen, og kanten af hendes shorts, som han lod fingrene stryge ind under. Kysset varede længe og overlod ham helt og holdent til sine drifter og hendes faste greb om hans nakke, gjorde ham kun mere målrettet i sine handlinger.
Hendes reaktion på hans berøring æggede ham, og han trak vejret en enkelt gang tungt for at bremse op. Han havde bestemt ikke travlt, men et øjeblik blev han grebet af hendes nærvær, der fik ham til at tænke med helt andre kropsdele, som ikke brød sig om at vente. Hendes målrettede manøvre mod hans bælte, fik ham til at se på hende med et drillende blik, men han forholdt sig rolig og tavs. Han bøjede hovedet lidt til siden og ned. hvor han nappede hende i øreflippen med læberne og åndede tungt ud ved hendes hals på vejen væk. Hans hænder var krævende og bestemte, men han mønstrede at bremse sin fremfærd for at se på hende endnu en gang. Hans blik blev hængende ved hende med en særlig glød i sig, mens han betragtede hende, påtaget alvorligt og sænkede stemmen ”Har du travlt...?” han rakte op og strøg hendes kind med sin hånd. Hans stemme havde været dyb og med et hæst islæt, der afslørede, at han ikke behøvede at vente meget længere, hvis det ikke var, fordi han bestemte sig for det.
Hendes vejtrækning var blevet hurtigere, og han indprentede sig enhver lille detalje, der afslørede hendes sindstilstand og reaktioner på ham. Mens han talte, havde hans hånd fundet hendes ene knæ og var med lette strøg vandret op langs låret for at slutte ved hoftens bare hud. Så bukkede han sig ned og trak vejret dybt ind ved hendes hals for at lade hendes duft bygge følelsen af hende op. Han strejfede hende fjerlet med sin næse, der arbejdede sig op til hendes kæbelinje, som han stoppede ved. Han trak vejret tung og koncentreret. Hans læber skiftede side og tog også halsens anden side til sig, hvor han sluttede samme sted. Han ville have sagt noget ansporende, men intet dukkede op, og i stedet løftede han ansigtet og så på hende med et blik, der brændte sig ind i hende. Så kyssede han hende krævende endnu engang og lod hende forsvinde i sine arme. Hans hænder gled ned og tog fat under hendes lår, og sekundet efter spændte han musklerne i hele kroppen, rejste sig med en lethed, der afslørede en betydelig styrke og tog hende med sig. Han brød lidt væk og så på én gang spørgende og opfordrende på hende.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 552 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 1, 2011 21:16:16 GMT
It's just soup-night
Caroline mødte Erics blik, som hendes fingre løsnede hans spænde. Hun hævede det ene øjenbryn med et skævt, selvsikkert smil og slap også hans nakke for at frigøre ham reelt for bæltet. Hans læber omkring hendes ene øreflip og den tunge udånding ved hendes hals fik hendes egne læber til at skilles lidt og tvang en lavmælt lyd over dem igen. Hun fandt knappen i hans shorts og nåede at åbne den, inden Erics blik på hende tiltrak sig hendes opmærksomhed.
Det drillende spørgsmål fik hende i midlertidig til at bremse sit forehavende, uden at hun dog flyttede sine hænder. Smilet forsvandt fra hendes læber imens hans fingre strøg over hendes ene kind og hun trak en anelse på skuldrene, lidt for omtåget til at kunne mønstre et reelt svar, men på den anden side ikke langt nok væk til ikke at tænke over det alligevel. Hun gav sig lidt under hans fingre på hendes lår og så tøvende ud, som han bøjede hovedet ned mod hendes hals igen. ”Måske,” svarede hun fraværende. Hendes øjne faldt i igen, over følelsen af Erics læber imod sart hud og hendes egne fingre var stadig ubrugeligt gået i stå ved kanten af hans bukser. Hun åbnede øjnene igen og mødte hans blik med en let panderynke, der dog fortog sig, som hun så på ham. Hans kys blev besvaret en anelse tøvende, men hun genvandt trinvist samme passion og lod sig synke tilbage i de behagelige signaler hendes egen krop sendte tilbage til hende. Lige så snart hans intention blev bare en anelse klar, kom hun til at smile en anelse imod hans læber og flyttede sine hænder. De endte i stedet omkring hans hals, som han rejste sig med hende i sine arme. Hun så på ham og hævede begge øjenbryn med et drillende smil. ”... Har du?”
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 2, 2011 0:41:59 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric var på ingen mulig måde upåvirket af situationen og på trods af det skæve smil der hvilede på hans læber, mens hans blik hvilede på hendes ansigt, så kunne han ikke engang med en smule god vilje abstrahere fra hendes fingre ved sit bælte. Han lænede sig igen tilbage mod ryglænet for at give hende plads, mens hendes lavmælte lyde sendte nye illinger ud i kroppen på ham. Hans hænder faldt og landede på hendes lår. Han krummede dem let da hendes fingre fik knappen i hans shorts op og hans mavemuskler spændtes tydeligt et øjeblik, mens han ikke selv kunne holde sin halvflabede kommentar tilbage.
Han ventede ikke på et svar, men rynkede brynene det korteste øjeblik da hun gik i stå og lænede sig så langsomt frem igen og lod sinevarme læberramme hendes hals. Smagen af hendes hud var forførende, og han måtte lægge bånd på sig selv, for ikke at fortsætte længere nedefter. Han smilede smørret ind mod hendes kraveben, mens hans fingerspidser gled længere op under de korte ben i hendes shorts. Så lænede han sig tilbage endnu en gang, men ikke så langt som før. Kun lige nok til at møde hendes blik, før han igen lod sine læber finde hendes.
Så trak han langsomt hænderne til sig, blot for at tage fat under hendes lår og rejse sig fra sofaen, mens han, ligesom før, forsøgte i hærdigt ikke at bryde kontakten med hendes læber. Han nåede forbi sofabordet før Carolines drillede spørgsmål fik han til at stoppe midt i den lille stue og så på hende med et flabet smil. Han nikkede langsomt en enkelt gang, mens han strammede grebet under hende, og løftede hende bedre på plads ”Måske...” han så hende intenst søgende i øjnene, og nød følelsen af hendes varme overkrop presset mod sin egen. Det var som om det gik op for ham, at målet var inden for rækkevidde, og det fik ham til at bremse ned. Han bøjede hovedet lidt frem, og kyssede hende blidt på læberne i skarp kontrast til deres krævende kys tidligere, og nikkede så let mod de to døre der førte videre fra stuen ”Dør nummer et eller dør nummer to?” hendes hænder bag hans nakke fikde små hår på armene til at rejse sig igen og han smilede skævt.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 452 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 2, 2011 1:24:19 GMT
It's just soup-night
Det spændte automatisk i Carolines arme, som Eric rejste sig op med hende og hun strammede per refleks grebet omkring ham, imens hendes overkrop kom i helt tæt kontakt med hans i et øjeblik. Det trak lidt ekstra op i hendes ene mundvig, da han besvarede hendes smil og sendte hendes eget enlige ord tilbage i hovedet på hende. ”Måske,” gentog hun lavmælt og fangede kortvarigt sin egen underlæbe mellem tænderne, uden at smilet helt forsvandt. Det blide kys overraskede hende anelse, men hun besvarede det villigt og hang en anelse ved hans læber, inden han brød væk igen.
Hun befandt sig glimrende i Erics stærke arme med benene rundt om ham og strammede selvsamme en anelse sammen, med det resultat, at hun blev trykket tættere ind imod ham. Det var kun halvvejs bevidst, men plantede alligevel et halvsmørret smil på hendes læber, som han åbnede munden igen. I det korteste øjeblik kneb hun øjnene en anelse sammen, men så himlede hun blot en anelse med dem. ”Hvis du virkelig har brug for at spørge, så kan det godt være, at det her alligevel er en dårlig idé,” kommenterede hun, uden at virke særlig overbevisende. Hendes ene hånds fingre gled igennem hans hår igen, imens hun hævede et udfordrende øjenbryn.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 2, 2011 15:39:22 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Erics egne mundvige trak op i et lille smil synkront med Carolines og han nikkede langsomt en enkelt gang da hun gentog det ene ord igen. Smilet svandt ind igen, og han så hende i øjnene endnu et langt øjeblik før han dvælende lod sine læber møde hendes. Han trak langsomt hovedet tilbage igen og så begærligt på hende, uden at forsøge at skjule det. Så rankede han sig lidt og strammede grebet ubevidst om hendes lår da hun strammede benene der lå omkring ham og blev endnu engang ubønhørligt mindet om, hvordan de stod. Han besvarede hendes ord med et smørret grin og lænede hovedet lidt tilbage mod hendes fingre i sit hår, mens han trak let på skuldrene og begyndte at gå igen ”Måske nød jeg bare at stå og for en gangs skyld vide hvor jeg havde dig...” han så udfordrende på hende, mens han i nogle lange skridt nåede døren ind til det eneste rum i den lille lejlighed han endnu ikke havde set, og heller ikke havde haft nogen intentioner om at komme til at se da han ankom.
Han stoppede foran den lukkede dør og lænede sig ind mod den, til Caroline ryg mødte den og hun derved blev presset yderligere tæt på ham selv. Han tog en dyb indånding og krummede fingrene på den ene hånd let mod hendes lår. En del af ham havde lyst til at gøre kort proces, men i stedet bøjede han sig lidt ned og kyssede hende blødt på munden med et sigende smil, før han presse tog hårdere fat under hende med den ene hånd, og slap hende med den anden for at lukke døren op.
Han var henne ved sengen i løbet af et par skridt, bøjede sig ned mod den og slap hende først, da hendes ryg ramte madrassen. Han blev stående foroverbøjet og så på hendes ansigt nogle sekunder. Så krævede hans mund hendes igen og udforskede hende, mens hans ene hånd slap madrassen og fandt et fristende, blødt fremspring, som han først kærtegnede blidt og legende, så hårdere som ophidselsen gjorde ham stigende utålmodig. Han trak vejret en enkelt gang tungt da han måtte have luft igen og hans åndedræt dirrede let af indestængt spænding, som han havde svært ved at holde tilbage.
Hvor hans hænder før havde været, arbejdede hans mund sig nu ned mod, mens han krummede let i ryggen for at kunne nå. Han tog hende fuldt i besiddelse, mens han udforskede hende. Krævende og sultent. Hans krop kendte vejen, uden opfordring, og han gav et øjeblik efter for dens egenrådige dominans, mens han kyssede sig vej ned over hendes kæbe og hals. Hans hænder fandt erfarent og målrettet ned langs hendes sider til de nåede kanten på hendes shorts og tog fat i den. Så slap hans læber hendes bløde hud igen og han rettede sig op, mens han bestemt trak hendes shorts med sig og ned over hendes ben, indtil de slap udover hendes fødder og han lod dem falde ligegyldigt til gulvet. Han rejste sig helt op igen, og mødte igen hendes blik, mens han skubbede sine bløde sko af, og med den selvbevidste mands selvsikkerhed fortsatte det hun havde påbegyndt med hans shorts. Uden at slippe hende med blikket lå de kort efter på gulvet ved siden af hendes og han bøjede sig igen ind over hende og satte en hånd i madrassen på hver side af hendes ansigt.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 643 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 2, 2011 17:45:15 GMT
It's just soup-night
Caroline fnøs lavmælt, imens Eric begyndte at gå over imod hendes soveværelse. Smilet forlod ikke hende ikke helt, men hun strammede sine armes greb en anelse om ham og lænede hovedet lidt frem for at fange hans øreflip mellem sine læber. ”Hvis du selv tror på det,” kommenterede hun lidt svævende, efter hun slap den. Hun mærkede døren imod sin ryg, som han pressede hende lidt op imod den og mødte hans blik med udvidede pupiller, der gjorde hendes øjne endnu mørkere end de sædvanligvis var. Hendes fingre gled atter engang igennem hans korte hår, som hun mødte hans læber kortvarigt og dernæst smilede alt for tilfredst, da han slap hende med den ene hånd, for at åbne døren.
For hendes skyld kunne de være blevet i sofaen, være endt på gulvet eller direkte op af døren ind imod soveværelset, men da hendes ryg ramte hendes egen seng, var der alligevel ikke nogen tvivl om, at det trods alt nok var den bedste idé. Hun sparkede sine hjemmesko af i en vandt bevægelse og så op på ham, før hendes hånd fandt hans nakke og trak ham ned til sig i endnu et kys. En halvkvalt lyd undslap hende, uden at hun brød væk fra hans læber. Hendes egne fingre gled ned over hans ryg med et vist pres bag, som hans kærtegn blev mere hårdhændede og hun røg længere og længere ud, hvor hun ikke kunne bunde.
Da han brød fri og begyndte sin rejse ned langs hendes krop, skød hun ryg. Hun lukkede øjnene og pressede hovedet tilbage imod madrassen, imens begge hendes hænder slap ham og krummede sig formålsløst sammen omkring det sengetæppe, som hun virkelig burde fjerne. Intet var dog fjernere fra hendes tanker, da Erics hænder fandt kanten på hendes shorts og trak dem ned. Hun åbnede øjnene igen og hævede sig kortvarigt en anelse op. Først for at gøre det lettere for ham at befri hende for bukserne og siden for at betragte ham, som han gjorde kort proces med sine egne. Hun lå hævet op på albuerne og lod sit blik glide ned af ham med et lille tilfredst smil spillende i den ene mundvig. Det voksede en anelse, som han bøjede sig ned over hende på sengen og hun tiltede hovedet en anelse bagud igen, for at kunne se ham i øjnene. I et kort øjeblik betragtede hun ham blot sådan, imens den tykke spænding imellem dem atter byggede sig lidt op. Så fandt hendes ene hånd hans skulder igen og gled om i hans nakke, før hun hev ham ned imod sig og fangede hans læber i et krævende kys. De var så uendelig tæt på det uundgåelige punkt og hun var stigende utålmodig i sin vej mod fortabelse.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 2, 2011 22:42:34 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Erics læber skiltes let da Carolines læber lukkede sin om hans øre og sendte en ny mængde adrenalin ud i kroppen på ham. Hans arme strammede deres faste greb om hende, mens han på samme tid pressede sig hårdere ind mod hende og hende dermed hårdere mod døren. Han sukkede tungt, før han fik taget sig sammen til at åbne døren og kunne gå ind i soveværelset.
Han fulgte mere end villigt hendes insisterende træk nedefter og mødte hendes læber på halvvejen. Hendes nærvær indhyllede ham i en blanding af dufte, smage, lyde og følelser, som til sammen udgjorde hende. Især det sidste vækkede noget dybt i ham og han lænede sig igen ind i hendes kys, mens hans hånd ufortrødent fortsatte sin udforskning af hende. Hendes beslutning skyde ryg mod ham, gjorde det kun lettere, mens han lod fingre og hænder kærtegne hendes overkrop. Hendes hud føltes silkeblød og hendes vejrtrækning og hjertebanken var tydelig så tæt på. Hendes halvkvalte lyd trak sekunder efter en lignede fra ham selv, da hendes fingre gled ned over hans ryg. Han stoppede et splitsekund med panden mod hendes bryst, da en kuldegysning jog igennem ham og han åndede tungt ud mod hendes hud, før han rettede sig op og trak hendes næstsidste stykke tøj med sig.
Han hastede ikke med hverken hendes eller sine egne shorts, men efterlod alligevel ingen tvivl om, at han ikke havde tænkt sig at trække tingene alt for meget i langdrag. Han lod sig indfange i hendes brune øjne. Af dem og den uudsigelige tiltrækningskraft der var i dem. Det utilslørede begær i hendes blik, som fik ham til at reagere nu. Ikke som en bevidst handling, men som en fysisk reaktion, et stærkt og uhæmmet behov.
Et skævt smil trak op i hans egne mundvige da han fangede hendes blik på sig og han hævede let et øjenbryn uden at sige noget. I stedet gik han igen helt hen til hende og sengen og bøjede sig ned mod hende. Øjenkontakten var intens og fik kun den forventningsfulde summen i kroppen på ham til at vokse i styrke. Han kyssede hende hårdt og udforskede hendes mund med sin tunge. Legede med hende, pirrede hende, til hans lunger insisterende bad om ny ilt og han brød væk med et lille gisp. Uden at stoppe op mere end et par sekunder, rettede han sig lidt op, tog fat under hende med begge hænder og løftede hende helt ind på sengen og fulgte selv efter hende.
Han endte på knæ mellem hendes ben og satte igen en hånd i madrassen på hver side af hendes ansigt, spændte musklerne i armene og sænkede sig nedefter indtil hans overkrop mødte hendes på samme tid som hans læber igen tog hendes i besiddelse. Han slap madrassen med hænderne og lod sig nu hvile imod hende, kun med den ene albue til at holde lidt af sin vægt oppe. Hans anden hånd fandt af sig selv vej ned over hendes side, hofte og til sidst tage fat under hendes lår og insisterende løfte hendes ben op mod sig. Han lod sig opsluge af kvinden under sig og et lavmælt støn undslap ham ved deres fælles bevægelser og han pressede instinktivt underlivet mod hendes og intensiverede sine kys. Han betragtede hende begærligt et kort sekund mens ny luft fandt vej til hans lunger, mens bølger af ophidselse fyldte ham igen og igen. Han ønskede at trække tiden ud, bevare nuet, men hans krop have begivet sig ud på en målrettet rejse styret af instinkt.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 653 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|