|
Post by Caroline Abbey on May 23, 2011 22:37:32 GMT
It's just soup-night
Caroline stod foran spejlet på sit miniput-badeværelse og betragtede sit eget ansigt. Hun prøvede at smile, men endte alligevel bare med at se nervøs ud og opgav til sidst sit forehavende med at øve sig i lige præcis hvilken grimasse hun skulle stille op, når hun åbnede døren om ikke alt for mange minutter. Hun kastede et kritisk blik på de røde tekopper i hendes øreflipper, men opgav at gøre forandre på mere ved sin egen fremtræden. Det var for påfaldende. Hun havde ikke lyst til at se ud som om hun rent faktisk var nervøs, for hvorfor var det nu lige, at hun skulle være det? Det var ikke første gang hun skulle se ham igen, det var bare et venskabeligt besøg, det var bare Eric.
Ingen af de tre forsikringer hjalp i det mindste på hendes nerver og hun opgav at gøre andet, end at pjaske lidt mere vand i ansigtet. Lejligheden var stadig varm, selvom klokken efterhånden var to minutter i seks og der var gennemtræk.
Hun havde strategisk udskiftet den korte nederdel med et par mere behagelige shorts og sandalerne med hjemmefutter da hun kom hjem fra sin aftale, men havde derudover intet gjort ud af sig selv. Lejligheden så ud som den plejede. Den var lille, pladsen var trang, men der var ryddeligt og enhver centimeter var godt udnyttet. Døren til det mindste værelse, hvor hendes seng var blevet mast ind med magisk hjælp, var lukket. Vinduet i det lille køkken stodt derimod vidt åbent, ligesom det modstående ovre i den anden ende af lokalet i hendes lille stue. Det lille sofabord var det eneste sted i den synlige del af lejligheden, der ikke var pertentligt ordnet, men i stedet flød over med alle de breve, som hun stadig manglede at organisere. Hun skænkede rodet et enkelt blik, men besluttede sig for ikke at gøre noget ved det. I stedet gik hun over imod det skab, der indeholdt kølevarer, og tog en kold glasflaske ud af det, før hun lukkede det i igen. Hun hev et glas ned fra den åbne hylde og hældte vandet op, inden hun drak det og lod sig falde ned på en af de to barstole ved den bordplade hun plejede at spise ved. Hendes stueur slog seks, men hun vidste godt, at det gik et par minutter for hurtigt og blev nogenlunde roligt siddende.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 23, 2011 23:10:33 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric tog den smalle trappe op til tredie sal over Det Magiske Menageri to ad gangen. De var små og det føltes naturligt for hans lange ben og et blik på armbåndsuret fortalte ham hurtigt, at klokken faktisk lige havde rundet seks. Han stoppede et øjeblik på toppen af trappen og så ned ad den lille gang, mens han drejede æsken der hang fra hans venstre hånd en omgang i båndet der var bundet om den. Så fortsatte han ned langs dørene, til han fandt den rigtige, løftede den frie hånd og bankede på.
Han trådte et skridt tilbage og strøg hurtigt en hånd gennem det korte hår, uden at det gjorde nogen som helst forskel og uden at ville indrømme overfor sig selv, at han måske var bare en lille smule nervøs. Han havde ikke fortrudt sit tilbud til hende tidligere på dagen, men det var kommet ret spontant før han nåede at tænke nærmere over det og han havde ingen intentioner haft om at trække det tilbage igen.
I stedet havde han hentet sin søster i menageriet igen, drukket kaffe og moret sig lidt for meget over hendes lille sammenstød med Young, som desuden havde været et velkomment gensyn. Afleveret Alice hos Emmeline og derefter lige haft tid til at klare de to ting han frimodigt havde lovet Caroline i tilgift til suppen. Vin og dessert. I hans taske lå to flasker og klirrede let mod hinanden når han bevægede sig og i den lyseblå æske i hans hånd gemte desserten sig.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 285 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 23, 2011 23:53:16 GMT
It's just soup-night
Caroline trak vejret dybt og drejede glasset mellem sine fingre, som hun sad lænet hen over disken med begge albuer solidt plantet imod den og hovedet hvilende mod den ene håndflade. Der var ikke mere at gøre. Grøntsagerne lå allerede fremme ved siden af vasken. To porrer parallelt med hinanden, fem gulerødder i tre rækker, otte kartofler i en bunke hvor den sjette gulerod burde have befundet sig. De opblødte linser stod i en skål med vand og hendes mors kyllinge-buillion befandt sig i en flaske lige bag den. Det hele var nærmest autistisk arrangeret og det eneste hun ikke havde gjort, udover at snitte grøntsagerne og putte dem i en gryde, var at skrælle dem. Gryden stod ligeledes allerede fremme på det lille komfur. Alt var klart, men hun havde alligevel en underlig fornemmelse af at have glemt et eller andet. Da det bankede på døren, røg alle spekulationer, om hvad det mon kunne være, dog ud af hovedet på hende og hun stivnede i et kort øjeblik. Da hun derefter havde sat det tomme glas fra sig på disken, gled hun ned fra den høje stol. ”Øjeblik,” svarede hun højlydt, så det kunne høres udenfor døren. Hun havde lyst til at pile endnu engang ind på badeværelset eller hen til soveværelsets helfigurs-spejl, men modstod fristelsen og strøg blot håret om bag det ene øre og ned langs den ene skulder i en vandt bevægelse. Hun hev derpå lidt ned i sin t-shirt og rømmede sig, imens hun overbeviste sig selv om at alt var fint. Det var bare en venskabelig middag og der var ingen grund til panik.
Hun gik de få skridt over til døren, greb fat om håndtaget og åbnede den, imens hun placerede et smil på sine læber. ”Hej,” hilste hun, inden hun holdt døren åben, så han kunne komme ind. Hendes blik gled kort ned af ham, som han passerede. Tøjet var det samme, men hendes opmærksomhed blev nysgerrigt fanget af den lyseblå æske i hans ene hånd, før hun så op på ham igen og genfandt sit smil. ”Velkommen til,” sagde hun, nærmest muntert, før hun lukkede døren bag ham.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 24, 2011 8:47:58 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric flyttede lidt uroligt på fødderne mens han ventede på der blev reageret på den anden side af døren. Han stivnede et splitsekund da Carolines stemme lød bag døren, smilede så og gik endnu et halvt skridt tilbage mod væggen. Sekundet efter gik døren op og han blev mødt af Carolines smilende ansigt, et faktum der igen trak et varmt smil frem på hans eget ansigt, mens han nikkede en enkelt gang ”Hej...” han lod næsten synkront med hende, blikket glide diskret ned over hende som han gik forbi hende, ind i den lille lejlighed, og smilede for sig selv.
Han stoppede nogle skridt inde og så sig hurtigt omkring, før hans blik landede på hende og han nikkede igen ”Tak tak...” han løftede æsken i sin hånd lidt og smilede skævt ”Hvor vil du have den her? Kombineret dessert og forsoningsgave.” han gjorde en lille bevægelse med fingrene og fik æsken til at snurre en omgang i båndet igen, og tilbage igen, mens han så afventende på hende. Det føltes klart underligt at vide, at han stod i hendes lejlighed og der ingen forældre eller søskende eller skolekammerater var lige i nærheden, men alligevel ikke så akavet eller ubehageligt, som han måske lidt havde frygtet.
Han så ned på tasken der stadig hang i sin rem tværs over brystet og hans grønne t-shirt, gav den et klap med den frie hånd så lyden af glas mod glas blev tydeligt et sekund og så smilende på hende igen ”Og de her selvfølgelig også.” han lod hånden falde igen mens hans fortsatte ”Før du bruger din nyfundne magt og sætter mig i arbejde.” han tav igen, rankede sig lidt og så endnu engang afventende på hende.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 341 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 24, 2011 10:20:01 GMT
It's just soup-night
Carolines smil tog en anelse til i styrke, da hun så det besvaret hos Eric. Hendes nervøsitet røg let i baggrunden for det faktum at det vitterligt var rart at se ham. Der var ingen undertanke om at hun burde undskylde for tidligere grimheder, ingen akavet følelse af at hun burde hævde sig på hans vegne. Det eneste, der var tilbage, var en lidt spændt viden om, at der ikke var nogen buffere til at hjælpe samtalen på vej, hvis den gik i stå. Intet sikkerhedsnet i form af en far, lillesøster eller mor. Hendes blik faldt til den blå æske igen, som han løftede den op og snurrede den rundt i båndet. Hendes smil blev skævt. ”Tak den... Det kommer an på om den skal stå køligt,” fiskede hun, med et spørgende blik, som hun løftede igen for at møde hans.
Hun flyttede lidt på fødderne og slog derpå ud med den ene hånd. ”Mit palads på tredive kvadratmeter,” bemærkede hun, inden hun pegede over mod pladsen med de to barstole, der markerede starten af køkkenet og skævede lidt imod tasken, da den klirrede. Det trak lidt op i hendes mundvige igen over Erics sidste bemærkning og hun fnøs muntert. ”Alt skal i køkkenet,” svarede hun. ”Er der noget jeg skal tage...?” Hun så spørgende på ham, før hun ledte vejen hen til den åbne, men lidt afskærmede del af rummet og pegede illustrativt rundt mens hun forklarede. ”Isoleret skab til kølige varer, vask, grøntsager, gryde.” Hendes øjne spillede muntert. ”Kogebog,” bemærkede hun, med et nik imod en bog slået op på en side hvor grøntsagerne lå placeret nøjagtig som på køkkenbordet. I et kort øjeblik så hun ned på sine hænder og rømmede sig igen. ”Jeg har helt dårlig samvittighed over bare at sætte dig i gang... Det er jo mit køkken...”
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 24, 2011 14:29:50 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Erics smil blev hemmelighedsfuldt, mens hans blik beholdt sit drillende glimt og han skævede ned til æsken han holdt frem ”Det kommer an på hvor længe der går før vi har tænkt os at spise den...” han drejede sig lidt og skævede mod nærmeste vinduer, før han så på hende igen med et skævt smil og en lille skuldertrækning ”Men i det her vejr, så er på køl nok det smarteste, trods alt.” han gengældte hendes nysgerrige blik, ved at løfte æsken lidt mere og række den opfordrende frem mod hende.
Da æsken med desserten var sikkert overladt til Caroline, tog han fat i remmen på sin taske og krængede den over hovedet, før han åbnede den, og trak de to flasker vin op fra den, en rød og en hvid. Han så op på Caroline igen, nikkede med et nyt smil og fulgte så efter hende hen til det lille, men hyggelige og ganske funktionelle køkken. Han satte flaskerne fra sig på disken der adskilte køkkendelen fra stuen og derefter lagde sin taske på den nærmeste af de to barstole, mens hans blik gled nysgerrigt rundt fra de mørke skabslåger, til det åbne vindue hvorfra lydene fra gaden nedenunder stadig trængte op og til sidst tilbage på Caroline der stod midt i det lille køkken og nu begyndte at udpegede de ting hun tydeligvis allerede havde lagt frem. Han fulgte hendes pegende finger og nikkede tavs for hver ting, indtil hun nåede kogebogen, hvortil han smilede skævt og så på hende igen ”Klappet og klart... Jeg er imponeret.” hans smil blev bredere da hun fortsatte og han rystede hurtigt på hovedet mens han gik helt om i køkkenet til hende. Han rakte ud og gav hendes ene overarm et hurtigt klem før han lod den falde igen, som havde det været det naturligste i verden at gøre ”Lad være med at have det. Jeg er vant til det.” hans blik gled søgende over den sparsomme bordplade og stoppede ganske kort ved kogebogen og grøntsagerne, før han mødte Carolines blik igen ”Det eneste jeg lige mangler er vist en kniv...”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 414 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 24, 2011 16:05:08 GMT
It's just soup-night
Caroline hævede et enkelt øjenbryn, som hendes smil blev lidt bredere. Hun kunne ikke helt lade være med at skæve nysgerrigt til æsken. Da Eric svarede reelt på hendes spørgsmål, nikkede hun lidt. Hendes fingre greb ud og lukkede sig omkring det blå, som han rakte den frem imod hende og hun ledte vejen ud i det lille køkken, rundt om disken. Imens hun udpegede de vigtigste ting, åbnede hun der førstnævnte skab og placerede pakken på en af hylderne, før hun lukkede det i igen.
Hun drejede sig om imod Eric og smilede lidt, med et skuldertræk. ”Det er ikke planlægningen, der plejer at gå galt i køkkenet her...Udførslen, derimod,” bemærkede hun tørt, inden han gik forbi hende og gav hendes arm et lille klem. Den simple kontakt var dybt uvant og hun gik i stå i et kort sekund og fik en svag rynke i panden, før hun kom til at fnyse muntert over hans svar og rystede lidt på hovedet. Akavethed var glemt og hun mindedes i stedet den sidste grillaften. ”Sandt. Jeg kender jo din familie.” Hun så smilende ned i et øjeblik og løftede så blikket igen for at møde hans, med et nik. ”En kniv,” gentog hun. ”Klart. Og en skræller...” Hun hev en af køkkenskufferne ud og nikkede ned mod den. ”Frit valg på alle hylder,” sagde hun, nærmest kækt.
Det tog hende ikke mange sekunder at indse, at hendes tilsteværelse var lidt overflødig og hun tog en enkelt dyb indånding, imens hun så hen på køkkenbordet. ”Er der... Noget jeg kan gøre?”
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 24, 2011 17:04:30 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric sneg sig til at lade sit nysgerrige blik glide rundt i det lille køkken, mens Caroline satte den blå æske på køl og blev enig med sig selv om, at han kunne lide det. Han hævede et øjenbryn ved hendes tørre bemærkning og smilede svagt drillende, næsten prøvende ”Det er her jeg skal lade være at kommentere yderligere, ikke?”
Han fortsatte forbi hende og greb efter porrerne som det første, før hendes drillende svar til ham, fik ham til at fnyse kort efter hun selv havde gjort det. Han vendte sig mod hende igen og trak på skuldrene med et skævt grin ”Også der, ja. Det havde jeg lige lykkeligt glemt nogle minutter.” han så igen drillende på hende ”Jeg slap netop væk fra over-bossen derhjemme en hel dag.” at han havde tænkt mere på sit arbejde end sin familie, lod han forblive usagt.
Han blev stående med de tre porrer i hånden og så afventende på hende. Så nikkede han med et nyt smil ”Og en skræller... og måske et skærebrædt..” han vendte blikket mod skuffen hun trak ud, så hurtigt på udvalget og rakte så ned efter en som han tog op og lagde fra sig på bordpladen, mens han sendte hende et skævt smil ”Jeg må indrømme service-niveauet er højt heromkring...” han tog de få skridt hen til vasken og lukkede op for vandet. Så drejede han hovedet og så overvejende på hende, før han smilede endnu engang ”Altid...du kan skrælle kartoflerne og gulerødderne. Det ville være en hjælp.” han vendte sig mod vasken igen, og gik i gang med at rengøre porrerne.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 332 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 24, 2011 17:56:09 GMT
It's just soup-night
Caroline smilede sigende og betragtede Eric i et øjeblik, før hun svarede ham. ”Det ville jeg stærkt anbefale,” rådede hun ham, uden at sløre en falsk trussel om, at der ville falde brændende ned, hvis ikke det var netop hvad han gjorde. Hun fnøs muntert igen og rystede lidt på hovedet, inden hun flyttede sig, så han kunne komme til. Da han fortsatte i sporet omkring sin familie, smilede hun skævt og trak på skuldrene. ”Beklager,” sagde hun, uden at mene det. Det var ingen hemmelighed at de vist begge i ret høj grad makkede ret og fulgte overkommandoen på hver deres arbejdsplads. Disciplinen på det travle ministerkontor var i hvert fald ikke noget man kimsede af, selvom der måske var en vis forskel på striktheden under Emmerich og de nuværende forhold.
Som Eric fortsatte, nikkede Caroline. Hun tog en skræller op at skuffen og placerede den på køkkenbordet inden hun lukkede den. Derpå åbnede hun en af skabslågerne og strakte sig op på tæer i hjemmeskoene for at få hevet et skærebræt ud. Hun drejede hovedet imod Eric og hævede et enkelt øjenbryn. ”Det er i hvert fald ikke hver dag, at der er nogen der tilbyder at lave min aftensmad,” skød hun tilbage med et skævt smil.
Hun lagde skærebrættet fra sig på bordet igen, inden hun spurgte til hvad hun kunne gøre og ignorerede brevene, der kaldte på hende ovre fra sofabordet. Da han svarede hende nikkede hun igen og åbnede et andet skab, for at finde en skål frem. ”Aye, aye,” mumlede hun muntert, som hun gav sig klodset i kast med at skrælle den første kartoffel og lod skrællen dumpe ned i skålen. ”Fik du afleveret Alice godt hos den der veninde?” Spurgte hun imens, uden at se op.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 24, 2011 19:36:44 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric kom til at grine et kort sekund, så slugte han det igen og gjorde halvhjertet honnør, uden at kunne fjerne det glimt af undertrykt latter der spillede i hans øjne ”Yes, Ma'am.” han lod hånden falde igen og opgav så at holde det næste grin tilbage da hun trak på skuldrene og beklagede. Han løftede et øjenbryn og så på hendes stadig medet bredt smil ”Sig det som om du mener det...” han blinkede en enkelt gang, før han greb porrerne og fortsatte hen til vasken.
Han nåede lige at se hende strække sig efter et skærebrædt og var et sekund på vej til at vende sig om og tage det ned for hende, alt for vant til at hans mor regnede det for han og hans fars fornemste pligt derhjemme, at tage ting ned til hende som hun ikke selv kunne nå. I stedet smilede han varmt og vendte igen ansigtet mod vasken og vinduet, som han kastede et hurtigt blik ud af ”Det er en skam...” han trak blikket væk fra det åbne vindue og så i stedet ned på den første porre som han hurtigt rensede før han igen skævede til hende over den ene skulder med et underfundigt smil og lod det tale for sig selv, før han gik i gang med den sidste porre. Han nikkede en enkelt gang ”Mhm... Emmeline. De har kendt hinanden en del år efter hånden. Emmeline er lige flyttet her til byen for nogle uger siden. Hun kom ind på en eller anden skuespillerskole vist nok.” han lukkede for vandet og rystede så meget vand af porrerne som han kunne, før han vendte sig og gik hen ved siden af hende og lagde dem på skærebrædtet ”Hun har fået en lille et-værelses ovre i Finsbury. Den så vældig hyggelig ud det glimt jeg nåede at få før jeg valgte at fortrække da de to høns der nåede op i et toneleje der truede med at skade min hørelse permanent.” han drejede hovedet til siden og sendte hende et sigende blik.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 399 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 24, 2011 20:15:31 GMT
It's just soup-night
Caroline himlede med øjnene af Erics honnør, men kom så til at grine lavmælt. Hun rystede lidt på hovedet af ham og rakte op for at stryge en hårtot om bag øret, inden endnu en muntert fnys forlod hende. Hendes spillende blik fæstnede sig kortvarigt på ham og hun besvarede hans smil uden at behøve at overveje det. ”Nu må du ikke bede om det umulige,” bemærkede hun drillende, før hun rakte op i skabet og fik fat i det store skærebræt.
Med tomme hænder, trak hun lidt på skuldrene til hans ryg og indså først da, det nyttesløse i handlingen. ”Ikke rigtig,” kommenterede hun derpå lidt ligegyldigt, inden hun greb fat om en kartoffel og startede det langsomme slid med at få den befriet for både skræl og halvdelen af sit indhold.
Imens hun arbejdede, lyttede hun til Erics forklaring og smilede svagt af det behagelige i situationen. At kunne stå i sit eget køkken og konversere høfligt med ham uden akavet tavshed. Det var rart og let at sætte pris på. Da han drejede hovedet og så på hende, gjorde hun det samme og trak på smilebåndet, før hun igen vendte sin opmærksomhed imod kartoflerne. ”Ja højmagiratet forbyde kvinders kaglen. Derimod er lyden af fem unge knægte, der mener, at der er charmerende at bøvse alfabetet en ren fryd for ørerne.” Hun fnøs muntert og rystede lidt på hovedet, inden hun lagde den første mishandlede kartoffel fra sig på bordet.
Som hun tog fat i den næste, skiftede hun emne igen. ”Har du aldrig lært nogen helt almindelige husgerningsbesværgelser?” Spurgte hun, reelt interesseret. ”Ligesom... Min bedstemor kan nærmest styre et helt køkken uden at røre andet end sin tryllestavshånd. Men det var bare aldrig noget de gik op i på skolen, vel?”
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 24, 2011 23:38:24 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric stoppede et kort øjeblik hvad han lavede, da Caroline lo. Lavt, men at hun lo var helt sikkert. Han rynkede brynene et splitsekund, som kom det bag på ham, men på næsten samme tid trak hans mundvige lidt højere op. Da hun så på ham fik hendes drillende smil ham til at blotte tænderne kortvarigt og han hævede et øjenbryn udfordrende ”Intet er umuligt...” han betragtede hende nogle øjeblikke mere da hun strakte sig efter skærebrædtet, rystede så på hovedet med et lille grin.
Han kneb øjnene lidt sammen ved hendes lidt ligegyldige reaktion på hans påstand, mens drejede ikke hovedet og så på hende igen. I stedet skød han en tanke fra sig, der lidt for insisterende fór igennem hovedet på ham og fortsatte sit forehavende med porrene, blot for at se kort på hende igen da hun fortsatte og komme til at grine mens han drejede hovedet tilbage mod porrerne og rystede det værste vand af dem ”Højmagiratet blandet ind i det hele ligefrem.” han fnøs muntert og gik hen ved siden af hende, hvor porrerne havnede på skærebrædtet hun havde lagt frem ”Du tager det tunge skyts frem, men hvis valget er mellem tøserne og knægtene, så foretrækker jeg ingen af delene.” han grinede igen kort og rystede på hovedet.
Han tog kniven op i højre hånd og begyndte med præcise bevægelser, at snitte den første porre i tynde skiver, med en hurtighed der ikke overlod megen tvivl om, at han havde gjort det mange gange før. Han stoppede halvvejs igennem porren og drejede hovedet til siden for at se på hende let spørgende. Så rystede han på hovedet med et lille smil, men ventede med at svare til hun havde talt færdigt og snittede i stedet den første porre færdig i mens ”Nej, ikke andet end de småting jeg selv har samlet op.” han så på hende igen med et lille smil og fortsatte, mens han skævede diskret til den nu deforme kartoffel hun havde lagt fra sig ”Det er ret udelukket at jeg kunne lære den slags hjemmefra.” smilet blev skævt et øjeblik, før han så ned på kniven i sin hånd og gik i gang med den anden porre og rystede på hovedet ”Nej, husgerning var ikke lige prioriteret så forfærdeligt højt." han grinede kort og snittede hurtigt den sidste porre færdig og skubbede det hele ud til den ene side på skærebrædtet. Så rakte han ud og tog den første kartoffel og begyndte at skære den i små tern ”Men jeg lærte da at lave mad selv uden tryllestav.” han skævede til hende ”Hvad ville du gerne lære da? Eller gerne have lært?”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 529 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 25, 2011 15:35:01 GMT
It's just soup-night
Caroline drejede hovedet imod Eric og betragtede ham med et lige så skråsikkert og udfordrende blik, som han betragtede hende. Frem for at tvære rundt i i sin egen påstand, valgte hun dog at lade det blive det. Hun trak på skuldrene. Det ville være så nemt, så nemt at fyre en bemærkning af om, at det han lige havde sagt, var en tom floskel man serverede for børn på fem år, men hun havde ikke længere noget behov for altid at demonstrere og slå fast med syvtommersøm, at hun havde ret. Det var rigeligt at hun selv var klar over det. I stedet smilede hun derfor blot vidende og vendte sig væk fra ham igen.
Den hurtige drejning samtalen tog, plantede en utilfreds rynke på Carolines næse, men hun sagde ikke mere om emnet, da hendes egne ord forblev ubesvarede. I stedet tog hun fat på at massakrere den stakkels rodfrugt og maste alt for alvorlige spekulationer tilbage i baghovedet, til brug på en af de mange aftner, hvor hun netop sad alene over et håbløst forsøg på et måltid mad. I dag var ikke en af disse og det var håbløst at fortabe sig i tanker om det nu.
Den lidt tåbelige opsætning af pigerne imod drengene var en simpel fornøjelse og hendes let sammenklemte øjne spillede muntert, da hun kort mødte Erics blik. ”Det er et udtryk,” pointerede hun, efter hans første kommentar. Smilet dalede, som hendes eget kritiske blik løb kort over kartoflen, uden at hun dog sagde noget. Hun fnøs lavmælt og halvmuntert af hans bemærkning, før også hun rystede på hovedet og undlod at kommentere den.
Den næste kartoffel tog præcis lige så lang tid at skrælle (og blev nøjagtig lige så deform), som den første og Carolines spørgsmål kunne næppe siges at være kommet ud af den blå luft. Faktisk tænkte hun ret ofte på formularer når hun ellers lige stod i køkkenet, men eftersom hun aldrig fik skrevet ned eller planlagt, at samle det sammensurium, der befandt sig rundt omkring i hendes få kogebøger, så fik hun heller aldrig gjort det. Hun mønstrede et tænktsomt smil til ham imens han talte og lod kartoffel nummer to slutte sig til den første, inden hun tog fat på endnu en med et skuldertræk. ”Ikke noget,” svarede hun, uden at lyde særlig overbevisende. Hendes blik var på den stakkels tredje kartoffel, som hun alligevel fortsatte. ”Jeg kom bare til at tænke på det. Det ville da have været temmelig praktisk med bare et minimum... Hvad i alverden skal man f.eks. bruge talmagi til i dag, hvis ikke man lige er aritmetiker? Eller astronomi, spådom, oldtidens runer?” Hun remsede fagene op i flæng, før hun placerede kartoflen på bordet og tog fat på den næste. ”... Alt imens vores mad blev serveret hver dag og vi aldrig rigtig behøvede at overveje hvordan det lod sig gøre.” Hun trak på skuldrene med et skævt smil og så kort på Eric. ”Når jeg bliver minister, vil jeg få indført undervisningspligt i magisk husgerning,” bemærkede hun useriøst.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 25, 2011 19:49:02 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Erics smil blev tydeligt bredere mens hans blik forblev rettet mod porren på skærebrædtet og kniven i hans anden hånd, der delte den i flere mindre stykker. Uden at tænke synderligt over det, skød han hoften lidt til siden og puffede ganske let til hende, før han skævede til siden og så på hende med et glimt i øjnene ”Det ved jeg...” han smilede underfundigt og koncenterede sig så igen om det sidste stykke porre mens hun tog et nyt emne op.
Han nåede igennem den første kartoffel mens hun talte og så afventende på den hun var igang med at skrælle. Han løftede blikket og betragtede et sekund diskret hendes ansigt i stedet for. Så vendte han sig mod komfuret og satte gryden, der allerede var sat frem, på et passende blus, og tændte op under den mens han nikkede og så på hende med et skævt smil ”Nej, det er vist ret typisk. At vi lærer en masse vi egentligt ikke får brug for senere.” hans blik blev spørgende uden at smilet svandt ind ”Har du noget olie måske?” han gik i gang med at skærede næste kartofler i tern mens han holdt et vågent øje med gryden på komfuret og nikkede igen ”Mhm... den var der bare.” han fik en lille tænksom rynke over næsen og så på hende igen ”Det er egentligt ikke noget jeg har tænkt på før nu.” så revnede han i et bredt tandsmil og kom til at le afslappet ”Hvis det lovforslag kommer op til afstemning, så har du min stemme på forhånd.” han grinede igen, og vendte så igen ryggen til hende og front mod komfuret, da hun med en finger udpegede den flaske med olie, han selv havde overset. Han skar en lille grimasse og så hurtigt på hende igen ”Takker...”
Han skruede låget af flasken og hældte en smule af olien i gryden før han satte flasken tilbage hvor han tog den og ventede til olien begyndte at ryge ganske svagt. Så vendte hansig halvt og tog skærebrædtet og skubbede porrerne ned i gryden og begyndte at skubbe dem rundt med en grydeske ”Fortæl mig...hvad vil du mere indføre når du bliver minister?” han skruede lidt ned for blusset, lagde grydeskeen på kanten af gryden og vendte sig så mod hende igen. Han så et øjeblik spørgende på hende, før han tog et skridt til siden og greb flasken med hvidvin. Den føltes lunken mod hans hænder og han rynkede panden lidt, før han stillede den fra sig igen og i stedet lænede sig hen over disken og gav sig til at rode efter noget i sin taske der stadig lå på barstolen.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 528 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 25, 2011 21:33:48 GMT
It's just soup-night
Carolines blik hvilede utilfredst på kartoflen, da Erics hofte puffede kort imod hendes side. Hun så op med et spørgende blik, hævede et enkelt øjenbryn over hans muntre ansigtsudtryk og drejede hovedet væk igen med et knap synligt træk i den ene mundvig og en let hovedrysten.
Det var en anelse stressende, at han stod og ventede på hendes langsommelige skrællen af kartoflen, men hun skævede blot kort til ham og sagde ikke noget, som hun sneglede sig afsted. Da han drejede sin opmærksomhed andet steds hen, rykkede hun en anelse på sine skuldre og smilede vagt, nikkende af hans ord, uden at føle behov for at understrege pointen yderligere. Hun udpegede i stedet olien med et drillende smil og afskaffede sig med den tredje kartoffel, før hun gik i gang med den fjerde.
Et svagt træk på skuldrene fulgte hans næste ord. ”Glæden ved husalfer,” bemærkede hun, uden at tænke specielt over det. For hende var der intet mærkeligt i det velkendte fænomen og hun havde da heller aldrig selv tænkt videre over at alting blev ordnet for hende. Hun havde endda op til flere gange fået fat i sine bedsteforældres husalf til de mest åndssvage simple opgaver, som hun selv kunne hav løst. I hendes teenagår virkede selv det naturligt. I dag havde hun trods alt lidt mere respekt for de små alfers krav på rimelige forespørgsler.
Ercs lidt overraskende latter over hendes halvhjertede spøg smittede og Caroline grinede selv lavmælt, imens hun så lidt til siden. ”Fantastisk,” kommenterede hun. ”Så mangler jeg kun et par hundrede mere.” Et muntert fnys forlod hende, før hun også kunne lade den fjerde kartoffel dumpe ned på bordet og tage fat på den femte, for a gøre den ligeså deform som resten. Hun fulgte med i aktiviteten ovre ved komfuret ud af øjenkrogen, men blandede sig ikke med ord, selvom hun allerede kunne regne ud, at Eric ikke havde så meget som skævet til opskriften i den opslåede kogebog.
Hans spørgsmål fik hende til at smile svagt drømmende, som hun sled videre med rodfrugten mellem sine fingre. ”Realistisk?” Hun holdt en kort kunstpause, men fortsatte så, uden at vente på et egentligt svar. ”Helt konkret, så vil jeg af med enhver, der har en tidligere dom i forbrydelser på mugglere, muggerfødte eller halvblodsmagikere eller som associerer med kriminelle i den boldgade, støtter deres projekter økonomisk etc. De skal væk fra magtfulde positioner.” Hun skævede til Eric, for at sikre sig, at hun ikke allerede havde tabt ham og lagde den femte kartoffel fra sig, gestikulerende frit i et øjeblik. ”Jeg vil have højere straffer for forbrydelser, der kan bevises at være udført på grund af fuldblodsfanatisme og jeg vil skærpe overvågelsen af handel med mørke magiske artefakter og eliksirer.” Hun tog en dyb indåndig og smilede prøvende. ”Og så vil jeg have trukket linjerne i de politiske sider i troldmandskrigene, og deres sammenlignelighed med mugglernes nazismebevægelser ind i historieundervisningen på Hogwarts.”
Hendes fingre greb om den sjette kartoffel, som hun smilede vagt. ”Det samme som jeg hele tiden har villet."
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|