Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 25, 2011 23:12:10 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric smilede skævt og nikkede med ryggen halvt til Caroline ”Mhm.. de er nogle ganske praktiske små væsener, men man har det med at glemme de er der, har man ikke?” før han nåede at vende sig mod komfuret igen, fik hendes lille spøg ham til at le og hans blik spillede stadig af dårligt undertrykt latter, da han vendte ryggen til hende og lod de snittede porrer falde ned i den varme olie i gryden. Det begyndte straks at syde og ret hurtigt bredte duften af de svitsende porrer sig i køkkenet. Han skubbede dem dovent rundt i gryden, mens han samtidigt så hurtigt på hende over den ene skulder og smilede drillende ”Lidt har også ret. Det er vel en start?” han drejede hovedet væk igen og nikkede på samme tid til hendes første, spørgende ord.
Han smilede for sig selv mens han lagde grydeskeen fra sig på kanten af gryden, og så opmærksomt på hende, mens han gik hen til disken og tog den ene flaske op i hånden. Han stoppede i bevægelsen da hun tav et øjeblik også på ham, hvorefter han besvarede hendes spørgende blik med et smil og et opfordrende nik, for at signalere at han var med og lyttede. Han gengældte hendes smil, før han satte flasken fra sig igen, og i stedet lænede sig ind over disken, så han kunne nå sin taske. Efter nogle sekunder rettede han sig op igen, nu med sin tryllestav i hånden. Hans blik fæstnede sig opmærksom på Caroline igen og han smilede skævt som svar på hendes sidste konklusion ”Bare nogle skridt nærmere på rent faktisk at få det hele til at ske...” han så et øjeblik på hendes nakke, før han vendte blikket mod flasken, for så at løfte sin stav og pege den mod den. Han fik en svag rynke i panden mens han koncentrerede sig, og få sekunder efter var flasken dækket at et tyndt, men tydeligt lag kondens.
Han smilede tilfreds ved synet og gjordeså et lille vip med håndled og tryllestav stadig peget mod flasken ”Accio prop...” med et tydeligt plop, sprang proppen op fra sin plads i flaskehalsen og landede på disken ved siden af flasken, hvor den trillede lidt også lå stille. Eric lagde sin stav fra sig på disken ved siden af den, tog den nu åbnede flaske op i den ene hånd og vendte sig mod Caroline igen med et lille smil ”Og nu er det jeg bliver krævende igen. Glas? Eller skal vi bare lade flasken gå på omgang?”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 480 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 26, 2011 12:20:35 GMT
It's just soup-night
Caroline trak på skuldrene igen. ”Det er i hvert fald ideen. På Hogwarts altså. Husalfer i et almindeligt hjem fungerer en del anderledes,” bemærkede hun, som en der rent faktisk vidste det. Hun rømmede sig lavmælt og smilede derpå af spørgen, imens hun så ned på sine egne hænders arbejde. Erics drillende ord udløste endnu et muntert fnys, uden at hun svarede direkte på dem. Efter hendes undersøgelser af mugglernes politiske systemer, kunne hun til tider undre sig over, at de aldrig var slået igennem i den magiske verden, men faktum var at lidt, i netop dette tilfælde, ikke havde den mindste ret. En enkelt stemme fra en, der reelt ikke havde en stemme, var uden betydning, selvom den magiske befolknings støtte selvfølgelig var en fordel og selvom hun blev en lille smule glad, hver gang nogen erklærede sig enig i hendes holdninger. Også dem, der kun var sagt for sjov.
Hendes relativt korte opridsning af hendes egne helt håndfaste mål, efterlod hende med den der lige lidt rankere ryg hun automatisk fik, når hun redegjorde for sit politiske standpunkt. Hun drejede sig kort imod Eric og nikkede en enkelt gang af hans pointe. ”Forhåbentlig,” svarede hun, inden hun vendte tilbage til at skrælle kartoflen og slap ham med blikket igen. Hun undlod at uddybe, at hun til tider følte sig mere som en velplaceret stik-i-rend-dreng, end som en kommende minister, på vej imod toppen og sneglede sig i stedet færdig med den sjette kartoffel, uden at følge med i hændelserne bag sig med andet end et halvt øre. Hans spørgsmål udløste dog en lavmælt munter lyd, inden hun rystede opgivende på hovedet. Hun slap kartoflen og tørrede hænderne lidt formålsløst mod hinanden for at få kartoffelsaft og deslige af, før hun flyttede lidt på sig og åbnede en af de øverste skabslåger, for at kunne hive to vinglas ud. Begge blev placeret på disken, med et skævt smil og let hævede øjenbryn i Erics retning. ”Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan man gør den slags på sådan et militærsted,” luftede hun drillende, uden at gøre sætningen færdig. I stedet drejede hun sig blot tilbage imod den kun halvvejs deforme kartoffel.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 26, 2011 14:06:45 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric nikkede med ryggen halvt til Caroline da emnet husalfer af sig selv blev rundet af. Så rakte han udefter flasken med olie igen og hældte lidt mere ned i gryden til porrerne. Han lod hurtigt blikket glide over bordet og greb så peberkværnen og tilsatte peber til gryden, før han igen rørte det hele rundt et par gange og lod det igen stå mens han koncentrerede sig om flasken med hvidvin.
Da detvar gjort og han lagde tryllestaven fra sig på disken og vendte sig, var det igen med et lille skævt smil han holdt flasken lidt op og spurgte efter glas. Han fulgte hende med blikket som hun nødtørftigt tørrede hænderne mod hinanden og derefter fandt to glas som hun satte på disken ved siden af ham. Hendes kommentar fik et lille, muntert fnys til at slippe fra ham, og han svarede prompte og tørt, mens han vendte sig halvt og hældte vin op i det første glas ”Når vi endelig har mulighed for det... med en tragt og et stykke haveslange, og så helst med øl.” han skævede kort til hende, med et drenget grin og et sigende hævet øjenbryn, før han hældte op i også det andet glas. Så satte han flasken fra sig igen, tog begge glas op og rakte det ene opfordrende frem mod hende ”Kokkens privilegie. At begynde på vinen allerede inden maden er færdig.” han ventede til hun havde taget glasset og løftede så sit eget let mod hende med et nyt smil”Skål.. og tak fordi jeg måtte invitere mig selv.” han løftede øjenbrynene let, og førte så glasset til læberne og tog en lille mundfuld af den kølige vin.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 323 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 26, 2011 14:38:42 GMT
] It's just soup-night
Caroline stivnede i et kort sekund og bed så hårdt ned omkring sin underlæbe, som hun begyndte at grine hen over kartoflen. Hun opgav at skrælle den, imens hendes skuldre rystede, og lo blot færdig, uden at vende sig om imod Eric. ”Elegant,” bemærkede hun halvkvalt, som hun fik bidt det sidste grin i sig og drejede sig med øjne, der stadig spillede af indestængt morskab. Det virkede nemt at være afslappet i hans selskab og i et kort øjeblik undrede hun sig over hvad det lige var, som hun havde været så nervøs over. Hun så ned på sin hånd med et kritisk blik, men besluttede sig så for, at kartoffelsaft kunne vaskes af, inden hun tog imod det glas han rakte frem imod hende og smilede skævt. ”Skål,” sagde hun, uden helt at kunne finde på noget at takke ham for, som ikke bare kom til at lyde som en gentagelse af hvad hun allerede havde sagt. I stedet tav hun, som hun løftede glasset til sine egne læber og smagte på hvidvinen.
Hun nikkede en enkelt gang og placerede glasset på bordet bag sig, inden hun drejede sig om igen og gav rodfrugten sin sidste skramme, inden også den endte på bordet og hun tog fat i den næste med et mildt smil på læberne. ”Du sagde, at du skulle besøge Noah,” bemærkede hun. ”Hils ham fra mig, vil du?” Bad hun i et neutralt tonefald. Det var helt almindelig høflighed og ikke noget, der betød det store for hende, men af mangel af et bedre emne, fungerede det fint til at udfylde tiden i et øjeblik. Hun placerede kartoflen færdig-massakreret på bordet og tog den sidste op. Det var allerede gået op for hende, at hun ikke for alvor kunne spørge ind til Erics arbejde uden at blive lidt irriteret over, at han havde fravalgt den magiske verden i det valg og hun undgik det derfor med vilje, som hun i stedet fandt et andet emne. ”Mødte i Meredith nede i Den Utætte Kedel?”
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 26, 2011 15:18:14 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Erics mundvige trak længere op, smittet af Carolines latter og flasken i hans hånd rystede ganske let sammen med hans hånd, mens han fyldte det andet glas halvt med vin og halvhjertet bekæmpede den latter der var på vej op gennem hans egen strube. En lille halvkvalt lyd undslap ham ved hendes ene ord og han skar en grimasse mens han satte flasken fra sig ”Faktisk overhovedet ikke...” han tog glassene op og vendte sig med front mod hende, stadig med latteren siddende i sit blik og et skævt smil om læberne ”Men det virker efter hensigten.” han rakte glasset frem mod hende og måtte endnu engang bekæmpe trangen til at bryde ud i latter, da hans blik mødte hendes. Så lagde hendes fingre sig om glasset og strejfede et splitsekund hans, inden han slap det og lod sin egen hånd falde. Den korte berøring efterlod en kølig fornemmelse hen over to af hans fingre, fra hendes der havde været let fugtige fra kartoflerne. Han slog blikket ned og rømmede sig et øjeblik, før han mødte hendes blik igen og så satte sit eget glas til læberne, mens hans blik hang tænksomt ved hendes ansigt mens han drak.
Så tog han et skridt frem igen, satte glasset fra sig på bordet over skærebrædtet, tog kniven op igen og gik i gang med at skære de sidste kartofter ud, mens Caroline gik i gang med at skrælle den sidste af dem. Han arbejdede hurtigt og præcist i stilhed nogle øjeblikke, indtil hun igen brød tavsheden og kaldte et smil frem på hans ansigt uden at han så på hende ”Mhm...jeg tager ned til ham og Emma på søndag.” han så kort på hende og tilføjede så ”Emma, Noah og lillefyren selvfølgelig.” han så ned igen og gik videre med den næste kartoffel, mens han kastede et hurtigt blik på gryden ”Det skal være min mindste kunst.” nogle minutter gik igen med lyden af kniven mod skærebrædtet som den fremtrædende lyd og da hun spurgte ind til søsteren, lod han kniven hvile og ventede tålmodigt på den sidste hun var i gang med ”Nej, desværre. Jeg så ellers efter hende da vi gik igennem, men jeg fik ikke øje på hende.” han så ærligt interesseret på hende igen ”Er hun glad for at være dernede? Og hvad med Riley?”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 463 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 26, 2011 19:35:18 GMT
It's just soup-night
Carolines undertrykte latter boblede lidt op igen, da Eric svarede hende. Hun løftede den ene hånd og trykkede den relativt tørre håndflade imod sine egne læber, for at kvæle grinet. Hun kommenterede ikke hans bemærkninger, men rystede blot opgivende på hovedet, imens hendes skuldre holdt op med at bevæge sig igen.
Den korte berøring gik ikke Caroline forbi, men frem for at slå blikket ned, fandt en lille spekulativ rynke med det samme vej til hendes pande, som hendes fingre strammedes lidt om vinglasset. Hun skubbede en påtrængende og uvekommen tanke helt tilbage i sit baghoved imens hun koncentrerede sig om at hæve hånden med glasset i en skål og smage på vinen med et smalt smil, der denne gang ikke nåede hendes øjne.
Øjeblikkene i stilhed var ikke specielt akavede. Hendes fingre var beskæftigede og selvom hun indædt hadede at lave enhver ting, som hun så tydeligt ikke var god til, så var det glimrende at have noget at tage sig til, når nu hun ikke kunne finde et passende emne. Da han besvarede det spørgsmål, der alligevel dukkede op i hendes hoved, trak hun en anelse på smilebåndet, uden at det rigtig blev til andet end en antydning i hendes ene mundvig. Hun nikkede lidt. ”Godt, godt...”
Håbløsheden i emnet som noget vedvarende gik lige så snart op for hende, som stilheden faldt igen og hun atter engang ransagede sit hoved for et passende samtaleemne, der ikke fik hende selv til at se ud, som om hun lige havde bidt i en citron. Hun rakte den sidste kartoffel til Eric og tog fat i skålen, før hun gik forbi ham over til vasken og åbnede skabslågen nedenunder, for at kunne smide skrællerne ud i skraldespanden. ”Måske var hun ikke på arbejde,” pointerede hun lidt ligegyldigt, med et skuldertræk. ”... Det er noget hun kan leve af, imens hun finder ud af hvad hun egentlig vil med livet.” Hun rettede sig op og skyllede både skålen, skrælleren og sine fingre af, inden hun tørrede alle tre i viskestykket på væggen. ”Foreløbig har hendes største beslutning vist været at affarve sit hår,” bemærkede hun tørt, men med et skævt smil til ham. ”Riley er glad.”
Hun trak på skuldrene atter engang og så på den fortsatte opstilling af grøntsager med en let rynke på næsen. Med et lydløst suk, satte hun skålen tilbage på bordet og tog fat i en af gulerødderne. Den aflange rodfrugt var i det mindste nemmere at skrælle end en kartoffel og processen var noget mindre klodset, som skrællerne røg ned i skålen. Stilheden faldt igen imellem dem og Caroline opgav denne gang at smide et eller andet enkelt spørgsmål på bordet og dykkede i stedet direkte ind i et meget mindre let emne. ”Hvor meget lærer mugglere i dag om nazismen i forbindelse med anden verdenskrig, Eric?”
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 26, 2011 22:42:04 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Latteren blev siddende i Erics blik, selv efter den var forsvundet hørligt fra dem begge og han kunne ikke dy sig for at hæve øjenbrynene sigende mod hende og fortsætte lidt endnu ”Det er ikke for børn og sarte sjæle i hvert fald. Så meget kan jeg afsløre.” han påtog en spekulativ mine og smilede så drenget igen ”Skal jeg være ærlig, kan jeg ikke huske hvordan jeg kom hjem til basen fra King's Lynn sidst vi havde en weekend fri.” han skar en grimasse og kom så til at grine kort igen, før han rakte det ene glas frem mod hende.
Han rynkede panden undseeligt, da han så smilet forsvinde fra hendes øjne da hun nippede til vinen, og gned ubevidst sine fingre mod låret, før han igen gik hen ved siden af hende, og begyndte at skære de sidste kartofler ud. Han smilede uden at sige mere på emnet Emma og Noah og begyndte selv at overveje emner at bringe op. Før han nåede at bestemme sig for et ud af flere mulige, bragte hun selv sine søstre, eller i hvert fald den ene, på banen. Han rakte ud og tog den sidste kartoffel som hun rakte frem. Hans fingre strejfede igen kort hende, og denne gang kaldte det et splitsekund en rynke frem i hans pande. Den var væk næsten før den indfandt sig, men tanken der fór gennem hans hovede satte sig derimod fast og han koncentrerede sig hurtigt om at skære den sidste kartoffel ud mens han svarede så henkastet som muligt ”Nej, noget kunne tyde på det...”
Han lagde kniven fra sig igen, ogtog i stedet skærebrædtet med sig hen til komfuret, hvor han med den frie hånd skubbede kartoffelternene ned til porrerne i gryden. Han fnøs muntert og satte skærebrædtet fra sig, før han tog grydeskeen og rørte rundt i gryden for at blande kartofler og porrer. Så vendte han sig igen og så på Caroline med et spørgende blik ”Siger du hun er gået blond ligefrem?” hanrystede på hovedet med et skævt smil, og fortsatte så forbi hende hen til vasken, hvor han stod et øjeblik og så sig søgende omkring. Så vendte han sig mod hende igen og smilede skævt til hendes korte konstatering om Riley ”Godt, det er det vigtigste.” han gik et skridt tættere på hende, rakte over hovedet på hende og åbnede skabet hun havde taget skærebrædtet fra og hvor han med sikkerhed mente at have set en kande også ”Pas på hovedet...” han smilede tilfredst da han fik øje på kanden, lænede sig lidt frem og rakte op efter den med den frie hånd, før han lukkede skabet igen og gik tilbage til vasken hvor han fyldteden halvt med vand og igen gik tilbage til gryden.
Han hældte halvdelen af vandet i gryden og nåede lige at sætte kanden fra sig, da hun tog et både uventet og noget tungere emne om. Han rynkede brynene og drejede sig halvt mod hende, uden at holde op med at røre rundt i gryden ”Nazismen?” han pustede hårdt ud og fik en tænksom rynke over næsen ”En del faktisk. Det er et emne der er ret svært at komme udenom. Jeg måtte dog selv læse mig til det.” han smilede skævt og vendte sig helt mod konfuret igen, hvor han skruede op for blusset uden at holde op med at tale ”Jeg var gået ud afkommune skole og begyndt på Hogwarts før det kom ind i pensum og det er ikke lige en del af pensum der trods alt.” han så på hende over den ene skulder med et spørgende blik ”Hvorfor spørger du?”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 714 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 27, 2011 8:36:18 GMT
It's just soup-night
Caroline hævede det ene øjenbryn og så sigende på Eric, som han uddybede. ”I gør virkelig jeres yderste for ikke at leve op til stereotyperne,” bemærkede hun med spillende øjne før opmærksomheden blev fanget af andre og mindre velkomne tanker og hendes morskab forsvandt for i stedet, at blive erstattet af et lidt for høfligt smil. Det var glimrende at have en undskyldning for at vende sig væk fra ham igen og hun tyggede lidt tænktsomt på sin underlæbe, som hun optog arbejdet, skubbede fjollede impulser meget langt væk og mindede sig selv om at hun ikke var sytten år gammel og styret af hormoner længere.
At præcis de samme påtrængende tanker gik igennem hendes hoved, da Eric rakte ud efter kartoflen i hendes hånd og atter strejfede hendes fingre, var direkte irriterende. Hun fik en svag rynke på næsen men satte hurtigt i bevægelse over mod vasken og koncentrerede sig om at få skyllet skålen op og startet en neutral samtale.
”Det er præcis det jeg siger,” svarede hun med et tilsvarende skævt smil. ”... Men det klæder hende... På en eller anden måde. Hun ligner vores mor lidt mindre, så det er måske endnu et forsinket forsøg på et teenageoprør. Hvem ved,” sludrede hun uproblematisk, imens hun fandt tilbage til samme plads og tog fat på gulerødderne, nikkende bekræftende til hans konstatering omkring Riley. Da Eric trådte nærmere og åbnede skabet, rykkede Caroline kroppen lidt til siden væk fra ham og skævede i hans retning. Hun holdt stadig den halvt skrællede rodfrugt i den ene hånd og skrælleren i den anden, men stoppede arbejdet for en kort bemærkning, inden han flyttede sig igen og lukkede skabet. Den samme svage rynke dukkede op på hendes næse, men hun sagde ikke noget. Hun fortsatte blot og vendte blikket nedad til sine hænders arbejde, inden et tungere, men måske også mere varigt, emne dukkede op i hovedet på hende.
Da han svarede hende spørgende, drejede hun atter hovedet imod ham og nikkede bekræftende med et svagt smil. Hun lyttede og placerede den ene færdigskrællede gulerød ved siden af sig, før hun tog den næste op og rømmede sig lavmælt. ”Fordi det gik op for mig, mens jeg stadig var på skolen, hvor mange paralleller der kan trækkes mellem baggrunden for vores troldmandskrige og nazismen som fænomen.” Hun tyggede en anelse på sine egne ord og så lidt ud i luften med et spekulativt blik. ”Fuldblodsfacisme sat op imod nationalsocialisme. Man kan selvfølgelig ikke sammenligne Tom Riddle med ham den tyske leder der. Ikke rigtig. Men tendensen til at betragte ikke-fuldblods som mindre værd end fuldblods minder en hel del om samme betragtning af ikke... Er det ariske de kaldte det? Ikke-ariske mennesker, så.” Atter engang havde hun rettet ryggen umærkeligt, som hun kastede sig ud i et af de emner, der for alvor var hendes passion. ”... Det er så åbenlyst, at jeg ikke forstår, at der ikke er en mugglerfødt eller halvblodsmagiker, der har skrevet om det endnu.”
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 27, 2011 10:07:26 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric smilede bredt igen, og skar samtidigt en lidende grimasse så hans tænder igen blev synlige mens han smilede. Så trak han lidt på skuldrene, og så et splitsekund næsten forlegen ud ”Mjae...på nogen områder i hvert fald.” han fnøs muntert og tilføjede så ”Jeg tror der var bredt enighed om sidst, at vi trængte til det efter to ugers øvelse i Skotland.” han skar endnu en grimasse, men lod så emnet falde, selvom han havde været lige ved at fortsætte og malerisk udpensle glæderne ved to uger i halv-fugtigt tøj og efterfølgende forkølelser.
I stedet koncentrerede han sig om den sidste kartoffel og forsøgte hårdnakket at ignorere både følelsen af hendes fingre under sine egne og tanken der stadig sad fast. Han så diskret efter hende da hun gik hen til vasken og så ligeså hurtigt ned på skærebrædtet igen, da hun vendte tilbage og gik så selv tilbage til komfuret og den sydende gryde ”Det er for længe siden jeg har været hernede...” han rystede på hovedet for sig selv og kastede et hurtigt blik på hende over skulderen ”Jeg kan slet ikke forestille mig Mary være blond..” han lagde grydeskeen fra sig igen og endte lige bag hende, mens han rakte op efter kanden i skabet over hende. Da han trak sig tilbage igen, ramte duften af hendes parfume ham et kort øjeblik og på nogenlunde samme tid, blev han opmærksom på hendes hænder der var gået i stå. Han rynkede brynene let, men fortsatte tilbage til vasken som om intet var hændt, og derfra hen til komfuret igen med sine tanker holdt for sig selv.
En lille delaf ham åndede lettet op,da hun tog et nyt emne op, uanset hvor tungt det var. Han fortsatte med at røre i gryden og vente på vandet kom i kog, mens han med jævne mellemrum så opmærksomt tilbage på hende og nikkede let i enighed og skød sine egne kommentarer ind ”Adolf Hitler...” han nikkede igen og smilede svagt ”Mhm. Den ariske race. Høj, blond hår, blå øjne og alt det der.” han fnøs kort ”Kommende fra en mand der ikke selv kom over 1.70, havde brunt hår og brune øjne. Dobbeltmoral når det er bedst.” han tog skærebrædtet med hen ved siden af hende igen og lagde det fra sig på bordet, før han i stedet tog sit vinglas og stillede sig med ryggen til bordet, lænende sig let op ad det ”Men du har ret. Der er næsten flere ligheder end derer forskelle. Tanken har også strejfet mig mere end én gang.” han førte glasset til læberne uden at tage blikket af hende og tog en mundfuld af den stadig kølige hvidvin før han fortsatte ”Men jeg vil vove den påstand at der godt kan trækkes flere paraleller mellem Riddle og Hitler.” han slog ud med hånden der holdt glasset og fortsatte ”De var begge født ind i bunden af samfundet. De var begge utilfredse med deres plads og uanset hvordan man vender det, så havde de begge en naturlig udstråling der fik folk til at lytte til dem.” han tog endnu en mundfuld af glasset, før han satte det fra sig, vendte sig igen og begyndte at skære den første gulerod i tern ligesom kartoflerne.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 648 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 27, 2011 11:05:11 GMT
It's just soup-night
Caroline besvarede blot Erics ord med et hævet øjenbryn og et sigende blik. Hun spurgte ikke ind til detaljerne, men lod emnet falde til jorden, inden hun hævede vinglasset til sine læber og vendte sig rundt igen.
Mentale billeder, som hun bestemt ikke mente at have bedt om, blev brutalt mast tilbage i hendes baghoved, som hun skyllede kartoffelsaft af fingrene og fandt tilbage til pladsen ved køkkenbordet.
Hun trak lidt på skuldrene af hans konstateringer og smilede en anelse. ”Hun ligner Riley... Men nej. Hverken far eller mor var overmåde lykkelige over synet.” Caroline fnøs muntert og lagde ikke skjul på, at det passede hende fint at lillesøsteren kunne skabe lidt forargelse og få lidt af den negative opmærksomhed. Smilet stivnede dog på hendes læber og hun flyttede sig lidt til siden, da hun hurtigt blev opmærksom på præcis hvor tæt Eric egentlig var på hende. Så snart det gik op for hende, at hun var gået i stå, genoptog hun sit forehavende, men hun var sig pinligt bevidst nøjagtig hvorfor hun var stoppet og fandt det denne gang sværere at ignorere de tanker, der pressede sig på.
Det alvorlige emne var en glimrende udvej. Det var måske nok ikke særlig festligt, men det var et emne hun kunne snakke om i timevis, hvis det skulle være, og det ville forhåbentlig lappe lidt på den larmende tavshed, der var faldet.
Erics bemærkning om den tyske leder, fik hende til at nikke meget sigende, som hun stadig koncentrerede sig om guleroden og lod den lande ved siden af den første, inden hun gestikulerede lidt med skrælleren. ”Jamen præcis! Men Voldemort var jo også selv halvblodsmagiker! Fuldstændig hyklerisk at tale om at det rene blod sikrer stærkere magikere, når en af vores mest magtfulde magikere igennem de sidste tohundrede år, netop havde en far, der var muggler!” Hun tog den næste gulerod og begrænsede sine bevægelser lidt, som hun nikkede. ”Ja okay. Måske havde de flere fællestræk end som så,” gav hun ham ret. ”De byggede i hvert fald begge to deres magt på frygt. For det er jo det de er, riddlerne, også i dag. De er bange. Det er fuldstændig tåbeligt.” Hun rystede opgivende på hovedet og skjulte ikke, at hun var dødsens træt af den evige diskussion, som for hende havde en soleklar konklusion.
Da hun kunne lægge den tredje gulerod fra sig, viftede hun en gulerodsskræl af fingrene og løftede selv sit vinglas til læberne. Hun blev stående i et kort øjeblik og kiggede ned på det, med et overvejende blik. Så satte hun det fra sig og samlede den næste gulerod op for at gå videre. ”... Og så snakker de om mugglerfødte som om der er noget mistænkeligt ved det.” Hun fnøs. ”Ja – det er da et mysterium, vi kunne alle sammen godt tænke os at vide hvordan i alverden i opstår. Hvorfor, hvordan... Men det er jo ikke et mere mærkeligt koncept end fusere og dem der snakker om fortynding af blodet burde da nærmest være ekstatiske over muligheden for flere magikere. De to diskussioner de fører sig der hænger bare slet ikke sammen. De vil have rent blod, men de vil af med mugglerfødte. Der kan kun være en ende på den galskab og det er indavl.” Hun skar ansigt. ”Føj. Og arrangerede ægteskaber.” Den fjerde gulerod landede på bordet i en overlagt bevægelse, før hun rakte ud efter den sidste
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 27, 2011 12:09:46 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric fulgte villigt Caroline ind på et emne der tilsyneladende både interesserede og optog dem begge, og dermed også muligheden for at skubbe andre, mere forvirrende tanker i baggrunden. Han smilede skævt og nikkede mens han drak, da hun erklærede sin enighed og forsatte så selv tråden hvor hun slap den ”Hvis man ser på baggrund, så havde han absolut ingenting at sætte frem i lyset. Hans far var toldfuldmægtig og gift tre gange, og Hitler selv var den fjerde i en søskendeflok på seks.” han slog gestikulerede ud med glasset igen ”Hans egen far var uægte søn af sin fars affære med en bondepige.” han tog endnu en mundfuld af sit glas før han satte det fra sig og begyndte på gulerødderne og nikkede ivrigt igen ”Og at en af de mest farlige og magtfulde mænd i mugglerhistorien var maler...” han skar ansigt og så hurtigt på hende før han lod kniven fortsætte ”En hel del faktisk.” han åbnede munden for at sige mere, men lukkede den så igen da Caroline fortsatte med det samme og lyttede i stedet opmærksomt, før han nikkede endnu en gang ”Mhm... præcis. Hitler var bestemt ikke uden evner i lige det. Gennemgribende propaganda og brandtaler, det var det han især blev kendt for.” han viftede lidt med kniven i luften før han forsatte med både at skære og tale ”Han havde en fabelagtig evne til at appellere til folks afmægtighed, frustration og frygt, som du sagde, og vende den til sin egen fordel.” han så hurtigt på hende igen og tog den tredie gulerod hun netop lagde fra sig ”Mig bekendt endnu nogle træk han og Riddle havde til fælles.” han vendte sig kort for at røre i gryden og vendte så tilbage til sit udgangspunkt ”Og det er direkte sørgeligt, at det han i bund og grund kæmpede for, var det han selv ønskede sig så brændende, men ikke havde fået fra fødslen.” han viftede kniven let igen og så på Caroline med alle tegn på at emnet oprigtigt interesserede ham ”Meget som Riddle, igen.”
Han tav da hun begyndte at tale igen og benyttede øjeblikket til at tilsætte de gulerødder der var skåret til gryden, mens han ventede på hun skrællede den næste færdig. Han smilede skævt og så et øjeblik på hende med et drillende glimt i blikket, mens han igen stillede sig med lænden mod kanten på køkkenbordet og tog sit glas op ”Vi er en af naturens mange afvigelser...” han fnøs muntert og drak igen, før alvoren igen indfandt sig i hans blik og han nikkede ”Men det er jo ikke mere mærkeligt, end at nogen er venstrehåndede eller at nogen er mere disponible for arvelige sygdomme end andre.” han trak let på skuldrene og fortsatte ”Det meste kan forklares, trods alt.” han førte glasset til læberne igen, uden at bemærke indholdet nærmede sig bunden og skar en grimasse ved hendes konstatering om indavl og arrangerede ægteskaber ”Apropos indavl, så var Hitlers mor hans egen fars niece.” han hævede et øjenbryn og så sigende på hende ”Begynder du at se et mønster?” så nikkede han, satte glasset fra sig igen og tog fat på den fjerde gulerod ”Men jeg er fuldkommen enig.”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 663 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 27, 2011 13:00:44 GMT
It's just soup-night
Caroline lyttede interesseret imens Eric talte om den tyske leder fra det forrige århundrede. Hun både nikkede og bød selv ind, uden at vide helt nok om mugglernes historie til for alvor at vide om det han sagde passede eller ej. At de havde ramt et emne, eller flere, som de begge to havde masser af sige om, var der dog ingen tvivl om. I sit stille sind registrerede hun hvordan det lettede, at den akavede tavshed var brudt, på trods af at de de snakkede bestemt var temmelig tungt.
Hendes blik faldt på kniven, som Eric gestikulerede med den og hun så op på ham med hævede øjenbryn og et drillende smil, uden at kommentere den mindre sikre omgang med køkkenredskabet. Konklusionen om Riddle fik hende til at udstøde en lavmælt bekræftende brummen, før hun selv åbnede munden igen. ”Lige præcis. Men Voldemort formåede aldrig rigtig at få andre end hans tilhængere til at tro på sagen som sådan. Han skræmte dem – men det var mere ham og dødsgarden, end det var mugglerfødte, der virkelig gjorde den magiske befolkning bange.” Hun rynkede panden og tillod dernæst sig selv at tale frit. ”I dag er det anderledes. I dag har vi folk som Fenella Maverick, der render rundt som en anden forførerske og hvisker i krogene og virker tilforladelig og bekymret, selvom det eneste, som egentlig interesserer hende er magt. Uanset omkostningerne.” Hun slap skrælleren og rakte ud efter glasset med vin igen, som hun havde talt sig varm. Det var svært ikke at rødme en anelse, når hun snakkede om politik, men det var passion og ikke flovhed der farvede hendes kinder.
Erics skæve smil smittede, som hun selv blev stående med glasset i hånden i et øjeblik og betragtede ham. Hun grinede kort og lydløst, før hun himlede lidt med øjnene. ”Det er sjældent man hører nogen selv indrømme at de er afvigere,” bemærkede hun drillende, inden en anelse mere alvor sneg sig ind i hendes blik, som hun rystede på hovedet og selv tog endnu en tår af glasset. Hun satte det fra sig og løftede skrælleren, før et lavt fnys forlod hende. ”Bvadr,” kommenterede hun med væmmelse, inden hun nikkede. ”Det sker stadig. Magikere finder passende partier til deres børn inden for vores efterhånden ret begrænsede befolkning af fuldblodsslægter. Bevares. Nogen, som Emma og Noah, finder bare hinanden. Det er da glimrende – men derfra og så til at...” Hun rynkede kraftigt på næsen og tav, som den femte gulerod landede på bordet.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 27, 2011 19:46:25 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric lagde i sin iver, ikke selv mærke til sin tenderende risikable viften med det skarpe køkkenredskab, før han fangede Carolines sigende blik og drillende smil. Han gik i stå nogle sekunder og så undrende ned på sin egen hånd, for så at smile bredt og se udfordrende på hende, før han for anden gang siden han kom, puffede drillende til hende med hoften.
Så var han tilbage på sporet og det noget mere alvorlige emne og nikkede igen bekræftende til hendes ord, før han selv brød ind da muligheden bød sig ”Nej, men du skal ikke bilde mig ind, at hans meninger ikke har fået folk til at tænke.” han drejede hovedet og så på hende igen ”Har fået stort set alle til at overveje, om der mon var noget om sagen.” han løftede kniven lidt igen, blev så selv opmærksom på det og lod den falde med et skævt smil ”Det i sig selv er en magt. Og han formåede at skabe så megen frygt om sit navn, at stort set ingen turde sige det højt.” han rynkede panden og tænkte sig om, mens han holdt blikket på Caroline ”Hvad var det de kaldte ham? Ham-som...noget.” han smilede skævt, næsten undskyldende over ikke at kunne huske den lille detalje, men vidste med sikkerhed, at hun ville vide det og gladeligt fylde det midlertidige hul i hans hukommelse.
Han tav igen da hun fortsatte og så alvorligt på hende, da hun dragede en person han kendte, i hvert fald at udseende og omdømme, ind i samtalen. Han rynkede brynene let og tog sit glas næsten synkront med hende, mens kniven fik en hvilepause ”Så hun har ikke ændret sig en disse kan jeg næsten regne ud?” han så tænksomt på hende, og besluttede så at stille det spørgsmål der lå på hans tunge, uden helt at vide hvordan det ville blive modtaget ”Hvordan er det at arbejde så forholdsvis tæt sammen med hende?” han smilede svagt og slog gestikulerende ud med hånden der holdt glasset ”Jeg mener, efter jeres år som rivaler på Hogwarts?”
Han endte nogle øjeblikke selv stående tavs med sit glas i hånden og så på hende med et uudgrundeligt blik og en svag trækning i den ene mundvig, der trak op i et fuldbyrdet smil da hun himlede med øjnene. Så nikkede han, tømte sit glas og satte det fra sig på bordet igen ”Så må jeg være undtagelsen på reglen... ikke sandt.” han blinkede drillende og gik så de få skridt hen til disken mens hun fortsatte på det mere alvorlige emne igen. Han tog flasken med tilbage og holdt den frem mod hende og hendes glas med et spørgende blik ”Men hverken Emma eller Noah gik lige specifikt efter at finde en partner af fuldblodsslægt. Det skete bare som du siger.” han smilede varmt, før han satte flasken fra sig da også hans eget glas var fyldt igen og skar så den sidste gulerod ud.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 579 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 27, 2011 21:26:35 GMT
It's just soup-night
Carolines smil blev lidt bredere, som Eric opdagede hendes drillende skepsis. Da han puffede til hendes side igen, kom en lav munter lyd ud over hendes læber, uden at hun dog egentlig grinede. Hans tilstedeværelse burde ikke gøre hende nervøs, men hun kunne ikke bilde sig selv ind at det ikke var tilfældet, selvom hun gjorde sit bedste for at give ham det indtryk. Hun flyttede sit blik væk fra Eric og rystede svagt på hovedet inden emnet atter optog hendes tanker og erstattede munterhed med reel interesse og alvorlig passion.
”Han fik mange til at tænke,” erklærede hun sig enig, med en tænksom rynke i panden. ”Han får stadig mange til at tænke.” Hun nikkede af hans konklusion og tav som han fortsatte, imens hun koncentrerede sig om guleroden og så ned. Det, at der ikke var nogen tvivl om hvor hun stod nu, betød ikke at hun, som fuldblodsmagiker, ikke selv havde overvejet en gang eller to om der var noget om sagen, men hun ville aldrig i livet afsløre, at det var tilfældet. Erics tøven fik hende til at se op med et svagt smil, inden hun åbnede munden. ”Du-ved-hvem,” bemærkede hun. ”Dengang var det de færreste, der vidste, at lord Voldemort også var manden Tom Riddle.”
Hun betragtede ham hen over vinglasset og rynkede lidt på næsen, imens hun rystede på hovedet. ”Ikke en tøddel,” svarede hun ham. Vinen var glimrende, men Fenella Maverick havde altid givet hende en dårlig smag i munden. Hun trak på skuldrene og tog endnu en slurk. ”Anstrengende.” Hun tyggede tænktsomt på sin underlæbe, men uddybede ikke yderligere. Det var nemt at væve i timer om hvor anstrengende pigebarnet var, men det var ikke særlig klædeligt og, ydermere, var det virkelig ikke interessant. Hvad der derimod var ganske interessant, var det blik Eric sendte hende inden hun selv himlede med øjnene, men Caroline nåede ikke for alvor at hæfte sig ved det. Hun kneb øjnene lidt sammen og fnøs muntert af hans svar. ”Du har altid været lidt af en undtagelse,” bemærkede hun, kun halvvejs i sjov, før hun vendte siden til ham igen.
Caroline nikkede til tilbuddet om mere vin, men stillede glasset fra sig uden at drikke. ”Præcis. Kærlighed,” kommenterede hun med et smil, der endte med at blive nærmest muntert. ”Det er den eneste grund til at gifte sig og alt det pjat. At skulle gøre det fordi man skal føre en linje af uspoleret blod videre er...” Hun rynkede panden. ”... Det reducerer os frem for at forhøje os.”
Hun rykkede lidt på sine skuldre, inden hun gik over til vasken igen, åbnede skabslågen under den og smed skrællerne ud, før hun skyllede både skål, fingre og kartoffelskræller af. Skålen og køkkenredskabet endte i det lille opvaskestativ, før hun tørrede hænderne i viskestykket. Hun spurgte ikke til mere men gik hen til skabet med tallerkner, hev fat i to dybe og forsynede sig med skeer, inden hun bevægede sig over til disken og placerede en tallerken og en ske ved begge pladser.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 27, 2011 23:20:52 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Erics smil blev kun bredere da Caroline udstødte en lille munter lyd og holdt blikket på hende selv da hun så væk ”Hvad?” han overvejede kort at puffe til hende endnu en gang, men lod være og koncentrerede sig i stedet om gulerødderne, uden at kunne tørre det lettere flabede smil af ansigtet.
Det lykkedes dog alligevel da Caroline fortsatte på emnet Voldemort og nikkede en enkelt gang ”Mhm...” han så kort på hende ”Det kan godt være han er væk for længst, men det han gjorde og sagde er ikke glemt endnu og bliver det nok aldrig.” han smilede skævt og kastede et hurtigt blik på hende igen ”Det var sådan det var, ja... tak...” han nikkede let igen ”Nej, han var god til at holde sit bagland skjult, det må man give ham.”
Han gik lidt i stå i sin bane, mens han smilede halvt over hendes korte, men meget sigende svar på hans spørgsmål omkring den tidligere leder af the Riddlers ”Det kunne jeg forestille mig...begge dele.” han tav igen og rynkede brynene ganske let, mens han betragtede hende granskende, uden at afsløre hvad der foregik i hovedet på ham og glemte nogle sekunder hvad det var de egentligt lige talte om. Så bredte et bredt og klædeligt smil sig igen på hans ansigt ved hendes muntre fnys og efterfølgende ord. Han tømte glasset og kunne ikke lade være at vrikke kort med øjenbrynene ”Det behøver ikke være en dårlig ting...”
Han fyldte hendes glas halvt igen efter hun havde nikket og derefter sit eget før han stillede flasken fra sig på disken igen. Han endte derefter selv ved gryden på komfuret og smilede for sig selv som hun fortsatte, mens han selv åbnede flasken med boullion og tilsætte en passende mængde til gryden”Enig... der burde ikke være andre grunde til at binde sig på den måde.” han så sig omkring og smilede hurtigt til hende som hun fandt tallerkener og skeer frem og fulgte så delvist hendes ledetråd og fandt selv en ekstra ske frem, som han tog med sig over til komfuret igen. Han brugte grydeskeen til at komme noget af suppen på skeen og stak den i munden med en tænksom mine. Så gik han over til vasken og vaskede hurtigt skeen af, blot for at gentage sin handling og fylde den med suppe. Denne gang smagte han dog ikke selv på den, men holdt i stedet den frie hånd under skeen, vendte sig og gik de få skridt hen til Caroline. Han holdt den let dampende ske opfordrende frem mod hende med et smil og et spørgende blik ”Smag lige og fortæl mig om du synes der skal mere salt i.” han blev stående med skeen holdt frem og så afventende på hende.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 542 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|