|
Post by Caroline Abbey on May 28, 2011 0:17:44 GMT
It's just soup-night
Caroline smilede sigende, uden at se på Eric. Hun trak lidt på skuldrene og undlod at besvare hans spørgsmål, som hun i stedet gravede sig dybere ned i emnet Voldemort. Selv hvis hun havde haft lyst til at uddybe det svagt irettesættende i hendes drillende blik, ville hun alligevel ikke have kunnet finde ordene. Lange kringlede sætninger omkring politisk historie kom til tider nemmere end forklaringer på simple ting. Lige nu gjorde de i hvert fald.
Hans bekræftende ord fik hende til at ryste svagt på hovedet, uden at hun dog selv sagde mere omkring lige præcis det farlige ved Tom Riddles eftermæle. De var så rørende enige om, at det var skrevet uudsletteligt ind i historiebøgerne. Heldigvis var det det sammen med hans navn og ikke sammen med det uhåndterbare begreb lord Voldemort. ”Han formåede at sløre sin identitet i en sådan grad at det er et held, at vi ved hvad vi ved i dag,” bemærkede hun med en tydelig selvfølgelighed, der kom sig af, at hun havde vendt emnet utallige gange tidligere. Der havde trods alt været visse fordele i, at have en næsteleder hos 'the Hallows,' der var lige så historie-interesseret som hun selv.
Emnet Fenella fik Caroline til at se ud, som om hun havde taget en bid af en sur citron, men Erics reaktion, på hendes egne afmålte ord, fik derimod et smalt smil frem på hendes læber. Det dalede lidt, som stilheden i et øjeblik faldt alt for påfaldende mellem dem, men blev til gengæld skævt, som han gjorde en både tåbelig og drenget grimasse. Hun så sigende på ham. ”Alt er op til fri fortolkning i disse dage,” bemærkede hun, i et rimelig vellykket forsøg på at lyde ligegyldigt drillende.
På sin vej hen til disken, snuppede Caroline sit glas fra bordet og da hun havde sat servicet fra sig, løftede hun det til læberne for at tage endnu en tår. Hun drejede opmærksomheden mod Eric, som han rakte skeen frem imod hende, og hævede begge øjenbryn i let overraskelse. ”Det har jeg overhovedet ikke styr på,” både indrømmede og afviste hun, uden egentlig at vide præcis hvorfor.
Hendes blik faldt til skeen og hun resignerede alligevel, uden yderligere diskussion. Hun satte vinglasset fra sig på disken og holdt den ene hånd under skeen, som hun forsigtigt smagte på suppen. Reaktionen var et skuldertræk og selvom hun i højere grad havde lyst til, at grave sig selv i jorden, end at møde Erics blik, var det lige nøjagtig det hun gjorde, imens hun plantede et neutralt smil på sine læber. ”Jeg synes det smager fint... Men der står i opskriften hvor meget salt der skal i,” kommenterede hun. Med endnu et skuldertræk gik hun hen for at snuppe sit eget brugte glas fra bordpladen og et andet rent et fra skabet, før hun placerede dem ved hver sin tallerken. I det kølige skab fandt hun flasken og også den endte fremme på disken ved tallerknerne.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 28, 2011 8:35:39 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric lod drillerierne ligge og vendte i stedet med tilbage til det langt alvorligere emne de havde været i gang med. Drillerierne forsvandt dog ikke fra hans sind og for sig selv overvejede han hvad der havde ændret sig. Det føltes så nemt at slappe af og ikke være konstant på vagt overfor hende, som han ellers havde været størstedelen af sine teenageår. Han nikkede tavst til hendes konstatering og vendte sig halvt ved komfuret for at se på hende mens hun talte og derefter for selv at svare ”Præcis. Riddle gjorde lige den del bedre end Hitler, men der var så en større forskel mellem dem. Hitler henvendte sig med fuldt overlæg til under- og mellemklassen.” han rørte rundt i gryden mens han fortsatte ”Til arbejderne og de fattige der allerede var utilfredse og hvor oprøret ulmede.” hanslog ud med grydeskeen og så på hende over den ene skulder ”Hvis ikke jeg husker forkert, så gik Riddle hovedsageligt efter folk der allerede havde en hvis magt han kunne udnytte til sin egen fordel.” han smilede skævt og drejede hovedet igen ”Selvom der selvfølgelig er undtagelser i de svage sjæle han udnyttede til at gøre sit beskidte arbejde og løbe sine ærinder.”
Hans smil blev bredere da hun kort afsluttede emnet Fenella Maverick, og et muntert fnys undslap ham, selvom han ikke så hendes anstrengte grimasse. Han var dog ikke meget i tvivl om at den var der. Den kunne tydeligt høres i hendes stemme før han drejede hovedet og så smilende på hende igen ”Har det ikke altid været det?” spurgte han retorisk, før han fandt en ske og smagte på suppen. Efter at have rengjort skeen og fyldt den igen endte han stående afventende foran Caroline med skeen rakt frem. Han smilede drillende over hendes lette overraskelse og hævede sigende et øjenbryn uden helt at tænke over det. Som han var vokset op var det han lige havde gjort en ganske naturlig del af at stå i køkkenet og han havde ikke skænket mange tanker, at hun måske ikke så det helt på samme måde ”Smag alligevel...” han blev tålmodigt stående indtil hun overgav sig og smagte på suppen på skeen.
Så smilede han tilfredst ”Godt...” han gik hen til vasken igen, tog skålen med linser med sig og så kort, og let undrende på hende over den ene skulder, før han lagde skeen fra sig ved kanten af vasken. Så fandt hans blik den opslåede kogebog og han lyste op i et forstående smil, som havde han først egentligt opdaget den nu. Han så på hende med et skævt smil og en lille, næsten undskyldende skuldertrækning ”Jeg er elendig til at bruge dem...” han slog ud med en hånd mod kogebogen ”Opskrifter, altså. De er fine, men jeg foretrækker at smage selv. Så er jeg sikker.” han hældte vandet fra linserne og gik så tilbage til komfuret og hældte linserne ned i gryden, men han hele tiden diskret holdt øje med hende uden helt selv at være bevidst om det.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 594 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 28, 2011 17:18:33 GMT
It's just soup-night
Caroline lyttede og indskød passende bekræftende bemærkninger, som Eric fortalte og sammenlignede de to mænd fra forrige århundrede med hinanden. Der var løbet meget vand under broen siden de havde magt, men man kunne ikke komme uden om at de begge havde været med til at forme hver deres verden og hun var så positivt overrasket over den interesse han lagde for dagen, at hun greb sig selv i at stå og smile helt for sig selv midt i den alvorlige snak. Hun nikkede eftertænksomt over hans sidste bemærkning. ”Riddle gik efter de stærke kræfter. Ikke nødvendigvis dem, der havde magt, men dem, der havde evner til at få det. Og hans dødsgarde var så svær at optrevle efter hans første forsvindingsnummer i... Hvad? 1980?” Hun rynkede panden, men lod så årstallet fare. ”... At mange af dem, der sluttede sig til ham under den anden troldmandskrig, menes at have været de gamle fra dengang. Det vil man selvfølgelig aldrig rigtig kunne finde ud af...” Hun rystede opgivende lidt på hovedet over huller i historien, som aldrig ville blive udfyldt.
Et enkelt skuldertræk var den eneste reaktion på Erics retoriske spørgsmål, men det var også alt der krævedes. Hendes egne ord havde kun været et forsøg på at lægge lidt afstand til det faktum, at hun havde ment udsagnet om ham mere alvorligt, end hun helt havde lyst til at indrømme.
Hele det der, med at smage alting efter, var ikke noget hun gjorde sig meget i, selvom det sikkert ville være smart. Det virkede derfor ekstra akavet, at bøje sig det lille stykke frem imod skeen. Hun gjorde det alligel, men det var ikke med hendes gode vilje og det fremgik ganske aldeles tydeligt. Efter leveringen af hendes egen dom og hentydningen til kogebogen, rystede hun anspændtheden af sig for hundredesyttende gang. Hun rykkede lidt på skuldrene, imens hun hentede både glas og vand og placerede begge dele på disken ved tallerknerne. Et skævt smil oplyste hendes ansigt lidt igen, som hun i et kort øjeblik lænede sig op af en af skabslågerne og betragtede Eric. ”Det er sikkert også hammer smart, hvis man kan finde ud at at lave mad,” bemærkede hun, imens hun rakte ud og tog vinglasset. Det havnede også på disken, inden Caroline selv gik rundt om den og halvvejs hoppede op på barstolen i en vandt bevægelse. Hun lænede albuen imod bordet og hvilede hovedet i håndfladen, imens hendes fødder fandt til hvile på fodstøtten. ”... Hvis man ikke kan det, kan man derimod læse sig til, at det skal stå og simre i 35 minutter,” informerede hun ham med et uskyldigt smil.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 28, 2011 22:57:30 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric så på Caroline igen og nikkede ivrigt til hendes ord, mens afbrød hende ikke. I stedet tog han sig selv i at tænke på hvor meget det klædte hende når hun smilede. Og talte passioneret om noget, som ikke var hans egen manglende intelligens. Han var lige ved at skære en lille munter grimasse ved tanken, men tog sig i det og tvang sig selv tilbage på emnet igen, med et lettere intetsigende svar, som var det bedste han kunne præstere, mens hendes smil overtog og pressede tanken om deres skoletid i baggrunden endnu engang ”Mhm...Der er nogle ting vi nok aldrig får svar på der.”
Hans blik faldt til hendes smil igen, hvor efter han hurtigt vendte sig helt mod komfuret igen, og med let rynkede bryn koncentrerede sig om at se ned i gryden, uden rigtigt at fokusere på indholdet. Så rankede han sig lidt og tog en dyb indånding mens han samtidigt stædigt pressede de fremmyldrende tanker om i baghovedet og forsøgte at holde dem der.
Det lykkedes lige indtil han stod foran hende med skeen og hun bøjede sig frem for at tømme den. Han rynkede brynene kort mens hun ikke så på ham og betragtede hende i stedet med et granskende blik. Så snart hun så op fandt han et tilforladeligt ansigt frem og smilede igen, før han fortsatte forbi hende hen til vasken.
Han smilede skævt og fremviste et kort øjeblik sine tænder da han kastede et blik på hende over den ene skulder ”Alting kan læres...” han fnøs muntert på vej tilbage til komfuret med linserne ”Spørg min mor om hvor mange fadæser jeg har lavet i køkkenet derhjemme.” han fandt hende med blikket igen og så sigende på hende. Han himlede med øjnene, men kunne ikke lade være at grine lavmælt et øjeblik, før hanså påtaget alvorligt på hende ”Ay ay, Captain..” han lagde låget på gryden, skruede blusset lidt ned og vendte sig mod hende med et drillende smil ”35 minutter fra nu. Start uret.” hans blik spillede mod hende et øjeblik, før han vendte sig, tog sit eget glas og stillede sig lige overfor hende på den anden side af disken. Han tog en mundfuld af sit glas, satte det så pådisken og lænede sig frem til han stod lænet lidt ind over den, med underarmene hvilende på pladen. Hanlagde hovedet lidt på skrå og så uudgrundeligt på hende igen, over et lille smil ”Du har hermed 35 minutter til at fortælle mig, hvad du fordriver tiden med når du ikke redder verden...” han greb ud efter sit glas og tog det op uden at rette sig op fra sin foroverbøjede stilling og så interesseret på hende mens han drak igen.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 519 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 28, 2011 23:37:43 GMT
It's just soup-night Caroline smilede skævt af Erics konstatering og trak lidt på skuldrene, som han bragte sin mor på bane for et kort øjeblik. Hun kommenterede ikke den underlæggende forsikring om, at også hun ville kunne lære at leve mad. Som alt andet, krævede det bare øvelse. Øvelse som hun ikke var specielt villig til at tage sig tiden til at få. Hun var mere interesseret i at drikke sin vin stille og roligt og besvarede hans blik hen over glassets kant med præcis samme uskyldige smil, som hun havde informeret ham om tiden med. At glimtet i hendes øjne talte om noget andet, var hun egentlig ikke selv fuldt opmærksom på. Hun hæftede sig i højere grad ved hvordan det kriblede underligt i hende, da Eric lænede sig lidt ind over disken og kiggede på hende. - - - - - - - - - - - - - - - Et lavt, tilfredst suk forlod Caroline, da hun efter endt måltid skubbede tallerkenen lidt væk fra sig rullede lidt med skuldrene og strøg sig kort over sin fyldte mave. Hun tømte sit vandglas og drejede hovedet imod Eric med et forbløffende mildt smil. Den foreløbige mængde af vin, den glimrende mad og snakken hen over den, havde gjort sit til at løsne stemningen, selvom det umuligt kunne været gået nogen flue på væggen forbi, at der havde været mere end et anspændt øjeblik. Hun havde med sig selv gjort op at hun ikke fik noget ud af, at bilde sig selv ind, at der ikke lå noget i luften. Samtidig havde hun besluttet sig for, at gøre gode miner til slet spil lige indtil det øjeblik, hvor hun kunne lukke døren bag Eric og tæve en pude lidt i frustration. ”Det var skønt,” kommenterede hun, ikke for første gang. ”... Og sikkert ti gange bedre, end hvis jeg bare havde stået her og fulgt opskriften,” indrømmede hun. ”Tror du måske, at du kunne komme forbi hver fredag og lave min aftensmad?” spøgte hun drillende, som hun lod sig glide ned fra barstolen og slap ham med blikket. Hun greb fat om både sin egen og hans skål, gik rundt om bordet og over til vasken med begge dele i hænderne, uden at lade sig mærke med det malplacerede i hendes joke. Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 29, 2011 12:28:56 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric skubbede som Caroline sin tallerken lidt ind mod midten af disken, før han lænede sig lidt frem, med albuerne hvilende på kanten. Han drejede hovedet og så på Caroline med et lille, underfundigt smil der blev lidt bredere da hun strøg hænderne over sin mave. Hans blik blev drillende og han hævede et øjenbryn ”Mæt?” han drejede hovedet igen, rakte ud efter sit glas med vin og tømte det for den uigenkaldeligt sidste mundfuld hvidvin. Han følte sig let i hovedet af vinen, dvask og afslappet af maden og generelt godt tilpas i selskabet, selvom der stadig lurede en smule anspændthed i luften han ikke helt kunne sætte fingeren på. Eller måske nærmere forsøgte at ignorere, hellere end at indrømme den var der, og dermed gøre den lidt forvirkelig
Han smilede afslappet mens han satte det tomme glas ned igen og så så på hende igen med et lille nik, før han kneb øjnene lidt sammen og så påtaget spekulativt på hende ”Jeg kunne måske overtales.” han skar en lille grimasse og fnøs muntert ”Det ville stikke kantinen på basen er jeg ret sikker på.” det lettere uudgrundelige smil vendte tilbage mens han fulgte hende med blikket da hun lod sig glide ned fra barstolen. Selv sad han med den ene fod på fodstøtten og den anden i gulvet, uden at sidde akavet.
Han rettede sig op og tog armene af disken da hun tog hans tallerken, men slap hende stadig ikke med blikket på hendes korte tur hen til vasken ”Tak for mad, Carrie...” han smilede let og rejste sig så selv, tog flasken med rødvin og åbnede den på samme måde som han havde åbnet hvidvinen tidligere, mens han sendte hendes ryg et drillende blik ”Har du levnet plads til dessert, eller skal vi gemme den lidt?” et svagt plop lød fra flasken da proppen opgav sin plads og landede på disken. Han fyldte rødvin i begge deres glas, satte flasken fra sig igen og så spørgende på hende ”Skal vi klare opvasken med det samme, eller kan du et trick?”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 402 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 29, 2011 13:59:18 GMT
It's just soup-night
Caroline lod sig overhovedet ikke påvirke af Erics drillende blik, men nikkede blot med et tilfredst smil. Hendes egne kreationer var sjældent særlig spændende og selvom ingredienserne var udvalgt ud fra hendes opskrift, havde hun alligevel en klar fornemmelse af, at hun ville have forvandlet dem til en kedeligere udgave af samme suppe, hvis ikke Eric havde været til stede.
Hans svar fik hende til at fnyse muntert på vejen over til vasken og hun trak lidt på skuldrene, imens hun smilede skævt for sig selv. ”Kantinemad er i det hele taget næsten mindre spændende end hvad selv jeg kan præstere,” kommenterede hun neutralt, uden at vade mere rundt i sit eget drillende spørgsmål. Hun mente nærmest at kunne mærke hans blik ovre fra barstolen, men overbeviste sig selv om, at det måtte være indbildning imens hun hurtigt skyllede tallerkner og skeer af og satte dem ved siden af vasken. ”Tak selv,” svarede hun, fortsat smilende, selvom det ikke helt nåede hendes øjne. Hendes forsøg på at bevare sin elskede selvkontrol tog lidt for meget af hendes opmærksomhed til at levne energi til en fuldstændig perfekt facade. Da Eric spurgte ind til pladsen i hendes mave, kom der dog alligevel et ægte træk i hendes mundvige, som hun nikkede igen. ”Det sidste, tak. Den suppe var alt for god til at levne plads til hvad det så end er, der ligger i den blå æske,” svarede hun.
På et par skridt, var hun ovre ved disken igen. Hun tog begge vandglas, placerede dem ved siden af tallerknerne og kiggede kort rundt i det lille køkken. Den eneste opvask var reelt gryden, tallerknerne, skærebrættet og kniven og Erics ord fik hende til at hæve begge øjenbryn en anelse. ”Det skal du ikke tænke på,” forsikrede hun ham. ”Det tager sådan cirka ti sekunder og en velrettet besværgelse.” Hun tørrede let fugtige hænder viskestykket og tog en dyb indånding, inden hun så på ham med et prøvende smil. Hendes blik flakkede over imod sofagruppen og hun tog en hurtig beslutning, som hun greb sit eget fulgte vinglas og gik netop derover. ”Desuden er der noget om, at det der med at slå mave er sundt,” bemærkede hun, halvvejs fraværende. Et kritisk blik på bunkerne af breve fik hende til at hive tryllestaven til sig fra en reol og hurtigt få viftet dem op i luften. De svævede på plads oven over bøger, mapper og små organiserede kurve og hun lagde staven fra sig, før hun placerede glasset med rødvin på det ryddede sofabord og selv sank ned i den bløde sofa med et næsten lydløst suk. ”... Det gør de sig vel næppe meget i på basen heller,” musede hun.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 29, 2011 15:18:00 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Erics smil blev for guderne måtte vide det hvilken gang, skævt og drenget ved Carolines lille fnys og han så insisterende på hende etøjeblik ”Marham er ikke den værste, men jeg vil vædde en galleon på at jeg man finde en kantine som du kan stikke.” han blinkede drilsk, før hans ansigt faldt tilbage til et vurderende blik og en lille trækning i den ene mundvig da hun vendte ryggen til ham. Det trak kort op da hun også takkede for mad, men han sagde ikke mere på den bekostning. I stedet tog han sit blik i at følge hendes profil som hun stod i lyset, fra vinduet. Han skar en lille grimasse for sig selv, og koncentrerede sig hurtigt om at få åbnet flasken med rødvin i stedet.
Han smilede igen mens han fyldte deres glas og en lille munter lyd undslap ham ”Jeg bliver helt forlegen herovre...” det lille varme smil blev siddende på hans læber da han fortsatte ”Men jeg er enig...” han prikkede sig selv i maven og skar en grimasse ”Der er ikke plads...” han fulgte hende med blikket tilbage til disken og derfra til vasken igen og trak let på skuldrene ”Så lader jeg være med det.” han tav, og et par sekunder passerede i tavshed da hun vendte sig og mødte hans blik. Så gengældte han hendes smil og nikkede mens han slog blikket ned og så så mod sofaerne som hun ”Jeg tror det kommer an på hvor hårdt man slår.”
Han blev stående ved disken mens hun gik hen til de blødere møbler og betragtede hende diskret mens hun hurtigt ryddede bordet og derefter satte sig i den ene ende af sofaen. Han smilede da hun først sad der og rystede langsomt på hovedet ”Det kommer an på dagen...” han tav igen, mens hans blik kort og overvejende gled fra den tomme ende af sofaen, til en af stolene og tilbage igen. Så rettede han sig op, tog sit glas og flasken og bevægede sig med nogle lange skridt hen til sofaen hvor han satte sig med front halvt mod hende i den frie ende og sit glas i hånden, mens flasken blev sat på bordet, og i tankerne ledte efter et nyt emne at tage op. Han købte sig selv lidt tid ved at løfte glasset til læberne og nippe til rødvinen, før han langsomt sænkede hånden og så tænksomt på hende ”Det er utroligt hvor meget der kan ændre sig på bare fem år... er det ikke?” han var fuldt ud klar over det tvetydige i sine ord, men det var det første der havde meldt sig og grundet den lette påvirkning af en halv flaske vin, fik han ikke overvejet yderligere før de var sluppet ud.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 534 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 29, 2011 19:41:17 GMT
It's just soup-night
Caroline udstødte en lav munter lyd og så sigende på Eric, uden at kommentere hans forsøg på en joke. Hun rystede svagt og opgivende på hovedet, som hun skyllede tallerknerne af og ignorerede en klokkeklar følelse af at blive betragtet.
Ovre i den lille stue, fnøs hun lavmælt af hans kommentar og smilede skævt. ”Helst overhovedet ikke,” bemærkede hun, imens papirerne fandt en mindre central plads og hun undrede sig over, at hun ikke havde regnet ud, at de ville komme til at bruge sofabordet.
Hun løftede sit vinglas og koncentrerede sig om det, frem for Eric, som han bevægede sig igennem rummet og endte ved siden af hende. ”Selvfølgelig,” bemærkede hun tamt. Hendes fingre strammedes umærkeligt om glasset da hun, ligesom han, drak for at udfylde tavsheden.
Den var akavet og fik atter hendes tanker til at flyve af sted i baner, som hun burde holde sig meget langt væk fra. Da hun mødte hans blik, kunne hun have rødmet som en lille skolepige. I stedet indfandt en lille undseelig rynke sig i hendes pande, som hun betragtede ham hen over kanten på glasset og trak en anelse på skuldrene. Hun var tør i munden, selvom hun kun lige havde sunket sin første mundfuld rødvin. ”Hvad tænker du på?” Spurgte hun, inden hun rømmede sig og tog endnu en tår. Hun sank den, før hun fugtede sine læber.
Det var begyndt at gå op for hende, hvor tæt på han egentlig sad på hende. For tæt. Hendes egne hænder og vinglasset virkede pludselig frygtelig interessante, som de mentale billeder atter pressede sig på og fik hende til at fortryde at hun ikke bare havde taget desserten i stiv arm, så hun kunne komme af med ham. Det havde virkelig ikke været en del af hendes plan for aftenen, at skulle sidde nervøs i en sofa og overveje om Eric altid duftede så godt, eller om det bare var madlavningen og hendes eget indtag af vin, der bildte hende ting ind.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 29, 2011 23:52:16 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric smilede svagt til Caroline hen over glasset, drak og sænkede så armen igen. Han trak det ene ben op at ligge på hynden så han sad bedre. Han drejede glasset tænksomt mellem fingrene indtil han endelig tog sig sammen og brød den let akavede tavshed der havde sneget sig ind igen. Straks han havde stillet sit spørgsmål fortrød han det lidt, uvillig til at rippe op i fortiden, men også ude af stand til ikke at forundres.
Han tog en forsvarlig mundfuld mere af sit glas og skar en lille grimasse da hun bad om uddybelse ”Bare...” han holdt blikket på glasset i sine hænder nogle sekunder og overvejede hvorvidt han skulle sige hvad der rent faktisk svirrede i hovedet på ham, eller om han skulle snakke udenom. Slå det hen og finde et mere sikkert emne. Valget blev en ting nogenlunde midt i mellem og han løftede igen hovedet og så hende i øjnene, lige så tænksomt som før ”At fem år kan gøre så meget.” han slog gestikulerende ud med den hånd der holdt om glasset, mens den anden blev lagt på ryggen af sofaen ”Det føles nogengange lettere surrealistisk, at de mennesker vi gik op og ned af i så mange år hver dag er gift, har børn...” han smilede skævt og hans blik spillede skælmsk mod hende et øjeblik ”...er i gang med at gøre verden til et bedre sted at være.” han smilede svagt og slog blikket ned igen ”Vi er nok bare blevet voksne.” han fnøs kort ”Eller skulle i hvert fald forestille at være blevet det.”
Han så op igen, og smilede afvæbnende, før han løftede sit glas og drak igen, mens hans anden hånd krummede sig ubevidst på sofaryggen, blot for at ende fladt på toppen af hynden igen. Hans blik faldt igen et øjeblik fra hendes brune øjne til hendes mund, før han selv blev bevidst om det, rømmede sig og med et skævt smil så ned på glasset der igen blev drejet i hans hånd. Så fortsatte han i samme spor, mens de to vine der blev blandet kun øgede følelsen af lethed i hans hovede ”Og lettere surrealistisk at sidde her...” han så op igen og fortsatte hurtigt ”Ikke at det er en dårlig ting, slet ikke, men...” han lagde nakken lidt tilbage og udstødte en lille opgivende lyd over sin egen manglende evne til at formulere sig, før han igen så hende i øjnene ”Havde du spurgt mig for de der fem år siden, havde jeg nok antaget det her for ligeså sandsynligt som to mandage i en uge og fisk der boede i reder.” han smilede skævt igen, bøjede hovedet og så alt for selvbevidst ned i den dybrøde væske i sit glas.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 542 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 30, 2011 7:49:36 GMT
It's just soup-night
Caroline hævede øjenbrynene en anelse og så opfordrende på Eric, som han begyndte med at sige stort set det samme en gang til. Hun trak en anelse på skuldrene og rykkede lidt på sig i sofaen, så hun også kom til at sidde med kroppen drejet imod ham. I samme bevægelse fik hun skabt en anelse mere afstand imellem dem, uden at det dog reelt føles som nok. ”Tjaeh.” Det skæve smil på hans læber, blev reflekteret hos hende, som han vævede lidt om tidens gang for gamle skoleelever. Hun nikkede og tog endnu en slurk rødvin. ”På vej til det, i hvert fald,” kommenterede hun. ”Nogen blev voksne hurtigere end andre.” Hun trak lidt på skuldrene og smilede svagt. ”Men det ville være mere surrealistisk hvis tingene ikke havde ændret sig,” bemærkede hun. ”Hvis alle havde stået stille...” Hendes panderynke trådte lidt frem igen, som hun så ned i glasset og derpå tog endnu en tår.
Erics fortsættelse fik hende til at stramme grebet om glasset igen. Hun så op på ham og præsterede kun en svag antydning af et selvfølgeligt smil, der ikke rigtig nåede hendes øjne. Den endelige konklusion var dog en anden sag og trak en lille munter lyd fra hende, som hun fandt sig selv trækkende på skuldrene atter engang. Hun drejede vinglasset mellem sine fingre og så på ham hen over det med et tænksomt blik i adskillige øjeblikke, inden hun fandt ordene. ”For fem år siden mente jeg, at du var en hjernetom sportsidiot med svenskerhår,” begyndte hun, inden hun skar en grimasse og kom til at smile lidt. ”Men hvordan var det?” Hun så på Eric, imens hun krøllede en imaginær papirskugle sammen, som han havde gjort hjemme i sine forældres have, og lod som om hun smed den over skulderen. ”Jeg er glad for, at jeg ikke er sytten år og har brug for et nakkedrag med en stegepande for at slappe bare en lille smule af,” bemærkede hun tørt, inden alvoren trængte ind i hendes blik igen og hun rykkede lidt på sig. ”Og jeg er glad for at du kom i dag,” fortsatte hun lavmælt, nærmest usikkkert, imens hendes blik atter forsvandt ned i rødvinsglasset.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 30, 2011 11:18:30 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric skar endnu en lille grimasse, da han sagtens selv kunne høre hvor meget han gentog sig selv og vævede knap så elegant udenom det han egentligt havde haft i tankerne. Han løftede glasset til læberne endnu en gang og nikkede med et kort blik på hende, da hun gav ham delvist ret. Han smilede svagt og svarede hende let henkastet med blikket fæstnet på et ubestemt punkt på hendes ben ”Helt sikkert...” smilet blev skævt uden at han op igen ”Og nogen er ikke blevet det endnu...” han løftede langsomt hovedet igen også undersøgende på hende, da hun gik i stå i en sætning der virkede ufuldendt. En fortsættelse og slutning til hendes sætning meldte sig prompte i hans hovedet ...så havde vi ikke siddet her... men han holdt den for sig selv og nøjedes med at nikke let igen.
Han holdt blikket på hende efter at have taget sig sammen til at fortsætte på det spor der egentligt var startet og sad anspændt nogle øjeblikke, med følelsen af, at han potentielt lige havde stukket begge hænder direkte i hvepsereden. Nogle lange øjeblikke holdt han blot hendes blik fast, som hun gjorde omvendt og han flyttede lidt uroligt på sig, da en svag rislen gled fra hans nakke og ned langs rygsøjlen. Så talte hun igen og den lette anspændthed han havde følt fordampede på et par sekunder mens han så først overrasket på hende og så ikke kunne holde en munter latter tilbage. Han så på hende med et blik der nogle sekunder spillede af ballade og drilleri, og løftede så hånden der lå på sofaryggen og strøg den et par gange over det korte hår på sit hovede. Han skar en lille grimasse ”Der er ikke mere svenskerhår i hvert fald...” han så drillende på hende med let hævede øjenbryn og nikkede så da hun efterlignede hans egen gestus fra den aften de havde siddet hos hans forældre i Newcastle.
Smilet svandt lidt ind uden at forsvinde helt og en snert af alvor sneg sig igen ind i hans blik da hun fortsatte, men kunne ikke finde noget passende modsvar til hendes tørre, selvironi. I stedet lod han hendes sidste, lavmælte ord bundfælde sig før han så op på hende igen og betragtede hende et kort øjeblik før han svarede hende ”Ditto...” han smilede prøvende og lænede sig så lidt frem mod hende, strakte armen, der igen lå på sofaryggen, og gav hendes skulder et lille klem ledsaget af et skævt, men varmt smil ”Jeg er glad for du havde lyst, Carrie.”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 491 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 30, 2011 13:49:44 GMT
It's just soup-night
Caroline betragtede den røde væske og noterede sig fraværende, at ingen af dem så hinanden i øjnene. Hendes anspændthed voksede, som hun rystede en anelse på hovedet uden rigtig at svare på det han sagde. For sig selv tænkte hun, at hendes egen opførsel lige i øjeblikket i hvert fald ikke var særlig voksen, uanset hvor meget mere fornuftigt hun generelt formåede at få præsenteret sig selv. Hun skævede over mod køkkenet og rykkede lidt på sig i sofaen, før hun mødte Erics blik og i lidt for lang tid bare så på ham, som han gjorde det samme. Det var en anden form for anspændthed end den, der engang havde været imellem dem, men den var ikke særlig meget mere behagelig. Hun måtte atter engang skubbe uvelkomne mentale billeder væk fra sin bevidsthed, som hun fandt ordene og løsnede stemningen en anelse for dem begge. Et skævt smil trak op i hendes ene mundvig, som hun rystede lidt på hovedet af hans bemærkning. ”Der er i det hele taget ikke meget hår,” kommenterede hun.
Den kortvarige lette stemning døde hurtigt ud igen, som hun så ned og kom med en erklæring, der virkelig burde være blevet leveret med et kækt smil. Det fejlslagne forsøg på egentlig bare at være høflig kom til at sende nogen signaler, som hun overhovedet ikke var interesseret i at sende, men da først det var sket, var der ikke så sørens meget at gøre ved det. Hun løftede blikket, som Erics hånd lukkede sig kort om hendes skulder og så ham i øjnene med en svag antydning af et smil på læberne, der ikke rigtig blev til mere.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 30, 2011 17:08:50 GMT
To feel safe and warm on a cold wet night .. .. .. .. .. .. .. .. all you really need is soup ... Eric så diskret op fra sit glas uden at løfte hovedet, kun hans blik søgte op og betragtede Caroline, der som han, sad med blikket rettet ned mod sit glas. Han slog hurtigt og lidt for bevidst sit blik ned da hun løftede hovedet igen, men blev så lettere stædig og så op igen for at møde hendes blik. Sekunderne sneglede sig afsted mens de bare sad i tavshed og så på hinanden, og han ville sværge på at mærke de små hår på sine arme rejse sig. Spændingen var til at tage og føle på, og alligevel kunne han ikke få sig selv til at se væk.
Først da hun ærligt, men drillende svarede på påstanden om hans hår, eller mangel på samme, fik han taget øjnene til sig og smilede skævt, mens han rystede langsomt på hovedet en enkelt gang og svarede lavmælt og henkastet, uden at se op igen ”Det er lettere påkrævet og under alle omstændigheder praktisk.” han tav igen, uden at ane hvad han skulle sige, og før han kom på noget, havde hun igen brudt stilheden og han lænede sig frem uden helt at tænke over det, eller nærmere, uden at give sig selv tid til at tænke over det. Hans hånd forlod hendes skulder igen, men ikke længere end nogle centimeter til siden, hvor han lagde den på ryglænet og blev siddende lænet halvt frem mod hende.
Da hun igen mødte hans blik rynkede han brynene ganske lidt, og afsøgte hendes øjne og ansigt for et svar på det spørgsmål han allerede selv kendte svaret på. Hans hånd på ryglænet løftede sig igen ganske langsomt, let tøvende, selvom han vidste nøjagtigt hvad han lavede, vin eller ej, nærmede sig igen hendes skulder. I stedet fangede han en lok af hendes brune hår og snoede den om sin pegefinger, før han lod den glide ud mellem sine fingre og igen falde ned over hendes skulder. Han holdt blikket intenst på hårlokken indtil den igen var ude af hans hånd og løftede så igen blikket og mødte hendes, på én gang spørgende og stålfast. Han så væk igen et øjeblik og lænede sig til siden, hvor han satte sit vinglas fra sig. Han mødte kort hendes blik, før han blidt, men bestemt tog glasset ud af hendes hånd og satte det ved siden af sit eget på bordet. Han brugte to sekunder på at overveje hvad han havde gang i, men skubbede med vinens hjælp enhver betænkning så langt om i baghovedet som det var ham muligt, og vendte sig langsomt om mod hende igen. I samme bevægelse, skubbede han sig nærmere hende og lænede han sig yderligere frem mod hende. Hans hånd på ryglænet fik igen helt sin egen agenda og gled ind i hendes hår indtil den hvilede bag hendes nakke. Der, med følelsen af hendes bløde hår mellem sine fingre gik han i stå og så igen afventende og lettere spørgende på hende og med en let beruset følelse i kroppen, der ikke kun havde noget med indtaget af vin at gøre.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 581 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ARGH!!! x)
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 30, 2011 18:42:51 GMT
It's just soup-night
Caroline trak kun en anelse på skuldrene af Erics ord. Hendes smil dalede, som hun forsøgte at komme på noget fornuftigt at sige. Et eller andet vittigt, der brød den alt for anspændte stilhed og bragte hendes løbske tanker tilbage på et nogenlunde passende spor. Der var absolut intet, der meldte sig på banen. I et kort øjeblik overvejede hun bare at rejse sig op og halvvejs stikke af fra situationen ved at gå på toilettet, hente et glas vand eller noget andet fuldstændig ligegyldigt. Det kunne være hip som hap hvad undskyldningen var, bare hun fik afbrudt det, der var lige ved at ske.
Overvejelserne fordampede, da hun mødte Erics blik og gik fuldstændig i stå over alt det hun mente at se spejlet hos ham. En enlig sommerfugl slog en saltomortale i hendes mave, uden at hun rykkede den mindste smule på sig. Ud af øjenkrogen fangede hun bevægelsen af hans hånd, inden hun mærkede hvordan han snoede en mørk hårtot omkring sin finger og betragtede hans blik falde. Hun fangede sin underlæbe mellem tænderne og så selv ned igen, Hendes hoved var på én og samme gang stoppet fuldt med tanker og fuldstændig uden en eneste, der kunne bruges til noget fornuftigt.
Da hun løftede blikket igen, rykkede hun let på sig. En kuldegysning bevægelse sig ned langs hendes chorda og spredte sig ud i hendes bare arme, men den havde intet med temperatur at gøre. Hendes lejlighed var stadig varm i sommernatten, selvom der var gennemtræk fra den ene ende til den anden og hårene, der rejste sig på hendes arme, gjorde det helt på egen akkord.
Hun fulgte Eric tavst med øjnene, som han satte sit eget vinglas fra sig og tog hendes ud af hånden på hende. Det føltes underligt skæbnesvangert, men hun gjorde alligevel intet for at stoppe det. Med ét gik det for alvor op for hende, at hun ikke havde lyst til at stoppe det. Det virkede så uendelig forkert, men på samme tid fuldstændig uundgåeligt. Hun slap sin underlæbe med tænderne, sank en umærkelig klump og sad ufattelig stille, da han rykkede på sig og nærmede sig hende igen. Hans hånd i hendes nakke, fik hendes blik til at flakke nervøst mellem hans øjne og læber. Han sad alt for tæt på hende og hun var alt for påvirket af både vinen og hans nærhed, som hun tvang sig selv til at møde hans blik igen. Hun havde en underlig følelse af, at hun burde sige noget, af at hun burde stoppe det, der foregik. I stedet gjorde hun det stik modsatte. Hendes instinkter bød hende at læne sig frem og hun fulgte dem. Uden yderligere overvejelser, brød hun direkte igennem grænselandet, som hun bevægede sig det sidste lille stykke og lod sine læber møde hans i et forsigtigt kys, som hun ikke anede hvordan han ville reagere på. Hendes hænder lå nyttesløse i skødet på hende, inden hun hævede den tættest på Eric og lod den finde hans hals. Hun trak sit hoved en anelse tilbage og åbnede øjne, som hun ikke havde opdaget var faldet i, for at møde hans blik igen.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|