|
Post by Caroline Abbey on May 16, 2011 22:57:24 GMT
Deep summer is when laziness finds respectability
Duane stillede sin egen flaske fra sig og hev to kolde øl op af den mærkelige anordning, som Jason og hans familie kaldte en køleboks. Han sneg tryllestaven frem fra sin ene lomme, pegede den imod først det ene og så det anden låg og fik dem til at hoppe af og ned i en lille bunke ved siden af den tomme flaske med en nonverbal besværgelse. Derpå stak han atter tryllestaven tilbage i lommen, traskede tilbage til grillen og rakte den ene flaske frem imod vennen, før han selv tog en tår af den anden.
Ovre ved spisebordet måtte Caroline anstrenge sig for ikke at stirre på de to savlefabrikkers leg med et vågent ansigtsudtryk. Hendes lille indre kamp resulterede i et lettere anstrengt smil, som intet havde at gøre med de to søskende overfor hende. Hun tog en dyb indånding og rettede sig samtidig op i stolen, før hun fik placeret flasken med cider ved siden af den tomme på bordet. Så snart hundene var væk slappede hun mærkbart mere af, selvom hendes ryg stadig var ret. Hendes smil blev naturligt og skævt, som hun betragtede de to søskende overfor sig.
Hun kunne aldrig i sin vildeste fantasi forestille sig hendes egne lillesøstre havne i skødet på hende på den måde og ville nok være en kende forbløffet hvis Meredith eller Riley begyndte at rode hende i håret. Da hun var yngre ville det sikkert have generet hende at Eric og Alices forhold var anderledes tæt. Faktisk var hun ret sikker på, at hun ville have haft de første spydige kommentarer klar. Nu trak hun blot på smilebåndet af både drillerierne og den åbenlyse kontrast til hendes egne søskendeforhold.
Hun løftede øjenbrynene sigende, da Alice erklærede sig enig og så på Eric med et drillende smil. Hans misbilligende anklage tvang et lavmælt grin fra hende og hun rystede lidt på hovedet, imens hun rakte hånden frem for at tromme lidt i bordet. ”Interessant at du kalder det at 'rotte os sammen.' Jeg konstaterede bare fakta.” Hun hævede et udfordrende øjenbryn i et øjeblik og slap så bordet, for at læne sig tilbage imod stoleryggen igen. Hendes blik flyttede sig over på Alice og smilet blev venligt og noget mere høfligt. ”Går det godt i... Børnehaven. Det er det i kalder det, ikke?”
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on May 17, 2011 10:10:02 GMT
❝ W H E R E Y O U ❞ invest your love, you invest your life
Alice fnøs stødt over hans beklagende udbrud, men dette forhindrede ikke det brede, lykkelige smil i at bryde frem. Selvom Eric havde været i RAF længe nu, var hun aldrig glad for ikke at se ham så ofte som hun havde drømt om, da han kom hjem fra Hogwarts, men hun brokkede sig ikke, så længe Eric var glad for det endnu. Alice udstødte en lettere klemt, fnisende lyd over det gengældte kram, før de skiltes igen og hun så på ham med tiltet hoved og et mildt smil på læberne, før det flækkede i et flabet grin. "Åh, ja, jeg kan godt se at du har lagt tiiiimevis af arbejde i det." Begge øjenbryn røg op i en sigende grimasse, og hun skød underlæben en anelse frem i et skyldigt og underdanigt ansigtsudtryk, der dog hurtigt gled væk og blev erstattet af smilet, som hun måtte himle med øjnene over situationen.
Et lethjertet grin lød fra hende, da Caroline blandede sig i samtalen, og Alice så skiftevis fra den ene til den anden. "Caroline har som altid ret, Eric", understøttede hun og flyttede lidt på sig på hans ben, selvom det ikke hjalp hende i hendes situation med at nå jorden.
"Men nu du nævner det… Så kunne du jo bare tage med mig til London. Det synes jeg personligt, lyder som en fantastisk idé! Jeg er sikker på du kunne beskæftige dig selv for en enkelt nat, mens jeg passer Em... Nævnte du ikke på et tidspunkt, at hende din veninde netop var flyttet dertil… Hvad var det nu… Imogen?" Entusiasmen var tydelig i hendes stemme, sendte ham det mest lokkende, lillesøstersmil hun kunne præstere. "Og Carrie også, jo." Tilføjede hun eftertænksomt og så kort over på omtalte, med et lettere tvivlende smil, der uintentionelt var præget af minderne om de to jævnaldrenes evige stridigheder.
Alices overvejelser brev afbrudt af Carolines spørgsmål, og straks lyste hendes sommerbrune ansigt op og hun så frem foran sig med et henført blik, og nikkede bekræftende til Carolines spørgsmål om navnet. "Ja, det er herligt. Jeg er blevet rigtigt glad for det." Smilet voksede. "Hvad er det lige du laver igen, Carrie? Jeg har fået det at vide før, men jeg er bange for at det bliver ved med at… Smutte." indrømmede hun med et ærligt smil og et interesseret blik.
Outfit: here • Words: 389
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 17, 2011 13:09:32 GMT
We are caught in a haze .. .. .. .. .. .. .. .. On these lazy summer days... Eric rakte barnligt tunge, før han igen smilede flabet og på samme tid forsøgte at se forurettet ud. Han kørte den frie hånd over det korte hår og himlede med øjnene ”Ja! Og så kommer du dryssende og spolerer det hele.” han fnøs, uden at kunne holde op med at smile ”Typisk!” han så kort på Caroline og smilede skævt, mens hans fingre fandt det kildne punkt han vidste var der ”Er yngre søstre født sådan, eller er det noget der kommer med erfaring?” han rystede grinende på hovedet og gav sin søster endnu et lille, kærligt klem, med armen der stadig lå omkring hende.
Han fnøs da Alice gav Caroline ret, og så påtaget skeptisk fra den ene til den anden, før han igen rystede på hovedet og kastede den frie hånd i vejret og drejede hovedet mod sin far og Duane ”Hjælp mig lige her. Jeg bliver jordet!” Jason drejede hovedet og så på ham med et hævet øjenbryn og et skælmsk smil ”Ikke en chance. Du har selv rodet dig ud i det. Tag det som en mand.” Eric lagde nakken tilbage og udstødte en lidende lyd, før han så på først Caroline og derefter på Alice igen og rystede på hovedet med endnu et grin ”Jeg fastholder min påstand til det sidste.”
Han rynkede brynene let og så tænksomt på Alice da hun fortsatte ”Og udsætte mig selv for dig og Em i samlet front?” han hævede et øjenbryn sigende ”Du må have spist søm, tøs. Nok kan jeg lide en udfordring, men jeg er ikke selvmorderisk.” han prikkede hende i siden med et grin der svandt lidt ind, uden at forsvinde helt, da Alice bragte både hende og Imogen på banen. Han trak på skuldrene ”Jeg er ret sikker på Imogen har travlt for tiden, men jeg skal en tur forbi Diagonalstræde før jeg skal videre til Emma og Noah...” han rynkede panden let og så tilbage på søsteren ”Og jeg har lovet mor at blive her ugen ud. Hvornår har du da aftalt med Em at du dukker op?” han holdt med vilje Caroline ude af ligningen, ikke helt sikker på hvordan han skulle få den vendt, uden at komme til at sige noget der kunne misforstås i både den ene og den anden retning. Han sendte hende et hurtigt, undskyldende blik og forholdt sig så tavs mens hende og søsteren talte og gjorde i stedet endnu et indhug på indholdet i sin flaske.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 500 ~ (Tag) :: Caroline Abbey + Alice Wolfe ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 17, 2011 18:51:03 GMT
Deep summer is when laziness finds respectability
Caroline trak på skuldrene, med et lettere fremtvunget smil, af Erics spørgsmål. ”Pas,” svarede hun. ”Ingen af mine hopper på mig eller roder mig i håret.” Hun rakte sin ene hånd ud og kløede sig lidt på et bart ben igen. ”... Længere.” Smilet blev skævt og mere ægte, som hun blev enig med sig selv om at livet var for kort til at sidde og føle sig som en ny variant af det tredje hjul.
Da Eric strakte en metaforisk hånd ud efter sin fars hjælp, røg hendes øjenbryn udfordrende op igen og hun fnøs muntert, som han stædigt holdt fast i sin påstånd om kvinder. Hun åbnede munden for at sige noget om dumstædighed, men bed så ordene i sig og lukkede munden igen. Tidligere på dagen havde hun lovet både sig selv og sin far, at opføre sig pænt. Det løfte havde hun tænkt sig at holde. Som et resultat sagde hun ingenng, men skævede blot ud imod haven igen.
Alices ord om London var tydeligvis henvendt til Eric og Caroline lod sine tanker flyve lidt, imens hendes blik atter gled hen over planter, der var i næsten lige så glimrende stand som hjemme hos hendes far, på trods af den nuværende hedebølge. Da hendes eget navn blev nævnt rettede hun hovedet op og så spørgende på Alice. Hun havde tydeligvis været fraværende og ikke fanget en snus af samtalen. ”Hvad?” Spurgte hun opmærksomt, før hun fik præsteret et mere høfligt spørgende smil.
Hun rakte ud efter flasken igen, uden at hæve den til læberne. I stedet drejede hun den blot rundt mellem fingrene, som hun spurgte ind til Alices arbejde og fik et spørgsmål lige retur. Hendes smil voksede lidt af bekræftelsen og hun kneb øjnene en anelse sammen, før smilet blev skævt. ”Det er også en velvoksen titel lige for tiden,” bemærkede hun. ”Jeg er Junior Undersekretær for vores minister...” Hun trak lidt på det og strøg en hårtot om bag det ene øre med sin frie hånd. ”Jeg retter notater og pressemeddelelser for fejl og henter kaffe. Det er enormt glamourøst.” Hun blinkede til Alice og tog endelig en tår af cideren.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on May 18, 2011 8:40:50 GMT
❝ W H E R E Y O U ❞ invest your love, you invest your life
Alice lod ikke til at ville kommentere yderligere på Erics ord omkring hendes måde at hasardere hans pertentlige frisure på, og sluttede dog blot af med et hovedrystende grin, og klemte fingrene sammen om hans skulder en enkelt kort gang. Da han spurgte Caroline til råds om mindre søskende, så Alice over på hende med et bredt smil på læberne over hendes svar, før øjnene faldt på Eric igen. "Med brødre som jer tre, hvem tror du så der har lært mig det?" Et halvtriumferende smil voksede frem på hendes læber, som hun umærkeligt hævede både øjenbryn og hage en anelse med et moret blik. Gennem årene, havde det næsten været nødvendigt for Alice at opføre sig 'som en af drengene' for ikke at blive drillet af sine yngre brødre, og personligt havde hun intet imod det - hun holdt mere af sin familie end nogen andre, også Andy og Terry selvom de var yngre.
Alice sendte et bredt grin i sin fars retning, for dernæst at sende Eric et sigende blik. "Du hørte ham." Det belærende tonefald virkede ikke så godt som det havde været meningen, men det fik blot Alice til at klukke hjerteligt og dernæst vride sig væk fra hans arm i en krampagtig bevægelse, da hans fingre ramte det dér følsomme sted hvor hun var allermest kilden. "Eric, lad være!" kommanderede hun i et beklagende tonefald, og kom unægtelig til at grine, som hun vred sig på hans ben, og halvhjertet slog ud efter hans hånd.
Da hun fik styr på sig selv igen, sukkede hun teatralsk og vendte øjnene kort imod himmelen. "Årh, du tør da heller ingen ting." kom det i en bebrejdende tone, før hun dog sendte ham et varmt smil og trak let på skuldrene, som hun lænede sig lidt tilbage ind imod ham. Mens han talte, hvilede hendes blik uopmærksomt og tilfældigt ved Caroline, uden at hun egentligt rigtigt så på hende. "I denne uge?" spurgte hun lidt sløvt, før hun langsomt drejede hovedet imod ham igen. Det var en underlig ting - hun havde aldrig rigtigt mødt nogen af Erics venner fra skolen, og havde ingen andre mentale billeder end dem hun havde dannet sig af dem, og af den ene eller den anden grund blev det oftest til en skuespiller hun lige havde set i en film eller udgaven som almindelige mennesker kendte en som en troldmand eller en heks fra deres eventyr (selvom hun havde kendt til den magiske verden længe, kunne Alice ikke få sig selv til at kalde både sig selv og sine venner for mugglere - selv i sine tanker).
Carolines reaktion fik hende til at trække på smilebåndet og vende hovedet væk fra Eric igen med et skuldertræk. "Jeg nævnte bare at du også boede i London." Hendes opmærksomhed blev hevet tilbage af Eric, og et lille smil voksede frem. "Om en tredages tid, regner jeg med…" Et eftertænksomt udtryk lagde sig over hendes ansigt, som hun overvejede spørgsmålet lidt og nikkede derefter bekræftende, som hun blev sikker i sin sag.
Alice smilede selv, da Caroline ikke bebrejdede hende for at være i tvivl. "Det lyder ellers mægtigt." sagde hun med et overvejende og drømmende blik, som hun forestillede sig hvor svært det ville være at blive sekretær for Englands premierminister. Et øjenbryn skød i vejret over hendes fortsættelse, og Alice kluklo efterfølgende. "Det kan jeg forestille mig. Det lyder i hvert fald sådan."
Outfit: here • Words: 570
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 18, 2011 13:56:03 GMT
We are caught in a haze .. .. .. .. .. .. .. .. On these lazy summer days... Eric skar en lille grimasse over Carolines meget diplomatiske svar og drejede så hovedet og så anklagende på sin søster igen ”Der kan du bare høre. Længere. Du er bagefter, stump.” han skævede til Caroline igen, og sendte hende et konspiratorisk blik før han så på Alice igen, med det mest uskyldige smil han kunne præstere ”Jeg har ingen idé om hvad du mener. Faktisk føler jeg mig ret forurettet over den anklage.” så flækkede han i endnu et bredt grin og gav hende endnu et klem, før han trak sin far ind i samtalen, eller i hvert fald forsøgte. Han himlede med øjnene da han intet medhold fik og sendte så sin søster et flabet smil og rystede på hovedet ”Aldrig!” han holdt dog alligevel op med at kilde hende, da hun daskede udefter hans hånd og rystede grinende på hovedet. Han rømmede sig let, da Alice forklarede for en Caroline der tilsyneladende havde været fraværende nogle sekunder, og sendte i stedet endnu et lille undskyldende smil til den jævnaldrende, mens han overvejede at nappe sin søster et prekært sted, for i det hele taget at bringe det på banen. Han lod dog være og så i stedet tænksomt på Alice før han nikkede en enkelt gang ”Så lad os følges til London der. Jeg kan klare hvad jeg skal på et par timer og behøver ikke tænke på at nå et tog hjem” han viftede sigende i luften med en imaginær tryllestav, for at henlede opmærksomheden på, at han havde andre muligheder for transport frem og tilbage ”Og jeg kan sikre mig du kommer frem i ét stykke...” han smilede varmt til hende og fortsatte ”Og få gjort alvor af at tage dig med i Diagonalstræde. Jeg er snart træt af at høre dig plage om det.” han blinkede drilsk til hende og skævede sigende til Caroline ”Hun bliver bare ved og ved og ved som en plade der er gået i hak.” han grinede smørret og tav så igen, da de to piger talte job. Han drejede hovedet da hans mor igen indfandt sig på terrassen og satte en skål med friske, små tomater fra sig på bordet, før hun rakte ud og rodede op i hans hår ”Alice. Find din egen stol og så tror jeg vi er klar til at spise.” hun drejede hovedet og så mod sin mand og Duane og nikkede så tilfreds før hun satte sig til bords overfor de tre unge og Jason og Duane kort efter fulgte hendes eksempel. - - - - - - - - - - vi spiser - - - - - - - - - - Eric skubbede tallerkenen lidt ind mod midten på bordet og lænede sig tilbage mens han pustede hårdt ud og lagde en hånd på maven. Hans far overfor ham smilede skævt og gjorde så nøjagtigt det samme, mens han tømte det glas med rødvin, der havde stået ved hans tallerken. Eric følte sig mæt og godt tilpas på flere fronter, og en smule let i hovedet af den moderate mængde alkohol, der var fulgt i kølvandet på maden. Det havde været en mere end hyggelig middag og han nød at være hjemme i kendte omgivelser, omend det kun var for nogle dage. Uanset havde han fået et par behagelige overraskelser og han skævede diskret til siden og så på Caroline, mens han smilede for sig selv. ”Eric?” han trak hurtigt blikket til sig og så spørgende på sin mor der nu havde rejst sig og var begyndt at samle det brugte service sammen ”Mhm?” hun smilede og gjorde et kast med hovedet ned mod bunden af haven, hvor drivhuset stadig kunne ses utydeligt i det begyndende tusmørke. Terrassen var nogenlunde oplyst af fakler i bede og krukker, samt levende lys på bordet, der både skabte lys og holdt myggene borte ”Jeg glemte at lukke taglugerne i drivhuset. Vil du være en skat og gøre det for mig?” han genglædte hendes smil og nikkede bekræftende, mens han rettede sig op igen ”Selvfølgelig.” han skubbede stolen tilbage, rejste sig og begav sig så lavmælt fløjtende ned over plænen mod drivhuset. På terrassen løftede begge hunde hovedet, men dømte at de ben de havde fået at gnave i, var mere spændende end ham.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 830 ~ (Tag) :: Caroline Abbey + Alice Wolfe ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 18, 2011 16:14:48 GMT
Deep summer is when laziness finds respectability Caroline trak blot en anelse på smilebåndet og rystede lidt på hovedet af Alice og Erics småskænderier, som hun genkendte udmærket i en eller anden form. Man blev aldrig fuldstændig voksen i selskab med sine søskende. Da Alice forklarede noget af sammenhængen, men totalt udelod linket, der havde bundet hendes egen bopæl med resten, fattede Caroline stadig intet. I stedet for at rode videre rundt i det, nikkede hun dog blot imens hun smilede lidt. ”Det er korrekt,” bekræftede hun. Hun rullede en anelse med sin ene skulder og betragtede Eric, som han benyttede muligheden for atter engang at drille sin lillesøster. Hendes eneste reaktion var et skævt smil, som hun drejede flasken mellem sine fingre. Hun vidste bedre end at blande sig. Alices reaktion på hendes lille genfortælling fik Caroline til at fnyse muntert en enkelt gang. Hun trak lidt på skuldrene med et skævt smil og havde det absolut glimrende med at negligere sit eget job i det nuværende selskab. Det var nærmest direkte det modsatte af at hævde sig og faldt således udmærket ind i hendes plan for hvordan hun gerne ville opføre sig i aftenens anledning. Der var absolut ingen grund til at nævne hvor mange ting hun fik muligheden af at få indblik i, imens hun udførte trivielle opgaver. - - - - - - - - - - - - - - - - - Caroline sad lænet lidt tilbage imod ryglænet, men spejlede på ingen måde de tre mænd ved bordet, som de sad med hænderne på deres fyldte maver og tronede i hver sin stol. Hendes hænder lå henover de bare ben og modsat visse andre, havde hun ikke overproppet sig med den ellers lækre mad, som hun nu havde haft held til at rose to gange i løbet af måltidet. Hun så over på sin far, som han sad med et saligt smil på læberne, og mærkede det også trække lidt op i sine egne mundvige. Inden hun nåede at åbne munden, for at spørge Erics mor om der var noget hun kunne hjælpe med, henvendte Virginia sig selv til sin søn og Caroline spidsede ører ved spørgsmålet. Hun blev selv siddende, som han rejste sig op, og så i stedet over på hans far med et mildt smil, der ikke afslørede hendes tankebaner. ”Min far sagde, at nabolaget har haft problemer med invasiv vejbred?” Hun rynkede panden en anelse og så spørgende på ham, ”De kan bruges i denne her blanding imod mindre skrammer. Jeg tror endda også mugglere har brugt den i sin tid...” Hun smilede og nikkede over imod netop sin far. ”... Der er ikke en eneste i haven derhjemme, men jeg tænkte at i måske havde nogen, og at jeg kunne få lov til at plukke dem?”Hun ventede tålmodigt og ignorerede sin fars lette panderynke. Undskyldningen var så tæt som plausibel, som den overhovedet kunne blive. Hun havde modtaget et F i eliksirer i sine afsluttende karakterer på Hogwarts og ville overhovedet ikke være den første magiker, der benyttede sig af selv at kunne fremstille visse ting, frem for at købe dem i dyre domme. Så snart hun havde modtaget en bekræftelse, blev hendes smil en anelse bredere og hun rejste sig op. ”Tusind tak.”Hun gik med vilje den lange vej rundt om bordet og i en bred cirkel omkring hundene, inden hun forlod terassen og fik fliser under sine sandaler. Mørket var ved at falde på og som hun allerede havde observeret fra terassen var det ikke meget man kunne se, andet end siluetten af træerne og drivhuset nede i baghaven. Hun holdt sig selv fra at gå målrettet imod det sted hun vidste Eric befandt sig og gik langsomt, som om hun rent faktisk spejdede efter vejbred. Hvis det var sagen, burde hun allerede have kastet lys over sagen. Den klikkende lyd af de flade såler imod fliserne fulgte hende indtil hun hoppede over beddet og befandt sig lige mellem træer og rosenbuske. Hun bevægede sig i en halvcirkel og rømmede sig lavmælt, da hun kunne se Eric i halvmørket. En lille rynke havde fundet sin vej til hendes pande, men hun havde lige præcis fået nok cider til, at hun var overbevist om at det var det eneste rigtige at få alt på det rene. Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 18, 2011 19:43:47 GMT
We are caught in a haze .. .. .. .. .. .. .. .. On these lazy summer days... Eric åbnede døren til drivhuset og gik lige ind i en massiv mur af fugtig varme, der på ingen tid fik hans t-shirt til at klæbe svagt til kroppen og sveden til at springe frem på hans pande. Det var dog ikke en ubehagelig varme, omend den var trykkende. Snarere mindede den ham om den tur han havde haft til Amazonas og han smilede for sig selv. Han fandt hjemmevant den lange pind den hang lige indenfor døren, selv i den dunkle belysning, og som var beregnet til at nå op til taglugerne. Han gik ind midt i drivhuset og løftede pinden op og fik fat i den første haspe og trak lugen i, hvorefter han tog den anden og hang pinden tilbage på sin plads.
Så forlod han drivhuset igen og lukkede døren efter sig, men i stedet for at gå direkte tilbage til terrassen og selskabet, drejede han til venstre og gik over under de store træer der lavede et behageligt lille indeslukke, i havens fjerneste højre hjørne. Han lagde nakken tilbage, stak hænderne i lommerne på de sorte shorts, lukkede øjnene og tog nogle dybe indåndinger, mens han nød den kølige luft der havde indfundet sig, jo længere hen på aftenen de var kommet.
Sådan stod han nogle minutter indtil lyden af skridt bag ham fik ham til at rynke panden og reagere. Ikke så hurtigt og instinktivt som han ville til hverdag, men vagtsomt på sin egen roligt måde. Han drejede overkroppen, uden at flytte på fødderne da nogen rømmede sig og smilede så svagt da han fik øje på Caroline let genkendeligt siluet i tusmørket. Han lod fødderne, der stadig var uden sandaler, følge resten af kroppen og vendte sig helt om mod hende, mens han lagde hovedet lidt på skrå og så spørgende på hende ”Brug for at strække benene?” han tog et par dovne skridt tættere på hende, uden at tage hænderne op ad lommerne og fortsatte ”Har du haft en god aften?” han stoppede igen et par skridt fra hende.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 378 ~ (Tag) :: Caroline Abbey + Alice Wolfe ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 18, 2011 20:54:08 GMT
Deep summer is when laziness finds respectability
I Carolines mave flaksede en enkelt nervøs sommerfugl. Hun tvang den i ro, som hun selv fandt sig tilrette med skoene i det våde græs og begge tommelfingre fanget i bæltestropperne på sine shorts. Den tænksomme panderynke forsvandt ikke, som Eric vendte sig om imod hende, men hun besvarede hans vage smil og rømmede sig lavmælt igen, for at klare sin egen stemme. ”Det kan man sige. Jeg hørte rygter om vedbend,” forklarede hun sig. Hun rykkede lidt på sine fødder, uden rigtig at flytte sig ud af stedet, og genovervejede hurtigt sin beslutning, imens hun blot besvarede hans næste spørgsmål med et nik.
Tavsheden nåede at falde i et øjeblik, inden hun tog sig sammen og sparkede sig selv i gang. ”Eric,” begyndte hun. ”Det er godt at se dig igen,” bemærkede hun i et tåbeligt forsøg på at udskyde at sige noget, som hun selv havde besluttet sig for at sige. Hun havde nær himlet med øjnene af sig selv, men fortsatte i stedet stædigt. ”Okay. Hør her. Jeg ved godt det er nærmest en milliard år siden, men jeg vil gerne undskylde alligevel,” fastslog hun bestemt, før hun rakte den ene hånd op og greb fat om vedhænget i sin halskæde. Hendes blik faldt til det af ham, der var i øjenhøjde, som hun, hjulpet på vej af cider og vin, røg en tur tilbage til gamle dage. ”Jeg var en virkelig utålelig teenager.” Hun trak lidt halvhjertet på smilebåndet. ”... Og jeg sagde helt usandsynlig mange grimme ting til dig dengang,” bemærkede hun, før hun mødte hans blik og kreerede en enkelt hvid løgn. ”Jeg ved ikke hvorfor.”
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 18, 2011 21:27:47 GMT
We are caught in a haze .. .. .. .. .. .. .. .. On these lazy summer days... Eric smilede og en lille munter lyd undslap ham ved hendes svar, før han så nysgerrigt på hende, med det ene øjenbryn hævet lidt ”Har de to gamle smittet dig med botanisk interesse, eller har du en bagtanke?” han trak hænderne op ad lommerne, og klaskede en nærgående myg, der havde udset sig hans højre arm som tag-selv-bord, og vendte så igen blikket afventende tilbage på hendes ansigt.
Stilheden nåede at få en snert af anspændt. Det var tydeligt der var noget hun gerne ville sige, men som ikke rigtigt ville frem og uden deres forældre og Alice til at skabe en hvis form for sikkerhedsnet, var der ikke ret meget andet til at agere stødpude. Han rettede sig lidt op da hun som det første fik hans navne over sine læber og smilede varmt da hun fortsatte lige efter det ”I lige måde...Carrie.” dagde han og mente det, før han tav igen, med en klar fornemmelse af, at hun ikke var færdig endnu. Da hun fortsatte røg begge hans øjenbryn i vejret i mild overraskelse, men han sagde ikke noget. Lod hendes i stedet fortsætte til han var sikker på hun havde talt færdigt, mens hans egen hjerne, begyndte at arbejde lidt hurtigere, for rent faktisk at bearbejde de ord hun sagde. Han skar en lille grimasse og smilede skævt da hun smilede svagt, men da hun mødte hans blik igen, var hans eget roligt og med et skær af alvor, selvom det lille varme smil stadig hvilede på hans læber.
Han rynkede brynene lidt og så på hende et langt øjeblik, før han selv fik sagt noget ”Tak, Carrie...” hans smil voksede lidt, mens han løftede begge hænder, krøllede en imaginær papirkugle sammen og smed den over den ene skulder før han så alvorligt på hende igen ”Smidt væk og glemt og så starter vi på en frisk.” han gik et skridt tættere på hende og rakte højre hånd frem mod hende, mens smilet igen fik hans blik til at glimte i tusmørket ”Aftale?” han blev stående med hånden rakt frem og så afventende på hende, mens han uden egentligt at indrømme det, var lidt spændt på om hun ville tage den.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 433 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 18, 2011 22:23:42 GMT
Deep summer is when laziness finds respectability
Caroline smilede antydningsvis, men uddybede ikke. Hun trak blot på skuldrene som eneste svar og lod emnet om botanik ligge der. At man ikke behøvede være botanik-interesseret for at værdsætte plantens egenskaber i en god eliksir var en anden historie. Det havde trods alt denne gang blot været en undskyldning for at komme væk fra terassen og fange Eric alene i et øjeblik.
Hans varme smil blev gengældt med et anspændt et af slagsen, før hun fortsatte og leverede et helt lille vandfald af ord, der efterlod hende følende sig lige dele lettet, lillebitte og anspændt på en helt anden måde end før.
Hun nikkede antydningsvis, da han takkede hende for noget, som hun mente han havde fortjent at modtage længe nu. Hendes mundvige trak lidt opad i et svagt, skævt smil over hans no-nonsense måde at bevæge sig videre i teksten på og hun nikkede igen, inden hun rakte hånden frem og trykkede hans. ”Det er en aftale, luftkaptajn,” konkluderede hun, før hendes smil fik en ekstra tand. ”Selvom jeg egentlig aldrig nået til at sige undskyld.” Hun slap hans varme hånd og rømmede sig, før hun hævede et enkelt øjenbryn og tog en dyb indånding i et halvbevidst forsøg på at få det til at se endnu sværere ud, end det havde været. ”Så undskyld at jeg var led. Slut?”
Hun betragtede Eric i et kort øjeblik, men slap ham så med blikket og lod samtidig den venstre hånd omkring vedhænget falde. ”Det var den vedbend,” bemærkede hun snusfornuftigt, inden hun drejede sig væk og fiskede tryllestaven frem. ”Lumos,” sagde hun vandt og pegede den svage lyskegle imod bunden af hækken, som hun dernæst bevægede sig hen imod. Det tog ikke mange øjeblikke før hun fik bid, men hun lod sig nøje med en sparsom håndfuld, før hun satte kurs imod verandaen og det opbrydende selskab igen. Hendes far stod allerede op og var i gang med at give Erics mor et kram, da hun kom gående.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 19, 2011 6:25:33 GMT
We are caught in a haze .. .. .. .. .. .. .. .. On these lazy summer days... Eric så ned et kort øjeblik, da Carolines hånd lukkede sig om hans egen og trykkede den let. Så fnøs han muntert i et lille, neutralt grin over den nye titel hun åbenbart havde bestemt sig for at give ham og mødte hendes blik igen, mens han også gav hendes hånd et fast klem ”Den korrekte titel ville vist være admiral, men jeg kan bedre lide din.” han blinkede drilsk til hende og slap så hendes hånd, blot for at slå afværgende ud med hånden og så trække let på skuldrene ”Jeg tror jeg fangede meningen uanset.” han lagde hovedet lidt på skrå et øjeblik og nikkede kort, da hun fik det faktiske ord sagt ”Undskyldning modtaget.” han stod som hun lettere ubeslutsom nogle sekunder og betragtede hende blot, med et lille tænksomt smil.
Så brød hun tavsheden igen som den første og hans smilede skævt, mens han nikkede igen ”Vedbend... selvfølgelig.” han blev stående og betragtede hende uden at flytte på sig, men løftede den ene hånd og skyggede nogle sekunder for det stærke lys fra hendes tryllestav, de et øjeblik blændede ham og på samme tid oplyste begge deres ansigter. Så drejede han sig en smule på stedet og fulgte hende med blikket hen til hækken hvor hun hurtigt fandt hvad hun var kommet for og fulgte så et par skridt efter hende tilbage mod terrassen.
Hans mor så et kort øjeblik diskret fra Caroline til ham, men smilede så, og gav hans arm et klem ”Tak min skat.” Eric smilede blot og kommenterede ikke yderligere på drivhuset eller lugerne, men fæstnede i stedet blikket på sin far og Duane, der var ifærd med at tage afsked.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 330 ~ (Tag) :: Caroline Abbey + Alice Wolfe ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 19, 2011 10:05:21 GMT
Deep summer is when laziness finds respectability Carolines læber trak op i et lidt bredere smil, da Eric sprang med på hendes fjollede drillerier. Hun kunne godt lide ordlyden af 'luftkaptajn,' uanset hvor rigtig eller forkert en titel det så lige var. Hvis hun tænkte for grundigt over netop korrektheden, røg hun alligevel bare tilbage i sin ikke særlig klædelige eller høflige antipati omkring hans karrierevalg og det ville vist ret effektivt annullere den undskyldning hun havde lovet ham. Hun trak kort på skuldrene, da han bemærkede at han havde fanget meningen, og fortsatte alligevel, til hun rent faktisk havde sagt ordene. Derpå lod hun sin hånd falde, fandt tryllestaven frem og satte i bevægelse. Da hun igen vendte tilbage til terassen, med en god håndfuld vedbend og Eric i kølvandet, smilede hun blot høfligt til Erics mor og lod som om hun ikke fangede et øjebliks eftertænksomhed. Hun havde trods alt den omtalte plante med sig og kunne takke Jason smilende, så snart han og hendes far havde fået taget afsked. ”Det er skønt,” bemærkede hun reelt, før hun trykkede hans hånd. ”Virkelig. Tak.” Duane tog også sin afsked med Alice og imens Caroline blev hevet ind i endnu et mere eller mindre frivilligt kram af Erics mor, trykkede han Erics hånd med et varmt smil. ”Du har bare at komme forbi en af dagene inden du smutter igen, knægt,” halvvejs beordrede han, før han trådte tilbage og så afventende på sin datter. Hun tog også sin afsked med Alice og fik også her leveret et lidt mindre akavet kram, før hun vendte sig mod Eric, smilede nogenlunde distanceret og selv rakte hånden frem for at trykke hans igen. - - - - - - - - - - - To minutter senere var far og datter på vej ned af vejen. Caroline med en udleveret plastikpose med vedbend og hendes far med en kærlig arm omkring hendes ene skulder. De gik i tavshed. Begge eftertænksomme og tilfredse, på hver deres måde, med aftenens begivenheder. Tag: Eric & Alice Wolfe ● Outfit: here ● Status: Out
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 19, 2011 11:22:38 GMT
We are caught in a haze .. .. .. .. .. .. .. .. On these lazy summer days... Eric stod som Caroline nogle sekunder blot og smilede afslappet i den nye følelse af ro der var faldet over dem og foretrak den til enhver tid fremfor skoletidens anspændte vagtsomhed. Det lille smil hang ved hele vejen op over plænen igen, mens hans blik hvilede tænksomt på Carolines nakke. Han trak det hurtigt til sig så snart han gik ind på terrassens fliser igen.
Han tog Duanes hånd med et bredt smil der igen fik hans blik til at lyse op og nikkede så et par gange før han slap den andens hånd efter et fast tryk og gjorde sløset honnør ”Det skal jeg nok. Tak for i aften.” han vendte sig mod Caroline igen og ventede tålmodigt til hun havde taget afsked med hans mor og vendte sig mod ham. Han lagde hovedet lidt på skrå og kneb øjnene sammen da hun rakte hånden frem mod ham. Så smilede han på grænsen til drillende og tog den. På samme tid bøjede han sig lidt ned og lagde den anden arm om hendes skuldre så han kunne give hende et flygtigt klem, men ikke desto mindre et klem, og trak sig så tilbage igen og slap hende med et varmt smil ”Tak for i aften... Carrie.” han hævede det ene øjenbryn opfordrende og tilføjede ”Der går ikke fem år før vi snakkes igen, vel?”
- - - - - - - - - -
Da døren var lukket bag Caroline og hendes far, hjalp han sine forældre med at rydde væk og landede så i sofaen med sine søskende resten af aftenen, mens tankerne svirrede roligt, men tankefuldt rundt i hovedet på ham.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 309 ~ (Tag) :: Caroline Abbey + Alice Wolfe ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: Out
|
|