Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 12, 2011 16:20:33 GMT
We are caught in a haze .. .. .. .. .. .. .. .. On these lazy summer days... Eric smilede sigende til hendes enigheds-erklæring, og lod så kapslen sejle gennem luften og ramme hans far. Han så Caroline hæve den ene arm ud af øjenkrogen, og det fik kun hans eget smil til at blive bredere, mens han ikke gjorde det store for at spille uskyldig overfor sin far. Han grinede blot kort og vendte sig for at fortsætte sin samtale med Caroline, som dog blev forpurret nogle øjeblikke af hans mors snigangreb. Et sekund glemte han alt om at være formodet voksen og en del af det britiske luftvåben og rakte barnligt tunge efter sin mor da hun vendte ryggen til og gik ind i køkkenet igen. Et fnys lød fra hende, uden at hun stoppede eller vendte sig om ”Du leger med ilden...”
Eric fnøs over hendes ord mens han samlede kasketten op fra fliserne og trak den lidt yderligere ned i panden da han så på Caroline igen. Han hævede et øjenbryn i en både drillende og udfordrende gestus, uden helt at tænke over det ”Der er absolut ingenting at more sig over, Abbey...” han smilede dog bredt, lige på kanten til endnu et grin, før han tog sin flaske igen og tømte den i to store slurke. Han satte den fra sig da hun talte igen og lænede sig i stedet lidt frem, trak kasketten af hovedet igen og strøg den frie hånd gennem det hår der var ”Der er masser!” han rettede sig op igen, og lagde denne gang kasketten på bordet ved siden af den tomme flaske ”Så skulle du have set det for tre måneder siden inden vi skulle på øvelse i Wales.” han holdt to fingre op, der lige nøjagtigt berørte hinanden for at illustrere hvor kort hans hår havde været da.
Han lænede sig tilbage igen og skævede over mod deres fædre ved grillen igen, før han skar en grimasse og henvendte sig til Duane denne gang, da historien med skovlen blev bragt op ”Du skulle lige bringe den op, Duane?” han tog den anden kapsel op mellem fingrene og lod som om han sigtede med den ”Jeg har flere hvor de kommer fra.” Jason fnøs muntert og skævede kort til sin søn, før han så sigende på Duane ”Han både sigter og skyder desværre forbandet godt.” så rettede han igen opmærksomheden mod kødet på grillen og prikkede lidt til det nærmeste stykke med tangen før han nikkede ”Jo, det er lige før...” han drejede hovedet mod Eric og Caroline igen med et spørgende blik ”Rød, medium eller gennemstegt?” Eric sænkede hånden igen, men blev ved at dreje kapslen mellem fingrene ”Medium...” han ventede til Caroline havde svaret, før han selv så på hende igen og rettede sig op, med et nik mod hendes flaske ”Skal du have en mere med hvis jeg trækker mit luksuslegeme op at stå?”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 572 ~ (Tag) :: Caroline Abbey + dad ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 12, 2011 18:41:55 GMT
Deep summer is when laziness finds respectability
Caroline besvarede Erics blik og kom til at grine lavt igen, lige efter han havde pointeret at der ikke var noget at more sig over. Hun pressede sin håndflade en anelse mere imod munden uden at det forhindrede lydene i at undslippe hende og bøjede sig en anelse forover. Hendes blik slap Eric, før hun blev tavs, lod hånden falde og rettede sig op igen. Hun rømmede sig lidt, betragtede ham med hævede øjenbryn og morede sig tydeligvis stadig i stilhed. ”Nej da. Intet som helst. Det er bare glimrende at se at opdragelsen aldrig rigtig stopper... Wolfe.” Hendes smil var drillende, men ikke ondskabsfuldt og hun tørrede det ikke af, som hun kommenterede på hans korte hårpragt.
Hun fnøs lavmælt over reaktionen og trak på skuldrene uden at modsige ham. Uenigheden sås lidt bag de stadige spor af morskab, men det var ikke værd at rode rundt i.
Ovre ved grillen blev der smilet skævt og et munter fnys forlod Carolines far. Han drejede hovedet imod Eric med begge øjenbryn hævet. ”Jeg har mange flere hvor den kom fra,” bemærkede han. ”Og det er ikke pænt at true den ældre generation, knægt. Du skulle tage at lytte til din mor.” Han klukkede lidt over Jasons advarsel og nikkede sigende imod vennen selv, med et drillende blik. ”Tydeligvis. Hvor får han det fra?”
Caroline tog endnu en slurk af flasken i sin hånd og betragtede den kortvarigt, før hendes blik røg op og fandt Erics far, som han spurgte til hvordan de ville have kødet. Hun klemte øjnene den mindste smule sammen og smilede lidt. ”Gennemstegt,” svarede hun så, efter Eric. En lav rømmen forlod hende, inden hun så over på ham og besvarede hans spørgsmål med et skuldertræk. Hun kiggede atter engang på indholdet af cider og rettede lidt på sig i stolen. ”Ja tak.” Hendes smil blev skævt og hun så drillende på ham. ”Hvis du ellers kan overskue det.” Hun hævede et øjenbryn og undlod at pointere, at hun selv til hver en tid ville have rakt ned efter tryllestaven i sin taske og brugt en af de simple besværgelser fra skolen til at skaffe sig det hun ville have, hvis hun befandt sig i sit eget barndomshjem.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 12, 2011 22:08:25 GMT
We are caught in a haze .. .. .. .. .. .. .. .. On these lazy summer days... Eric betragtede Caroline vurderende uden at det brede, afslappede smil svandt ind. Han tog sig i at overveje, hvornår han sidst havde oplevet hende grine andet end hånligt i nærheden af ham og kom til kort endnu engang. Tanken blev presset i baggrunden og han besluttede tilfreds at nyde det så længe det varede, uden at være på vagt hele tiden. Hans smil voksede lidt da hun svarede igen og han himlede kort med øjnene, mens en lille munter lyd undslap ham ”Var du i tvivl?” grinet lurede stadig i både blik og mundvige, da han lænede sig tilbage i stolen igen, efter at have lagt kasketten på bordet.
Han holdt hånden med kapslen løftet og sigtede et par gange mere med et flabet smil da Duane drejede hovedet og så på ham. Så skar han en lidende grimasse og lod hånden falde ned på bordet igen ”Så vælg en hvor det ikke er mig der får bank næste gang.” han grinede smørret og skævede ind mod køkkenet, før han så tilbage på Duane med en skuldertrækning ”Det gør jeg også...” han rømmede sig let og forsøgte sig med et uskyldigt smil ”Det meste af tiden i hvert fald.” Jason fnøs lydhørt og tydeligt tvivlende over udtalelsen, men så ikke på sin søn igen. I stedet så han på Duane med et tvivlende udtryk ”Det er sgu ikke fra mig i hvert fald. Det må være fra Ginny.” han drejede hovedet og så på de to unge og nikkede da de begge havde fremsat deres ønske for bøffen, for så at koncentrere sig om grillen igen.
Eric selv så tilbage på Caroline og nikkede stadig smilende. Han rettede sig op og skulle lige til at rejse sig, men stoppede så og så på hende med et hævet øjenbryn ”Jeg er ikke sikker, men jeg tror det går.” han smilede skævt og rejste sig så helt, mens han tog sin egen tomme flaske og skævede til hendes, før han vendte sig og gik hen til køleboksen igen. Den tomme flaske blev sat ved siden af, mens han fiskede to fyldte op fra den og gik tilbage til bordet. Han rakte ud efter oplukkeren, åbnede begge flasker og satte den ene ved siden af Caroline, før han satte sig med den anden i hånden og så interesseret på hende ”Hvem har du ellers kontakt med endnu?” han lænede sig tilbage igen, og tog den første slurk af den nye flaske, uden at slippe hende med blikket.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 489 ~ (Tag) :: Caroline Abbey + dad ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 13, 2011 13:20:23 GMT
Deep summer is when laziness finds respectability
Caroline hævede et øjenbryn temmelig sigende, imens hendes smil atter voksede en anelse og hun rystede langsomt på hovedet. ”Ikke det mindste,” svarede hun. Det lå hele tiden i baghovedet på hende, at hun sad overfor Eric og hun var meget opmærksom på ikke at falde tilbage til tidligere dages negative indstilling til ham. At det faldt hende helt så let som det gjorde, kom som en overraskelse, men det var en behagelig en af slagsen. Alligevel slap hun ikke helt tøjlerne, nervøs for at gamle impulser ville tage over og byde hende at sige alle de grimme ting, som mest af alt kom direkte fra hendes egne fejl og mangler, og havde meget lidt med Eric selv at gøre. At hun genkendte dem som netop det nu var både en lettelse og et åg og hun måtte bekæmpe en trang til at komme med en undskyldning lige der. Endnu en tår af flasken med cider trængte det hele lidt i baggrunden og hun så ud i haven, uden at blande sig i barndomshistorien om hende selv og Eric.
Duane grinede lavmælt af knægtens resignation. Han trak lidt på skuldrene og smilede drillende, uden at love noget. Forsikringen om at Eric skam lyttede til sin mor udløste blot et muntert fnys. Duane hævede begge øjenbryn tvivlsomt og vendte derpå opmærksomheden tilbage imod Jason med et mildt smil. ”Det skulle sgu ikke undre mig,” bemærkede han. Endnu en slurk øl røg ned og hans opmærksomhed faldt tilbage på kødet på grillen.
Imens nåede Carolines blik tilbage til Eric og hun besvarede hans skæve smil med et af sine egne, uden at rode mere rundt i hvorvidt han magtede at rejse sig eller ej. I stedet tømte hun selv flasken med cider, satte den fra sig på bordet og krydsede for en kort bemærkning armene over hinanden. Hun lænede sig bagud imod stolens ryglæn og fugtede sine læber, før hun så på ham som han dumpede ned overfor hende igen. ”Tak,” sagde hun, da han placerede flasken ved siden af den tomme. Et skuldertræk var hendes første reaktion på spørgsmålet. Derpå rynkede hun panden lidt og så tænksomt ud i luften. ”Eddie Llewellyn,” begyndte hun. ”... Han spiller selvfølgelig Quiddtich. Intet under der.” Et kortvarigt smil oplyste hendes ansigt lidt og hun lod armene falde, før hun lænede sig frem og tog fat i flasken. ”Bree Blance.” Hendes blik fandt Eric igen og hun så spørgende på ham. ”Præfekten?” Hun rynkede lidt på næsen. ”Ja, eller hende der blev gravid med Alexander Young, såmænd.” Hun tog en tår af flasken og lænede sig tilbage i stolen igen. ”Eilionoir Eads, Benjamin selvfølgelig... Og Emrys Cadwallader, mere eller mindre frivilligt.” Hun smilede antydningsvist og så opfordrende på ham. ”Dig?”
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 13, 2011 22:17:01 GMT
We are caught in a haze .. .. .. .. .. .. .. .. On these lazy summer days... Eric nikkede en enkelt gang bestemt, og kom til at grine lidt igen ”Det glæder mig. Så er jeg fri for at skulle overbevise dig om det.” han drak igen af sin flaske og tog sig selv i at betragte hende vurderende endnu engang hen over den. På ingen måde negativt eller beregnende, men mest af alt forundret og søgende. Han endte igen med at bestemme sig for ikke at tænke så meget over det og i stedet bare nyde aftenen, og selskabet.
Han skævede kort over mod deres fædre igen og hævede begge øjenbryn over et udfordrende blik til Duane, der tydeligvis tvivlede på hans evne til at høre efter sin mor. Så grinede han smørret igen, tog endnu en kapsel op alligevel og sendte også den mod sin far. Denne gang forfejlede den dog sit mål og sejlede forbi. Jason vendte sig og så på sin søn med et hævet øjenbryn ”Du kommer selv til at samle dem op i morgen, men det ved du allerede ikke?” han vendte sig igen mod grillen og grinede muntert til Duane med en hovedrysten ”Du skulle have set Ginny ved skydeteltene i de omrejsende tivolier da vi var yngre.”
Han lænede sig mageligt og tydeligt afslappet tilbage igen da han havde sørget for friske drikkevarer og smilede med et lille nik ”Så lidt...” han tav igen og så afventede og ægte interesseret på hende da hun begyndte at uddybe hvem hun stadig havde kontakt til. Han nikkede flere gange som han genkendte alle navnene hun remsede op. Nogle bedre end andre. Han skar en lille grimasse og så muntert på hende igen ”Nej, Eddie vidste jeg godt.” han smilede skævt og tog endnu en slurk af cideren før han uddybede ”Jeg følger stadig med i ligaen. Jeg tror jeg så et glimt af ham til verdensmesterskaberne sidste år.” han trak lidt på skuldrene ”Bare fordi jeg ikke selv sidder på en kost hver dag, så kan jeg ikke helt lægge det på hylden alligevel.” han rynkede panden let og nikkede så igen ”Jo, tak.. jeg tror alle på skolen husker de to.” han rynkede brynene spørgende og så med en snert af alvor på hende igen ”Klarede de det? Med den bette og det hele?” billeder af Alexander og en flaske ildwhiskey og dertil en meget bramfri Imogen fløj over hans nethinde og han kom til at smile igen. Så rynkede han panden lidt ”Cadwallader? Rødtoppen der overtog din position ved Hallows? Hvad laver du mere eller mindre frivilligt med ham?”
Han rynkede panden lidt, uden at han holdt op med at smile, mens han hurtigt gjorde sine egne bekendtskaber op ”Emma og Noah selvfølgelig.” han kneb øjnene lidt sammen ”Margot...og Imogen...” han trak let på skuldrene ”Det er vist lige de mest fremtrædende tror jeg.” han smilede igen, og gav sig til at dreje flasken på bordet.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 570 ~ (Tag) :: Caroline Abbey + dad ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 13, 2011 22:57:06 GMT
Deep summer is when laziness finds respectability
Caroline hævede et enkelt øjenbryn med et svagt smil, men sagde ikke mere omkring den fortsatte opdragelse i Wolfe-familien. Hun kunne bestemt ikke sige sig fri for selv at blive irettesat fra tid til anden, men i tilfældet med hendes far var det såmænd lige så meget hende der leverede de belærende ord, som det var ham.
Duane betragtede kødet på grillen med øllen dinglende fra sin ene hånd og kløede sig kortvarigt på maven, som allerede havde rumlet et par gange ved udsigten til et noget mere prægtigt måltid end han havde planlagt til sig selv oprindeligt. Han drejede hovedet imod Jason med et mildt smil og nikkede lidt. ”Det har sikkert været imponerende...” Han tøvede i et kort øjeblik med en svag rynke i panden. ”... Hvad er det nu lige et tivoli er igen?”
Ovre ved bordet plaprede Caroline af, kun afbrudt af Erics stedvise indskud og spørgsmål. Hun gestikulerede kontrolleret med både sin frie hånd og flasken i den anden og mindedes de gamle dages noget mere positive sider, imens hun nævnte størstedelen af de vigtigste personer i løbet af hendes egen skolegang. Hun nikkede lidt, da han selv fortalte om Eddie og smilede. Den unge quiddtichspiller stod stadig på listen over personer hun ville ringe til, hvis lokummet virkelig brændte og det var nemt at være entusiastisk når snakken faldt på ham. ”Det er meget sandsynligt,” bekræftede hun. ”Han klarer sig virkelig godt.”
Hun så stolt ud, men fortsatte så direkte over i emnet Bree og måtte skære lidt ansigt over det drama, der havde hersket omkring hele den episode, da først det efter eksamenerne gik op for skolebestyrelsen at en af afgangseleverne var 5 måneder henne. Hun vippede hovedet lidt fra side til side og trak på skuldrene. ”Ham der Alexander viste sig faktisk ikke at være et totalt røvhul,” svarede hun. ”Det frygtede vi vist ellers, os der vidste det nærmest fra begyndelsen. Bree var helt opløst dengang til den der fest, hvor hun dukkede op i træningstøj... Hjemme hos Alexander, oven i købet.” Hun hævede begge øjenbryn sigende. ”Knægten hedder Brody og de er alle tre ret godt kørende.”
Et smil fandt vej til hendes læber igen og hun tog en tår af den nyåbnede flaske, før hendes blik atter blev en anelse formørket og hun måtte rynke på næsen, som om hun havde fået noget, der smagte dårligt. ”Den samme,” bekræftede hun. Hun fortrød i et øjeblik at have nævnt ham, men trak så blot på skuldrene og valgte at gå let henover en forklaring. ”Han arbejder også i ministeriet.” Hun rettede lidt på sig i stolen og så afventende på Eric, uden at uddybe yderligere omkring den anden rødtop fra the Hallows.
”Mmh,” kom det bekræftende, imens hun nikkede. Hun lagde hovedet en anelse på skrå og kneb øjnene lidt sammen. ”Imogen Ivory?” Et svagt smil spillede på hendes læber, men var så hurtigt væk igen. ”Tjah. Man får jo nye bekendtskaber,” bemærkede hun, lidt trivielt. ”Det glider hurtigt i baggrunden hvad det egentlig var der skete dengang.” Hun smilede skævt. ”Alting var meget dramatisk og alle fandt tilsyneladende sammen med alle.” Hun tog endnu en tår af flasken og så lidt ud i luften, imens hun rystede langsomt på hovedet. ”Jeg kan stadig huske at min største frygt og bekymring var om jeg nu ville bestå alle mine F.U.T.'er.” Hun vendte blikket imod Eric og fnøs muntert. ”Det værste der kunne ske var simpelthen at dumpe et fag. Det er da tåbeligt... Ikke?”
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 15, 2011 11:14:40 GMT
We are caught in a haze .. .. .. .. .. .. .. .. On these lazy summer days... Jason fnøs muntert endnu engang og vendte bøfferne på grillen før han så sigende på Duane ”Det var hende der vandt bamser til mig, ikke omvendt. Det grænsede til naturstridigt.” han smilede varmt, og der var ingen tvivl om at han stadig satte sin kone højt. Så fortsatte han forklarende ”De der store parker med forlystelser og boder. Pariserhjul, som det store de smækkede op inde i London for mange år siden, og den slags. Telte hvor man kan vinde præmier ved at skyde med luftgeværer og bolde og ting.” han så afventende på vennen for at se om det ringede en klokke og slog så ud med den ene hånd ”Som det vi har hvert år her i byen til Sct. Patrick's Day.” han vendte den sidste bøf.
Eric smilede afslappet og nikkede mod Caroline da hendes smil der fulgte snakken om Eddie Llewellyn talte sit eget tydelige sprog ”Mhm... alt andet ville også undre mig.” hans smil blev siddende selvom hun skar en lille grimasse da emnet drejede over på Bree og Alexander og han nikkede let igen ”Young er ok.” han slog ud med den ene hånd ”Som jeg husker ham i hvert fald. Han var om sig, ja, men der er ikke ondt skabt i kroppen på ham.” han tav længe nok til at tage endnu en slurk af sin flaske og til at huske endnu et par ting om den omtalte fest, før han så spørgende på hende igen ”Så de har ingen kampe om knægten?” han rynkede panden let og smilede så ”Om Brody.” han smagte lidt på navnet og smilede så igen ”Pænt navn...”
Han hævede et øjenbryn lidt over hendes rynkede næse og kom til at smile for sig selv da han fandt det charmerende. Så nikkede han langsomt igen og hævede begge bryn sigende og let drillende ”Så du har både Maverick og Cadwallader inde på livet til hverdag endnu.” han fløjtede lavt ”Jeg er ikke sikker på jeg misunder dig, Carrie.” han drejede flasken en omgang igen og nikkede ”Mhm, Ivory. Tidligere anfører for jeres Quidditch-hold.” han lænede sig lidt frem igen og hans blik blev mere ivrigt som han forsatte på emnet Imogen ”Hun er lige blevet forflyttet til Appleby Arrows for ikke så længe siden, så jeg fik endnu flere grunde til at se deres kampe end jeg allerede har.”
Han rynkede panden svagt og nikkede så med en lille skuldertrækning ”Det er kun naturligt, ja.” smilet blev skævt og han nikkede igen med en lille munter lyd da hun fortsatte ”Det gør det...” han smilede lidt bredere og lænede sig nok frem til at kunne hvile underarmene på sine lår ”Måske, men dengang var det med garanti ikke tåbeligt for dig.” han lagde hovedet lidt på skrå og så diskret undersøgende på hende, mens han taktisk undlod at komme ind på hvad hans egen størtste frygt havde været i deres år på Hogwarts.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 608 ~ (Tag) :: Caroline Abbey + dad ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 15, 2011 14:33:09 GMT
Deep summer is when laziness finds respectability
Duane løftede et enkelt øjenbryn og smilede sigende, uden at sige noget. Han drejede den tomme flaske mellem sine fingre og nikkede lidt, imens Jason forklarede endnu et muggler-fænomen, som han ikke mindedes at være stødt på tidligere. Da det store hjul i London blev nævnt, begyndte noget dog alligevel at dæmre og et lavmælt; ”ahh,” forlod ham. Han nikkede igen og trak lidt på smilebåndet. ”Det er nogen pudsige ting i morer jer med til tider,” bemærkede han tænksomt, imens hans blik faldt til den sydende bøf på grillen.
Caroline erklærede sin enighed med en svag nikken. Hun trak lidt på skuldrene over Erics udmelding omkring Alexander Young og så ikke overbevist ud. I stedet for at lukke sin antipati ud, lod hun det dog blot fare og tog en tår cider mere. Han havde trods alt, som hun sagde, vist sig at håndtere rollen som far rimelig flot. Derfor behøvede hun ikke synes han var en guttermand. Hun rystede på hovedet og rynkede panden tænksomt i et øjeblik. ”Ikke hvad jeg har hørt af. Men det udelukker ikke at der har været nogen.” Atter engang trak hun på skuldrene, før et smil fandt vej til hendes læber igen, som Eric sad og smilede på navnet. ”Og en pæn knægt,” bemærkede hun. Det samme glimt, som havde vist sig i hendes øjne da Emma og Noahs nyfødte blev nævnt, indfandt sig igen, som emnet faldt på den fireårige dreng og hun så lidt frem for sig, med et mildt smil, inden hun rystede minderne om sidste gang hun havde besøgt Bree af sig og sprang videre til andre bekendtskaber.
Hun kunne ikke lade være med at se ud som om cideren smagte skidt eller duften ovre fra grillen va utiltalende, så snart snakken centrerede sig om ikke bare Emrys, men også Fenella. Hendes maske blev lidt stram, som hun forsøgte at minde sig selv om, at det ikke var det rigtige selskab at plapre ud med sine meninger om de to konkurrenter i. Hun besvarede ikke hans smil, men trak kun halvhjertet på skuldrene igen og rynkede panden. Uden overhovedet at sige noget, havde hun alligevel fortalt en hel del om lige præcis den situation i ministeriet og det huede hende ikke.
Hun rømmede sig og slap spekulationerne, som Eric besvarede hendes eget spørgsmål. Hendes smil var kortvarigt, men eftertænksomt og blev fulgt op med et nik og et let hævet øjenbryn. ”Endnu en quiddtich-spiller.” Hun trak lidt på smilebåndet igen. ”Heller ingen overraskelse der.”
Som hun begav sig ud i en længere spekulation omkring fortid og fremtid, gamle og nye bekendtskaber, slap hun Eric lidt med blikket og så ud i haven. Da hun fandt ham igen, var det med et skævt smil og atter et skuldertræk. ”Selvfølgelig var det ikke det, men med tanke på at jeg allerede dengang burde have vidst bedre, med the Hallows og alt det, så virker det lidt latterligt.” Hun kneb øjnene en anelse sammen og betragtede ham vurderende, uden at smilet forlod hendes læber. I sidste ende lod hun dog være med at sige det, der var faldet hende ind, og flyttede i stedet blikket over på deres to fædre ved grillen.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 15, 2011 17:31:50 GMT
We are caught in a haze .. .. .. .. .. .. .. .. On these lazy summer days... Eric drejede kort hovedet mod grillen igen, da et fnys og et ”Har man hørt en loppe gø!” lød fra hans far, tydeligvis henvendt til Duane. Han trak selv på smilebåndet og drejede så både ansigt og blik tilbage mod Caroline. Han smilede svagt og trak på skuldrene ”Næ... mon ikke det er mere realistisk der har været end at der ikke har.” han slog afværgende ud med den ene hånd og tilføjede ”Men jeg hverken kendte eller kender nogen af dem personligt, så ja...” han smilede afvæbnende og fremviste et kort øjeblik tænder i et smil ved hendes udtalelse om drengen ”Jeg må tro dig på ordet.” hans blik blev alligevel nysgerrigt ”Hvem ligner han så mest? Bree eller Alexander?” hendes smil smittede uden at han tænkte over det, og han endte selv med et lille, finurligt smil på læberne.
Han betragtede hende diskret, men indgående og hendes få reaktioner på hans udtalelse om de tog gamle klassekammerater hun nu arbejdede sammen med, var lige så sigende, som havde hun sagt det højt. Han lod emnet ligge og fortsatte i stedet villigt med at snakke gamle klassekammerater. Han smilede skævt og rystede på hovedet ved hendes konstatering omkring Imogen ”Ikke det mindste, men hvis ikke de to, hvem så?” han skar en lille munter grimasse ”Som ikke er mig, altså.” han grinede kort og tog en slurk mere fra flasken.
Han smilede underfundigt da hun vendte blikket ud mod haven og benyttede chancen til at betragte hende mere indgående end tidligere. Hun lignede sig selv, selv med det mørke hår og alligevel var hun forandret. Hans smil blev skævt igen da hun drejede hovedet tilbage mod ham og han nikkede let til hendes ord ”Det var jo vigtigt for fem år siden.” han trak selv på skuldrene og hans tænder blev endnu engang synlige i et smil ”Der er bare kommet andre ting i puljen som er vigtigere og får de andre til at virke sådan i ens egne øjne.” han holdt blikket på hende med et underfundigt smil, selvom hun så over mod grillen.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 417 ~ (Tag) :: Caroline Abbey + dad ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 15, 2011 20:07:50 GMT
Deep summer is when laziness finds respectability
Jasons udmelding blev fulgt af Duanes lavmælte latter og Caroline så hurtigt derhen. Hendes mundvige trak op i et smil igen og hun rystede opgivende på hovedet, før hendes opmærksomhed igen var tilbage hos Eric. ”Formentlig,” svarede hun, uden at være interesseret nok, til at rode videre rundt i det. Hun blev lidt hængende i hans charmerende tandsmil og så selv eftertænksomt på ham i et øjeblik, før hun i stedet vendte blikket ud imod haven. Hendes ansigtsudtryk blev spekulativt og hun lagde hovedet lidt på skrå. ”Med det hår han har sig...” Hun smilede igen, uden at se på Eric. ”... Young. Ingen tvivl om det. Men han er virkelig begge deres... Kvik, charmerende, eftertænksom... Men alligevel sorgløs.”
Hvis det tidligere var lykkedes Caroline at give det indtryk, at hun ikke brød sig om børn, så smadrede hun det da fuldstændig med det nærmest henførte smil hun fik på læberne af at tale om hendes venindes knægt. Børn kunne nemt være fantastiske, når man ikke selv skulle tage sig af dem og Brody var glimrende selskab af en fireårig at være.
Hun drejede flasken rundt mellem sine fingre og betragtede Eric med et skævt smil. ”God pointe,” bemærkede hun, uden yderligere kommentarer til sagen. Hun hævede selv flasken til læberne og tog endnu en tår.
Hendes blik bevægede sig hen over græsset og buskene og imens kunne hun ikke helt lade være med at lade sine tanke vandre med tilbage til de stunder, som hun havde tilbragt i selvsamme have i sin barndom. Det var ikke særlig mange år siden i det store perspektiv, men hun kunne overhovedet ikke genkalde sig trangen til at... Slå Eric i hovedet med en skovl. Et svagt smil spillede på hendes læber og hun nikkede lidt. ”Måske.” Det var ikke så vigtigt at pointere at det der havde været vigtigst for hende dengang stadig var fuldstændig uforandret. Det var der så meget andet der ikke var. Hun trak lidt på skuldrene og så tilbage på ham med et eftertænksomt ansigtsudtryk, uden at sige noget i et øjeblik. En svag rynke fandt vej til hendes pande, uden at der kom nogen forklaring på dens eksistens.
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on May 15, 2011 21:26:31 GMT
❝ W H E R E Y O U ❞ invest your love, you invest your life
Den lykkelige glammen fra en hund der nærmede sig, hørtes tydeligt. Eros, den efterhånden voksne hund, men med stadig hvalpelignende adfærd, kom springende ind i haven et stykke tid før dens ejer. Det var ikke første gang den var på besøg, og den genkendte stedet og var naturligvis med det samme interesseret i den anden hund.
Få øjeblikke efter, kom en ung kvinde gående ud af terrassedøren. Over armen bar hun en tung, blå taske med de genstande en som hende kunne få brug for i løbet af et par dage og hendes lange, brune hår hang frit omkring hendes skuldre og bølgede livligt omkring hende. På hendes læber var et bredt smil og øjnene funklede let i deres øjenhuler over at være hjemme i sit gamle hjem. Tasken ramte jorden med et lydløst bump, og blev efterladt hvor den var landet op af husmuren. Uden eftertanke, blev hendes kurs rettet imod de to mænd ved grillen, og en endnu smilende Alice dukkede op ved siden af sin far, med blikket rettet imod bøfferne på grillen og derefter et påtaget overrasket udtryk efterfulgt af et drillende smil. ”Så mor pynter virkelig ikke på sandheden. Du kan rent faktisk sørge for maden uden min assistance.” Et lille grin slap fra hende, som hun trådte op på tåspidserne for at plante et flygtigt kys på sin fars kind, efterfulgt af et mildt: ”Hej far”, før blikket faldt på det velkendte ansigt ved siden af. ”Og godaften Duane. Godt at se dig igen.” I modsætning til magikerbørnene, var Alice en af dem der havde set naboen dagligt gennem årene, en ting der som en selvfølge havde efterladt dem på hinandens næsten familiære side.
”Jeg vil gå over til de andre…” Bekendtgjorde hun kort tid efter, og sendte skiftevis grillen og hendes far et blik, før hun klappede ham på armen med et bredt smil og tog de første skridt i retning af havebordet. En enkelt gang måtte hun stoppe, for ikke at blive væltet af Max og Eros der sprintede hen over fliserne, i en kamp hvor det ikke var helt åbenlyst hvem der jagede hvem, og blot fik Alice til at ryste på hovedet.
Outfit: here • Words: 363
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 15, 2011 23:55:09 GMT
We are caught in a haze .. .. .. .. .. .. .. .. On these lazy summer days... Eric smilede varmt og nippede lidt til sin cider mens Caroline tydeligt begejstret, fortalte om venindens søn. Hævede et bryn lidt og smilede så skævt ”Med de forældre kan han vel ikke undgå at have krøller, vel?” han smilede mildt og nikkede lidt ”Det lyder til de har fået det bedste ud af situationen i hvert fald. Det er rart at høre...” blikket blev let spørgende ”Hvad laver de nu? Bree og Young altså.” hans blik faldt til hendes hånd og flasken der blev drejet rundt, før det fulgte den op da hun løftede den og slap da den nåede hendes læber.
Han så hurtigt ned, smilede skævt og rømmede sig, før han så op igen, og lod en skuldertrækning forblive eneste svar og afslutning på emnet hvad der havde været vigtigt da de gik på Hogwarts. I stedet betragtede han hende diskret, indtil hun igen drejede hovedet om mod ham. Hendes eftertænksomme udtryk og rynken der groede frem i hendes pande, fik hans smil til at svinde ind til en trækning i den ene mundvig, og han fik selv en lille rynke mellem øjenbrynene. Han sad lidt, før han åbnede munden for at spørge direkte, men før han nåede så langt, blev han distraheret af lyden af hundegøen, der bestemt ikke var Max, men stadig særdeles velkendt.
Han flækkede i et bredt smil, da hans søsters hund kom tumlende ind i haven og med det samme fik den store schäefer på græsplænen til at reagere. To sekunder efter bjæffede og tumlede de to hunde legesygt rundt på plænen og Eric selv drejede hovedet mod skydedøren ind til køkkenet, hvor hans yngre søster kort efter kom til syne. Han smilede om muligt bredere, men sagde ikke noget, da hun satte kursen mod deres far og Duane først. Han fulgte hende med blikket og prøvede ikke engang at holde et grin tilbage ved hendes ord. Jason skulede kort til sin søn, før han lagde en arm om sin eneste datterm og gav hende et flygtigt kys på hendes kind ”Hun er stadig en tvivler efter 24 år...” han purrede lidt op i Alices hår og smilede varmt ”Hej, min skat. Der er mad lige om lidt.” han vendte sig mod grillen igen og begyndte at tage bøfferne af risten, mens hun hilste på Duane. Han lagde dem på et stykke sølvpapir ved siden af sig, og pakkede dem så godt ind i både det og et viskestykke, så de holdt varmen, mens han i stedet lagde flere spyd og majskolber på risten i grillen.
Eric lyste op i endnu et smil da hun vendte sig mod ham selv og Caroline og han løftede den frie hånd og vinkede hende nærmere ”Det var på tide. Jeg er næsten fornærmet. Du ser ham der den gamle hver uge og så går du stadig hen og siger hej til ham først, mens en anden forsmået soldat sidder her og vansmægter.” hans blik faldt kort til hundene der kom tromlende over terrassen på den anden side af bordet og forsvandt ind i køkkenet, hvor han sekundet efter kunne høre deres mor hæve stemmen og bringe bare en smule orden i kaos. Han grinede hovedrystende og så så igen afventende på sin søster. Han rynkede panden og vendte så ansigtet mod Caroline og sendte hende et nyt smil ”Carrie, rollingen der er blevet...” han skar en grimasse og så drillende på Alice ”...jeg ville gerne sige større, men det er vist en overdrivelse, men ældre i hvert fald.” han blinkede skælmsk til søsteren og fortsatte ”Og jeg går ud fra du godt kan huske Carrie?” han så afventende fra den ene til den anden.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 718 ~ (Tag) :: Caroline Abbey + Alice Wolfe ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 16, 2011 12:16:55 GMT
Deep summer is when laziness finds respectability
Carolines blik flyttede sig over på Eric, før hun rystede lidt på hovedet. ”Overhovedet ikke,” svarede hun med et skævt smil. ”Lyse krøller og mørke øjne, hvor han så end har dem fra.” Hun lænede sig fremad i et øjeblik, for at klø sig lidt på det bare knæ, inden hun atter lod sig synke tilbage imod stoleryggen. ”Bree laver... Lidt af hvert.” Hun trak på den ene skulder og skævede over mod grillen igen, uden at se væk fra Eric ret mange øjeblikke af gangen. ”Young arbejder to etager under min lejlighed... I det Magiske Menageri.”
Hendes ansigtsudtryk blev spekulativt, som hun betragtede ham og der lå flere mulige udspil og bemærkninger klar på hendes læber. Ingen af dem var desværre særlig anvendelige i situationen og hun opgav hurtigt både dem og den indskydelse hun allerede havde fået to gange før i løbet af deres korte samtale, for i stedet blot at forholde sig tavs.
Lyden af hundegøen fik hende til at spjætte bare en anelse i sædet og hun strammede instinktivt grebet omkring flasken med cider, da en mindre pelsbunke gjorde sin entre i haven. Hendes blik klistrede sig fast til de to hundes begyndende leg og hun opfattede kun Alice ud af øjenkrogen.
Ovre ved grillen lyste Duane op i et bredt smil, så snart både pelsbunke og ejer blev synlige. Et muntert fnys forlod ham over den flabede kommentar og han bed endnu en drillende bemærkning omkring næsvise unger i sig, for i stedet at række ud og placere sin tomme øl ved siden af fadet med spyd og majskolber. ”Godaften, Alice,” hilste han varmt på familiens eneste datter. ”Og i lige måde.” Han smilede og nikkede blot konstaterende en enkelt gang, da hun erklærede at ville slutte sig til de to unge mennesker ovre ved spisebordet. Hjemmevandt gik han selv over for at udskifte sin tømte øl med en ny. ”Skal du have en med?” spurgte han, henvendt til Jason, imens han sendte ham et spørgende blik.
Carolines blik var stadig hæftet på de to hunde, da Alice tilbagelagde de få meter mellem grillen og spisebordet, men hun tvang det væk, for i stedet at se på den yngre pige med et smalt, men ægte, smil. Hun skævede til Eric imens han drillende bebrejdede sin lillesøster hendes prioriteringer og drejede flasken med cider rundt i sin ene hånd. Hundenes dramatiske tromlen hen over terassen hev igen hendes opmærksomhed til sig og hun så tydeligt anspændt ud, indtil de i stedet forsvandt ind i køkkenet. Da Eric henvendte sig direkte til hende, drejede hun kortvarigt hovedet hen mod ham og hævede et øjenbryn, imens hendes smil blev skævt. Hun nikkede til Alice, uden at kommentere søskendedrillerierne, og betragtede hende undersøgende. ”Godaften Alice,” hilste hun, før hun rynkede øjenbrynene en anelse uden at smilet forsvandt. Faktisk blev det bare endnu bredere. ”Hvad er det, 3 måneder siden sidst?”
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on May 16, 2011 19:49:59 GMT
❝ W H E R E Y O U ❞ invest your love, you invest your life
Et smørret smil faldt på plads over faderens ord, og som eneste svar trak hun på skuldrende med et vidende udtryk i ansigtet, og kastede et kort blik i retning af kolberne han tog sig af, før hun rettede øjnene imod Duane, og sendte ham et bredt, varmt smil og et nik som tak.
Som Alice fik banet vejen for pelsede, firbenede væsener over til bordet hvor hendes eneste storebror sad, fik hans ord et bredt grin til at sprede sig over hendes læber og hun gjorde et kast med hovedet, der fik de løse lokker til at svinge om på ryggen. ”Jeg gemmer bare det bedste til sidst.” Dramatisk slog hun ud med armene for at understrege sine ord, før hun med et par dansende skridt fik bevæget sig rundt om stolen og direkte ned på Erics skød, så hendes korte, tynde ben endte med at dingle i fri luft. Armene foldede hun så godt som muligt, løst om nakken på ham, og trykkede sin kind imod hans i et helhjertet kram. ”Det er fantastisk at have dig hjemme igen” kom det fra hende, endnu med det brede, ustoppelige smil på læberne. Da slap hun ham igen, og gik i stedet over til at rode ham en enkelt gang i det kortklippede hår og dernæst efterlade sin arm over hans skuldre.
Alice rettede per automatik blikket imod den ældre Caroline, og så smilende fra hende til broderen, som han talte og målrettet nappede ham svagt i låret, som straf for de broderlige drillerier omkring hendes størrelse. Hun måtte dog lade et grin undslippe over Carolines ord og så på hende med et varmt smil. "Omtrent 3 måneder må det være, ja. Bare fordi Eric her ikke kan blive hjemme i mere end fem minutter af gangen, er det ensbetydende med at vi andre går i hi i mellemtiden.” Hun så på ham. ”Vel?”
Outfit: here • Words: 311
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 16, 2011 21:37:42 GMT
We are caught in a haze .. .. .. .. .. .. .. .. On these lazy summer days... Eric så hurtigt på Caroline og nikkede som svar på ligheden mellem Alexander og Brees søn, og dem selv, men hans opmærksomhed gled så snart søsterens hund gjorde sin entré og Alice kort tid efter fulgte. Carolines anspændthed omkring hundene, og især nu der var mere end én, gik dog ikke hans opmærksomhed forbi, og han tog sig i at være klar til, at gelejde dem væk igen, skulle de komme om på deres side af bordet.
Ved grillen himlede Jason kort med øjnene over et varmt smil og rystede på hovedet over datteres sigende blik, før han drejede hovedet mod Duane og nikkede sin accept til tilbuddet om endnu en øl ogvendte sig så mod grillen igen og lod de unge passe sig selv, omend han havde et halvt øre vendt mod dem. Det glædede ham en del, at både hans og Duanes ældste, stadig havde alt håret og ikke var tyet til plasticskovle.
Erics blik var igen kort ved Caroline, mens Alice kom forbi både hunde og rundt om bordet og han sendte hende et skævt smil, før han udstødte en overrasket lille lyd, da Alice lod sig dumpe ned at sidde i skødet på ham. Han pustede overdrevent hårdt ud og skar en lidende grimasse, før han revnede i endnu et bredt tandsmil og lagde begge arme tæt omkring hende og gengældte hendes omfavnelse. Han lukkede øjnene et par sekunder og lænede kinden mod hendes, før han slækkede sit greb lidt og trak sig nok tilbage til at se hende i øjnene ”I lige måde, Mini-mus...” han rakte op og strøg hendes hår om bag det ene øre med et varmt, kærligt smil, mens han lod den anden hånd hvile roligt på hendes ryg.
I næste øjeblik blev han rodet i håret og han daskede halvhjertet ud efter sin søsters hånd, mens han grinede smørret ”Hey! Lad fritsen være.” han så anklagende på hende, selvom det smørrede grin og blikket der glimtede af ballade, totalt jordede alvoren ”Er du klar over hvor lang tid jeg brugte på at sætte det?” han rettede som hende blikket til Caroline, stadig med det brede smil på læberne og uden at se ud til det generede ham det mindste, at søsteren brugte ham som stol. Et kort øjeblik så han forvirret og med let rynkede bryn fra den ene til den anden, før forståelsen dæmrede nogenlunde samtidigt med en skarp, men momentær smerte i hans ene lår. Han slap et lille udbrud, ømmede sig hastigt og så skulende på Alice ”Av!” han krummede fingrene på hånden der lå på hendes ryg og fandt med erfaring i baghovedet, hurtigt det punkt han vidste var mest kildent ”Jeg er hjemme en uge nu, okay! Det er dig der farer af til London om et par dage, ikke mig.” han ømmede sit lår flygtigt igen, og så på Caroline med samme brede smil og et hævet øjenbryn ”Typisk kvinder. I rotter jer altid sammen.” han slog misbilligende med tungen og kunne så ikke lade være at grine.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 586 ~ (Tag) :: Caroline Abbey + Alice Wolfe ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|