Playing with fire...

[Caroline Abbey]

Deep summer is
when laziness finds respectability

Duane hævede ligeså sine øjenbryn og rystede opgivende på hovedet, imens han trak sig væk fra grillen. Et smil lurede dog stadig i hans mundvige, som han udtrykte sin utålmodighed overfor vennen og blev irettesæt prompte. Han tog en tår af øllen og himlede med øjnene i det skjulte. ”Pfft. Madlavningen blander jeg mig helt udenom, Jason,” bemærkede han. ”Jeg synes bare godt man kunne sætte lidt mere fut under de kul der. Det er en simpel besværgelse. Ingen behøver vide det. Der skal da være en eller anden fordel i at i er blevet... Indviede.”

Han skar ansigt over den højtidelige formulering, stak tryllestaven i lommen, opgivende sit forehavende, og slog ud med armene. Da vennen stødte sin ølflaske klirrende imod hans fandt smilet igen vej til hans læber og han nikkede lidt. ”Ja ja, da.” Han hævede øllen i en improviseret skål. ”Din grill, dit valg.”

Caroline fulgte kortvarigt hendes fars godmodige småskænderi med Jason og kom til at smile skævt over hans dumstædighed. Derpå skævede hun lidt ind køkkenet igen og overvejede om der mon var mere, der skulle tages ud. Da det ikke så ud som om det var tilfældet, gik hun i stedet lidt hen imod en af terassens potteplanter og pillede lidt formålsløst ved den, for at holde sig beskæftiget. Hun brød sig ikke om at være uden et formål og forsøgte at genkalde sig almen botanik fra de første par år på Hogwarts imens hun betragtede bladene. Hun tyggede tænksomt på sin underlæbe og drejede først hovedet imod Eric idét han hendvendte sig direkte til hende. Hendes øjenbryn røg spørgende en anelse op. ”Hm? Hvad?” Hun så også over på deres to fædre og lyste op i et forstående smil. En lav munter lyd forlod hende og hun blev atter engang overrasket over hvor nemt det var at være nogenlunde afslappet i Wolfe-familiens bolig. Hun kommenterede ikke bemærkning om uforanderlige ting men trak blot på skuldrene, før hun rystede på hovedet som svar på hans spørgsmål. ”Nej. Din far var i gang men...” Hun nikkede over imod grillen, viste kortvarigt sine tænder i et smil og viftede sigende med den ene hånd. ”Han sagde noget om cider?”

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here

[Eric Wolfe]

We are caught in a haze .. .. .. ..
.. .. .. .. On these lazy summer days...

Eric smilede smørret da hun fulgte hans blik til deres fædre og hævede et øjenbryn sigende da han så på hende igen ”Hvor længe mon der går før de opdager der bliver talt om dem?” han udstødte en lille munter lyd, der i påfaldende grad mindede om den, der kort forinden var kommet fra Caroline selv og fulgte den op med endnu et smil. Så nikkede han og strøg en hånd over det korte hår før han svarede ”Cider på vej...” han gik hen til muren ved siden af skydedøren ind til køkkenet, hvor der stod en blå køleboks. Han satte sig på hug mens han åbnede den og trak så to flasker med op fra den, da han rejste sig igen.

Han vendte sig mod Caroline igen, smilede og tog så den oplukker der lå på bordet og åbnede begge kolde, flasker med den, før han rakte den ene frem mod hende med et smil og et spørgende blik ”Vil du have et glas, eller klarer du dig?” han slap flasken så snart hun havde fat om den og rømmede sig ubeslutsomt før han hævede sin egen flaske lidt og vippede den frem mod hende ”Skål...” han kneb øjnene umærkeligt lidt sammen og så et kort sekund vurderende på hende før han tilføjede ”For ting der trods alt forandrer sig.” han løftede øjenbrynene en enkelt gang, smilede hemmelighedsfuldt og tog så den den første mundfuld.

Da han sænkede hånden igen, slog han med den anden ud mod stolen nærmest hende ved bordet og trak selv den ud der var nærmest ham selv ”Bare, slå dig ned. Der er vist ikke brug for os lige i øjeblikket.” han ventede ubevidst til hun havde sat sig og gjorde så selv det samme, mens han drejede stolen lidt, så han sad med front mod hende. Han tog en slurk af flasken igen, før han lagde hovedet lidt på sned og så nysgerrigt på hende ”Du bor i London nu, ikke?” han satte flasken ned på bordet, uden at slippe den.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 421 ~ (Tag) :: Caroline Abbey + dad ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

Deep summer is
when laziness finds respectability

Carolines smil blev skævt og hun trak på skuldrene igen. ”Så længe de stadig står og skændes som et gammelt ægtepar, er der vist ikke nogen fare for det,” bemærkede hun halvtørt. Hun nikkede derpå bekræftende, da han gentog hendes ønske og rakte en hånd op for at klø sig lidt i nakken.

Mysteriet om muggleres måde at holde ting kolde på havde aldrig rigtig interesseret hende og hun fulgte ikke med, som Eric trak drikkevarer op af køleboksen eller åbnede dem. I stedet gled hendes blik ud i haven, som hun betragtede undersøgende, lige til en bevægelse i udkanten af hendes synsfelt fik hende til at dreje hovedet igen. Hun tog imod flasken med cider med et smil, der var høfligt igen, og rystede kort på hovedet. ”Nej, det er helt fint uden.” Hendes blik røg ned på flaskens mærkat, før hun så tilbage på ham. ”Tak.”

Hans rømmen plantede ganske kortvarigt en undrende rynke i hendes pande, før meningen blev klar og hun efterlignede hans bevægelse så glasset netop klirrede let imod hinanden. Hun betragtede Eric med et afventende ansigtsudtryk og nikkede derpå lidt til hans ord, uden selv at smile. ”Skål.” En enkelt mundfuld af den kølige cider røg ned og hun kunne allerede mærke hvordan det, som sædvanlig, føltes mindre akavet, når blot man havde en flaske med alkohol i hånden. Det var fjollet, men sandt.

Hans bevægelse var meget tydelig og sigende, allerede inden han åbnede munden. Caroline skævede kun en enkelt gang over mod grillen, inden hun fulgte opfordringen, trak den indikerede stol ud og placerede sig selv i den. Hun rettede ryggen og placerede ligesom Eric flasken på bordet foran sig, også uden at slippe den med hånden. Hendes blik fandt ham igen og hun nikkede med et neutralt smil. Billedet på konverserende høflighed. ”Jo. I en lille bitte lejlighed i Diagonalstræde.” Hun lagde hovedet en anelse på skrå og smilede skævt. ”Og du bor sammen med 50 af dine nærmeste aspirerende luft-kaptajn-kollegaer?” Hendes øjenbryn blev begge hævet en anelse i et drillende ansigtsudtryk, før hun løftede flasken igen og tog atter en prøvende tår. Da hun satte den ned igen, var hendes blik alvorligt, selvom smilet stadig hvilede i hendes mundvige. Hun kneb øjene en anelse sammen. ”Hvorfor blev du egentlig ikke quidditch-spiller?”

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here

[Eric Wolfe]

We are caught in a haze .. .. .. ..
.. .. .. .. On these lazy summer days...

Eric fnøs muntert igen og nikkede, mens han kastede endnu et hurtigt blik mod deres fædre ”Jeg tror du har ret...” han rystede på hovedet og gik så hen og fandt drikkevarer til dem begge, som hurtigt blev åbnet og fordelt med et lille nik ”Så lidt..” hans blik faldt til flaskerne i deres hænder er et kort sekund berørte hinanden, før de begge drak. På sin egen underlige måde føltes det som en bekræftelse på, at tidligere tiders fejde var begravet, eller også var det bare det han gerne ville udlede. Han var ikke sikker og punkterede hurtigt tanken og opfordrede hende til at sætte sig ned.

Han lænede sig tilbage i stolen og slappede af, med den ene arm hvilende på kanten af bordet og den anden på stolens armlæn, milevidt fra den evigt ranke ryg han var formodet at rende rundt med til hverdag. Han holdt blikket interesseret på hende mens hun bekræftede hvad han allerede vidste og smilede så bredt og lidt skævt. Han løftede den frie hånd og hold den vandret i luften mellem dem, mens han vippede den et par gange fra side til side ”Overdrivelse fremmer forståelsen.” han grinede kort og fortsatte så efter at have taget endnu en mundfuld fra flasken i sin hånd ”Jeg bor på stue med tre andre lige nu, men alt i alt er vi nok omkring 40 på gangen, så tæt på.” han tav igen, og betragtede hende et øjeblik før hun tog talestokken og stillede ham et spørgsmål der fik ham til at rynke panden og skære en lille grimasse. Han så tænksomt på flasken med cider og begyndte fraværende at kradse lidt med en negl i kanten af etiketten ”Hvorfor blev jeg ikke Quidditch-spiller...” gentog han, mest til sig selv og rynkede brynene lidt dybere før han trak let på skulderen og så på hende igen ”Jeg ville højere op end en kost kunne bære...” han smilede skævt, men det svandt hurtigt ind igen, og en hvis alvor sneg sig ind i hans blik ”Jeg tror, jeg havde et ønske om at kunne gøre en forskel.” han tav et sekund igen og pillede videre ved etiketten på flasken ”At føle jeg gør noget der gør det værd at stå op hver morgen og føle man rent faktisk er med til at ændre tingene bare lidt til det bedre.” han smilede svagt for sig selv og trak endnu engang blikket fra flasken og tilbage til hendes spørgende blik ”Selvom det er lettere utopisk og en dråbe i havet.” han tav igen, og skjulte så sin egen tænksomhed bag flasken.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 520 ~ (Tag) :: Caroline Abbey + dad ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

Deep summer is
when laziness finds respectability

Caroline hævede et enkelt øjenbryn og skulle lige til at informere Eric om, at hun altid havde ret, som en ren refleks. Inden ordene nåede over hendes læber, bremsede hun dem dog og lukkede munden i, med et svagt smil. Det ville overhovedet ikke være det værd og stred desuden stik imod alt hvad hun havde lovet både sig selv og sin far.

Da deres flasker klirrede lavmælt imod hinanden, så hun kortvarigt på ham og kneb øjnene næsten umærkeligt sammen. I et enkelt øjeblik fik hun det mest irriterende flashback, men hun tvang det væk fra sine tanker samtidig med hun pressede et smil frem på sine læber. Ligesom alt andet i fortiden var det bedst glemt og gemt væk og hun havde ingen intentioner om nogensinde at forfølge det igen.

Modsat Eric sad Caroline ret op og ned i stolen, næsten som om hun stadig sad på en af Hogwarts hårde træstole og var klar til at skyde hånden op i luften for at svare på det næste spørgsmål. Hendes fingre var dog, i stedet for en tryllestav, lukkede omkring glasflasken, som hun betragtede ham og hendes smil langsomt voksede og nåede hendes øjne. Hun trak en anelse på skuldrene og nikkede så lidt, imens hun lyttede til hans uddybelse af boligforholdene på militærbasen. Frem for at fortsætte i samme spor, skiftede hun over til noget der grundlæggende interesserede hende mere og hun leverede spørgsmålet med reel interesse, ligesom hun også hørte grundigt efter.

Hans forklaring fik en lille rynke i panden til at vokse lidt, uden at hun dog afbrød ham, og hendes fingre strammedes en smule omkring flasken, inden hun løftede den og tog endnu en tår. Det viskede ikke rynken ud, men efterlod hende tværtimod med et endnu mere alvorligt ansigtsudtryk. Hun lænede sig endelig tilbage imod stolen og betragtede Eric tavst i et øjeblik, før hun rømmede sig lavmælt og fremtvang endnu en svag antydning af et smil på sine læber. Hun hverken kunne eller ville skjule sin manglende bifalden af det faktum, at en, der havde været så heldig at få magiske evner, ikke for alvor benyttede sig af den ret, som hun netop var en af forkæmperne for at bevare. Det ville dog være eminent dårlig tone at sidde på Jason og Virginias terasse og åbenlyst kritisere deres søns karrierevalg overfor ham, så hun bed sig blot i tungen og præsterede et høfligt smil. ”Så længe du er tilfreds,” svarede hun i en fortærsket vending, og mærkede den ellers lette stemning fordufte.

I et forsøg på at vende tilbage, tog hun en dyb indånding og skiftede fuldstændig emne igen. Hun nåede ikke helt at tænke sig så grundigt om som hun plejede, men fyrede blot endnu et spørgsmål af. ”Er du stadig sammen med hende blondinen...?” Hun rynkede panden kortvarigt før hun fandt navnet i sin hukommelse. ”Margot... Hillsbor?” Da hun havde udtalt navnet fortrød hun næsten allerede at hun havde spurgt. Så snart ordene havde sluppet hende var det dog for sent at fortryde og hun fortsætte direkte ud i flere tillægsspørgsmål. ”Jeg kan huske, at i fandt sammen da jeg var på sidste år. Er det ikke rigtigt? Hun var søger på Hufflepuffs quidditch-hold, ikke?”

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here

[Eric Wolfe]

We are caught in a haze .. .. .. ..
.. .. .. .. On these lazy summer days...

Eric lod sig synke lidt længere ned i stolen, ikke meget, mens bare lidt og havde det været alle andre end Coroline der sad ved siden af ham, havde ham stukket den ene fod ind at hvile på tværpinden mellem stolebenene på hendes stol. Nu nøjedes han med at trække på skuldrene og tilføje en enkelt kommentar til emnet boforhold ”Men jeg burde være næst på listen til mit eget værelse når jeg kommer tilbage.” han smilede skævt igen, før hans ansigt faldt hen i mere alvorlige folder, mens han tænkte grundigt over sit svar før han talte igen.

Han betragtede den lille rynke der opstod i hendes pande mens han talte, uden helt at kunne udlede hvad han skulle lægge i den eller hendes efterfølgende tavshed. Og alligevel havde han en ret klar fornemmelse af, at hun var utilfreds med et eller andet, uden at kunne sætte fingeren på hvad det var. Han kneb øjnene let undersøgende sammen over hendes høflige smil og nikkede så langsomt en enkelt gang før han svarede igen ”Det er jeg...meget endda.” han smilede igen, og det var tydeligt han mente det ”Jeg er lige hvor jeg gerne vil være.” han rynkede panden lidt igen, mens han løftede flasken til læberne og ikke helt kunne ignorere det trykkede element der igen sneg sig ind.

Så røg hans ene øjenbryn let overrasket i vejret da hun endnu engang drejede ned af et helt andet spor og han smilede skævt, før han først rystede på hovedet og efterfølgende nikkede ”Margot, ja...” han så ned et øjeblik før han fortsatte med endnu en lille hovedrysten ”Nej, vi brød op for et par år siden, men vi er stadig gode venner.” han trak let på skuldrene ”Vi blev ældre og voksede lidt fra hinanden, men der er ingen splid nogensteder.” han løftede hovedet igen og så spørgende på hende ”Og dig? Deler du din lille bitte lejlighed med nogen?” det føltes på én gang underligt og helt naturligt at stille spørgsmålet, og han rømmede sig kort.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 414 ~ (Tag) :: Caroline Abbey + dad ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

Deep summer is
when laziness finds respectability

Caroline nikkede en enkelt gang med antydningen af et smil til oplysningen. For hende var dagene med at dele sovesal med fem andre piger glædeligt overstået den sidste dag hun forlod Hogwarts og hun savnede ikke den del af skolelivet den mindste smule. Hun rykkede lidt på sig i stolen og så kort ned på flasken i sin hånd igen, imens den tænksomme rynke langsomt voksede.

Ovre fra grillen lød hendes fars godmodige latter og hun skævede kortvarigt derhen. Lidt af den anspændte steming fra tabte dage indfandt sig imellem dem og for Caroline hjalp det ikke meget på den, at hun selv forsøgte sig med en høflig maske og holdt sine meninger for sig selv. De var der stadig, uanset om de blev udtrykt eller ej. Hendes smil blev en anelse anstrengt og hun så væk, da han bekræftede, at han var tilfreds hvor han var. Også hun hævede sin flaske for at tage endnu en tår, inden hun sprang direkte ud i noget, der i hvert fald var tænkt som et lettere emne.

Hun betragtede Eric og nikkede en anelse, som han svarede. ”Det var da trist,” bemærkede hun lidt tamt, imens hun kløede sig på halsen med sin frie arm.. ”... At i voksede fra hinanden. Ikke at i stadig er venner selvfølgelig” tilføjede hun, før et prøvende smil indfandt sig på hendes læber.

Caroline rystede kort på hovedet og smilede skævt. Hendes blik gled ud i haven igen og hun rømmede sig lavmælt. ”Nej. Det...” Hun tog en hurtig beslutning og rynkede panden lidt. ”70+ arbejdstimer om ugen står lidt i vejen for noget... Seriøst. Meget ligesom at tilbringe størstedelen af sin tid på en militærbase gør det, kunne jeg forestille mig.” Hendes smil veg ikke, som hun hævede øjenbrynene og så spørgende på Eric. ”Eller hvad?”

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here

[Eric Wolfe]

We are caught in a haze .. .. .. ..
.. .. .. .. On these lazy summer days...

Eric fik en lille rynke i panden over den let, beklemte stemning der opstod. Han var fuldkommen sikker på, at Caroline brændte inde med noget hun ikke sagde, ikke ville sige, men han gav fortabt i sine bestræbelse på at regne ud hvad det var. Et kort sekund åbnede han munden lidt for at spørge direkte, men fortrød så, og lukkede den skyndsomt igen. Han gemte sig igen bag flasken et øjeblik, og fulgte hendes blik til deres fædre, fra hvis retning, det begyndte at dufte behageligt af stegt kød.

Han drejede hovedet tilbage mod Caroline da hun talte igen og trak på skuldrene med et lille smil ”Det er jo det der sker. Vi var hverken de første eller de sidste par der gik ud fra Hogwarts og ikke holdt sammen.” hans smil voksede lidt og blev varmt mens han nikkede let og så selv fortsatte ”Nogen gør dog...” han rettede sig lidt op i stolen og lænede sig tilsvarende lidt frem ”Emma og Noah er et glimrende eksempel, men det ved du jo nok allerede.” han rynkede panden lidt, som kom han i tanke om noget og fortsatte så ”Du var ikke med til brylluppet, var du?” han brød sin hjerne for at huske at have set hende, men gav fortabt og smilede i stedet varmt igen, ved tanken om vennernes bryllup og fortsatte i stedet med tanken på de små fødder der nu var føjet til den lille familie i landsbyen de havde slået sig ned i ”De har ikke spildt tiden i hvert fald.”

Hans blev gled et øjeblik forbi Caroline og ud på plænen, hvor han så sin mor komme ud fra drivhuset igen med en kurv på armen. Han smilede for sig selv og mødte så igen Carolines blik. Han skar en lille munter grimasse til hendes ord og mærkede lidt af akavetheden fordampe igen. Han nikkede sigende og fulgte op med et lille fnys ”Jeg ville gerne sige dig imod, men jo, det kan være lidt af en hæmsko for enhver form for socialt liv.” han trak på skuldrene og skævede igen til sin mor der nåede terrassen, fortsatte over den med et smil til dem begge og forsvandt ind i køkkenet, før Eric så tilbage på Caroline ”Det var nok også det der i sidste ende gjorde udfaldet. Indirekte i hvert fald da jeg blev sendt ud første gang.” han skar en lille grimasse igen, uden at smilet dog forsvandt helt.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 471 ~ (Tag) :: Caroline Abbey + dad ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

Deep summer is
when laziness finds respectability

Caroline trak lidt på skuldrene af hans konstatering. Hun kendte til flere par på de sidste årgange, der havde holdt sammen, men de var naturligvis undtagelsen mere end reglen. Intet af det hun selv havde været involveret i, eller dem hun havde involveret sig med havde holdt ved. Godt det samme. Hendes smil blev en anelse varmere, da han nævnte hendes ene fætter og hun nikkede bekræftende. ”Selvfølgelig,” sagde hun blot, fingererende ved flasken, som hun hun drejede rundt om sin egen akse på bordet. Ved hans spørgsmål rystede hun let på hovedet. ”Arbejde.” Hun rynkede en anelse på næsen. ”Så vidt jeg husker var det lige deromkring auror-kontorets daværende chef besluttede sig for at sige op med tre måneders varsel,” uddybede hun. Gamle historier med offentligt kendt materiale var intet problem at lukke ud og hun mente selv det havde været en glimrende begrundelse i sin tid – selvom hendes far ikke var enig.

Hendes smil blev i et kort øjeblik mildt ved Eric næste ord og hun rystede atter engang på hovedet. ”Nej. Der er gang i børneproduktionen.” Hun hævede begge øjenbryn lidt og så spørgende på ham. Det var et usigelig nemt small-talk emne og hun fortsatte gladelig i samme spor længe endnu. ”Har du set den? Ham... Deres?” Endnu en tår gav Eric tid til at svare, inden hun helt satte den halvfyldte flaske fra sig på bordet. ”Han er familiens første i vores generation, så vores bedstemor snakker jo knap om andet end hvor helt igennem vidunderlig han er. Man skulle næsten tro han kunne flyve uden kost, på den måde han bliver omtalt, selvom han reelt ikke engang kan sige 'mor' endnu.” Carolines skæve smil opblødte de lidt kyniske ord en anelse, men det fremgik alligevel af hun var en smule træt af forherligelserne allerede.

Også hun fulgte med, da Erics mor trådte ud af drivhuset, før hun så på ham igen. Det lette emne havde i høj grad hjulpet med at opløse den tidligere akavethed. Hun hævede begge øjenbryn sigende og nikkede lidt. Da Virginia passerede, mønstrede Caroline et hurtigt smil til hende, før hun rømmede sig lavmælt og rakte op for at fange vedhænget i sin halskæde med fingrene på den ene hånd. ”Udfaldet med Margot?” Hun drejede den lille gyldne sløjfe mellem sine fingre og rettede lidt på sig i stolen igen. Emnet bragte hendes tanker tilbage til hendes misbilligelse, men hun skød den pænt i baggrunden og forsøgte at virke bare en anelse sympatiserende. ”Det kan i hvert fald være svært at forstå hvorfor der bare nogen gange er noget der er... Vigtigere end en lyserød lille familie,” sagde hun spekulativt, med en lille rynke i panden. ”... Eller den der middag man havde aftalt.” Det fremgik tydeligt, at hun talte af erfaring, men hun uddybede ikke yderligere. Hun slap blot Eric med blikket og så over imod deres to fædre igen. Hendes mave knurrede lavmælt og gjorde en kommentar om, at hun var sulten, overflødig.

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here

[Eric Wolfe]

We are caught in a haze .. .. .. ..
.. .. .. .. On these lazy summer days...

Erics varme smil hold fast mens emnet lå på de to mennesker han anså som værende sine næreste venner, hvoraf den mandlige del af parret, også var Carolines fætter. Han nikkede let da hun forklarede sit fravær og skar en lille grimasse ”Nej, jeg mente heller ikke at have set dig, men nej, det har nok ikke lige været det nemmeste tidspunkt at få en fridag.” han smilede igen klædeligt da brudstykker fra festen gled forbi hans indre blik ”Du gik glip af en virkelig hyggelig dag.” så blev hans blik spørgende, mens han forsigtigt søgte uddybelse på noget hun havde sagt ”Kan det passe det er din mor der overtog ledelsen af Auror-kontoret?” han smilede afvæbnende, uden at ville bore i sagen ”Jeg synes jeg kan huske jeg læste hendes navn flere gange i den forbindelse.”

Han kneb øjene minimalt sammen et splitsekund over hendes smil da han bragte Emma og Noahs førstefødte på banen. Et sted i hans underbevidsthed overraskede det ham at se det udtryk på lige Carolines ansigt, men det gav stof til positiv eftertanke. Han nikkede langsomt en enkelt gang, før det varme smil fandt tilbage på hans ansigt ”Mhmmm.. Det må man sige.” så rystede han på hovedet men fik et forventningsfuldt glimt i øjnene ”Ikke endnu, men om en uge ved den her tid satser jeg stærkt på at have hænderne fulde.” han smilede skævt og fortsatte så forklarende ”Jeg bliver her ugen ud og tager videre til dem bagefter, netop med det for øje.” han trak lidt på skuldrene og tog endnu en mundfuld af flasken ”Og selvfølgelig for at se dem. Det er efterhånden for længe siden, men som du selv siger kan det ind i mellem spolere ens gode intentioner at have en arbejdsuge der ligger lidt uden for normerne.” han tav igen og lænede sig tilbage på stolen igen, mens han lyttede til hende. Han brummede muntert og skævede over skulderen mod sin mors ryg og så tilbage på Caroline med et sigende hævet øjenbryn ”Jeg tror hende der har indset det ikke kommer til at ske ligenu, så hendes bedstemor-gener er gået i dvale til de får grund til at udfolde sig.” han rystede på hovedet med et lille grin.

Han tog flasken til læberne igen og nikkede mens han sank og svarede da flasken igen var på vej ned mod bordet ”Mhm...” smilet svandt lidt ind før han trak på skuldrene, som om alle dele af situationen samtalen var faldet på, ikke havde været lige behagelige. Han sukkede let og smilede tøvende ”Jeg bebrejder hende det ikke. Det kræver ligeså meget af den der sidder derhjemme og venter som os der render rundt flere tusind kilometer væk.” han rynkede panden lidt, og blikket blev fjernt nogle øjeblikke før han igen så op på hende og nikkede med et nyt smil, der denne gang nåede hans øjne ”Enig.. eller, ikke nødvendigvis vigtigere, men bare...” han slog ud med den frie hånd mens han ledte efter ord ”Hver ting til sin tid, ikke? Det må være muligt at skabe plads til det hele hvis man sørger for at planlægge lidt.” han smilede skævt og tilføjede ”Så meget som det nu kan lade sig gøre.”

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 650 ~ (Tag) :: Caroline Abbey + dad ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

Deep summer is
when laziness finds respectability

Carolines øjenbryn røg sigende op i et øjeblik og hun trak lidt på skuldrene. ”Sådan er det jo,” kommenterede hun lidt ligegyldigt. I virkeligheden havde hun aldrig tillagt Noahs bryllup den store betydning. Hun havde aldrig været tæt på fætteren og anede ikke hvem hans unge kone egentlig var under kollegie og navn. At hun alligevel ville være dukket op, hvis ikke situationen havde været presset, var der dog ingen tvivl om. Hun kunne uden problemer præstere et næsten ærgerligt smil over sin manglende tilstedeværelse.

Erics spørgsmål trak yderligere op i hendes mundvige og hun nikkede. ”Det er fuldstændig rigtigt,” bekræftede hun med slet skjult stolthed. ”Det tjente som et lille plaster på såret,” underdrev hun. At hendes mor havde en så prominent stilling kunne næsten ikke undgå at være en fordel for en med Carolines karrieredrømme og i sidste ende var der en hvis mulighed for at det blev lige præcis det, der gav hende det nødvendige forspring.

At Caroline havde en blød side overfor andre folks spædbørn var ingen nyhed for hendes nærmeste, ligesom det overhovedet ikke var noget hun forsøgte at skjule. Gode polikere havde også hjerter og at se lidt sjæl og menneskelighed virkede ofte formildende på visse parter. Man var en idiot, hvis man var blind for det.

Hun nikkede lidt og hævede derpå øjenbrynene afventende. Hendes smil fik en ekstra tak over formuleringen og hun strammede fingrene let sammen om vedhænget på halskæden, imens hun betragtede Eric. ”Skønt,” kommenterede hun blot, før hendes egen ordstrøm om familien erstattede hans.

”Hun skal jo i hvert fald nok få muligheden,” bemærkede hun. Hendes blik gled atter engang over mod grillen og hun skar en lille grimasse. ”Min mor er heldigvis ikke fyr og flamme, men mon ikke enten Meredith eller Riley alligevel... En eller anden dag.” Hun smilede antydningsvis og trak på skuldrene, før hun så tilbage på Eric.

Emnet omkring hans Hogwarts-kæreste trak tydeligvis stemningen ned igen, selvom det aldrig havde været hendes mening at vade rundt i det. Hun rynkede blot panden en anelse og nikkede til hans ord. Atter engang bed hun enhver kommentar om hvad hun mente han kunne have gjort i sig og greb ud efter flasken igen. Hun slap halskædens vedhæng og tog en tår til, før hun smilede lidt. Et drillende glimt sneg sig ind i hendes blik. ”Eric Wolfe snakker om planlægning... Så bliver det ikke mere voksent.”

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here

[Eric Wolfe]

We are caught in a haze .. .. .. ..
.. .. .. .. On these lazy summer days...

Eric nikkede let og stillede ingen spørgsmålstegn ved hendes konstatering. Han lagde hovedet lidt på skrå, da stoltheden over moderens stilling skinnede tydeligt igennem og smilede så mildt ”Det kan du bilde mig ind. Det er noget af en tillidserklæring at få, men jeg er ikke i tvivl om, at hun har fortjent den.” de få gange han havde mødt Carolines mor, var nok til at han slet ikke var i tvivl om, hvor hun havde sit drive og sin stædige arbejdsomhed fra.

Han opgav alle forsøg på at smile mere afdæmpet, da snakken lidt endnu drejede omkring Emma og Noah og deres familieforøgelse. I stedet lod han det flyde frit og naturligt, mens hans blik et kort øjeblik faldt til hendes fingre omkring vedhænget på halskæden. Så nikkede han og så op igen ”Meget... jeg glæder mig virkelig til lidt landlig idyl.” han skar en lille grimasse og fnøs muntert ”Jeg kan seriøst ikke huske hvornår jeg sidst har haft fire uger fri. Sådan, rigtig fri.” han grinede smørret et øjeblik og rystede på hovedet ”Jeg tror jeg har glemt hvordan man gør...” han tav igen, men antydningen af et skævt, forventningsfuldt smil blev hængende på hans ansigt mens hun nævnte sine søstre som første mulighed for børnebørn, og han kunne ikke lade være at hæve et øjenbryn spørgende ”Men det er ikke noget du selv har planer om?”

Han så ned og sank nogle minutter hen i sine egne tanker. Ikke så meget omkring Margot, men mere de seks måneder han havde været udstationeret. Han fik en svag rynke i panden, mens han løftede hovedet for at tage endnu en slurk af cideren. Han nåede med nød og næppe at synke det meste, før Caroline talte igen. Han nåede at se overrasket på hende et splitsekund, før det sidste af cideren blev presset i den gale hals af den latter der boblede sig vej op og han halvt hostede, halvt grinede, mens han hurtigt satte flasken fra sig på bordet og lænede sig forover. Han fik hostet færdigt, men fortsatte med at grine svagt selv da han rettede sig op og så på hende igen med et drillende hævet øjenbryn ”Der er også officielt to mandage i en uge og fisk bor i reder nu. Læste du ikke forsiden på "Alt for Heksene" i sidste uge? De havde en stor artikel om det.” han rømmede sig hårdt for at få den sidste cider ud af luftrøret og lænede sig så tilbage igen, før han så vurderende på hende, stadigt smilende ”Jeg har altid planlagt. Måske du bare ikke lagde mærke til det.” der var ingen anklage i hans stemme eller mimik, blot en neutral konstatering af fakta.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 537 ~ (Tag) :: Caroline Abbey + dad ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

Deep summer is
when laziness finds respectability

Caroline rystede blot let på hovedet og besvarede Erics smil. Hun var heller ikke i tvivl. Hendes mor havde arbejdet hårdt for ministeriet lige siden hun var på hendes alder og hun havde så sandelig gjort sig fortjent til både æresbevisninger, lønforhøjelser og i sidste ende den ledende plads hun havde fået nu. ”Nej. Men det har hun også,” skød hun ind.

Smilet forblev på hendes læber imens han talte om landlig idyl og orlov og hun hævede et enkelt øjenbryn over hans snak om ferie, uden selv at sige noget. Hun kunne sagtens huske sidste gang hun havde haft en ferie – ti måneder tilbage – men så vidt hunne komme i tanke om havde hun alligevel brugt halvfjerds procent af den på at arbejde.

Den korte kommentar omkring hendes søstres mulige, fremtidige børn havde ikke været særlig gennemtænkt, men da Eric spurgte direkte til den, trak hun på skuldrene. ”Nogen ting er vigtigere end at formere sig,” fastslog hun, med en lille tænksom rynke i panden. ”... Og nogen mulige verdner er ikke værd at sætte børn i.”
Politikeren og idealisten var der lige der i hendes blik, da hun så ham i øjnene, men hun mente hvert et ord. Hun troede selv på både sine sager og på sin mening om at familieliv og en strålende karriere var svært forenelige. Det var ganske kynisk, også i hendes optik, men sandt.

Da hun leverede sin drillende kommentar, var smilet allerede tilbage på hendes læber. Hans hostende grin gjorde det kun bredere og hun tog sig selv i et blinke en enkelt gang til ham. Som om hun rent faktisk kunne sidde og spøge helt sorgløst med Eric Wolfe. Det føltes sært, men behageligt, og smilet forlod ikke hendes læber, som hun alligevel lænede sig lidt tilbage i stolen og selv grinede lavmælt af hans svar. ”Der var sgu meget jeg ikke lagde mærke til,” bemærkede hun selvfølgeligt. ”... Men lige nu er der noget helt andet jeg lægger mærke til. Har du også fornemmelsen af, at der bliver holdt øje med os?” Hun skævede imod mændene ved grillen og drejede dernæst hovedet imod vejen ind til køkkenet, før hun så tilbage på ham. ”Som om de ikke tror vi kan lade være med at hive hinanden i håret...” Hun virkede kortvarigt indigneret, men måtte så smile skævt. ”Baseret på tidligere erfaringer, kan jeg selvfølgelig ikke rigtig bebrejde dem.”

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here

[Eric Wolfe]

We are caught in a haze .. .. .. ..
.. .. .. .. On these lazy summer days...

Eric nikkede igen og smilede let ”Uden tvivl...” kommenterede han før han lod emnet falde og i stedet med tydelig forventning uddybede lidt af sine planer for de fire uger han nu havde til rådighed væk fra basen i Norfolk. Hvad de sidste to uger skulle bruges til var han endnu ikke sikker på, men der var mennesker nok han gerne ville se mens han havde muligheden. Hovedsageligt venner fra Hogwarts, men også anden familie og enkelte praktiske ærinder skulle nok få sig sneget ind.

Han smilede svagt da de fortsatte på emnet børn, noget der var kommet tættere på over de fem år der var gået. Fra at være komplet surrealistisk, til at være en mere reel tanke, men noget der stadig lå år ud i fremtiden. Han rynkede brynene let over hendes forholdsvis kyniske udtalelse, som dog ikke undrede ham synderligt når det var Caroline. Han trak på skuldrene og smilede igen svagt ”Det er jo som man ser det.” smilet nåede igen hans øjne ”Og der er tid til at ændre mening endnu, trods alt.” han trak på skuldrene igen og sendte hende et afvæbnende smil, udemærket klar over, at det ikke var et punkt de blev enige på som tingene stod.

Han rømmede sig endnu engang efter at have lænet sig tilbage, og tog igen flasken til læberne for at skylle den sidste kriller væk. Så fik hendes næste ord ham igen til at grine afslappet og han hævede et drillende øjenbryn mod hende ”Mon ikke vi allesammen lagde mærke til nogle andre ting for fem år siden, end vi gør nu.” han fulgte hendes blik mod først deres fædre ved grillen og nåede at se sin egen far hurtigt dreje hovedet tilbage mod Duane og sige noget han ikke kunne høre. Derpå så han sig lidt over skulderen, mod køkkenet hvor han kunne skimte sin mor trisse rundt. Så skar han en lille grimasse og så tilbage på Caroline med en nikken ”Jo, nu du siger det. Jeg synes nok jeg kunne mærke øjne i nakken.” han tog en af kapslerne fra deres flasker der lå på bordet og sendte den i en lav bue gennem luften mod sin far, og ramte ham på den ene skulder. Jason vendte sig halvt rundt og så med rynket pande og et spørgende blik på sin ældste søn ”Hvad skulle det gøre godt for, knægt?” Eric smilede direkte flabet og trak på skuldrene ”Fordi du skulle have noget at spørge om.” han nikkede kort mod Caroline og sendte hende et hurtigt smil, før han fortsatte henvendt til sin far ”Vi har begge to håret endnu, så bare slap af.” hans far fnøs indigneret, men kunne ikke lade være at trække på smilebåndet, mens han vendte sig mod grillen igen og Eric drejede hovedet mod Caroline igen.

Han åbnede munden for at sige noget mere, men før han nåede at sige noget, røg hans hovede lidt fremover, da en hånd gav ham et mærkbart nakkedrag der slog kasketten af hovedet på ham. Han kom med et overrasket udbrud og drejede hovedet mens han ømmede sig med den frie hånd og så sin mor stå bag sig med et hævet øjenbryn, et bestemt blik og et lille smil ”Tal ordentligt til din far...” han skar en grimasse og grinede på samme tid, før han bøjede sig til siden, samlede kasketten op og trak den ned over det korte hår igen. Så så han igen på Caroline, næsten forlegent og himlede let med øjnene før han fik sagt hvad han havde haft intentioner om at gøre ”Baseret på tidligere erfaringer, så foretrækker jeg det her.” han løftede sin flaske og vippede den kort i hilsen mod hende før han drak igen, kom til at grine kort endnu engang.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 734 ~ (Tag) :: Caroline Abbey + dad ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

Deep summer is
when laziness finds respectability

Caroline trak lidt på skuldrene og sagde ikke mere om emnet børn. Der var ingen grund til at vade rundt i et noget hun virkelig ikke havde særlig stærke meninger om. For hende var ideen om børn urealistisk og en hun havde fraskrevet allerede for et par år siden, men det betød ikke, at hun ikke kunne glæde sig over andres lykke. Hun ønskede sig niecer – en gang i fremtiden.

Hendes øjenbryn røg atter engang sigende op og hun smilede lidt. ”Jo præcis,” svarede hun enigt. Hun kneb øjnene den mindste smule sammen, som hun bemærkede, at de da vist blev overvåget lidt og kom så til at fnyse muntert, da Eric kastede en kapsel i nakken på sin far. Hendes frie hånd hævede hun til sin egen mund for at kvæle et bredt smil, imens hun med vilje undlod at se over imod sin egen far.

I stedet gled hendes blik over til Virginia, som hun gjorde sin entré og placerede et velafrettet dask imod sin søns nakke. Endnu en lyd trængte ud bag Carolines fingre og det var umuligt ikke at opdage hendes uforbeholdte morskab over situationen, som hun sad der og grinede ind i sin ene håndflade, med den halvfyldte flaske dinglende fra hendes anden hånd.

Hun trykkede læberne lidt sammen om endnu et muntert fnys, som hun sænkede hånden til stolens armlæn og så nærmest undskyldende på Erics mor. Derpå gled hendes blik igen til Eric og hun nikkede en enkelt gang, med indestængt latter glimtende i sine mørke øjne, som hun hævede flasken og imiterede hans hilsen. ”Enig,” bemærkede hun, før hun tog en tår igen. ”Det ville også være svært på nuværende tidspunkt,” tilføjede hun uskyldigt, nikkende lidt imod den sparsomme hårpragt under kasketten.

Ovre ved grillen luftede Duane sine tanker over den snart tomme øl i hans hånd. Han havde netop, temmelig munter, malet et billede af en femårig Carrie hængende på ryggen af Eric, som hun slog gentagne med en plastikskovl, da Jason blev distraheret af den kapsel hans søn kastede i nakken på ham. Duane rynkede panden og så fra den muntert fnisende udgave af hans datter til Eric med begge øjenbryn let hævet, før han rystede lidt på hovedet og drejede opmærksomheden tilbage på det der foregik på grillen. Han lænede sig let hen imod den og skævede op på på vennen. ”Sig mig... Er de ikke ved at være færdige,” forhørte han sig, ude af stand til at blande sig udenom, som han ellers havde lovet.

Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here