Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 9, 2013 11:15:58 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Eric blev på få sekunder om muligt mindet endnu mere om, nøjagtigt hvor meget han havde savnet lige den fysiske del af deres forhold, også selvom de var blever rørende enige om, at det ikke var alt. Følelsen mens han langsomt lod sig omslutte af hendes varme var dog et øjeblik ved at tage pusten fra ham og forsøget på at holde en anstrengt lyd tilbage lykkedes ikke da hun skød sig opfordrende op mod ham.
Han så begærligt ned på hende og skyggen af et smil viste sig på hans læber over hendes forsikringer. Han havde ingen ord, men trak sig i stedet lidt tilbage og gentog sin forrige bevægelse uden at slippe hende med blikket. Han fortsatte i en langsom rytme der var aldeles sød tortur, men også udsprang en lille smule af stadig bekymring for hendes velbefindende. Da hun ikke viste nogen tegn på ubehag, nærmere det modsatte, lagde han en smule mere kraft bag sine bevægelse og bøjede på samme tid hovedet for at kræve hendes læber i et nyt kys.
Han følte sig levende på en helt anden måde end ellers. En måde han kun følte sig levende på sammen med hende i situationer som denne og et lavmælt støn fik ham til at bryde nogle millimeter væk fra hendes mund. Hans fingre krummede sig svagt om lagnet på hver side af hendes hovede mens en uundgåelig spænding pirrende byggede sig op i kroppen på ham.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 9, 2013 23:02:52 GMT
Carrie så Eric dybt i øjnene, imens han trykkede sig ind til hende. Hendes læber forblev let adskilte efter at have ladet en dæmpet lyd undslippe og hun trak vejret langsomt og bevidst. Hendes krop fandt det uvandt, sådan at have en tung mandekrop hen over sig, der overskred enhver intimitetssfære, men hun havde intet at protestere over. Tværtimod opfordrede hun ham temmelig tydeligt til at fortsætte og mødte villigt hans læber, da de blev presset imod hendes atter engang.
Hun smilede, da han brød den mindste smule fri, kyssede ham overfladisk og lod sin ene hånd glide ned over hans ryg, før den endte på hans bagdel og hun med at strække sig lidt og skyde en anelse ryg, for at kunne nå. Efter at have givet ham et mærkbart klem, slap hun da også igen og nøjedes med at lade hånden hvile imod hans side.
Hun smilede stadig antydningsvist og rakte sin frie hånd op, for at fange en af hans. Nogen ekstatisk fase med ubrudte stønnelyde og manglende virkelighedsfornemmelse befandt hun sig ikke i – denne gang – men det var utvivlsomt ganske rart og bekræftende at Eric asede og masede ovenpå hende.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 9, 2013 23:53:52 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Eric lagde i høj grad bånd på sig selv mens han fortsatte den langsomme rytme han selv havde sat. Der var flere grunde til det, men mest prominent løftet om at være forsigtig der stadig var i frisk erindring. Lige under overfladen lurede dog den impulsive trang til at eje hende, og blive ejet, som var noget af det mest bekræftende han kunne komme i tanke om. Der var intet ubehageligt ved situationen, men alligevel var noget forandret. En lille ting der manglede og fik ham til at rynke brynene minimalt mens han så ned på hende.
Han stoppede et øjeblik helt mens han løftede den ene hånd lidt og lod den indfange af hendes, stadig med den svage fornemmelse af samme fingre mod sin bagdel. Klemmet havde talt for sig selv og hans blik gled uudgrundeligt ned over hendes ansigt før han skiftede sit greb og i stedet lukkede fingrene om hendes håndled og holdt det nede mod madrassen. Han holdt hendes blik mens han fandt balancen på knæ, uden at trække sig væk, og rakte ned efter hendes anden hånd.
Hans blik var stadig mørkt, men spillede udfordrende ned mod hendes mens han tog fat om hendes andet håndled og førte det op til det andet for at kunne låse begge hendes arme fast over hovedet på hende. Ikke mere end at hun kunne trække dem fri hvis hun ville, men nok til at gøre budskabet klart. Hans ene hånd var bred nok til at holde begge hendes hænder hvor de var og med den anden hånd fri lod han fingrene stryge kildrende ned over hendes ene arm før han lænede sig ind over hende og begyndte at bevæge sig vuggende ind mod hende igen, både hårdere og dybere end før.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 10, 2013 0:31:14 GMT
Carrie kedede sig ikke, som hun lå i sengen med Eric, kærtegnede hans ryg og så ham i øjnene. Hun havde ikke nogen store forventninger og var bare indestængt lykkelig for, at de overhovedet kunne være i gang med det de var i gang med. Som hendes hånd lukkede sig blidt omkring hans, smilede hun op til ham. Hun var ikke noget videre selvopofrende menneske, men for en gangs skyld betød det ikke alverden for hende, at se stjerner eller fyrværkeri for sit indre øje, når bare det var rart, uden smerter og sammen med Eric.
Han havde dog, tilsyneladende, andre planer. Da hans fingre lukkede sig omkring hendes håndled, så hun spørgende op på ham. Det varede nogenlunde indtil også det andet håndled blev indfanget og hun måtte undertrykke et gys. En svag farve skød ufrivilligt op i hendes kinder over signalværdien i hans handling og hun bed selvbevist ned i sin underlæbe, som hun sænkede blikket for en ganske kort bemærkning. Varmen kunne mærkes i hendes ansigt og hun var alt for klar over, at den også var synlig. Alligevel tvang hun sig selv til at møde hans blik igen, imens hans fingre strøg ned over hendes ene arm.
Hun var klar over, at hun kunne protestere. Det ville være nemmere end ingenting, at få ham til at slippe igen, men hun gjorde det ikke. Hendes hænder forblev samlet og indfanget, som hun så ham i øjnene og skilte læberne med en halvkvalt lyd, der virkelig intet havde med smerte at gøre. Hendes brystkasse hævede og sænkede sig hastigt under ham og hun løftede lidt på sig, holdt tilbage af hans greb, for at presse sine læber imod hans igen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 10, 2013 19:34:25 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Den svage farve der bredte sig over Carries kinder fik det til at trække afslørende i Erics mundvige mens han låste begge hendes hænder fast over hovedet på hende. Han skilte læberne let da han begyndte at bevæge sig igen og hendes lille udbrud fik en iling til at stryge ned over hans ryg. Han undertrykte selv en nydende lyd, som mere endte som en dyb brummen. At den lille manøvre havde gjort en forskel var der ingen tvivl om og han trak drillende hovedet lige udenfor hendes rækkevidde da hun strakte sig efter ham.
Han modstod dog ikke længere end et sekund eller to før han bøjede hovedet igen og pressede læberne hårdt mod hendes mens hans frie hånd igen havnede i madrassen ved siden af hendes ansigt. Han krummede fingrene både om lagnet og hendes samlede håndled mens en dyb stønnen ramte hendes læber da han hurtigt fyldte lungerne igen. Han fangede hendes underlæbe med fortænderne uden at lukke øjnene igen, sendte hende et ulvesmil og gemte så ansigtet ved hendes hals hvor hans tænder markerede igen, uden at han på noget tidspunkt havde stoppet sine dybe stød.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 11, 2013 21:20:27 GMT
Carrie følte sig et øjeblik både udstillet og fjollet, opgav at strække sig i sin temmelig fastlåste stilling og sank tilbage imod madrassen, kun for sekundet senere at få sin vilje alligevel. Hun gav sig lidt da Eric strammede grebet omkring hendes håndled og klynkede i en blanding af mild frustration og nydelse. På nuværende tidspunkt var hun ude af stand til at påstå at hun ikke brød sig om situationen. Det var veletableret imellem dem, at hun ikke strittede imod, når han tog kontrollen fra hende og det selvom hun på intet tidspunkt havde italesat det med ord – det kunne hun virkelig ikke få sig selv til.
Da hans tænder lukkede sig om hendes underlæbe, besvarede hun hans blik med mørke øjne og et tenderende både forgabt og fortabt blik. Hun gav ham plads ved sin hals, skød en anelse ryg per instinkt og krummede begge hænders fingre sammen, da hans tænder markerede sig mod hendes sarte hud. ”F..fuck,” mumlede hun, som hendes øjne faldt i med en gysen, der gled over i et dæmpet støn.
Der var ikke meget husmor over hende, som hun lå der og det var da også lykkedes Eric at fjerne enhver lille bekymring midlertidigt i situationen, som hun lå midt på sengen og vred sig ind til ham, imens han holdt hende fast.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 13, 2013 22:50:06 GMT
Eric smilede sigende ind mod Carries hals og besvarede hendes udbrud med en opstemt knurren før han plantede et kys samme sted som hans tænder lige havde været i kontakt med. Den ganske utvetydige lyd der på samme tid undslap hende, gav genlyd for hans indre øre og fik en lignende til at lyde fra ham selv.
Rent fysisk kunne han på mere end én måde mærke, at det var et godt stykke tid siden sidst. Selvom han ikke på nogen måde var blevet i dårligere form, var det stadig bevægelser hans nu spændte muskler, skulle vænnes til igen. Han havde dog virkelig ikke tænkt sig at beklage sig og slap i stedet endnu en stønnen over det jag en ny bevægelse sendte direkte i lysken på ham.
Han løftede hovedet igen, lige længe nok til at se hende i øjnene et sekund før han dækkede hendes mund med sin og på samme tid slap hendes håndled. Han lod sig synke ned på sine underarme mens han kyssede hende og endte dermed med at komme betydeligt tættere på hendes blottede overkrop end han allerede var.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 16, 2013 23:04:04 GMT
Carrie så op på Eric med åbenlys forgabelse og adskilte læber. Hendes øjne gled i, da han sank ned til hende og fangede hendes mund i endnu et kys, som hun ikke levede sig helt så meget ind i, som hun kunne. Hun var distraheret af deres intime kontakt, af hans varme krop over hendes og af deres fælles, anstrengte vejrtrækningen. Hendes frie hænder fandt omkring ham, den ene ind i hans fugtige hår og hun sukkede tungt, som hun krummede fingrene sammen omkring det.
Det var så befriende - ikke at tænke. Hun var koncentreret om det simple og vidunderlige i deres tætte kontakt og åbnede ikke øjnene igen. I stedet greb hun fat om ham, også med en hånd på hans side, imens hendes tæer krummede sig. "Mere," mumlede hun dæmpet og utydeligt, men alligevel i en klar opfordring til at holde ud, som hun ikke vidste om han helt ville kunne klare at efterkomme.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 18, 2013 7:48:11 GMT
Eric reagerede åbenlyst da Carries fingre krummede sig i hans hår. Det var altid pirrende og tilfredstillende på en lidt forbudt måde at fratage hende kontrollen. Denne gang var ingen undtagelse, men det var absolut lige så pirrende at mærke hende tage noget af den tabte kontrol tilbage.
Han stønnede tungt mens han trak hovedet lidt væk fra hendes og igen gemte ansigtet ved hendes hals. Ret bevidst fordi han vidste hvilken reaktion det som regel skabte. Hans egen beregnende tilfredshed blev dog grundigt spoleret over det ene ord der slap ud mellem to hurtige åndedrag. Et sekund spændte han endnu hårdere i kroppen mens en halvkvalt lyd impulsivt undslap ham.
Han kendte hende godt nok til at vide hvad der lå i den klare henstilling, men alene det, gjorde det endnu sværere at tvinge den hastigt opbyggende spænding på afstand. På samme tid var den fastlåste stilling begyndt at kunne mærkes i arme og ben, uanset hvor god form han var i. En hurtig beslutning senere trak han sig væk, ikke helt med sin gode vilje, men dog med et klart mål, lagde sig ikke helt elegant ved siden af hende. Han greb fat omkring hende med den ene arm og trak let, men insisterende i hende for at få hende til at vende sig på siden ligesom han selv gjorde og krybe ind til ham med et noget andet formål end bare at ligge i ske.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 18, 2013 9:25:30 GMT
Carrie bed hårdt ned i sin underlæbe og holdt vejret et øjeblik, da Erics ånde ramte hendes hals. Hun stirrede op i loftet med et fortabt blik, der ikke så noget som helst. Det ene, bydende ord forlod hende naturligt og hun strammede grebet omkring ham med en utilfreds lyd, da han hævede sig op og trak sig væk fra hende. Hun havde bestemt ikke tænkt sig den form for slutning og lå lidt desorienteret tilbage et kort sekund, før han hev i hende og intentionen blev klar.
Stadig ikke fuldstændig tilfreds, fordi hun udmærket vidste hvad hun foretrak, skubbede hun sig om på siden med mindre elegance end hun kunne ønske. Hun rykkede sig ind til hans varme krop med en lille, klemt lyd, sukkede dæmpet og drejede hovedet lidt om med halvt sammenklemte øjne.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 19, 2013 14:53:51 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Eric var på ingen måde blind overfor Carries utilfredhed, men han ignorerede den mens han greb fat omkring hende og trak hende tæt ind til sig selv. Hun passede så perfekt lige det, hvis han selv skulle sige det og han strøg næsen kælent over hendes hals da hun drejede hovedet lidt. Den arm hun nu lå halvt ovenpå lod han forsvinde ind i hendes mørke hår, mens han lod den anden glide ned over hendes side og fortsætte helt ned til hendes knæ. Her greb han let fat og løftede opfordrende hendes ben halvt ind over sit eget.
Han lod hånden glide tilbage langs hendes følsomme inderlår og plantede adskillige lidenskabelige kys langs hendes hals og nakke indtil han tilsidst rakte ned mellem dem og sekundet efter krøb helt tæt på hende. En komplet utvetydig lyd undslap ham tæt ved hendes øre mens han begyndte at bevæge sig vuggende ind mod hende endnu engang. Som han lå var hans næse fyldt med duften der kun var Carrie og han svælgede egoistisk i den, mens hans hånd på hendes ben listede sig opefter igen, indtil han mærkede hendes bløde dun under sine fingerspidser.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 19, 2013 16:16:43 GMT
En kuldegysning rejste hastigt op langs Carries rygsøjle, som Eric strøg sin næse over hendes hals. Hun skød en anelse ryg og lukkede øjnene med en hørlig udånding. Da først hun havde drejet hovedet væk igen og hendes blik havde fundet et ligegyldigt punkt på væggen, krummede hendes fingre sig let sammen ovenpå hendes eget lår. Hans hånd, der greb fat om hendes ben, fik hende til at flytte på sig og hun fulgte trækket, imens hun så halvt bagud igen.
Hendes fingre fandt lagnet, hun strakte sin hals og trak vejret tungt over de varme kys imod den sarte hud, som han udmærket kendte effekten af. Endnu en kuldegysning fulgte, før Eric rakte ned imellem deres tæt sammenslyngede kroppe og en dæmpet lyd forlod Carrie som reaktion. Hun gav sig en anelse igen, brugte et øjeblik på at vænne sig til den uvante stilling og endte med at gribe efter hans side som støtte, imens hans vuggen frem og tilbage fik flere små, nydende klynk fra hende.
Da hans fingre gled ind imellem hendes ben, lukkede hun øjnene igen med et suk. Hun klemte let omkring Erics side, trykkede sig ind imod ham og mødte hans bevægelser med tilpas meget velvillighed til at gøre op for hendes oprindelige skepsis. Der lå endnu en verbal opfordring på hendes læber, men hun bed den i sig og nøjedes med at lukke sin tilfredshed ud i et dæmpet støn.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 19, 2013 21:53:59 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Efter bare få øjeblikke måtte Eric igen holde hårdt om sin egen selvkontrol for at udskyde et uundgåeligt stop bare en smule endnu. For første gang i meget længe, var han dog på ingen måde sikker på det ville lykkedes for ham. Han stoppede dog ikke, havde på ingen måde lyst til at stoppe, men i et forsøg på at udligne oddsene lidt, gik han målrettet efter hendes svage punkter.
Han sugede alle hendes diskrete og knap så diskrete reaktioner til sig og reagerede selv lige så utvetydigt uden at tænke over det. Det kom alt sammen naturligt de år de havde været sammen taget i betragtning, men det var på sin vis rart at blive bekræftet i, at der ikke var ændret så meget som man kunne have troet efter Evies ankomst. Han slap en anstrengt lyd da hun pressede sig tilbage mod ham og åndede tungt med ansigtet gemt mod hendes hals.
Hånden der ikke var halvt skjult mellem hendes ben gled ud af hendes hår og fangede i stedet hendes om lagenet. Han flettede fingrene ind mellem hendes og lukkede sine egne fast om hendes mens han løftede hovedet lidt "..elsker dig.." mumlede han kun halvt forståeligt mellem to overfladiske åndedrag og plantede et enkelt kys lige under hendes øre mens den opbyggede spænding begyndte at sende elektriske impulser ud i kroppen på ham.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 19, 2013 22:31:20 GMT
Carrie lukkede øjnene igen med et tungt suk og skilte sine fingre lidt, for at lade Erics flette sig ind imellem dem. Hun smilede vagt over hans mumlede kærlighedserklæring, strammede sit eget greb omkring ham og trykkede sig atter engang en smule ind imod ham.
Det var unødvendigt at gengælde hans forsikring endnu engang, især når den kom som et biprodukt af præcis det de havde gang i. Hun nøjedes da også med at løfte den hånd, der havde hvilet imod hans side for et øjeblik siden og række ned imellem sine egne ben.
Forsigtigt greb hun om hans fingre, korrigerede ham og trak vejret langsomt, dybt og meget bevidst. Hun nikkede svagt, slap ham igen og stønnede atter engang dæmpet som reaktion på hans indsats. ”Vi kan godt,” mumlede hun lavmælt, imens hun strøg fingerspidserne over hans håndryg. ”Bare lidt endnu.”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 20, 2013 17:12:49 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Eric havde mistet virkelighedsfornemmelsen et sted hen ad vejen og for en kort stund også datter der skulle hentes, arbejde, bryllupsspekulationer og alt andet der effektivt fyldte deres hverdag ud i øjeblikket. Hvad han var komplet fokuseret på, var Carries varme krop ved siden af sig, der villigt fulgte hans egne bevægelser og for hver af dem puffede ham lidt tættere på kanten.
Han åbnede øjnene da hendes hånd lagde sig over den af hans der ikke allerede var flettet ind i hendes og blev først der bevidst om, at han havde haft dem lukket. Han stoppede og lå stille et sekund eller to mens han fulgte hendes fingre og så genoptog sit forehavende med fornyet stædighed. Den momentære afbrydelse var også nok til, at han havde fået en dyb indånding og fik trukket det uundgåelige bare lidt endnu. Det var dog, præcis uundgåeligt og han stønnede fortabt mens hans bevægelser blev både hurtigere og ikke helt så rytmiske som før "Carrie.." kvækkede han åndeløst og strammede uden at vide det grebet om hendes hånd sekundet før hele hans krop spændtes og han sugede luft ind med et gisp. Han holdt vejret flere sekunder uden at ligge stille eller stoppe mens adskillige halvkvalte udbrud undslap ham.
|
|