Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 1, 2013 23:37:09 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Eric smilede skævt mens han igen havde lukket øjnene "Næh, men efter i dag og de sidste måneder er det en lille smule fristende lige nu." han gøs svagt over hendes læber mod sin kæbe og åbnede øjnene da hun rørte på sig for at se spørgende på hende "Vidste du ikke jeg har lært telepati?" drillede han før han tav og lyttede mens hun fortsatte.
Han rynkede brynene svagt mens hun talte, men mest fremtrædende var det insisterende træk i hans mundvige der til sidst endte i et tenderende smørret smil og et påtaget indigneret fnys "Jeg var ikke desperat." hans blik spillede igen mod hende "Kun lidt trængende fordi jeg vidste du vrikkede rundt herhjemme." han ventede til hun så op igen og fandt igen en smule alvor da han mødte hendes blik og trak på skuldrene "Går mig på, nej. Ikke rigtigt." han løftede hånden der havde hvilet mod hendes ryg og strøg to fingre ned over hendes kind "Om jeg savner dig på den måde, ja." svarede han ærligt, men roligt og velovervejet.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 2, 2013 0:04:40 GMT
Carrie smilede skævt, før hun fortsatte ufortrødent. Hans indignerede fnys fik hendes ene øjenbryn til at ryge op og hun så sigende på ham, før hun himlede med øjnene med en munter lyd. ”Klart,” svarede hun og gjorde det dermed klart, at hun ikke troede ham over en dørtærskel. Det var nemt at forstå, at soldaterne led af mangel på både privatliv og intimitet og selvom hun selv havde præcis de samme behov, så var det trods alt nemmere for hende at håndtere den slags derhjemme, end det var for Eric. Tanken morede hende ufrivilligt stadig.
Hendes smil dalede dog langsomt en anelse og hun så alvorligt på ham, som han strøg hende over kinden. Hun nikkede så godt hun nu kunne fra den noget besværede stilling og strakte sig efterfølgende for at kysse hans pande. ”Altså jeg... Jeg kan jo godt,” konstaterede hun tøvende, før hun rømmede sig lidt og kneb øjnene den mindste smule sammen. ”Rent fysisk. For det første tog fødslen ikke nær så hårdt på mig, som hvis hun havde været... Større...” Hun skar en lille grimasse, der dækkede over både sorg og akavethed over emnet, men fortsatte ufortrødent. ”... For det andet er der gået den tid der skulle. Jeg kan det meste, selvom vi selvfølgelig skal være forsigtige og selvom nogen ting nok vil være anderledes. Jeg har læst lidt om det, så...” Hun skævede til siden rynkede panden lidt og kneb i samme bevægelse øjnene sammen for en kort bemærkning. ”Så ja. Det er ikke umuligt, hvis – når – behovet ehm... Melder sig.” Hendes blik vendte tilbage til Eric og hun smilede tøvende med en klar følelse af ikke at være helt på fast grund i emnet, selvom hun virkelig burde være det. Usikkerheden om egen krop hang stadig ved efter graviditeten og hun var kun alt for klar over, at hendes krop stadig ikke rigtig var den, som hun havde haft før graviditeten.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 2, 2013 1:06:45 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Antydningen af et smil blev ved at lure i Erics mundvige selvom han så alvorligt på hende da hun begyndte at sætte ord på sine tanker. I hvert fald til en start før det blev tydeligt at hun var en smule beklemt ved emnet. Det ville have været en lodret løgn hvis han havde forsøgt at bilde både hende og sig selv ind, at han ikke havde tænkt på netop det nuværende emne flere gange.
Han kom uvilkårligt til at smile svagt et stykke inde i hendes udredning, men han afbrød ikke for andet end igen at lægge begge arme omkring hende og give hende et klem "Det er skam ikke løbet nogen steder." lagde han stadig ærligt ud og smilede igen skævt mens han fortsatte "Og det ville overraske mig mere hvis ikke du havde læst på det. Hvad sagde bøgerne så?" han så nysgerrigt på hende og lod den ene hånds fingre glide op over hendes nakke og ind i hendes hår, krummede fingrene et kort øjeblik med et glimt i øjnene og lod så hånden falde igen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 2, 2013 1:48:31 GMT
Carrie var tydeligvis ikke fuldstændig komfortabel med emnet, men hun havde selv bragt det op og det var vigtigt at tale om, ligesom det var en forudsætning for at de rent faktisk kom videre. Af samme grund tog hun sig sammen og gjorde sin sætning færdig, før Erics svar fik hende til at smile selvbevidst, men en anelse lettet.
Hun tog en dyb indånding for at besvare hans spørgsmål, før hans fingres kortvarige greb fik hende til at miste mælet og hun kortvarigt ledte efter ordene. Det var en lille snublen, men tydelig nok på den korte afstand mellem dem. Det samme var antydningen af farve i hendes kinder, da hun rent faktisk fik tungen på gled. ”Bøgerne sagde, at, ehm. At man bør rådføre sig med sin healer, hvis man vil forsøge sig med samleje inden to måneder og at man ikke kan praktisere eh... Oralt... Før tidligst seks måneder efter fødslen. Men tre måneder skulle ikke være noget problem, selvom man som sagt skal være opmærksom på eventuelle smerter og bare... Ja. Lytte til sin krop. Men hvis man har lyst, så... Ja.” Hun rømmede sig lidt og så Eric i øjnene med et lettere flakkende blik. ”Jeg ser ikke helt ud som jeg gjorde tidligere, jo... Der er ligesom lidt mere hud og mærker og sådan rundt omkring.”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 2, 2013 16:55:47 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Det trak et kort sekund i Erics mundvige igen da hans diskrete finte havde den ønskede effekt. I hvert fald nok til at han var rimelig sikker på, at Carries tanker var gledet samme sted hen som hans egne. Hans hånd nåede ikke længere end til hendes skulderblade mens hun talte. Når han strakte fingrene kunne han lige nå at stryge over de bløde dun på det nederste af hendes nakke med fingerspidserne.
Han var stadig en smule underholdt mens hun talte. Underholdt, men opmærksom. Han nikkede mens han fortsatte sine blide kærtegn af hendes nakke og smilede varmt "Når du føler dig klar, så er jeg lige her og ikke særlig svær at overtale." smilet blev skævt før han rynkede brynene lidt, løftede den frie hånd og lagde den mod hendes kind "Carrie.. du er dejlig, du er smuk og ikke en smule mindre tiltrækkende end du var for et år siden." han spændte i mavemusklerne for at kunne løfte sig nok til at kysse hende forsikrende før han sank tilbage igen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 2, 2013 21:08:05 GMT
Carrie gav sig en anelse under Erics kærtegn, men rykkede sig ikke væk. Hun kunne ikke sige sig fri for at være påvirket af tætheden eller samtaleemnet og Erics forsikringer fik hende kun til at trække en anelse på smilebåndet. Hendes læber mødte hans, før hun løftede sin egen hånd og tog fat i hans, kun for at kunne kysse håndfladen. ”Du lyver,” konstaterede hun dæmpet, men endnu med et lille, skævt smil. ”Men det gør ikke noget, Eric.” Hun flettede sine fingre ind imellem hans og bed ned i sin underlæbe igen, imens hun tænkte sig om.
Det tog, som sædvanlig, ikke så frygtelig lang tid og hendes blik var mere beslutsomt, da hun klemte lidt omkring hans hånd. ”Jeg føler mig allerede klar. Jeg savner dig – det, os. Nu er sex ikke alt hvad vores forhold er baseret på, men det er rent faktisk ret vigtigt for mig...” Hun kyssede hans håndflade igen og viklede dernæst sine fingre fri, for at kunne stryge dem langs hans kæbe. ”Der mangler noget, når vi ikke er sammen på den måde... Desuden er jeg slet ikke vandt til den slags afholdenhed.” Hun rynkede lidt på næsen, før det trak i hendes mundvige. ”Men det var ikke meningen, at vi skulle... Nu... Vi skulle tale sammen, spise aftensmad i solen og... Nyde vores tid alene.” Hun rømmede sig en anelse med et insisterende smil og forsøgte at bide det i sig uden held.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 2, 2013 22:13:46 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Eric rynkede brynene lidt da Carrie efter at have plantet et kys i hans håndflade, halvt om halvt slog hans lettere pladderromantiske forsikring hen. Han havde ment hvad han sagde ganske alvorligt, men det var ikke helt en ny ting, at Carrie ikke selv så det på samme måde. Denne gang valgte han ikke at bore mere i det, men smilede i stedet svagt, ikke helt med samme kraft som før. Noget af styrken vendte dog tilbage da hun fortsatte og han gengældte lidt per automatik det klem hun gav hans hånd "Det er en del af det store billede." gav han hende ret og stak hånden under hovedet igen da hun slap den "Ikke alt-afgørende, men vigtigt." han lod hånden bag hendes genoptage de blide strøg over hendes nakke og blottede tænderne i et smørret smil "I det mindste har du langt hår til at skjule hvad der sidder og bygger sig op bag dine ører." drillede han og betragtede hende overvejende.
Kun et øjeblik eller to. Så lukkede han hånden let om hendes nakke og trak hendes ansigt ned mod sit eget "Tro mig, jeg nyder den i fulde drag, Carriebugs." han sendte hende et sigende blik og løftede så selv hovedet det lille stykke han behøvede for igen at fange hendes læber med sine egne. Han slap ikke det lette tag om hendes nakke, men koncentrerede sig om følelsen af hendes læber og tunge som han kendte bedre end det meste andet, men alligevel aldrig helt fik nok af. Nu var ingen undtagelse og hans krop begyndte svagt at reagere derefter uden at det bekymrede ham det store.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 2, 2013 22:48:56 GMT
Carrie fnøs muntert, før Eric hev hende ned imod sig. Hun smilede antydningsvist til ham og protesterede ikke, da hans læber nærmede sig hendes. Tværtimod lukkede hun atter engang øjnene i og besvarede hans kys villigt og med ens stigende utålmodighed, som hun begyndte at blive temmelig opmærksom på.
Hun kunne ikke flygte fra, at det var fristende at lade sig glide med på bølgen og eskalere situationen fra blide kærtegn udenpå tøjet, men noget i hende holdt igen og selvom hun lige havde afsløret, at hun både var klar og interesseret, så brød hun langsomt fri igen. ”Eric,” mumlede hun dæmpet, imens hun strøg ham over kinden. Hun ville sige noget opfordrende, afvise at nu var det rigtige tidspunkt og fortælle ham om listen, maden og hendes planer, men så fangede hun hans blik og det var som om argumenterne fordampede som dug for solen. ”Fuck det.”
Hun strakte sig og krydsede den begrænsede afstand imellem dem igen for at trykke sine læber mere insisterende imod hans. Denne gang var det lige før hun væltede ham om på ryggen i sin iver efter at opgive skruplerne, som stadig skrabede på indersiden af hendes hoved. Hun havde lyst til ham og der var intet i vejen for at reagere på det – selvom... Planerne havde jo altså været kun at tale.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 3, 2013 0:19:19 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Eric trak vejret dybt da Carrie trak ansigtet lidt væk fra hans. Han lod hovedet synke tilbage til hans nakke igen hvilede mod hans egen arm og så spørgende på hende med brynene let hævet mens han ventede på hun fortsatte den sætning hun tydeligvis havde begyndt med hans navn. Da der ikke kom den gentagelse han egentligt var forberedt på, men noget helt andet der sagde en del internt mellem dem, smilede han smørret "Sproget, Miss Abbey.." brummede han drillende og krummede så fingrene let om hendes nakke da hun krævede hans læber igen.
Han rakte igen den frie arm hen over hende og holdt hende fast mens han gav sig hen uden de store skrupler omend han holdt lidt igen. Både fordi han stadig ikke var helt sikker på om hun ville stoppe og stadig nøjes med at snakke, men mest fordi et tæppe i baghaven ikke var helt så privat som han kunne foretrække den retning de var på vej i. Som sekunderne gik gled også hans forbehold i baggrunden, men ikke mere end at han så sigende på hende da han trods alt måtte sørge for ny ilt til sine tomme lunger "Hvis vi skal fortsætte den her.. snak.." det smørrede smil krusede sig igen på hans læber og fik hans blik til at spille drenget "..så skulle vi måske fortsætte den indenfor?" han hævede et øjenbryn og fugtede ubevist læberne med tungespidsen mens han snoede en lok af hendes mørke hår mellem to fingre.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 3, 2013 0:38:36 GMT
Carrie slap en dæmpet latter ind imod Eric, før hun lagde lidt mere kraft bag sit kys. Hun havde alle de samme betænkninger som han havde, men for en kort bemærkning slap hun tøjlerne en anelse og hengav sig fuldstændig. Det var samtidig med det, at hun indså, at der ikke kom til at være mere samtale m bryllupskage eller fysiske tilstande, der gjorde det bedre eller værre at være intime med hinanden. Vejen var banet for et brud på deres månedlange cølibat og hendes åndedræt var en lille smule anstrengt, da Eric brød væk og så på hende.
Hun åbnede øjnene og smilede skævt. Det sitrede yderligere i hendes mundvige over hans åbenlyse hentydning og hun rømmede sig lidt, før hun nikkede. ”Du har ret. Spænding er en ting, men Mr. Jones' blik på din bagdel er en helt anden,” konstaterede hun dæmpet, før hun stjal et hurtigt kys. ”Hvis nu du tager kurven og maden, så ryster jeg tæppet.” Hun strøg fingrene over hans nakkehår og sukkede. ”Mød mig ovenpå om... Fem minutter?”
Med spørgsmålet besvaret, kom hun fortrydeligt fri, før hun rejste sig op. Hun hjalp med at placere mad og drikke i kurven, før hun tog fat i tæppets kanter og gav sig til at ryste det fri for græs med påfaldende utålmodighed.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 3, 2013 12:11:28 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Eric i forvejen brede smil blev kun bredere og endte næsten i et smørret grin der kun blev afværget af hendes flygtige kys "Føler du dig truet? Måske han ville kunne lide hvad han så." drillede han mens han nikkede som svar på hendes plan og modvilligt slap hende for at sætte sig op. Hvad der nu lå i kortene gjorde det dog ret nemt alligevel og han samlede hurtigt indholdet af kurven sammen i den og rejste sig, kun for at gribe fat om hendes nakke igen og kysse hende hårdt "Tre minutter.. tops." mumlede han med et glimt i øjnene og viste sin egen utålmodighed ganske tydeligt før han krydsede den korte afstand til huset og forsvandt indenfor.
Det var fristende bare at efterlade kurven på køkkenbordet, men han vidste det ikke ville falde i god jord senere. Hverken hos Carrie eller ham selv, så han pakkede hurtigt kurven ud igen, satte mad, frugt og drikkevarer i køleskabet. Kurven blev stående på køkkenbordet mens han tog turen gennem stuen og op ad trappen til førstesalen med en spændt sitren i hele kroppen der kun blev mere udtalt da han nåede soveværelset.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 3, 2013 15:13:30 GMT
Carrie grinede uden at svare. Hun nøjedes med at rejse sig op og snuppede tæppet, så snart hun kunne, kun for at blive indfanget af Eric. En lille, overrasket lyd forlod hende ind imod hans læber, før hun besvarede hans kys tøvende. Da han slap hende sad der et smørret smil fastklistret på hendes ansigt og hun så på ham med et sigende blik, som hun gav sig til at ryste tæppet og han forsvandt ind i huset.
Hun tog sig ikke god tid til at gøre tæppet fri for græs. Tværtimod var hun sørens hurtig til at få det foldet sammen og så sig efterfølgende rundt, for at kigge efter nysgerrige naboer. Da hun ingen fandt, drejede hun let rundt om sig selv og forsvandt på stedet. Hun dukkede op igen samme øjeblik i soveværelset, lagde tæppet fra sig på vasketøjskurven og hev lynhurtigt to stykker tøj ud af skabet, før hun forlod soveværelset med sandaler på fødderne og forsvandt ind på badeværelset. Hendes lille manøvre var måske ikke videre elegant, men hun var ligeglad. Tre måneder skulle ikke kulminere i synet af slidt, overstrakt bomuld med skyggerne af mælkepletter eller falmede grønne striber hen over en bagdel, som var ved at få en ganske god form igen.
Hun låste badeværelsesdøren og fik overstået sine sager, imens hun trak alt sit tøj af, skiftede det inderste ud og tog det yderste på igen. Det overflødige ekstra røg ned i hendes makeup-skuffe og sandalerne endte deres skæbne samme sted, fordi hun ikke lige fik tænkt sig om. En smule svedt lod hun fingrene glide igennnem håret, efter at have vasket dem grundigt. Hun tog en enkelt dyb indånding og forlod badeværelset for at vende tilbage til soveværelset, der denne gang indeholdt en hel Eric mere end tidligere. Et skævt smil trak op i hendes mundvige, som hun standsede foran ham og denne gang måtte strække sig betydeligt mere, for overhovedet at nærme sig at kunne kysse ham igen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 3, 2013 15:50:05 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Eric havde ikke set Carrie gå ovenpå og hun var heller ikke at se i soveværelset da han trådte ind. Han var dog sikker på hun var der alligevel og kastede et blik mod døren til det tilstødende badeværelse, smilede underfundigt for sig selv og fortsatte så hen til sengen hvor han trak sengetæppet til side uden at folde det helt så pænt som han måske ellers ville gøre.
Han slap det da døren gik bag ham og vendte sig kun for at smile igen da han fik øje på Carrie. Han hævede et øjenbryn uden at kommentere på det og lod sengetæppe være sengetæppe da hun kom nærmere. Hans arme fandt helt af sig selv omkring hende, lige der hvor de passede så godt mens han bøjede sig for at møde hendes læber på halvejen. Den kriblende forventning voksede i hans mellemgulv mens han lod den ene hånd finde ind under hendes t-shirt til hendes varme ryg og trække hende helt tæt ind mod sig selv, splittet en smule mellem egoistisk utålmodighed og ønsket om at få mest muligt ud af situationen for dem begge.
Han brød væk for at tage en dyb indånding og så forgabt ned på hende mens han strøg fingrene over hendes ryg under t-shirten. Han åbnede munden lidt for at sige noget, men lukkede den så igen med et svagt smil og krævede hendes læber igen. Der var ikke det store at sige, faktisk var ord en kende overflødige og handling var meget mere ønskværdig. Han brød væk igen kun for at fortsætte sine kys ned langs hendes kæbelinie til han nåede hendes hals og smøg samtidigt også den anden hånd under endes t-shirt som han begyndte at skubbe opefter.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 3, 2013 18:48:03 GMT
Carrie vidste ikke hvor meget Eric kunne regne ud og stillede ingen spørgsmål. Hun nøjedes med at finde ind i hans sikre greb og strakte sig på tæer, for at trykke læberne imod hans. Hendes ene hånd endte med at hvile imod hans brystkasse, imens den anden gled om i hans nakke og krummede sig let omkring den.
Det var pirrende at vide, at de begge to vidste nøjagtig hvorfor de var der og hvad de næste minutter ville byde på. Den svagt forudsigelige kant var blevet pillet af under månederne uden den form for kontakt og hendes hud sitrede under hans fingre, som en hånd fandt hendes ryg og hun var svagt stakåndet, da de brød fri fra hinanden.
Hun så op på ham og skilte selv læberne, uden at kunne finde noget at sige. Øjeblikket senere var det da også ligegyldigt og hun selv behageligt optaget af at besvare hans kys, imens hun holdt sig selv på tæer. Hendes ben skælvede en anelse og føltes svagere, da Eric plantede kys langs hendes kæbe og på hendes hals. Hun åbnede øjnene og gled ned på flad fod, før hun modvilligt slap ham, så han kunne hive t-shirten over hovedet på hende.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 3, 2013 21:51:38 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Det var ikke fordi Eric slet ikke havde rørt ved Carrie i flere måneder, men der havde alligevel ligget en naturlig afholdenhed fra andet end kys, omfavnelser og flygtige kærtegn. Den usynlige barriere var forsvundet indenfor den sidste halve time og han måtte pludselig tage sig lidt sammen for at lægge bånd på sig selv og ikke bare gøre kort proces med både hendes og sit eget tøj.
Han hev vejret hårdt ind mens han så hende i øjnene et langt øjeblik og kun smilede bredere over det han tydeligt læste i hendes blik før han bøjede hovedet igen og strøg læberne over hendes hals i et ikke nærmere bestemt mønster. Duften der sneg sig ind i hans næse, en blanding af hendes varme hud og den parfume hun brugte, var berusende og han tog en dyb indånding før han rettede sig op og trak hendes t-shirt det sidste stykke op over hendes hovede og arme. Han kasserede den på sengekanten mens hans blik vandrede sultent ned over hende før det mødte hendes igen. Der var intet negativt at læse i hans udtryk, nærmere modsat da han i en hurtig bevægelse trak sin egen t-shirt over hovedet og indfangede hende med begge hænder igen. De hvilede momentært på hendes hofter udenpå de lyse bukser før han lod dem glide længere op over hendes sider og nød følelsen af hendes hud under sine håndflader. En blanding af utålmodighed og forventning fik det til at sitre i hele kroppen på ham mens han roligt drejede hende rundt med ryggen til sengen og bøjede sig ned for at kysse hende igen mens han pressede hende let, men insisterende tilbage mod sengen.
|
|