|
Post by Caroline Abbey on Jun 13, 2013 19:53:05 GMT
W I T H : - E R I C - W O L F E - - - W E A R I N G : - T H I S
Dagen havde muligvis været en smule stresset, sådan som hun havde skyndt sig rundt, købt ind og forberedt sig med en lille prut på armen eller i slyngen næsten hele tiden. Nu, hvor Evangeline var placeret i den kyndige pleje hos sine to bedsteforældre, havde Carrie i midlertidig tid til at trække vejret bare en smule roligere.
Hun pakkede kurven og forsøgte at lade være med at tænke på, om hendes datter nu også havde fået alt det med hun skulle. På trods af indsatsen, kværnede hendes tanker dog rundt omkring emnet hele tiden. Det forlod hende ikke, da hun standsede foran spejlet et øjeblik og strøg håret om bag ørerne, før hun fjernede en lille mascara-klat i øjenkrogen med sin lillefinger. I det hele taget blev uroen siddende i hende hele den sidste lille del af eftermiddagen, som hun havde for sig selv. Hun gik frem og tilbage til haven i sandaler og skævede op imod de hvide, puffede skyer. Hvis vejret skiftede fra det, der var blevet forudsagt, ville hun blive hamrende irriteret.
Svagt nynnende og endnu i godt humør, konkluderede hun dog for sig selv, at der ikke var mere at gøre. Hun placerede som det sidste kurven på tæppet, satsede på at myrerne ikke kunne komme ned i de tæt lukkede beholdere og tilføjede en lille, ubehagelig besværgelse til dem, hvis de skulle finde på at prøve. Med det i orden og sedlerne med ledetråde placeret så Eric umuligt kunne overse dem, sank hun ned at sidde på tæppet og slog op i sin medbragte bog. Hun gjorde sig det behageligt og var hurtigt væk i de tætskrevne sider.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 13, 2013 21:56:52 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Eric dukkede op i skjul af hækken som han havde gjort efterhånden mange gange og gik direkte mod bagdøren uden at stikke sin tryllestav indenfor jakken igen. Han havde allerede trykket håndtaget på døren ned, da noget på selve døren fangede hans opmærksomhed og han stoppede. En seddel var sat nydeligt fast på døren og var prydet med Carries sirlige håndskrift. Han hev sedlen af døren og læste den hurtigt med en svag rynke over næsen og et smil spirende på læberne før han fortsatte ind i baggangen.
"Skat?" kaldte han, på trods af sedlen, kun for ikke at få noget svar, ganske som forventet. Stadig både underholdt og nysgerrig gik han gennem køkkenet og ovenpå, mens han kastede et hurtigt blik rundt i rummene efter sin forlovede. Også som ventet fandt han hende ikke, men på skabet i soveværelset fandt han endnu en seddel der momentært gjorde ham ærgerlig over, at soveværelsets vinduer vendte ud mod gaden.
I stedet for at dvæle ved det, skiftede han hurtigt til noget mere afslappet end sin uniform og gik nedenunder igen på bare fødder. Han fik øje på Carrie gennem glasdøren ud i haven og trak den op med et varmt smil spillende på læberne. Han tilbagelagde det korte stykke over terrasse og plæne mens han betragtede hendes liggende skikkelse og overvejede om Evangeline var hos hendes far eller hans egne forældre "Der stod ikke noget om skattejagt i min kalender." han stoppede ved kanten af tæppet og så ned på hende med et drillende blik mens han nød følelsen af græsset under sine bare fødder.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 13, 2013 22:16:05 GMT
Carrie havde siddet op, men lå nu i stedet på maven på tæppet med bogen slået op for sig op fødderne dinglende i vejret. Hun var opslugt af sin læsning og opdagde først Erics tilstedeværelse, da en stemme brød tavsheden i hagen. Det gibbede let i hende, før et bredt smil afslørede hendes tænder.
Hun løftede blikket fra bogen og så op på ham med et veltilfredst ansigtsudtryk. ”Men det gjorde der i min,” konstaterede hun. ”Og vi ved jo begge to, at det er den, der er bedst opdateret.” Hun hævede begge øjenbryn en smule, før hun klappede sin bog sammen omkring et lille bogmærke og kom på benene. Med hovedet svagt på skrå, krydsede hun den begrænsede afstand til ham og lagde sin ene hånd imod hans brystkasse, kun for at krumme fingrene om t-shirten der.
Hun trak ham blidt ned til sig og plantede et let kys på hans læber, før hun slap stoffet igen. ”Det var på tide, det her,” bemærkede hun informativt. ”Vores mest romantiske øjeblik sammen indenfor de sidste par måneder har været at skifte Evies ble sammen.” Det kom tørt og var heller ikke helt sandt. Meningen bag var dog. Hun smilede, bøjede sig ned og snuppede det, der gemte sig bag madkurven. Rosen var simpel og der var kun en af dem, men hun holdt den alligevel frem imod ham med et let suk. ”Fordi jeg elsker dig og har lyst til at bruge noget tid med dig, der ikke handler om vores ellers vidunderlige datter. Hun er hos dine forældre...”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 14, 2013 11:48:38 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Erics smil blev kun bredere da Carrie vendte ansigtet mod ham, klappede sin bog sammen og så kom på benene. Han lagde som det naturligste i verden, hvilket det også var, for ham, armene omkring hende så snart hun kom tæt nok på ham og fulgte villigt hendes insisterende træk for at kunne presse læberne momentært mod hendes. En afslappet latter forlod ham over hendes konstatering og hans blik spillede skælmsk "Du glemte det fælles projekt med at tørre gylp af sofaen." indskød han, før han slap hende igen da hun trak sig lidt væk.
Han rynkede brynene let da hun rakte ham rosen og tog imod den efter et sekunds tøven. Hendes ord fyldte ham med en behagelig varme og en fornemmelse af at være den heldigste mand i verden. Det var måske lidt overdrevet, men ikke desto mindre sådan han følte sig lige der "Jeg kan vist med sikkerhed sige, at det er første gang jeg nogensinde har fået en blomst af en pige." han smilede skævt, løftede rosen for at dufte til den og fandt så hendes brune øjne med sine egne grå "Du er fantastisk. Ved du godt det?" spurgte han retorisk og lagde igen armene omkring hende, mens han passede på ikke at presse rosen ind mod hendes ryg og stikke hende "Hvad har du af geniale planer så? Ud over tiltrængt kvalitetstid."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 14, 2013 14:31:20 GMT
Carrie skar en lille grimasse over Erics tilføjelse, men nikkede. Hun bukkede sig ned og kunne øjeblikket senere række ham rosen med ganske svag spænding. Reaktionen fik hende indledende til at trække på skuldrene, før han duftede til den og det sitrede i hendes mundvige. En munter lyd forlod hende og hun hævede begge øjenbryn lidt, før hun nikkede og lod sig trække sig en anelse tættere på ham uden fortrydelse.
”De er simple, men ganske rigtigt geniale,” konstaterede hun indledende og selvtilfredst, imens hun samlede hænder bagom ryggen på ham. ”Jeg har en lille smule mad og frugt i kurven, sammen med en længere seddel med emner vi kan tale om.” Hun kneb øjnene lidt sammen med et skævt smil. ”Ikke fordi vi behøver en liste, men fordi der faktisk er noget, som vi mangler at blive enige om,” tilføjede hun. ”Det er selvfølgelig ret kedeligt og overhovedet ikke romantisk, men det hjælper sikkert, hvis det foregår på et tæppe på græsset...” Ironien i hendes stemme var ikke til at tage fejl af. Hun fnøs muntert og strakte sig på tæer, for at kysse ham hurtigt på læberne. ”Resten af tiden kan du bruge på, at fortælle mig, at jeg er dejlig, imens jeg nusser dig i håret. Det er ligemeget hvad vi gør, hovedpointen er, at vi gør det sammen og alene. En af os skal hente Evie i aften...”
Foreløbig undlod Carrie at nævne, at hans mor gentagne gange havde forsikret hende, at de sagtens kunne passe hende til den næste dag. Hun havde for længst indset det essentielle i alene-tid, men at lade datteren overnatte ude første gang så tidligt, kunne hun alligevel ikke få sig selv til.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 14, 2013 17:15:05 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Eric holdt ikke op med at smile mens Carrie redegjorde for sin plan, nærmere modsat fik samme plan ham til at smile bredere og se forventningsfuldt ned i hendes brune øjne "En liste over samtaleemner ligefrem?" indskød han spørgende, kun for at hun fortsatte øjeblikket efter. Han sagde ikke mere, men lod hende tale færdig mens han rynkede brynene svagt og overvejede hvad det var hun mente de skulle tale om. Han havde flere gisninger, men ingen af dem ødelagde den gode stemning for ham.
Han nikkede til hendes sidste information, stadig smilende og stadig med den vage fornemmelse af hendes læber mod sine egne "Det skal jeg nok." tilbød han med det samme og strøg hende kærligt over ryggen med den hånd han ikke stadig havde en rose i "Og lige ovenpå i dag lyder din plan intet mindre end genial, som du selv pointerede." han bøjede hovedet igen, denne gang for at plante et kort kys på hendes pande før han slap hende og trådte helt ind på tæppet hvor han lod sig glide ned at sidde og rakte en hånd op mod hende "Du ér desuden dejlig og endnu mere når du kommer herned til mig."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 15, 2013 19:04:58 GMT
Carrie skar en lille bitte grimasse, før hun nikkede og fortsatte med et lettere ironisk tonefald. Hun smilede skævt op til ham, før hun trykkede læberne kortvarigt imod hans og sank ned på flad fod igen. Da han kyssede hende på panden, lukkede hun i et enkelt sekund øjnene, med den sædvanlige, varme følelse i kroppen, som hun fik over den kærlige gestus. Hun sukkede tilfredst, før han sank ned at sidde på tæppet og hendes egen hånd lagde sig i hans. Uden at hun egentlig behøvede støtten – og mere fordi det var rart – greb hun fat, inden hun selv satte sig ned, halvt ved siden af ham og halvt overfor ham, i skrædderstilling. Et varmt smil hvilede på hendes læber og hun skubbede diskret den evigt plaprende stemme i baggrunden, selvom den forlangte sikkerhed for, at Evangeline havde det godt og ikke savnede sine forældre for meget. Det gik ikke at være den nervøse hønemor, der ikke kunne slippe hende af syne. Så meget kunne hun lige så godt gå i gang med at vænne sig til med det samme, hvis ikke hun havde lyst til at ende som sin fætters hustru.
”Jeg vil bare ikke glide væk fra dig,” brød hun den kortvarige tavshed. Hun tilkastede ham et enkelt alvorligt blik og strøg ham let i håndfladen med sin pegefinger, før hun rystede lidt på hovedet. ”Pessimisten, du ved. Det er så irriterende stereotypt, at det næsten gør ondt, men vi snakker allerede om hende nioghalvfems procent af tiden og selvom hun er det mest vidunderlige barn i verdenshistorien, så er det begrænset hvor meget vores forhold udvikler sig af diskussioner om bleer og godnatsange.” Hun hævede et sigende øjenbryn. ”... Men vi behøver heller ikke tale løs. Det er ikke mit behov. Jeg vil bare gerne være din kæreste og ikke kun Evies mor og foderautomat.” En halvmunter lyd forlod hende, selvom hun så en kende utilfreds ud over sine egne ord. ”Dræbende stereotypt,” kommenterede hun med et skuldertræk og et mat smil.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 15, 2013 20:50:57 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Eric så ganske tilfreds ud da Carrie tog imod hans fremstrakte hånd og gjorde ham selskab på tæppet. En lille rynke viste sig igen mellem hans øjenbryn over alvoren i både hende blik og stemme, mens en enlig iling vandrede hele vejen op langs hans arm og forplantede sig til de små hår i hans nakke "Det får du slet ikke lov til." forsikrede han med et lille smil før han tav igen og lod hende tale ud.
Han kunne ikke helt sige, at han havde tænkt samme tanker, endnu, men det ville langtfra være første gang hun havde tænkt foran ham. Nogen ville måske sige det var noget der lå til kvindekønnet. Eric valgte taktisk ikke at udtale sig på noget sådant. I hvert fald ikke så længe han var hjemme. Det var under alle omstændigheder ikke noget der tog hans opmærksomhed lige nu. det gjorde Carrie derimod og han løftede den frie hånd med et varmt blik og lagde den mod hendes kind "Måske, men du har ret." han strøg tommelfingeren over hendes bløde hud og betragtede det ansigt han kende ud og ind, men alligevel aldrig blev træt af at se på "Der skulle gerne være plads til begge dele og uanset var du min kæreste først, ellers sad vi slet ikke her og snakkede om verdens ottende vidunder." hans tænder blev momentært synlige i et skælmsk smil. Alvoren lå dog lige bag munterheden i hans blik "Min kæreste, min datters mor og snart min kone."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 15, 2013 21:35:44 GMT
Carries fingre standsede deres blide kærtegn af Erics håndflade og hun løftede blikket fra den igen, imens hun lod sin egen hånd ligge i hans. Hun lyttede til hans forsikringer, men rynkede panden svagt, på trods af det lille smil i mundvigene. Det voksede uværgerligt over de tre titler og hans lette kærtegn, men rynken blev siddende. ”Ja,” bekræftede hun dæmpet, før hendes pegefinger igen tegnede et usynligt mønster imod hans hud. ”Ja, jeg er alt det – snart – men det har vi bare ikke haft tid til. Så, nu har vi det.”
Hun kneb øjnene en smule sammen og drejede hovedet imod kurven, før hun rystede lidt på selvsamme. ”Listen er... Nyttig. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig, at vi talte om både bryllupsplaner, navngivningsceremoni og... Ehm. Andre ting.” En svag rømmen forlod hende og hun smilede skævt. ”... Hvis det er okay. Jeg ved godt, at du sikkert er lige så træt som mig,” tilføjede hun forstående, velvidende at hendes behov, for at tale om alting, ikke nødvendigvis var hans.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 15, 2013 23:08:46 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Eric blev siddende med håndfladen vendt opad og betragtede den bekymrede rynke i Carries pande "Mhm.. nu har vi det." gentog han hende med et lille smil, løftede hånden fra hendes kind og strøg i stedet to fingre over rynken i hendes pande før han satte hånden mod tæppet og lænede sig lidt tilbage.
Han gengældte hende skæve smil med et lignende og rystede på hovedet "Jeg overlever." han lukkede fingrene om hendes hånd oggav den et klem "Og hvis jeg kender dig ret, så har du allerede nogle forslag?" han så let spørgende på hende mens han flyttede lidt på sig og strakte benene ud foran sig for at komme til at sidde mere afslappet "Hvilke andre ting forresten?" han lagde hovedet lidt på skrå og så afventende på hende.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 16, 2013 12:17:13 GMT
Carrie skar en lille grimasse, da Eric strøg fingrene over rynken i hendes pande. Hun glattede den dog ud og nikkede, før hun fortsatte med sine egne overvejelser, kun for at tilføje endnu et forbehold for, at de ikke skulle tale om det hun synes var vigtigt. I hvert fald ikke lige med det samme. Hans svar fik et mere overbevisende smil frem på hendes læber og hun flettede forsigtigt fingrene ind imellem hans, før hun rømmede sig diskret. ”andre ting,” gentog hun, men med et noget andet tryk og begge øjenbryn let hævet. ”Ting, som ikke er sket overhovedet, fordi de fysiske forhold ikke har været til det.”
Uden at dvæle mere ved det, som hun undlod at nævne reelt, lænede hun sig lidt til siden og fiskede en seddel op fra kurven, uden at lade sig mærke med den svagt, knitrende følelse af den besværgelse, der afholdt myrer fra at invadere deres tidlige aftensmad. ”Men selvfølgelig har jeg forslag. Underemner og idéer, mest af alt. Vi skulle jo sådan set allerede være gift, men der kom en... Streg i regningen.” Dén udlægning af Evies alt for tidlige fødsel var nogenlunde så diplomatisk, som den nogensinde kunne blive. ”Og tiden er meget knap, hvis vi vil nå at holde det udenfor – uden at kunne bruge synlig magi til at holde på varmen. Alternativet er at vente til efteråret eller vinteren og holde det indenfor, men jeg vil bare...” Hun sænkede blikket kort til den lille, skinnende ring på sin ene finger og rynkede en anelse på næsen. ”... Jeg har ikke lyst til ikke at være gift med dig i alt for lang tid. Det betyder noget.”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 16, 2013 13:36:28 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Eric så stadig på Carrie med let rynkede bryn da hun flettede fingrene ind mellem hans før ti-øren faldt og det spørgende udtryk blev afløst af et lettere fjoget smil "Oh.. det." han rømmede sig og så ned på deres samlede hænder mens han bed smilet i sig. Selvfølgelig var det noget han selv havde tænkt på, men ikke noget der havde bekymret ham, endnu.
Han fulgte hendes hånd med blikket da hun rakte ned i kurven og trak hvad han antog var omtalte liste op. Han nikkede med et lille smil uden selv at sige noget før hun gjorde en lille pause "Du vil bare.." han så opfordrende på hende og strøg tommelfingeren over hendes uden at tænke over det. En svag rynke krøb ind mellem hans bryn igen da hun fortsatte og han så overvejende på hende et øjeblik endnu før han nikkede "Det ved jeg det gør." han løftede impulsivt hendes hånd og gav den et kys før han lod både den og sin egen falde igen uden at slippe hendes "Men kan vi nå det over sommeren?" hans øjne flakkede mellem hendes momentært "Uden at det bliver for meget?"
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 16, 2013 15:36:49 GMT
Carrie trykkede læberne lidt sammen og kvalte selv sit smil, imens hun så på Eric. Hun rømmede sig igen og vendte kortvarigt hovedet imod kurven, før hun fiskede sedlen frem og så ned på den. Hendes videre overvejelser var ikke ligefrem spritnye, men de var ikke gennemsnakkede og der var absolut ingen beslutninger truffet endnu.
Hele sagen fik hende til at flytte lidt rastløst på sig og hun trak på skuldrene som svar på hans spørgsmål. ”Det kommer jo an på så meget,” konstaterede hun overvejende, imens hun strøg tomlen fraværende over hans. ”Mest af alt om vi holder fast i vores gamle gæsteliste, menu og planer, eller om vi er villige til at skære lidt ned.”
Hun kneb øjnene en smule sammen og vippede hovedet lidt fra side til side. ”Problemet er, at det koster penge, at leje et sted og jeg vil ikke vente helt til næste sommer, for at kunne bruge fars have...” Hendes blik hvilede på ham, som hun blødte lidt mere op i et varmt smil. ”Jeg kan ikke vente på at blive Fru Luftkaptajn, ser du,” tilføjede hun drillende, men reelt. ”Det burde måske være ligegyldigt, når vi alligevel bliver nødt til at vente med at rejse og jeg ved jo godt, at det ikke er ringene, der gør det, men...”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 16, 2013 20:52:22 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Det kostede lidt viljestyrke at kvæle både det tenderende smørrede smil og den tanke der lå bag det. Han smilede stadig da han løftede hovedet igen og nikkede. Han havde en mening om det hele, men holdt den for sig selv indtil hun havde talt færdig. Da hun gjorde hvilede et varmt glimt i hans blik som var helt forbeholdt hende "Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke glædede mig til at få en Fru.." han gik i stå et kort sekund før han smilede skævt og gjorde sætningen færdig "Fru Luftkaptajn." han lænede sig impulsivt frem og pressede et flygtigt kys mod hendes læber. Et sekund havde han været ved at sige noget andet end lige det han gjorde, men skød det fra sig igen.
Han rømmede sig kort og rynkede panden mens han vendte hendes ord i hovedet og gjorde sine egne overvejelser før han tog ordet igen "Vi skulle nok finde ud af et lokale, men jeg havde forelsket mig lidt i tanken om haven." han smilede skævt før han fortsatte "Jeg ville være ked af at skære nogen fra. Så vil jeg hellere spare på hvor vi eventuelt får maden fra eller noget af det andet." det betød stadig en del for ham at have alle de mennesker med der betød noget "Og med hensyn til magien, så er vi nød til at tone den ned uanset hvad." han så sigende på hende, og en lille smule beklagende, mens han tænkte på de dele af hans egen familie der intet anede om de særlige evner han havde fået i vuggegave.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 17, 2013 23:32:53 GMT
Caroline smilede varmt sekundet før Eric lænede sig frem og kyssede hende. Hun lukkede øjnene det korte øjeblik det varede og nikkede langsomt, da han trak sig væk igen. Hendes tommel vedblev at kærtegne hans, som hun fugtede sine læber og lyttede med en lille, tænksom rynke i panden.
Hun himlede dog let med øjene over det sidste han sagde, gestikulerede opgivende med den ene hånd og nikkede med et selvfølgeligt udtryk i ansigtet. ”Det har vi jo snakket om. Jeg siger bare, at det betyder, at vi ikke kan holde det udenfor, når det bliver koldt. Netop fordi vi ikke kan bruge åbenlys magi. Men jeg ved ikke hvad vi skal gøre for at få det til at hænge sammen.” Hun sukkede og trak på skuldrene. ”Jeg vil gerne have det hele, men vi har ikke pengene eller tiden til at kunne få det og så må vi ofre noget... Min kjole har vi allerede betalt – og den skal endda også syes ind nu...”
Hendes hånd gjorde endnu en opgivende bevægelse, før hun blødte op i et smil og klemte omkring hans med den anden. ”Jeg ved, at vi nok skal løse det... Men hvordan? Den eneste realistiske tanke jeg kan komme på, er at holde en lille ceremoni i sensommeren og vente med festen til næste forår...”
|
|