|
Post by Caroline Abbey on Jul 4, 2013 13:50:26 GMT
Carries ben føltes som géle efter Erics lette kys over hendes hals. Der var absolut intet ændret på den konto og selvom det uden tvivl var en svaghed, så var det ikke en hun havde noget imod at han kendte alt til eller udnyttede. Da hun løftede armene for at lade ham trække t-shirten over hovedet på hende, sugede det en anelse ubehageligt i maven på hende.
Han havde selvfølgelig set hende uden tøj på i løbet af de tre måneder, hvor de ikke havde krydset den midlertidige grænse, men det havde ikke været i den sammenhæng, som de befandt sig i nu. Hun var ikke vandt til selvværdsproblemer over sit eget udseende, men mærkerne på hendes bare mave og den lette blævren i samme område var stadig uvandt. Hendes underlæbe blev indfanget af fortænderne og hun så tøvende på ham, som hans blik gled ned over hende med rigelig tilfredshed til at få hende til at smile svagt.
Hun lagde armene omkring hans nakke og flytte på sig, før hans læber mødte hendes igen og hun strammede sit greb en anelse. Det blev spoleret grundigt, da han trykkede hende bagud og hun smilede midt i kysset. Hun slap ham igen for at sætte sig ned på sengekanten og rykkede sig ind på den med blikket hvilende på Eric og en knudret følelse i maveregionen, der langsomt løsnede sig, som hun så ned over ham og fugtede læberne.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 4, 2013 21:02:24 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Eric var ikke helt villig til at slippe Carrie lige med de første, eller ikke selvom det var ham selv der ordløst havde opfordret hende til at sætte sig på sengekanten. Skyggen af et smørret smil hvilede på hans læber da han alligevel slap hende og rettede sig op, fremfor at følge med hende. Han slap hende ikke med blikket mens hun rykkede længere ind på sengen og heller ikke da han gav sig til at løsne sit bælte. Både det og hans shorts lå på gulvet før han satte et knæ i madrassen og krøb op til hende.
Han sendte hende et drenget smil mens han bevægede sig langt nok op til at kunne genoptage det kys han selv havde afbrudt kort forinden. Denne gang tog han sig god tid og trak sig ikke væk før luft blev en presserende nødvendighed, sendte hende et kort blik og fortsatte ned over hendes overkrop. Kys for kys bevægede han sig nedefter, krummede sig mere og mere sammen indtil han i stedet flyttede sig lidt tilbage og stoppede da han nåede linningen på hendes bukser.
Han så op igen, bøjede så hovedet og strøg næsen blidt mod hendes maveskind, plantede et sidste kys samme sted og rettede sig så op igen mens han smøg fingrene ind under elastikkanten der holdt hendes bukser oppe og langsomt begyndte at trække dem nedefter.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 5, 2013 22:45:46 GMT
Carrie fulgte Erics bevægelser med blikket, imens hun rykkede sig ind på sengen. Hun smilede skævt over det gammel- og velkendte i situationen, men undgik ikke at forblive en lille smule nervøs for det forestående. Der var mange spørgsmål i hovedet på hende, der ville besvaret om ganske kort tid og hun håbede på, at det ikke ville være skuffende eller utilfredsstillende svar. Ganske vist havde hun proklameret for få minutter siden, at det ikke var alt, der var, men det var ikke ligegyldigt for hende og det kunne umuligt være det for Eric – uanset hans mange forsikringer om komplet tilfredshed nærmest ligegyldigt hvad hun gjorde eller hvordan hun så ud. Hun anså dem som værende meget søde, hvide løgne og glimrende forsøg på at få hende til at slappe af. Lige nu virkede de ikke, selvom hendes spænding dog primært var en behagelig, sommerfuglevækkende en af slagsen. Hun lod sit blik vandre ned over hans skikkelse i boxershorts, imens hun hvilede på sine albuer, og satte fuldbyrdigt pris på den krop, som absolut ingen tegn havde på hans nye status som familiefar. Muligvis gav han hende en anelse mindreværdskomplekser på nuværende tidspunkt, men hun kunne virkelig ikke sige sig fri for, at han også fik hende til at smile ganske dumt og føle sig som lidt af en teenagepige.
På den korte tid, der gik før han sluttede sig til hende i sengen, havde hendes hoved allerede konkluderet, at han stadig var den flotteste mand hun kendte og havde set uden tøj på. Hun tog varmt imod ham med den tanke ganske frisk i sit sind og spændte i de mindre-end-vedligeholdte mavemuskler, for at holde sig selv oppe, da hendes ene hånd forlod madrassen og endte i hans nakke. Her blev den, strygende de små hår blidt, indtil deres læber skiltes og Erics fortsatte ned over hendes delvist blottede overkrop. Hun sukkede dæmpet og uden skyggen af utilfredshed, som hun sank tilbage på albuerne og betragtede hans lyse hår forsvinde længere og længere ned. Et lille skud af ærgrelse gled igennem hende ved tanken om den ene ting de ikke måtte, men var hurtigt væk igen, da han så op på hende. Hun smilede vagt til ham, løftede lidt på sig som en hjælp og gav sig lidt med en halvt undertrykt lyd, da han strejfede et kildent punkt på hendes lår med fingrene. På trods af hendes spænding og tydelige lyst til ham, formåede hun uden problemer at blive liggende stille og vente, uden at hive ham utålmodigt til sig, som hun ganske givet ville have gjort ved lignende, tidligere lejligheder. Hun kunne ikke løbe fra sin nervøsitet og den lille, bitte stemme i hovedet, der mindede hende om, at det kunne være de slet ikke kunne, at det ville gøre ondt eller at al nydelse var gået af det for Eric, fordi hendes krop ikke var som den havde været før graviditeten og fødslen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 7, 2013 10:18:32 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Eric kunne sagtens være blevet ved da han rettede sig op og tog læberne fra Carries maveskind. På den anden side havde han ikke rigtigt nogen intentioner om at stoppe der. Det trak igen i hans mundvige over den halve lyd der undslap hende mens han trak hendes bukserned over hendes ben. Med fuldt overlæg lod han fingrene stryge over samme igen indtil han kunne efterlade bukserne på gulvet ved siden af sengen og igen krybe op til hende.
Han lod den ene hånd stryge op langs hendes ene ben mens han gjorde og endte med at lægge sig ved siden af hende. Han lod hånden fortsætte op over hendes hofte mens han nuslede ansigtet ind til hendes hals og brummede et enkelt ord tæt ved hendes øre "Min.." hans hånd fortsatte henover det stribede stof der udgjorde hendes trusser og fortsatte drillende nedover det mens han fangede hendes øreflip mellem læberne. Den varme fornemmelse under hans fingre talte for sig selv og fik ham til at sukke tungt.
Hans egen ophidselse var ganske tydelig mellem dem og han rykkede sig lidt tættere på hende, selvom det næsten ikke var muligt. Han løftede sig op på den frie arm for at kunne se hendes ansigt mens han lod fingrene stryge langs kanten af det stribede stof og så glide ind under der, mens han bøjede hovedet og krævede hendes læber i endnu et krævende kys.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 7, 2013 16:11:19 GMT
Carrie gav sig over Erics fingres strøg og rynkede panden en lille smule, uden rigtig at protestere over drilleriet i den lille handling. Hun lod sig afklæde med blikket hvilende på ham og tog imod ham igen, da han kom op til hende. Et lille smil hvilede på hendes læber, som hendes fingre gled over hans skulder og hun så på dem, imens Eric gemte ansigtet ved hendes hals. Smilet voksede lidt over det ene, dæmpede ord og hun sukkede veltilpas, uden at føle noget behov for at bekræfte helhjertet, at hun var hans – ene og alene. Derimod lukkede hun øjnene med en lille halvkvalt lyd og beviste overfor både sig selv og ham, at hendes lyst til ham i hvert fald ikke var forsvundet. Hun holdt vejret et kort sekund, bøjede hovedet en smule ind imod ham og krummede fingrene om hans nakke.
Da Eric løftede sig lidt op og så ned på hende, åbnede hun øjnene igen og mødte hans blik. Carrie fugtede læberne, en smule tør i munden, og strøg fingerspidserne over hans bløde hud, før hendes øjne gled i igen. Hun besvarede hans kys villigt, men alligevel en kende distraheret af hans ublu kærtegn. Selvsamme fik bedre plads, som hun skabte lidt mere afstand mellem sine ben. Hun brød fri af kysset med Eric, men trak vejret tungt få millimeter fra hans læber, som hun slog øjnene op igen. Der var nogen ting, som aldrig ændrede sig og hans vældig veludviklede evner til at trykke på de rigtige knapper var ikke forsvundet henover tørkeperioden. Han blev belønnet med en forlovet, der så ham dybt i øjnene, som hun lukkede en hørlig mundfuld luft ud og strammede sit greb en anelse om hans nakke, før hun løftede lidt på sig og indkrævede hans læber igen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 7, 2013 18:24:13 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Erics små nakkehår rejste sig over de måske nok diskrete, men alligevel ganske utvetydige lyde hans fingre skabte fra Carrie. Han havde med fuldt overlæg ikke tænkt så meget over netop situationer lig den de lå i nu, men nu han var der, gik det også tydeligt op for ham, nøjagtigt hvor meget han havde savnet hende på det plan. Hendes lyde, kropssprog, mimik og duft der blandede sig til et på alle måder ønsket helhedsbillede og han lagde ikke det mindste skjul på, at han nød synet.
Smilet på hans læber blev smørret da hun som den første afbrød kontakten mellem deres læber i klar reaktion på hans hånd der nu var halvt skjult under det stribede stof. Øjenkontakten fik hans mave til at slå en mindre kolbøtte og fik ham kun til at fortsætte for at trække endnu flere reaktioner fra hende. Hendes hånd der lukkede sig om hans nakke var en glimrende en af slagsen og han intensiverede sine kærtegn helt bevidst, mens han villigt besvarede hendes kys.
Hvor meget han end selv havde lyst til hende, så var han mest af alt fokuseret på, at hun skulle være den modtagende part mere end ham selv. Det var trods alt hende der fysisk havde været igennem større omgang, ikke ham. Der var dog intet ændret i måden hun reagerede på ham og han smilede igen ind mod hendes læber før han fangede hendes underlæbe mellem fortænderne et kort øjeblik, tog en dyb indånding og pressede læberne mod hendes igen. På samme tid trak han modvilligt hånden til sig og begyndte i stedet insisterende at smyge de stribede underbukser ned omkring hendes hofter for at give både sig selv og hende mere plads.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 7, 2013 19:22:25 GMT
Carrie fattede på ingen måde hvordan hun havde undværet den form for intimitet med Eric i næsten fire måneder, da først hun lå på sengen og så ham dybt i øjnene. Det virkede fuldstændig absurd, at hun havde klaret sig helt uden i så lang en periode, når nu det var så helt igennem vidunderligt, frigørende og sammenbindende. Hun elskede ham for mange ting, men en af dem var uden tvivl det blik han sendte hende, imens han tog vejret fra hende og før hun hævede sig op og trykkede sine læber imod hans.
Der var følelse og bestemthed i kysset fra hendes side. Hun krummede fingrene en anelse hårdt sammen i hans korte hår og undertrykte en nydende lyd ind imod ham. Hendes underkrop fulgte ham instinktivt og hun var alt andet end et lig, der lå stille og lod ham gøre hvad han end måtte gøre uden respons. Alt ved hende reagerede på ham, ønskede ham og hun blev mere og mere overbevist om, at hun måtte være i stand til at gøre ham glad og tilfreds. I hvert fald var han godt på vej til at gøre hende det og hun protesterede dæmpet, da han trak hånden til sig, kun for at tie, da forståelsen gryede. Hun lettede en anelse på sig, som han trak de stribede underbukser ned over hendes hofter og smilede ind imod hans læber. Hendes fingre strøg blidt over hans nakkehår igen og hun kom til at grine lavmælt, før hun nåede at bide det i sig.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 7, 2013 23:26:54 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Eric slap en dæmpet lyd ind mod Carries læber mens han lagde ligeså meget intensitet i at besvare hendes kys, som hun lagde bag sit. Hendes greb om hans nakke fik ham til at spænde mod hendes hånd og han lænede sig ubevidst længere ind over hende. I hvert fald så meget han kunne uden at få sin egen arm i en alt for underlig stilling. Alligevel endte han med at trække den til sig kort efter og endnu et drenget smil spillede på hans læber over Carries svage protest.
Af samme grund frigjorde han hende fra den næstsidste beklædningsgenstand langsommere end han behøvede og trak dem det sidste stykke ud over hendes fødder da hun løftede dem. Et øjeblik lod han dem hænge på to fingre mens han sendte Carrie et smørret smil. Så lod han dem falde ned på madrassen bag sig og koncentrerede sig helt og fuldt om den nu så godt som nøgne kvinde ved siden af sig. Hans hånd tog hele turen op langs hendes ben igen mens han krævede endnu et kys, fortsatte op over hendes mave og stoppede først da han igen mærkede stof under sin håndflade.
Han strøg blidt tommelfingeren over det tydelige fremspring han kunne mærke under bh'en og så ned på hende med synligt mørke pupiller "Du drømmer slet ikke om hvor smuk du er lige nu." mumlede han og mente det, men gav hende ikke tid til at komme med nogen afværgende kommentarer før han igen fangede hendes læber med sine og lod hånden blive hvor den var.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 7, 2013 23:56:55 GMT
Carrie havde egentlig ikke noget at protestere over i sidste ende. Hun elskede spillet imellem dem og selvom hun ikke havde opdaget præcis hvor meget hun havde savnet det, så slog det hende hårdt nu, midt på sengen og med de stribede trusser dinglende fra Erics to fingre. Et muntert smil hvilede på hendes læber, som hun hævede begge øjenbryn lidt. Hendes øjne spillede underholdt for en kort bemærkning, men det sjove aftog stille og roligt igen, som hans hånd gled op over hendes ben. Hun havde glemt hvad det var, der var morsomt, da han vendte tilbage til endnu et kys og hendes egne fingre strøg let ned langs hans side.
Uden at ville det, gav hun sig lidt, da han ramte endnu et kildent punkt. Hun trak sig dog ikke væk fra ham, men lod ham fortsætte sine provokerende blide kærtegn og fugtede sine læber igen, da han brød væk. Med øjnene slået op igen og blikket indfanget i hans, trak et smil atter engang op i hendes mundvige. Hun havde åbnet munden for at svare – uden at vide præcis hvad hun skulle sige denne gang – men fandt sig selv behageligt optaget af at besvare hans kys i stedet for hans ord. En dæmpet lyd forlod hende ind imod hans læber igen og hun gav hans side et let klem. Nogen reelle klager over hans opførsel kunne hun dog ikke finde frem. Et mindre frempring blev tydeligere under hans tommelfingers strøg hen over det og hun drejede sig helt om på siden, uden at bryde kysset eller slippe det støttende greb om hans side. Ganske forsigtigt rakte hun ned imellem dem, før hendes hånd stødte på det temmelig åbenlyse tegn på Erics egen investering i situationen. Hun smilede svagt og strøg hånden udenpå hans boxershort med udpræget tilfredshed. Hvis hun ikke kunne, så var der i det mindste andre veje frem.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 8, 2013 1:22:08 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Hele Erics krop var vågen og kriblende af forventning mens smagen af Carrie fyldte hans mund og duften af hende fyldte hans næse. Det var på alle måder behageligt og han svælgede egoistisk i det mens han gav sig let under hendes hånd der klemte om hans side. Som hun vendte sig om på siden flyttede han hånden fra dens ellers vældig behagelige position og lod den i stedet finde om på hendes ryg i søgen efter hægten der holdt hendes sidste beklædningsgenstand lukket.
Han nåede så langt som til at lukke fingrene om hægten, da hendes hånd fandt noget helt andet og fik det til at gibbe i ham. Et anstrengt udbrud gled over hans læber ind mod hendes og han krummede fingrene sigende mod hendes ryg mens han tog en dyb indånding og åndede tungt ud med hårdt sammenknebne øjne. At det var et stykke tid siden sidst blev kun cementeret over hvor kraftigt hans krop reagerede på hendes pirrende strøg og hans blik talte sit eget tydelige sprog da han åbnede øjnene og så lige ind i hendes.
Hans fingre fandt igen hægten på hendes ryg og uden at bryde øjenkontakten med hende, klemte han de to sider sammen og fik, med øvelsens lethed, hægten åbnet uden at det var nødvendigt for ham at bruge begge hænder. Han lod fingerspidserne stryge kildrende ned over hende nu helt frie ryg og var splittet i mellem impulsen til at skille sig af med sine boxershorts i en pokkers fart og modviljen til at flytte sig, så hun ville blive nødt til at trække hånden til sig.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 8, 2013 13:07:48 GMT
Caroline smilede en anelse ind imod Eric, da han reagerede prompte og tydeligt på hendes ene hånd, der fandt den temmelig åbenlyse bule i hans boxershorts. Hun mødte hans mørke blik og gav sig en anelse over hans fingre på hendes ryg. Øjeblikket var så ladet med forventninger, at det var håbløst ligegyldigt at sige noget og hun nøjedes da også med at strække sig en anelse og plante et enkelt, blidt kys på hans læber.
Hendes kærtegn var overfladiske og egentlig mere pirrende end noget som helst andet. Hun standsede dem efter et par langtrukne øjeblikke, greb fat om kanten på hans sidste beklædningsgenstand og trak temmelig sigende ned i den.
Hendes tålmodighed var temmelig langstrukken i dagens anledning, men hun var nysgerrig efter at finde ud af hvad der kunne lade sig gøre og hvad der ikke kunne. Det var bedre at blive skuffet før end senere og hun var klar til at afprøve sin egen formåen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 8, 2013 18:26:55 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Eric lukkede ikke øjnene det korte øjeblik Carries læber igen strøg mod hans. Han var alt for distraheret af hendes hånd mellem dem til at kunne abstrahere fra det og tog endnu en dyb indånding mens hun fortsatte. Hans øjne var alligevel gledet i uden at han havde opdaget det rigtigt da hun trak insisterende i boxershortsene og han var ikke sen til at følge hendes opfordring. Han smilede endnu en gang smørret, vendte sig om på ryggen og havde kort efter befriet sig selv for sin sidste beklædningsgenstand.
Dermed havde han også befriet det ret tydelige bevis på, at hun stadig kunne vække ham på alle tænkelige måder, men han var ikke det mindste beklemt ved sin komplet afklædte tilstand. Han så kort på hende, strakte sig så bagover på madrassen for at nå sengebordet på den anden side. Det lykkedes ikke helt og han måtte skubbe sig lig bagud før han fik held af at få åbnet skuffen og greb en lille foliepakke i den. Et halv udfordrende glimt hvilede i hans grå øjne da han så på hende igen og vendte pakken mellem to fingre mens han rakte den frem mod hende og blev liggende på ryggen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 8, 2013 22:52:59 GMT
Carrie blev liggende på siden, som Eric vendte sig om på ryggen og halede sine boxershorts ned over benene. Hun betragtede ham med den ene albue i madrassen og hovedet lænet imod selvsamme. Da han strakte sig, åbnede sengebordsskuffen og hev en lille pakning frem, hævede hun kortvarigt begge øjenbryn, før et skævt smil trak op i hendes mundvige. Hun tog imod den uden med det samme at gøre andet en selv at vende den i fingrene og se på ham. ”... Jeg havde helt glemt det her.”
Hun viftede lidt med pakningen, betragtede ham sigende og åbnede den dernæst forsigtigt med tænderne, uden at slippe ham med blikket. Man kunne sige meget om hendes sexliv før Erics tid – og det var der også en del, der havde gjort – men hun var ikke kommet ud fra det uden visse tillærte evner. ”Det er egentlig på tide med noget lidt mere permanent,” konstaterede hun roligt, som om de sad og delte en scone. Hun trak på den ene skulder, smilede og rakte ned, for at placere pakkens indhold med en eksperts selvfølgelighed. ”Nu skal det hele ikke blive en parodi på en teenageoplevelse, men vær forsigtig, ikke? Der er jo ligesom... Ret meget af dig.” En diskret rømmen forlod hende, som hun bøjede sig og kyssede hans brystkasse, imens hun lagde den ene hånd imod hans hofte længst væk. ”Kom,” opfordrede hun, lige før hun gav ham et klem og hev blidt i ham.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 9, 2013 0:43:01 GMT
T A G---C a r r i e b u g s ---~ ---O U T F I T-- H e r e Erics tænder blev synlige i et lidt bredere smil, lige på grænsen til et grin mens den lille pakke skiftede hånd, men behøvede ikke rigtigt understrege med ord, at han ikke havde glemt det. Tanken om sidste gang den lille detalje var blevet glemt blev han dog husket på dagligt og det var rigeligt til både at få ham til at smile bredt og netop ikke glemme den nu.
Han brummede et bekræftende "Mhmm." til hende konstatering og havde adskillige flabede svar på tungen der alle druknede i et anstrengt udbrud da hun rutineret befriede pakkens indhold og anbragte det hvor det burde være. Hans øjne var lukkede et sekund eller to før han åndede tungt ud og så på hende igen med et lille smil der var en smule smigret, men mest af alt ømt "Jeg føler mig ellers lidt som en sekstenårig lige nu." spøgte han tørt, nikkede og satte sig op og fulgte hendes opfordrende træk.
I en lang, glidende bevægelse endte han på knæ mellem hendes spredte ben hvor han havde været utallige gange før. Det var dog en situation ulig nogen af de andre gange og ubevidst sneg en lille, bekymret rynke sig ind mellem hans øjenbryn "Du siger til hvis.." han gjorde ikke sætningen færdig, men så bare sigende på hende før han sænkede sig ned mod hende og kyssede hende kærligt og dvælende et langt øjeblik. Så rakte han ned mellem dem, lagde sig bedre til rette og pressede sig forsigtigt og langsomt, provokerende langsomt for ham selv, ind til hende mens han bed hårdt sammen for at undertrykke endnu et anstrengt udbrud.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 9, 2013 1:17:43 GMT
Carrie smilede ned til Eric, før hun selv lagde sig på ryggen med en enkelt hånd mod hans side, som fulgte hans bevægelser indtil han var over hende. Hun bed let fast omkring sin egen underlæbe og nikkede, imens hun kærtegnede hans hud. Der var intet andet for end at prøve og finde ud af, om hendes fornemmelser holdt stik.
Da han krøb helt tæt ind til hende, krummede hun sin frie hånds fingre omkring lagnet. Hun så op i hans øjne med læberne let adskilte og forventede nærmest hvert øjeblik, at det ville gøre ondt og det dybt behagelige ligepludselig ville vise sig at være for meget. I stedet fandt hun, at det var kun alt for nemt at sukke dybt, ønske sig mere og smile forsikrende op til ham.
Hun gjorde netop det, imens hun strøg sin hånd op over hans ryg. ”Det føles fint,” mumlede hun beroligende, før en lille munter lyd forlod hende. ”Bedre end fint.” Hun flyttede lidt på sig under ham, lod fingrene glide kærtegnende over hans skulder og trykkede sig så selv en smule op imod ham i en klar, fysisk opfordring.
|
|