Enter the dragons

[Sean Kincaid]

T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E

Sean bøjede sig og tog Pearls vandskål fra dens faste plads i køkkenet og tog den med hen til vasken. Hunden fulgte ham troligt og hvor den ellers ville være sprunget op så den kunne sætte forpoterne på bordkanten, nøjedes den nu med at pibe utålmodigt mens vandet fra hanen fyldte skålen "Vandet løber ikke hurtigere af at du står og ynker dig." han behøvede ikke se på hunden for at vide hvilket udtryk der var i de brune øjne, men smilede for sig selv "Det er ikke rart når man bliver for tyk til at klare alt det man ellers kan, hva?" han slukkede for vandet og bøjede sig for at nusse hunden på hovedet, før han gik tilbage til udgangspunktet og satte skålen fra sig til en hund der gav sig til at drikke som om den havde tørstet i flere dage.

Han stod et øjeblik og betragtede hunden drikke. Hun var tydeligt udspilet omkring maven og der kunne ikke gå mange dage før mylderet hun bar rundt på ville ud i verden. Han smilede igen og glædede sig selvom det ikke var første gange Pearl fik hvalpe. Det ville dog måske blive den sidste og at dømme efter hendes energi, var det noget af et kuld han havde i vente. I stedet for at hænge mere ved fremtiden, vendte han tilbage til nuet og den gæst der måtte være lige på trapperne. Han skævede til uret på sit håndled hvor klokken nærmede sig et og bekræftede hans formodning.

Han tog sin tryllestav fra spisebordet og i løbet af få sekunder svævede service ud fra skabene og hen til spisebordet. Hunden gjorde ikke andet end at løfte hovedet og se dovent på skuet før hun luntede hen i sin kurv og lagde sig mageligt til rette. Sean var ingen ørn i et køkken, men han fik da mad hver dag, uden at være faldet til færdigretter og skulle han selv sige det, var den tærte han havde fået lavet ganske nydelig. Forhåbentligt smagte den også nydeligt.

[Aisling Delaney]

TAG - SEAN | OUTFIT - HERE

Aisling tog en dyb indånding, sagde navnet på hendes destination højt i kaminen og smed susepulveret ned mod den askebelagte stenbelægning. Samme øjeblik var hun på vej gennem netværket af pejse og skorstene, første del var rimelig bekendt, men snart var hun så langt væk fra det tilvandte netværk tæt på Diagonalstræde at hun ikke rigtig kunne finde ud af hvor langt hun var. Hun havde lukket sine øjne og åbnede dem først da hun pludselig kunne mærke at hun satte farten ned og kunne se at hun var ved at nærme sig det, hun håbede var Seans hus.

Hun bed sig i læben i det hun mærkede kaminen under sine fødder og forsøgte at finde balancen igen, da hendes tå stødte mod en kant og hun snublede ind mod stuen. Hun nåede lige at afværge faldet, men endte alligevel med at komme ned og sidde på gulvet. Blondinen undertrykte et par bandeord og skar en mindre grimasse, mens hun så sig omkring efter sin vært. I stedet blev hun mødt af en aldeles tyk hund der opmærksomt kom små trippende hen mod hende, hun kom instinktivt til at smile over det spøjse syn og strakte hånden frem mod den, for at se om hun ville snakke. "Bare rolig som du kan se er jeg kun til fare for mig selv." Bemærkede hun og fik lov til at klø hende lidt under øret, efter hun havde snuset lidt til blondinen og besluttet sig for hun var god nok. Aisling så smilende på hunden, mens hun kløede den lidt under øret, uden at have særlig travlt med at komme op og stå.

[Sean Kincaid]

T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E

Sean havde tændt for radioen i køkkenet der mest lignede et levn fra hans tipoldefar. I hvert fald for enhver muggler der måske kom forbi og dem var der alligevel nogle stykker af. En anden magiker ville uden tvivl ikke se noget underligt i apperaturet, eller de nyheder der lige nu strømmede skrattende ud af højtaleren. Samme skratten gjorde, at Sean ikke lige med det samme hørte tilstedeværelsen af nogen i stuen. Ikke før hunden anstrengt kom på benene og med et halvt bjæf trissede ind i stuen.

Han vippede tryllestaven mod radioen der slukkede og smilede for sig selv da lyden af en anden, noget lysere stemme, blandede sig med hundens ivrige piben for opmærksomhed. Han strøg hurtigt fingrene gennem håret og gik så selv ind i stuen "Pearl." begyndte han, i den hensigt at kalde hunden til sig. Ikke alle var lige vilde med at blive modtaget af en hund, men da det ikke så ud til Aisling havde så meget imod det, og tilmed havde sat sig lidt uventet på gulvet i hundens højde, krusede et varmt smil sig alligevel på hans læber "Du siger selv til hvis Tykkesen bliver for nærgående." han så sigende på Aisling og gik så de få skridt nærmere og rakte en hånd ned mod hende "Velkommen til Stornoway." et underholdt glimt spillede stadig i hans blik "Med mindre du foretrækker at blive siddende på gulvet. Så ville jeg ønske jeg havde fejet en ekstra gang."

[Aisling Delaney]

TAG - SEAN | OUTFIT - HERE

Musikken der kom fra køkkenet tænkte hun ikke over, før hendes vært dukkede op og hun blev besynderligt bevidst om at hun sad på gulvet. Hun klappede hunden på siden af hovedet med et lille smil, hvorefter hun rystede på hovedet og så op på ham.
"Det skal jeg nok, selvom det nok ikke kommer til at ske." Hun sendte ham et skævt smil og kastede et kort blik ned på Pearl og tog imod hans hånd, hvorefter hun kom op og stå.
"Nej tak.. Det var egentlig ikke meningen at jeg skulle ende der, men jeg plejer altid at have problemer når det kommer til transport så det undrer mig ikke..." Da hun stadig havde sin hånd i hans, men var kommet på benene, gav hun slip og begyndte i stedet at knappe sin kappe op, mens hun lod blikket glide rundt i lokalet. "Det er da ikke så beskidt, og de her bukser kan alligevel holde til det.. om jeg selv kan er så spørgsmålet." Bemærkede hun med et glimt i øjet og så ned på sine hænder, der dog ikke var blevet særligt belastede af faldet, så derfor så hun blot op på ham igen mens hun blottede tænderne i et smil. Da hun så ham i øjnene, bemærkede hun at hun var glad for at se ham igen og at hun følte sig tryg ved situationen, også selvom det var den første gang de egentlig var helt alene sammen. Hun havde dog været en anelse nervøs lige inden hun havde startet sin rejse, men det viste sig at være ubegrundet.

[Sean Kincaid]

T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E

Seans smil blev siddende lige hvor det var mens han nikkede bekræftende til Aislings svar og betragtede Pearl snuse grundigt til hendes støvler "Godt." slog han kort fast og lukkede fingrene om hendes hånd hvorefter han trak let for at hjælpe hende op at stå. Hendes indrømmelse fik han til at hæve brynene lidt og det muntre glimt blev mere fremtrædende "Så jeg skal antage at du ankommer siddende en anden gang?" spurgte han drillende, uden rigtigt at tænke over hvad der kunne lægges i ordene.

Han ventede til hun havde taget kappen af og tog den så fra hende med et lille, skævt smil "Mon ikke?" han slog ud med den ene hånd tilbage mod køkkenet "Men jeg tænkte vi kunne spise frokost før vi tog afsted. Jeg hænger lige den her væk for dig.." han slap en munter lyd da hunden luntede i forvejen, som om hun tydeligt havde forstået ordet 'frokost' og ikke ville risikere at gå glip af noget "Bare følg efter Pearl og føl dig hjemme." han smilede opfordrende og gik selv ud i den lille gang bag hoveddøren hvor han hængte hendes kappe pænt på en knage "Hvis jeg skal tage efter hvor meget hun spiser lige for tiden bliver vi mindst ti mere i huset inden alt for længe." fortsatte han gennem den åbne dør før han selv gik ud i køkkenet til hende "Ud over landingen håber jeg din tur herop var uproblematisk?"

[Aisling Delaney]

TAG - SEAN | OUTFIT - HERE

Aisling grinede af hans bemærkning og nikkede. "Ja bestemt, altid siddende." Svarede hun ham og strakte fingrene let efter hun havde givet slip på ham og følte sig en anelse anspændt efter kropskontakten. Hun så i retning af køkkenet med et mindre smil, lod blikket bevæge sig hen i hans øjne igen og nikkede et par gange, mens hun begyndte at gå imod køkkenet.
Blondinen lyttede til hans ord, mens hendes blik bevægede sig hen over inventaret i køkkenet og endte med at lande på Pearl, der havde sat sig og så på hende med store øjne.

"Nååh..." Sagde hun som om der var noget der gik op for hende, egentlig var det ret åbenlyst, men hun var ikke vandt til dyr og det var slet ikke gået op for hende hvad grunden var til mavens størrelse. Hun fnisede let og rystede på hovedet af vovsen, hvorefter hun så op da han kom tilbage igen.
"Jo tak, den var fin, selvom det er sjældent jeg rejser så langt med susenetværket.. Men det er det værd, her er jo virkelig hyggeligt og jeg glæder mig sådan til at komme ud og gå." Bemærkede hun og så ud af vinduet på den omkringliggende natur og smilede let hvorefter hun fik øje på maden på bordet.
"Jamen du har lavet mad selv! Ej men.. jeg er vandt til at have husalf.. Ikke at jeg selv har en altså.." Hun grinede let og rullede med øjnene, hvorefter hun gik tættere på bordet, hvor hun til sidst stoppede og så op på ham med et lille smil, mens hun placerede sin højre hånd på sin venstre arm.

[Sean Kincaid]

T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E

Sean rynkede brynene en lille smule over Aislings udbrud, men lagde ret hurtigt to og to sammen da han gik ud i køkkenet igen "Det trækker lidt på vej over vandet." gav han hende ret og satte sig på hug ved hunden et øjeblik for at klø hende bag ørerne. Han fik både logrende hale og hængende tunge som belønning før han rejste sig igen og med et kontant "Pearl, kurv." fik hunden til at lunte over på sin plads "Det er lige op over, så jeg holder ekstra øje med hende." han talte tydeligvis om hunden igen.

Sean fulgte den kort med blikket før han så på Aisling igen og smilede skævt "Det nærmeste jeg kommer er vist mine bedsteforældres." han trak på skuldrene uden at kommentere på sine egne madlavningsevner "Mine forældre var rørende enige om de ikke behøvede en." han gik tættere på spisebordet og trak den ene af stolene ud mens han så opfordrende på hende "Men så lad os spise så vi kan komme afsted." han smilede afslappet igen og ventede på hun satte sig på stolen.

[Aisling Delaney]

TAG - SEAN | OUTFIT - HERE

Aisling kiggede på hunden mens han kløede den bag øret og smilede ved synet af det henrykte dyr. "Årh.. Virkelig? Hvis jeg boede lidt bedre ville jeg måske overveje at få et dyr, men det er lidt synd i min lille lejlighed." Bemærkede hun og så på ham da han rejste sig igen.
Hun satte sig også selv ned da han trak sin egen stol ud, men placerede dog bare håndleddene pænt på bordkanten uden at begynde før hun var sikker på det var i orden.

"Mine forældre ville se det som under deres status at lave mad." Fortalte hun og himlede med øjnene, mens en mindre trækning viste sig ved hendes mundvig.
"Og jeg har aldrig selv fået lært det ordentligt.. Det bedste jeg har præsteret er hjemmebagte boller.. Men hvis ikke jeg skulle sidde og sy dag og nat ville jeg nok have mere tid til at lære det." Hun smilede skævt til ham, en smule usikker på om hun snakkede for meget og tav derfor, mens hun betragtede ham et øjeblik og lagde mærke til hvor anderledes han så ud i forhold til maskeballet.

[Sean Kincaid]

T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E

Sean smilede bredt og nikkede med en bekræftende brummen "Mhm. jeg må gå til bekendelse og indrømme det var en grund mere til at lokke dig herop" han holdt stolen indtil hun havde sat sig og slap den så for at trække sin egen ud "Jeg vil helst ikke tage væk fra hende for længe." han stoppede med en hånd på stolen og ændrede retning mod vasken, for at hente den kande med vand han havde fået fyldt, men aldrig var kommet videre med da hun ankom. Han satte den på bordet med et lille smil "Hvis du vil have noget andet end vand, har jeg vist en flaske med saft et sted." han satte sig, uden dog at tage blikket af hende og klar til at rejse sig igen. At han også havde en flaske vin undlod han at nævne. Den var øremærket til aftensmaden, såfremt hun besluttede at ville blive så længe.

Da han først sad skubbede han opfordrende fadet med tærten hen mod hende og lyttede til hvad hun sagde imens han fyldte vand i glasset ud for hendes tallerken "Man skal ikke kimse af hjemmebagte boller." han så vurderende på hende et langt øjeblik som om han overvejede noget før han talte igen "Skulle du have lyst at blive til aftensmad også kan vi hjælpes ad med at lave maden." foreslog han, halvt spørgende og ventede afslappet til hun havde taget et stykke tærte før han selv skar et og løftede det over på sin tallerken.

[Aisling Delaney]

TAG - SEAN | OUTFIT - HERE

"Ja det er klart." Svarede hun mens hun satte sig og trak stolen lidt tættere på bordet, hvorefter hun betragtede ham da han tog kanden med vand. Hun smilede let og rystede på hovedet. "Nej tak, det er fint med vand." Hun drak altid vand når hun var udenfor London, da det smagte en del bedre end det hun var vandt til.

Da han skubbede fadet hen til hende, gik hun igang med at skære et stykke og betragtede opmærksomt kniven mens han talte. Hun smilede let og lagde kniven fra sig, hvorefter hun hurtigt så op og sagde: "Nej, det kan være noget af det bedste i verden." Derefter tog hun det stykke hun havde skåret ud over på sin tallerken, tilfreds med at udskæringen ikke havde endt på en eller anden akavet klodset facon.
Hun anbragte tagtøjet så han havde nemt ved at tage dem og skubbede fadet en smule hen mod ham. "Det vil jeg meget gerne!" Sagde hun begejstret og blottede tænderne i et smil. "Jeg kan da umuligt tage direkte hjem når jeg har set drager og alt muligt.. det er sådan en lidt vag afslutning på en så begivenhedsrig dag.." Hun smilede skævt og begyndte at skære et stykke af tærte og førte det ind i munden, hvorefter hun lukkede munden om gaflen og lod hånden med gaflen bevæge sig ned mod bordkanten igen. Hun tyggede smilende og nikkede derefter anerkendende. "Det smager dejligt." Bemærkede hun da hun havde tygget færdig og gik derefter igang med at skære endnu et stykke.

[Sean Kincaid]

T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E

Sean trak fadet helt hen til sin egen tallerken og havde kort efter også et stykke tærte på sin egen tallerken. Hans gæst fik endnu et afslappet smil da hun erklærede sig enig i hans påstand om hjemmebagte boller "Lige fra ovnen og så med koldt smør på." han skubbede fadet ind midt på bordet igen og samlede bestikket op mens han fortsatte "Og hvis det når at smelte helt ned i, så har man en undskyldning for at smøre mere på." han så konspiratorisk på hende, før han skar af sit stykke og et øjeblik helt naturligt var tavs mens han tyggede.

"Det er jeg glad for." svarede han så snart han havde tygget af munden. En piben fra kurven lidt derfra fik ham ikke til at dreje hovedet, selvom han vidste nøjagtigt hvad der lavede lyden, eller nærmere hvem "Pearl." den svagt advarende tone i hans stemme var tydelig og hunden resignerede med et næsten teatralsk suk og lagde hovedet på forpoterne. Sean skar et nyt stykke af sin tærte og smed det så i en nydelig bue over mod kurv og hund for øjeblikket efter at høre en snappen i luften, der fortalte ham, at bevismaterialet var væk. Han løftede hovedet og så på Aisling i stedet for at se på hunden, med et blik der igen havde et skælmsk glimt "Hvis nogen spørger, så har du aldrig set noget og teknisk set har jeg ikke fodret hende ved bordet."

- - - - - - - - - -

En god procentdel af tærten var forsvundet fra fadet da Sean satte det i køleskabet mens opvasken allerede var i gang med at klare sig selv i vasken. Han havde benyttet chancen til at få ryddet væk da Aisling trådte af på naturens vegne. Så var det gjort og de skulle ikke komme tilbage til rodet. Da køleskabet var lukket hentede han både hendes og sit eget overtøj på knagen i gangen og lagde hendes over ryggen på stolen hun havde siddet på.

Mens han tog sin egen jakke på og lukkede den, gennemgik han mentalt sin egen plan en sidste gang. Det var trods alt ikke bare en gåtur ved vandet der var tale om og han havde været nødt til at trække på en tjeneste fra en af sine kolleger for at kunne vise hende de frygtindgydende væsener der var hans hverdag og stadig have sikkerheden i top. En lyd fra et bestemt gulvbræt annoncerede hendes tilbagekomst allerede før han kunne se hende og han smilede uanstrengt da hun kom til syne igen "Klar?" spurgte han simpelt og så spørgende på hende.

[Aisling Delaney]

TAG - SEAN | OUTFIT - HERE

Blondinen rettede anspændt på sit hår foran spejlet og slikkede sine læber hurtigt. Hun sukkede dybt og prøvede at tage sig sammen. Hun kunne godt klare et par drager. Det var jo ingenting, tænkte hun og skar en mindre grimasse. Egentlig, lige nu, havde hun mest lyst til at stikke halen mellem benene, men ville alligevel ikke skuffe sin vært. Hun var godt klar over at hun blev nødt til at gennemføre det nu, hvis hun skulle have en egentlig chance hos hendes nye bekendtskab.
Aisling så sig selv i spejlet, hvorefter hun rettede på sin top, så hun viste en smule mere kavalergang - dog stadig så diskret at hun ikke fandt det usmageligt. Derefter besluttede hun sig for at hun måtte gå ud igen, så sig hurtigt omkring og låste døren op.

Hun bevægede sig ud mod køkkenet, hvor hun havde efterladt ham og smilede let da hun mødte hans blik.
"Jaeh" Hun prøvede at skjule sin tøven, men det lykkedes ikke helt, så hun bragte et nyt emne op for at undgå spørgsmål. "Flot badekar du har - jeg er helt grøn af misundelse" Hun sendte ham et skævt smil, hvorefter hun tog sin kappe over skuldrene og lukkede den foran. Hun fulgte efter ham da han begyndte at gå mod entreen og videre udenfor, hvor hun indåndede den friske luft med et varmt smil på læben og lukkede øjnene et kort øjeblik. Derefter åbnede hun øjnene igen, slugte omgivelserne med blikket og fulgte med ham igen så snart han bevægede sig videre.

[Sean Kincaid]

T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E

Sean nikkede bekræftende da Aisling svarede ham, men var ikke blind for den nervøsitet hun tydeligt ikke formåede at undertrykke helt "Godt, så lad os." han slog ud mod døren til den lille entre huset rådede over og fulgte lige efter hende med en blid formaning til Pearl. Under normale omstændigheder ville han tage hende med næsten uanset hvor han skulle hen, men som situationen var, ville han ikke risikere noget.

Først da han lukkede døren til køkkenet bag sig reagerede han på hendes kompliment til badekarret "Det er en lille luksus, selvom jeg ikke får gjort brug af det særlig tit." han tog en hat ned fra en hylde og trak den ned over hovedet "Der er måske ingen badekar i London?" spurgte han drillende mens han tog et par vanter fra samme hylde og overvejede at tilbyde hende at låne et par. I stedet tog han bare et par mere og stak vanteparrene i hver sin lomme på jakken, mens han ventede på hun åbnede døren ud til gaden.

Vinden var frisk og forårslun udenfor og han låste hurtigt døren før han vendte sig mod hende igen og gik det lille stykke ud til fortovet "Vi skal transferere et stykke, men jeg tænkte det ikke skadede nogen af os at gå bare et lille stykke ad vejen ovenpå den frokost." han så søgende på hende for at forsøge at bestemme om hun var enig eller bare helst ville afsted mens han drejede til højre væk fra huset og byen.

[Aisling Delaney]

TAG - SEAN | OUTFIT - HERE

"En lille luksus?" Gentog hun da hun havde åbnet døren ud til gaden og så overvejende på ham. "I forhold til mit mikro badeværelse hvor jeg nærmest skal stå oven på toilettet så synes jeg det er ganske eksemplarisk badeværelse du har" Svarede hun ham med et kækt smil og lagde hovedet let på skrå, mens hun fulgte med ham et stykke videre. Hun ville egentlig have givet ham en mindre hentydning om at det ville være meget let for hende at besøge ham og låne hans badekar ind i mellem, men hun havde dog på fornemmelsen at det var at strække hans venlighed lidt for langt. Også selvom det havde stået og lokket hende da hun var derude.

"Nej og jeg vil gerne se noget af naturen også.. " Hun smilede nikkende og gik hen ved hans højre side, mens hun svingede let med armene, meget bevidst om at det var alt for tidligt at begynde at holde i hånd. Det var trods alt hans hjemby og han ville nok ikke have folk til at tro noget forkert. "Det er så ærgeligt at transferere hele tiden.. Jeg kan egentlig godt lide at gå nogle gange.. Specielt nu .. " Hendes blik bevægede sig ud over landskabet og hun smilede for sig selv, mens hun gik. Det var utroligt så flot her var, det mindede hende en del om Irland og hvor de havde boet da hun var lille, men hun havde ingen intentioner om at bringe sin barndom op endnu så hun lod sin association ligge for nu. Derefter så hun på ham igen og samlede sit hår med den ene hånd, da noget af hendes hår blæste op foran hendes ansigt.

[Sean Kincaid]

T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E

Sean nåede lige ud til fortovet før det mentale billede Aisling skabte i hans tanker, fik ham til impulsivt at le. Han kunne slet ikke lade være ved tanken om at se hende stå ovenpå toilettet for at gå i bad, men bed det hurtigt i sig med en rømmen. Han drejede hovedet mod hende, mens han også drejede mod højre ned ad vejen, og så halvt beklagende på hende "Undskyld." trak han høfligt lidt i land, dog med et smil der stadig sitrede for at bryde frem og et blik der tydeligt spillede af indestængt latter.

Han rettede blikket frem og måtte indrømme, at han følte sig overraskende afslappet i hendes selskab. På samme tid var hun et frisk pust i en ellers tit ensformig hverdag - drager eller ej. Han lod hende tale og lyttede mens de gik "Hvorfor specielt nu?" nysgerrigheden fik lov at vinde og han drejede hovedet mod hende et med et nysgerrigt blik. Så gled det igen ud over omgivelserne og han smilede mildt for sig selv "Jeg har efterhånden boet her flere år, men jeg er ikke blevet træt af at stå op til det endnu. Det bliver ved at være fantastisk." han fnøs tænksomt over sin egen musen og betragtede hende igen med et disktret sideblik.