|
Post by Sean Kincaid on May 13, 2013 21:09:54 GMT
T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E Sean satte forsigtigt den lille miniature-drage ned i Aislings håndflade, men slap ikke selv hendes hånd for at hun ikke skulle rykke den til sig i overraskelse og dermed måske få det lille væsen til at falde til gulvet. Han så spændt på hende da han bad hende åbne øjnene og et øjeblik ned, da ungen gav en spæd lyd fra sig "De blev udklækket i forgårs." forklarede han med et blidt smil mens han betragtede det lille dyr, der med tiden ville vokse til en voksen drage, tyve gange større end ham selv "Ind i mellem lægger dragerne deres æg og forlader dem. Vi gør hvad vi kan for at holde øje og nogen gang lykkedes det at finde dem." han løftede hovedet og så hende i øjnene igen mens han fortsatte "Vi tager dem herind og gør hvad vi kan for.." han gik i stå da han blev opmærksom på hendes blanke øjne.
Han rynkede brynene og hans eget blik flakkede et splitsekund, nervøs for om han var gået over en usynlig grænse, uden at kunne se hvad det skulle være "Aisling.." begyndte han og lagde også den anden hånd omkring hendes. Både for at beskytte den lille drage og for at berolige hende, hvad der så end havde oprørt hende "Hvad er der? Gjorde jeg noget galt?" han så bekymret på hende og skævede ned til drageungen der tydeligt fornemmede den anspændte stemning og hvæsede nervøst.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on May 14, 2013 20:21:59 GMT
TAG - SEAN | OUTFIT - HERE Aisling havde for længst fjernet blikket fra det aldeles nuttede dyr, men var mere optaget af Sean der tiltrak hendes opmærksomhed med den enthusiasme han udviste. Det var meget betagende og for første gang i aften følte hun en smule varme sprede sig i hende over hans berøring.
Hun blev først bevidst om at hun havde tårer i øjnene da han sagde hendes navn og hun så flovt ned på dragen igen. Hun smilede let over hans spørgsmål og rystedet et par gange på hovedet. "Nej.. undskyld... det er bare så.. den er så.. jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal sige det.. fantastisk? ... Det er ikke rigtig ordet..." Hun så på dragen der hvæsede af hende og hun skævede mod Sean. "Tror ikke jeg har drage tække" Bemærkede hun og smilede prøvende til ham, men lod derefter blikket falde tilbage mod drageungen der virkede lidt mere rolig men stadig en smule anspændt.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on May 15, 2013 7:12:52 GMT
T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E Sean var for et øjeblik eller to slået en smule af kurs. Mange ting havde han forventet, men at Aisling ville være tæt på at græde, elle i hvert fald lignede en der var det, var ikke en af mulighederne. Hans første tanke var naturligt at hun var bange for dragen, uanset hvor undseelig den var. Han skød dog hurtigt tanken fra sig. Alle med en smule sund fornuft havde en hvis frygt for de store dyr.
Han slappede lidt af igen over hendes undskyldning, men bekymringen forsvandt ikke helt fra hans blik selvom hun forsikrede ham at være ved sine fulde fem. Et lille smil krusede sig på hans læber igen og han nikkede uden at se ned på drageungen igen "Nej, der er ikke rigtigt noget ord der dækker det helt, vel?" selvom han havde arbejde med de store dyr i adskillige år kunne han stadig med jævne mellemrum blive slået af lige dele fascination og ærefrygt.
Han så .ned i hendes håndflade, der stadig var holdt af begge hans og så på den lille drage "Du skal ikke sælge dig selv så kort" han gav hendes hænder et let klem og så igen på det lille dyr der var igang med at pudse sine stadig let gennemsigtige vinger "De kan mærke følelser og reagerer på det." han lagde hovedet lidt på sned og så igen op "Jeg er ked af hvis det gjorde dig oprørt. Det var ikke min mening." han smilede prøvende og lod så langsomt hænderne falde, uden egentligt at have lyst, så hun stod alene med drageungen "Hun har ikke fået et navn endnu."
|
|
|
Post by Aisling Delaney on May 19, 2013 11:23:21 GMT
TAG - SEAN | OUTFIT - HERE Aisling rystede smilende på hovedet og betragtede ham mens han så på drageungen. Hun ville gerne forklare sig selv, men det virkede bare som for meget at begynde at forklare at hun aldrig havde oplevet at være sammen med en der behandlede hende så godt. Det var måske lige lidt for meget besluttede hun sig for og blinkede et par gange med øjenene for at tage sig sammen.
Blondinen sendte ham et lille smil og så derefter ned på dragen. Det var utroligt så følsomme de var, tænkte hun og trak vejret langsomt mens hun prøvede at blive mere rolig. "Oprørt? Slet ikke.. Nærmere rørt.." Hviskede hun og bed sig forsigtig i læben, mens hun så op på ham fra drageungen. Hendes blik flakkede hen over hans ansigt og hun fik et øjeblik lyst til at gøre noget, som hun dog i sidste ende ikke havde mod til. "Hvad med Lime? Det passer så fint til hendes farve." Foreslog hun og så ned i ungens fine blanke øjne. Derefter løftede hun blikket mod ham igen og så afventende på hans reaktion.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on May 20, 2013 0:27:58 GMT
T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E Sean smilede tøvende igen og følte sig næsten overbevist. Næsten i den mening, at han stadig havde en klar fornemmelse af, at der lå mere og trykkede bag de blanke, blå øjne, end bare at være rørt. Han nøjedes med at nikke en enkelt gang, mens hans blik stadig gled undersøgende over hendes ansigt. Noget i hendes blik de få øjeblikke hun så ham i øjnene, fik det til at kildre svagt i hans mellemgulv og med en lavmælt rømmen så han ned på drageungen igen.
"Lime.." gentog han hende prøvende og løftede hånden igen for at stryge det lille sagndyr under hagen "Hvorfor ikke." ræsonnerede han så og så op igen med et varmt smil der denne gang nåede hans øjne "Hun bliver den første med det navn så." han så ned endnu en gang da ungen udstødte en spæd lyd og en lille røgsky som bonus. Han lo underholdt over det lidt ynkelige syn og tog igen fat om Aislings hænder med den ene hånd for at tage ungen op med den anden. Det var i hvert fald det han brugte som grund til at tage fat om hendes hånd, som han slap igen mens han satte den lille drage tilbage i kassen den var kommet fra "Har du mod på en større udgave?" han vendte sig helt om mod hende igen efter at have sikret sig den magiske beskyttelse var på plads og så afventende på hende.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on May 20, 2013 18:41:30 GMT
TAG - SEAN | OUTFIT - HERE Aisling smilede varmt til Sean og grinede lidt. "Virkelig? Hvor unik du er lille Lime" Sagde hun og så ned på dragen med et skævt smil. Hun undslap en latter da dragen udstødte en mindre røgsky og hun hostede lidt da hun kom til at indånde lidt af det. "Sikke en farlig lille en.." Bemærkede hun med et lille smil og prøvede at holde hånden stille mens hun hostede, men var glad for at han tog dragen, så hun ikke skulle bekymre sig om at gøre den lille unge søsyg. Hun lagde en hånd for munden og hostede et par gange mere, hvorefter hun rystede på hovedet så hendes blonde hår svingede fra side til side og blinkede et par gange med øjnene.
"Okaaay... Men nu ikke alt for stor vel?" Bemærkede hun drillende og vendte sig om for at gå hen mod døren da hun forventede at de skulle ud af lokalet igen. "Hvor meget holder i øje med de små her? kræver de ikke meget opmærksomhed? og hvad med deres mødre?" Spurgte hun og vendte sig kort mod ham mens hendes blik flakkede hen over hans ansigt, nysgerrigt, hvorefter hun begyndte at gå lidt videre.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on May 20, 2013 22:45:24 GMT
T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E Sean smilede underholdt for sig selv hele tiden mens han tog drageungen fra Aislings hånd og sørgede for den nåede sikkert tilbage i sin kasse igen "Det er en smule svært at forestille sig hvor stor hun ender med at blive, ikke?" han vendte sig mod hende igen med et varmt glimt i blikket der lidt efter blev hemmelighedsfuldt "Definér, alt for stor?" han hævede brynene lidt, halvt i drilleri og fulgte med hende hen til døren igen. "Der er altid nogen der tjekker ind mindst en gang i timen. I hvert fald indtil vi er sikre på de spiser som de skal." forklarede han mens de gik det korte stykke. Han gik et skridt foran og åbnede døren for så at lægge en hånd mod det nederste af hendes ryg og på den måde føre hende mod højre ned ad gangen "Det er svært at vide hvem moderen er. Med mindre vi er heldige at se hvem der lægger æggene, men når de er store nok sætter vi dem ud til de andre igen." han blev klar over han stadig ikke havde taget hånden til sig og gjorde det med et skævt smil uden at kommentere på det "Langt de fleste gange bliver de accepteret uden de store problemer." Han stoppede nogle hundrede meter længere nede ad gangen foran et sæt store dobbeltdøre i massivt træ. En let træk afslørede at de sandsynligvis førte udenfor og han bekræftede det selv øjeblikket efter "Vi skal ud igen, så måske du vil have dit overtøj på igen?" han trak et bundt solide nøgler frem fra en lomme, fandt den rigtigt og stak den i låsen til den store dør for så at skubbe den ene halvdel op med skulderen og afsløre en lukket gård. Det der stjal blikket var dog det enorme, grønne sagndyr der lå midt i det hele, tilsyneladende i dyb søvn.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on May 21, 2013 17:29:13 GMT
TAG - SEAN | OUTFIT - HERE Aisling nikkede og så skeptisk på ham, hvorefter hun gik videre mod døren med langsomme skridt for at se hvor han gik hen. Hun lyttede til ham med et mindre smil på læben og stoppede op mens han åbnede døren og betragtede ham afventende. Det sitrede i hende da han placerede en hånd på hendes ryg og hun gik en smule forsinket ud af døren.
Aisling forsatte med ham ud af døren og ned ad gangen, mens hun følte sig endnu mere bevidst om sig selv, når hans hånd hvilede på hendes ryg. Hun nikkede bare lidt til det han sagde, uden at vide hvad hun skulle sige mere, til dels fordi hun mistede fokus lidt, da hun mærkede en underlig intim stemning bygge sig op imellem dem et kort øjeblik. Det varede dog kun til han lod sin hånd falde og de nåede til trædøren og hun fik travlt med at tage sin kappe på. Hun så en smule nervøst på ham mens han åbnede døren og kunne ikke rigtig få et ord over sine læber.
Udtrykket i hendes ansigt da hun fik øje på dragen afslørede dog hendes følelse af ærefrygt og hun skævede mod Sean, uden selv at turde at tage det første skridt mod den store drage. Hun havde mest lyst til at gå et par skridt tilbage, men hendes ben ville ikke adlyde hende og hun endte derfor med at stå helt stille og betragte væsenet.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on May 21, 2013 20:36:18 GMT
T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E Sean så mere på Aisling end han så på det ganske imponerende, grønskællede dyr der lå i den lukkede går med frit udsyn til en let overskyede himmel over dem. Mest for at lure hendes reaktion og sikre sig hun ikke var skræmt, men også fordi han måtte indrømme han kunne lide at se på hende. Han stod lidt i døren ved siden af hende og bare lod hende synke de første indtryk, tilsyneladende selv ganske upåvirket af, at der lå en spillevende drage ti meter væk. Den havde stadig ikke rørt synderligt på sig, men den store krop hævede og sænkede sig langsomt i takt med åndedraget der også tydeligt kunne høres og beviste at det rent faktisk var en levende drage.
Det blev dog også ham der brød tavsheden først "Kom." opfordrede han, rakte ned og lukkede den ene hånd om hendes noget mindre med et lille klem "Det er okay." han tog et opfordrende skridt frem, ventede til han var sikker på hun fulgte med og fortsatte så uden at slippe hånden igen "Han er lagt til at sove magisk." forklarede han og nikkede mod dragen mens de langsomt nærmede sig "Han brækkede en vinge i et opgør med en af de sortskællede, så vi bragte ham herind for at kunne behandle det." han stoppede nogle få meter fra den grønne drages store hovede og pegede mod den ene vinge der hang påfaldende i forhold til den anden.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on May 21, 2013 20:54:45 GMT
TAG - SEAN | OUTFIT - HERE Det var som om at hun var i en form for trance ind til Sean talte til hende og hun vågnede lidt op igen. Hun var blevet stående helt stille og havde kigget på den sovende drage. Hans ord placerede dog et lille frø af tillid til ham i hende og hun så på ham igen, da han gav hendes hånd et klem. "Oookay?" Mumlede hun stadig med en anelse tvivl i stemmen men fulgte dog med ham ud i gården uden et ord. Hun havde virkelig ikke lyst til at vække det store væsen. Hans forklaring bragte dog ny sikkerhed i hende og hun undslap et lettet suk, mens hun så nøje på dragen som hun kom tættere og tættere på. Blondinen stoppede dog op da han gjorde det samme og så hen imod vingen, som hun konstaterede så brækket ud. Derefter bevægede hendes blik sig hen over det skællede væsen og hun bed sig i læben, mens hun mærkede sit hjerte banke en smule hurtigere og hun klemte hans hånd en anelse. Det kunne godt være den var lagt til at sove, men det var stadig skræmmende for hende at være så tæt på sådan et væsen. "Kan man flyve på dem?" Hun rynkede øjenbrynene over sig selv, ude af stand til at komme i tanke om hvorfor hun skulle stille så mange dumme spørgsmål, men det var dog bedre end bare at sige ingenting besluttede hun sig for til sidst.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on May 22, 2013 7:39:53 GMT
T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E Sean slap ikke Aislings hånd igen selv da han stoppede nogle meter fra den kolosale, sovende krop. Han kunne stadig undskylde det overfor sig selv med, at hun tydeligt var beklemt, men forhåbentligt også spændt, ved situationen "Han vågner ikke foreløbigt." forsikrede han og så kort ned på deres hænder da han mærkede hendes greb strammes en anelse "Og selv hvis han gør, så vil han være så påvirket at han ikke kender hovede fra hale." han smilede svagt og overvejede momentært hvordan det mon ville føles at lade fingrene glide ind mellem hendes.
Han gjorde dog ikke alvor ved tanken men rynkede i stedet brynene spekulativt da hun stillede et nyt spørgsmål "Det ville være fantastisk hvis vi kunne, ikke?" han så på hende med en glød i blikket der ikke helt havde været så udtalt før "Men desværre nej. De er nærmest umulige at tæmme." han så næsten ærgelig ud mens han så på den sovende drage igen "Vi var fem mand om bare at slå ham her ud for at kunne få ham herned." han så sigende på hende igen og kneb øjnene lidt sammen som om han overvejede noget "Men du kan få lov at røre ved ham her." blikket blev spørgende og han stod et øjeblik eller to før han gav hendes hånd endnu et let klem og så slap.
Altid vagtsom i nærheden af de store dyr gik han de sidste to meter og stoppede lige foran det massive hovede. Det var endnu tydeligere her, at dragen var ganske levende. Øjnene bevægede sig svagt bag øjenlågene og en dæmpet, brummende vejrtrækning var tydelig "Kom.." han vendte sig halvt mod Aisling igen og rakte hånden opfordrende frem mod hende med et beroligende smil.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on May 22, 2013 18:42:41 GMT
TAG - SEAN | OUTFIT - HERE Aisling lyttede til hans ord men de sank ikke rigtig ind, hun blev ved med at være lidt i tvivl om om det nu passede at den sov. Derefter stilte hun ham et spørgsmål og så afventende på ham mens han svarede, stadig med sin hånd i hans. Hun smilede let over at se hans øjne skinne med entusiasme og hun undslap en lavmæl latter, det kunne helt sikkert være fantastisk at kunne flyve på dem.
"Kun fem mand?" Udbrød hun og så imponeret på ham, mens hendes læber skilte sig let ad. Hun rynkede øjenbrynene let da han foreslog at hun skulle røre ved dragen og hun så tvivlsomt på ham, men gik et par skridt efter ham da han slap hendes hånd. Hun stoppede dog lidt op igen og bed sig eftertænksomt i underlæben, mens hendes blik hvilede på det store hoved der var større end hende.
Da han rakte sin hånd mod hende gik hun langsomt hen mod ham, men i stedet for at tage hans hånd, placerede hun sig lige foran hans arm og betragtede det sovende dyr et øjeblik. Hun løftede hånden let, tøvede et øjeblik hvor hun skævede hurtigt mod Sean, men bøjede sig så lidt frem og placerede fingerspidserne på dragens næseryg. Efter et par øjeblikke, løftede hun hånden igen og strøg den med håndfladen. Hun smilede for sig selv og vendte ansigtet mod Sean, hvorefter hun rettede sig op, stadig med blikket på ham. "Sikke et dejligt væsen..." Bemærkede hun lavmælt og så ham ind i øjnene uden rigtig at være sikker på om hun snakkede om ham eller dragen.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on May 22, 2013 22:17:38 GMT
T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E Sean slap en lille munter lyd og nikkede en enkelt gang "Fem til at bedøve ham. En forstærket svæve-bevægelse til at få ham herind og sikret så der ikke sker uheld." han uddybede ikke yderligere hvordan det hele var foregået, men gik helt hen til den sovende drage og opfordrede hende til at gøre det samme.
Han blev stående mens hun tøvende, og tydeligt vagtsomt, strakte en hånd ud og rørte de grønne skæl. Han betragtede hende uudgrundeligt og smilede stadig for sig selv da hun rettede sig op igen "Dejlig er måske at tage munden for fuld, men fascinerende og fantasisk." han drejede sig selv lidt og lod fingerspidserne stryge over dragens pandebrask "Selv når man arbejder med dem, er et sjældent man får mulighed for at være så tæt på dem. Uden at risikere et længere ophold på Mungos." han smilede skævt og vendte ansigtet mod hende igen "Det er om at udnytte chancerne når de.."
Han nåede ikke længere da dragen løftede hovedet lidt og pustede hårdt ud med en nydelig røgsky der indhyllede både Sean og Aisling. Hans instinktive reaktion var at gribe fat i hendes arm, trække hende et skridt tilbage og selv gå ind foran hende mens han trak sin tryllestav med den anden.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on May 23, 2013 20:02:50 GMT
TAG - SEAN | OUTFIT - HERE Aisling var stadig imponeret over at de kun havde været fem, men talte ikke mere om det. Hun strøg forsigtig hånden over det grønne skæl og så eftertænksomt på ham da hun rettede sig op igen. Hun stod stille mens han selv strøg hånden hen over dragens pandebrask og smilede for sig selv, uden at være i stand til at sige ham imod, da hun trods alt vidste langt mindre end han gjorde. Det var dejligt at dele dette øjeblik med ham og hun var glad for at det heller ikke var så tit at han var så tæt på dem, så det blev mere specielt på den vis.
Hun så ham smilende i øjnene da han vendte ansigtet mod hende igen og hun skulle til at nikke da dragen pludselig løftede hovedet. Hun fik et kæmpe chock, udbrød et mindre hvin og trådte et mindre skridt tilbage mens hun blev indhyllet i røg. Hun lukkede sine øjne og begyndte at hoste, hvorefter hun mærkede en hånd på sin arm og gav efter for trukket og trådte endnu et par skridt baglæns. Et øjeblik anede hun ikke hvad der var op og ned, hun prøvede at åbne øjnene men måtte lukke dem igen på grund af røgen. Hun hostede stadig og havde egentlig lyst til at sætte sig ned da hun følte sig en smule disorienteret, men hun havde ikke mulighed for det da han stadig holdt fast i hende.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on May 24, 2013 10:44:19 GMT
T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E Sean reagerede instinktiv da han trak Aisling væk, en smule mere hårdhændet end det var hans mening, og selv gik ind mellem hende og den grønne drage. Hans puls var helt naturligt blevet hurtigere af den adrenalin hans hjerne havde sendt ud i kroppen på ham. Der skete dog ikke mere. Røgen sved i øjnene, men den del var han vant til og slappede en smule af igen, da dragens hovede sank ned mod jorden igen, uden at det store dyr havde så meget som åbnet øjnene.
Han åndede lettet op og vendte sig mod Aisling igen med antydningen af et smil på læberne "Han må have en god drøm." forsøgte han spøgende, men kunne ikke holde den længe før han førte hende i mere passende afstand til dragen og så indgående på hende "Hvor meget røg fik du slugt?" han fik hende ned at sidde på en stenbænk indbygget i muren ved siden af døren de var kommet ud i gården fra, lagde sin tryllestav ved siden af hende og satte sig selv på hug foran hende "Der skete ikke noget, vel?" bekymringen var oprigtig nok og han smilede svagt igen.
|
|