|
Post by Sean Kincaid on Jun 2, 2013 22:28:00 GMT
T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E Sean flyttede let på fødderne over Aislings tøvende udbrud og følte sig pludselig lidt akavet igen. Han smilede dog igen da hun svarede reelt og nikkede mens han slappede lidt af igen "Stuen." gentog han for at slå fast og tog det ene krus fra bordpladen "Have er vist også for meget sagt. Et stykke græs jeg ikke får passet alligevel." han smilede skævt og rakte også ud efter det andet krus, men trak hånden til sig igen da hun kom ham i forkøbet.
Hans blik flakkede et kort sekund og det næsten generte smil vendte tilbage. Han rømmede sig, men så hende så i øjnene med et uudgrundeligt blik "Det er rart at have selskab. Det sker ikke så tit." han sagde ikke mere, men vendte sig og fulgte efter hende ind i den lille, og ret tæt møblerede stue hvor han slog ud mod et mindre udvalg af lænestole, og en enkelt mindre sofa, alle af ældre dato, men ganske anvendelige "Gæster vælger først." han så på hende, stadig med et lille smil på læberne "Jeg ville dog undgå den brune der.." han pegede med den frie hånd og fortsatte "Den har sprunget en fjeder og jeg har ikke fået den lavet endnu." han lod hånden falde og blev stående uden selv at gøre anstalter til at sætte sig nogen steder før hun havde gjort det først.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Jun 3, 2013 18:39:03 GMT
TAG - SEAN | OUTFIT - HERE Aisling bevægede sig ind i stuen med sin kop te i hånden og lod blikket glide hen over møblerne. Hun vendte sig mod ham, for at se hvor han ville sidde, men han bekendtgjorde at hun måtte sidde hvor hun ville så hun satte sig på sofaen. Hendes blik hvilede kortvarigt på ham og hun rykkede sig lidt hen mod armlænet for at gøre plads til ham hvis han havde lyst til at sætte sig ved siden af hende. Et eller andet sted håbede hun at han ville gøre det, selvom hun stadig var lidt nervøs ved tanken.
"Sofaen er fin.." Bemærkede hun og løftede koppen op til læberne men drak ikke noget, da den stadig var lidt for varm så hun sænkede koppen igen og lagde den anden hånd om koppen. Derefter smilede hun let til ham og sagde: "Mine møbler er heller ikke til at skrive hjem om.. Min mor har tilbudt at jeg kan flytte hjem og bo.. men det gider jeg virkelig ikke.. " Sagde hun og himlede med øjnene mens hun grinede let. "Men jeg gad godt finde noget lidt mere hyggeligt end min mikroskopiske lejlighed" Hun så smilende på ham og sippede lidt til teen.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on Jun 3, 2013 21:21:21 GMT
T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E Sean nikkede og fulgte Aisling med blikket hen til den lille sofa. Det var sjældent han selv sad der. Faktisk brugte han mere eller mindre kun en bestemt af lænestolene, hvilket den også tydeligt bar præg af. Han blev ubeslutsomt stående, længe nok til at det blev tydeligt han ikke kunne bestemme sig, men sparkede sig selv i gang igen da hun grinede og uværgeligt smittede ham til et smil "Vil hun gerne have dig hjem hvor hun kan holde øje med dig?" spurgte han spøgende, men halvt i alvor mens han lukkede den korte afstand hen til sofaen og satte sig ned ved siden af hende.
Han trak sig op mod modsatte armlæn som hende, men sofaen var så smal, at det ikke kunne undgåes at hans ben rørte ved hendes. Den lille kontakt var distraherende, men han formåede næsten at ignorere det "Det er ulempen ved de store byer, ikke? Især London. Det er ikke så svært at finde noget at bo i, men mere noget at bo i som man også har råd til uden at skulle leve på daggammelt brød." han nippede selv forsigtigt til den varme te før han fortsatte "Og fordelen ved at bo lidt udenfor lands lov og ret er, at man får meget mere for pengene." han kastede et hurtigt blik rundt i sin beskedne stue "Modsat mugglerne kan vi ret hurtigt komme fra punkt A til punkt B." han tav et øjeblik igen og så overvejende på hende før han stillede et nyt spørgsmål "Hvor bor du i London? Jeg har vist aldrig fået spurgt."
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Jun 4, 2013 17:25:37 GMT
TAG - SEAN | OUTFIT - HERE Aisling smilede bare skævt og trak på skuldrene, hun kunne fornemme hans spøg, men sandheden var jo at hendes mor mente det helt alvorligt. Ikke kun på grund af møblerne, men for at hun rent faktisk kunne holde øje med hende. Hun mærkede en kildrende fornemmelse op af ryggen da han satte sig ved siden af hende og kunne ikke rigtig abstrahere fra det først, men endte med at tage en tår af sin te for at fokusere på noget andet.
Hun nikkede over hans ord og bed sig forsigtig i underlæben mens hun så ned i sin tekop. "Diagonalsstræde.. Ikke det mest billige sted.. " Svarede hun og mødte hans blik med et genert smil. "Tror bare det var ren tilfældighed at jeg endte der.. det var nemt når jeg nu arbejdede i Malkins.. Og jeg lærte først sent at transferere.." Forklarede hun og slog blikket ned mod teen igen. "Men jeg vil ikke udelukke en flytning.. det er som du siger meget nemmere." Bemærkede hun uden at udvise den store sikkerhed. Hun var nærmest ved at nævne hvor skønt det ville være at flytte til Skotland, men hun var for bange for at han ville opfatte det som en hentydning til at flytte hjem til ham.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on Jun 5, 2013 9:53:20 GMT
T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E Sean trak sig så langt op mod armlænet som han kunne for ikke næsten at ende på skødet af Aisling. Det var sin sag i den smalle sofa og dybest set havde han ikke noget imod at sidde så tæt på hende. Han smilede skævt og rystede på hovedet "Nej, det kunne du bilde mig ind." han lænede sig tilbage med begge hænder om kruset og slap en munter lyd "Jeg er desuden ikke en tøddel bedre. Jeg flyttede også hertil fordi det var praktisk og tæt på mit arbejde." han drejede hovedet og så på hende igen med en lille skuldertrækning "Ikke at jeg er ked af at bo her, nærmere det modsatte." smilet blev varmt og han så ned et øjeblik "Det er vokset gevaldigt på mig. Jeg kan ikke helt forestille mig at skulle være andre steder."
En dæmpet lyd udefra fik ham til at se op igen og først nu bemærkede han, at lyset udefra var svundet ind. Den bløde lyd af vanddråber mod glas forklarede hurtigt hvorfor og han så sigende på kvinden ved siden af sig "Det ser ud til det var det helt rigtigt tidspunkt vi tog tilbage på." han satte sig lidt bedre til rette og løftede kruset for at tage en mundfuld mere. Hans blik forlod hende dog ikke, men hvilede diskret på hendes ansigt hen over kanten på kruset indtil Pearl kom luntende ind i stuen og møjsommeligt lagde sig halvt ovenpå hans fødder på gulvet foran sofaen.
Han smilede skævt igen, lænede sig forover og nussede hunden bag det ene øre "Nu har jeg en fodvarmer, men sig til hvis du fryser. Så kan jeg tænde op." han nikkede mod pejsen hun var ankommet via tidligere, men som også fungerede helt normalt som varmekilde.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Jun 5, 2013 11:05:36 GMT
TAG - SEAN | OUTFIT - HERE Aisling betragtede ham med et smil der blev en smule større jo længere han kom hen i sin fortælling. Hendes blik ændrede sig til forundret og hun overvejede om han allerede havde besluttet sig for at blive boende her resten af sit liv. Hun fandt dog spørgsmålet en kende alvorligt, men da hun skulle til at svare, blev den korte stilhed brudt af regnen der faldt på vinduerne. Hun vendte blikket mod regndråberne på ruderne og smilede eftertænksomt. ”Jaeh.. Ellers var vi vist blevet våde.. Der er noget ufatteligt hyggeligt ved at sidde indenfor når det regner.. Selvom jeg flere gange har fundet på at rende ud i regnvejret og så komme indenfor og varme mig bagefter.. Det er utroligt så få mennesker der er på Diagonalsstræde når det regner.. Så nogle gange udnytter jeg at jeg kan gå rundt på gaden uden så mange problemer..” Hun smilede for sig selv og vendte ansigtet mod ham igen. ”Tja.. jeg fryser faktisk lidt.. ” Svarede hun og sippede lidt til sin te.
Blondinens blik faldt på den gravide nuttede hund da hun lagde sig ved Seans fødder og hun blottede tænderne i et smil. ”Jeg kan godt forstå at du kan lide at bo her.. her er meget.. behageligt og rart at være.. Og Pearl er dejligt selskab..” Bemærkede hun og så på ham igen, stadig smilende og drak derefter en tår af sin te der efterhånden var ved at være lige den temperatur hun foretrak. Aisling lod blikket bevæge sig kort ned mod Pearl og strøg fingrene gennem håret, inden hun drak lidt mere af sin te og betragtede regnen der slog mod vinduerne.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on Jun 5, 2013 13:28:53 GMT
T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E Sean betragtede Aisling mens hun sad med ansigtet vendt mod det nærmeste vindue og lyttede til hende med et lille, underfundigt smil spillende på læberne "Jeg har heller aldrig haft noget imod regn." gav han hende ret, smilede lidt bredere og tilføjede "Men jeg vil også helst sidde i tørvejr hvis jeg skal se og lytte til det." han tog ikke blikket til sig da hun så på ham igen, men blottede i stedet tænderne et kort øjeblik over det mentale billede hun skabte i hans hovede "Regn har det med at få mennesker til at trække indenfor."
Han så på hende et øjeblik længere efter at have fået svar på sit næste spørgsmål og skød en impulsiv tanke om en anden måde at varme hende på, fra sig, nikkede, rømmede sig og satte kruset fra sig på sofabordet "Der er plads til både at være og tænke." han bøjede sig forover og strøg Pearl over hovedet mens han lirkede fødderne til sig "Jeg har vist aldrig været storby-menneske for alvor." han rejste sig med et mildt smil "Jeg kan godt lide at have albuerum og at kende min nabo." han tog sin tryllestav fra bordet hvor han havde lagt den af ren vane da de satte sig og gik det korte stykke hen til pejsen hvor han med vanens lethed lagde optændingsbrænde og en solid kævle på plads, for så at få ilden til at fænge det tørre kvas med en lydløs besværgelse.
Han efterlod tryllestaven på bordet igen før han satte sig, denne gang lidt sidelæns før han med et øjebliks tøven lagde den ene arm hen over ryglænet "Hold ud lidt endnu." spøgte han roligt, men ikke helt så afslappet som han ellers var "Det tager lidt før det får ordentligt fat, men det ved du uden tvivl." han rømmede sig igen og kunne ikke helt abstrahere fra, at han næsten kun behøvede at strække hånden for at kunne fange en lok af hendes blonde hår mellem fingrene.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Jun 5, 2013 15:49:54 GMT
TAG - SEAN | OUTFIT - HERE Hans smil smittede da hun vendte ansigtet mod ham og hun strøg en tot hår bag øret, mens hun betragtede ham og nikkede. "Ja - selvom noget af det skønneste kan være at løbe rundt i sommerregn." Bemærkede hun og smilede skævt, mens hun drak en mindre tår af sin te og betragtede ham rejse sig op. Hendes blik hvilede på ham mens han tændte op og hun smilede for sig selv over hvor let det var for ham at tænde op. Ud over at bruge en besværgelse vidste hun intet om det, det så nemt ud, men hun var ikke helt sikker på om det var så nemt som det så ud. "Albue rum? Så ville du nok føle dig ret klaustrofobisk i min lejlighed.. Jeg har en stue med et lille køkken og så et lille soveværelse.. Og et mindre badeværelse jeg har fortalt dig om.." Hun smilede skævt til ham og så på ham med et glimt i øjet.
Hun vendte sig automatisk mod ham da han satte sig igen, med hænderne om kruset og lagde hovedet let på skrå. "Jah, selvom jeg ikke har meget erfaring med at tænde op.. Vores husalf plejer at gøre det hos mine forældre og jeg tænder aldrig op derhjemme.." Fortalte hun og så derefter ned på Pearl og rykkede en anelse tættere på Sean, for at kunne klø hunden under hagen. Hun smilede lidt mere, da hunden løftede hovedet så hun bedre kunne komme til og hun grinede lidt over det og mødte Seans blik igen. I dette øjeblik blev hun meget fokuseret på hvor hans arm var i forhold til hende og det faktum at hendes knæ hvilede en smule mod hans. Hun prøvede dog at fokusere på at klø hunden under hagen, selvom det var lidt af en præstation for hende.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on Jun 5, 2013 20:44:14 GMT
T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E Sean rynkede brynene lidt, uden at det fik smilet til at blegne, og så uudgrundeligt på Aisling mens hans mentale billede skiftede igen. Denne gang til noget mere kønt, end egentligt underholdende og han nikkede let før han rejste sig for at tænde op "Det er ikke så meget størrelsen på det sted jeg bor jeg tænker på.." begyndte han mens han fik ilden til at fænge "Men det mentale rum. At der er plads til.. bare at være, uden at kunne høre hvad naboen skal have til middag gennem væggen. Se ud af vinduet og ikke bare se bygningen overfor." han rejste sig igen og gik tilbage til sofaen "Giver det mening?" spurgte han, mens han satte sig igen. Han pillede diskret ved en samling i ryghynden hans arm nu hvilede hen over og smilede skævt "Mine bedsteforældre havde en gammel husalf, men min mor og hendes søskende satte ham fri da de døde." han vidste ikke helt hvorfor han fortalte hende den ligegyldige anekdote og rømmede sig mens han sænkede blikket til hendes hånd under Pearls hage. Han smilede varmt mens han i stilhed så på det lille skue og løftede uden helt at tænke over det hånden mod hendes lyse hår. Så løftede hun hovedet og han trak skyndsomt hånden til sig igen med ører der føltes en smule varmere end normalt. Han vidste nøjagtigt hvad han havde lyst til at gøre, men forholdt sig stadig i ventepostionen uden at kunne beslutte sig "Vil du se resten af huset?" spurgte han impulsivt, bare for at sige noget "Hvis du kan gå og drikke på samme tid kan vi vist godt nå det inden vi laver mad."- - - - - - - - - - Sean rejste sig med et bredt smil på læberne, der blev siddende og fik de små rynker i hans øjenkroge til at stå tydeligt frem "Hvordan du klarer at holde masken med alle de krævende madammer og forkælede børn der kommer i butikken er mig en gåde." han rakte ind over bordet og tog Aislings tomme tallerken og fortsatte hen til vasken mens han stadig morede sig tydeligt over den historie hun lige havde fortalt. Han følte sig aldeles godt tilpas, hvilket sikkert havde en del med de to glas vin han havde fået at gøre, men dog stadig mest med selskabet at gøre. Han satte tallerkenerne ned i vasken og vendte sig om mod hende igen "Jeg ville miste tålmodigheden, eller masken allerede den første dag." han gik de få skridt tilbage til bordet igen og rakte ud efter et næsten tomt fad "Jeg håber du blev mæt?" han så spørgende på hende, stadig med et smil lurene i den ene mundvig.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Jun 5, 2013 21:14:08 GMT
Efter at hun havde set resten af huset og spist et lækkert måltid mad samt drukket tre glas vin følte hun sig blot endnu mere tilpas. Hun smilede til ham da han rejste sig og hvilede håndleddene mod bordkanten. Hun grinede let over hans bemærkning og trak på skuldrene. "Det bliver også trættende nogle gange - men jeg har vendet mig til det - og prøver at få det bedste ud af det.. " Forklarede hun med et skævt smil og sukkede dybt. "Når det er værst plejer jeg at minde mig selv om at jeg får lov til at lave tøj - som er det jeg gerne vil.. Og så er det jo bare om at tage sig sammen." Hun smilede anstrengt til ham og drak lidt af den vin hun stadig havde tilbage. "Ja det smagte skønt!" Konstaterede hun og mødte hans blik, hvorefter hun så ned på fadet og opdagede at hun havde glemt sine manerer. "Skal jeg ikke hjælpe dig? Spurgte hun og rykkede stolen lidt ud og rejste sig op, mens hun stod en smule ubeslutsomt og betragtede ham afventende.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on Jun 6, 2013 12:40:16 GMT
T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E Sean nikkede mens han gik det korte stykke tilbage til spisebordet "Er det så noget bestemt tøj du helst vil lave, eller lidt af det hele?" interessen var stadig oprigtig og han kunne ikke se hvorfor hun ikke over de næste år, skulle kunne få held af at starte sin egen forretning.
Han smilede igen mens han rakte ud og tog fadet "Så det er min fordel du enten er høflig eller ikke særligt krævende." konstaterede han med et tydeligt drillende glimt i øjnene da hun mødte hans blik. Øjenkontakten fik det impulsivt til at krible lidt i hans mellemgulv og han gik i stå med fadet i hånden mens hun rejste sig op. Endnu et sekund gik før han huskede at nikke "Ingen tvang, men jo tak." han rømmede sig, men blev stående og så på hende med et uudgrundeligt blik. Det faldt øjeblikket efter til hendes læber, kun for at blive trukket hastigt væk med et skævt smil. Tanken der havde fulgt det vandrende blik ville dog ikke forsvinde mens han igen gik over til vasken og satte fadet ned i den "Ikke at der er så meget. Det kan klare sig selv."
Han vendte sig for at hente sin tryllestav på bordet og ville være gået ind i hende, havde han taget et skridt frem. Han fik dog hold på sine skridt før det, uden at have opdaget hun fulgte efter ham og endte igen med at stå og se en smule ubeslutsomt på hende. Noget fangede hans blik nær hendes ene tinding og han kom til at smile igen "Du har noget.." han løftede hånden for at pege på den lille plet undsluppen sod fra dragebesøget tidligere han ikke havde set før nu. Det havde hun tilsyneladende heller ikke og ansporet af vinen der havde indeholdt en smule mere mod end han normalt besad, løftede han hånden helt og tørrede sodpletten blidt væk med den ene tommelfinger "Meget bedre." mumlede han, uden at trække hånden til sig lige med det samme og uden egentligt at have lyst da han gjorde det. Hans blik flakkede et kort øjeblik mens han stadig kunne mærke følelsen af hendes kind under sin hånd og havde glemt alt om opvasken.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Jun 6, 2013 17:55:18 GMT
TAG - SEAN | OUTFIT - HERE "Lidt af det hele - selvom min svanekjole var mere personlig end noget andet jeg før har lavet.." Bemærkede hun med et svagt smil og betragtede ham mens han gik hen mod spisebordet igen. Hun undslap en klingende latter og rystede på hovedet over hans bemærkning. "Ærlig talt - det smagte fint." Hun så insisterende på ham, hvorefter hun rejste sig og begyndte at tage de resterende ting på bordet. Hun så undrende på ham, da hun bemærkede at han så på hende og gik kortvarigt i stå mens hun løftede en servietholder. Hun rødmede let da han gik tilbage til vasken og hun fulgte efter ham for at sætte tingene på køkkenbordet.
Blondinen stoppede dog brat op da han var tæt på at vende sig direkte ind i hende og hun trak instinktivt tingene hun bar på tilbage, for at hun ikke skulle tabe det. Hun endte dog med at bevæge den vandkande hun holdt så voldsomt at hun fik en smule vand på blusen. Hun blev dog stående og så til højre for ham, mens hun mærkede sit hjerte banke en anelse hurtigere over den intime situation. Hun bed sig forsigtig i læben og løftede diskret blikket mod hans, en smule nervøs for hvad der gemte sig i hans blik. Hendes blik flakkede hen over hans ansigt og hun rynkede øjenbrynene let, forvirret over hvad det var han havde fjernet. Hun løftede ansigtet en anelse og så op på ham, mens hun pressede læberne anspændt mod hinanden. Hun havde nydt hans kærtegn og havde håbet på at han ikke ville slippe hende igen.
At hun stod med en kande med vand samt en servietholder havde hun glemt alt om. Lige dette øjeblik var det eneste der eksisterede i verden, manden der stod overfor hende og hun mærkede sin mave knue sig sammen over hans blik. "Jeg.. spildte ud over mig selv.." Fik hun alligevel fremstammet, dog med en meget lav og lys stemme samt blussende kinder og hun slog blikket ned for at se hvor galt det var.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on Jun 6, 2013 21:29:44 GMT
T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E Sean var ikke helt sikker på om det var vinen eller helt ham selv der fik ham til at lægge hånden mod Aislings kind et øjeblik under påskud af at tørre den sidste lille smule sod af hendes ansigt. Uanset havde han lyst til at gentage handlingen så snart han igen lod hånden falde. Hans hjerte bankede lidt hurtigere og han vidste hvorfor. At handle på den viden var bare lettere sagt end gjort og han skændte på sig selv mentalt for som sædvanligt at overtænke situationen.
Han flyttede sig dog ikke på trods af at hun stod med ting i hænderne. En lille stemme i hans baghovede mumlede opfordrende til ham om i stedet at udnytte chancen nu han havde den. Hun havde jo ikke trukket sig væk eller virket til at have noget imod det hele. Nærmere modsat så hun aldeles dejlig ud da hun rødmede og så ned. Det trak uvilkårligt i hans mundvige, men han så ikke ned på den våde plet på hendes bluse. Hans blik blev ved at hvile på hendes ansigt mens han igen løftede hånden og lagde to fingre under hendes hage for at få hende til at se op igen.
Hans hals føltes pludselig tør, men den lille stemme var særdeles overbevisende mens han smilede svagt da hendes blik igen mødte hans. Han tog ikke hånden til sig, men lænede sig langsomt fremad, alligevel klar til et taktisk tilbagetog hvis hun skulle protestere. Det skete dog ikke og han blev belønnet med et gavmildt skud adrenalin da hans læber prøvende ramte hendes og hans øjne gled i.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Jun 6, 2013 22:05:07 GMT
TAG - SEAN | OUTFIT - HERE Aisling betragtede den mindre vandplet på sin bluse og rynkede sine øjenbryn ubemærkeligt over sit uheld. Hun var tæt på at gå udenom sin vært for at prøve at fjerne pletten, men hun nåede aldrig så langt før hun mærkede to fingre under sin hage. Hun løftede hovedet mere end han egentlig skubbede det op, da hun var nysgerrig efter at vide hvad der havde fremprovokeret sådan en handling. Det viste sig dog at hun havde læst ham rigtig den sidste del af aftenen og at de fornemmelser hun havde haft havde været sande. At hun så nærmest ikke kunne kapere dem var noget andet. Hun mødte hans blik kortvarigt, men følte sig så sårbar at hun ikke kunne holde øjenkontakt med ham særlig længe af gangen.
Hendes hjerte pumpede løs i hendes bryst da han lænede sig frem mod hende, men hun rykkede sig ikke ud af stedet, på trods af at hun skælvede en anelse. Hun præsterede dog at løfte sit ansigt let og møde hans læber med sine, mens hun lukkede sine øjne i og mærkede en sitren løbe gennem sin krop og helt ud i fingerspidserne. Dette resulterede i at hun mistede grebet om vandkanden, der ramte gulvet med en gennemskærende lyd af knust glas, mens servietholderen blot faldt til jorden med et afdæmpet bump. Hun var dog utrolig ligeglad med at hun lige havde smadret hans kande, men brugte i stedet den nyvundne frihed til at lægge armene om hans hals og trække sig ind mod ham. Hun kunne høre Pearl komme løbende i baggrunden, oprevet over den høje lyd, men Aisling var alt for fokuseret på at gengælde Seans kys til at lægge synderlig mærke til den lille hund.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on Jun 7, 2013 7:29:48 GMT
T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E Sean var ret sikker på, at han ikke havde kysset Aisling uden den moderate mængde vin han havde i blodet. Det betød dog ikke at han handlede mod sin egen vilje, nærmere modsat glemte han at tænke så meget over tingene og fulgte i stedet den impuls der havde været dominerende det meste af dagen.
Hans hånd faldt lidt da først hans læber berørte hende. Han lagde den mod siden af hendes hals fremfor at sænke den helt og lænede sig en minimal smule længere frem, da hun ikke trak sig væk. Lyden af glas der splintrede og følelsen af vandstænk mod sine ben fik ham til at slå øjnene op og rette sig op. Eller måske nærmere tænke på at gøre det og ikke nå det, da han øjeblikket efter havde Aislings arme om halsen og hendes mund mod sin igen. På trods af en smule overrumpelse kunne han ikke mønstre nogen reel protest.
I stedet gled hans arme helt på egen akkord omkring livet på hende og trak hende tættere på. Hendes læber var bløde og varme og smagte svagt af vinen hun havde drukket. Det var først da den insisterende piben fra Pearl nåede igennem hans let omtågede tanker og han slap Aisling, lidt mere pludseligt end det var hans mening "Pearl. Bliv!" kommanderede han, for at forhindre hunden i at komme nærmere og træde nogle af de mange glasskår op i poterne. Han vendte sig mod Aisling igen og smilede på én gang genert og umådeligt tilfredst "Bliv stående et øjeblik så du heller ikke træder på noget." han havde lyst til at læne sig frem igen og gentage successen, men nøjedes med at stryge hende over kinden før han med forsigtige skridt hentede sin tryllestav og fik samlet alle skårene sammen med en hurtig besværgelse.
|
|