Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 11, 2012 17:38:52 GMT
For all the little steps we takeand for the long and winding roadsthe little things that made us smileTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric så sig hurtigt over skulderen mens han fandt nøglen frem fra sin lomme. Han smilede varmt til Carrie som de nåede deres egen hoveddør og fik så hurtigt låst op, for så af ren vane, at træde til siden og lade hende gå først ind. Han fulgte selv lige bagefter, lukkede og låse bag dem og frigjorde sig for jakke og sko der havnede på deres pladser.
Han fortsatte mod stuen med et lille stop, da han lagde den ene arm omkring hende og plantede et flygtigt kys på hendes hår "Vil du have et krus med hvis jeg sætter vand over til te, eller har du ikke plads til mere?" han slap hende med et lille smil og blev stående med et spørgende udtryk indtil han fik et svar, nikkede og fortsatte ind i stuen og videre om i køkkendelen af det store, opdelte rum.
Han satte vand over og fandt krus frem mens han betragtede hende diskret. Selvom han var mere end tilfreds som tingene havde udviklet sig, så var det fra tid til anden stadig lettere surrealistisk at tænke over, hvad der lå lige foran dem. Han smilede skævt for sig selv og lænede sig ind over bordpladen mod stuen uden at tage blikket af hende "Tak for i aften, skat. Vi burde gøre det noget oftere."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 11, 2012 19:09:49 GMT
The difference between perseverance and obstinacy is that one comesfrom a strong will, and the other from a strong won'tTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carries fødder var ved at slå hende ihjel og det var ren stædighed, der gjorde at hun endnu ikke havde sagt noget til Eric eller bedt ham pænt om at bære hende det sidste stykke, før de kunne transferere sig væk. Da de endelig stod på trappeafsatsen måtte hun tage sig gevaldigt sammen for ikke at flå sine sko af, men vente tålmodigt på at kunne gå forbi ham uden at se ud som om hun var ved at gå til. Hun nægtede at lade ham få ret i at det var dumt at tage høje hæle på, selvom aftenen havde vist sig at det passede, men trak derimod roligt skoene af, uden at vise hvor stor en lettelse det var.
Hans spørgsmål var et lille øjeblik om at trænge ind og hun stod stadig og ømmede sig, imens han plantede et kys på hendes hår. Alligevel formåede hun at svare med et smil. ”En enkelt kop vil jeg gerne have med, tak.” Hun skar en lille grimasse så snart han var ude af syne og løftede sit ene ben, for at trykke lidt under foden, hvilket ikke hjalp synderligt. I stedet for at gøre yderlige forsøg på at bedre situationen lod hun sutskoene stå på deres plads og fortsatte ind i stuen med langsomme skridt, kun for at dumpe lettet ned i sofaen. Hendes blik fandt Eric igen, da han henvendte sig til hende, og hun nikkede. ”Det var lige som det skulle være,” gav hun ham halvvejs ret, imens hun fiskede et blad fra avisholderen og gav sig til at kigge halvopmærksomt i det. ”... Men det er vel også med at skynde sig at nyde friheden til bare at gøre det.”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 11, 2012 21:04:23 GMT
For all the little steps we takeand for the long and winding roadsthe little things that made us smileTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric rynkede brynene umærkeligt mens han ventede på et svar fra Carrie på teen. Så nikkede han med et varmt smil og fortsatte videre ind i lejligheden, mod køkkenet. Af gammel vane, satte han kedlen over ved håndkraft, selvom han over de sidste to år, var begyndt at bruge betydeligt mere magi hverdagen end han nogensinde havde gjort.
Han fulgte hende med blikket som hun gik det korte stykke til sofaen og satte sig. Han nikkede igen og smilede skævt "Måske ja, men der skulle gerne komme ting der opvejer det." han tav igen og betragtede hende inspicerende et langt øjeblik for så at rette sig op og finde dåsen med tebreve frem fra skabet. Han lod et dumpe ned i hvert krus, og fastgjorde snorene løst til krusenes håndtag, for at forhindre dem i at ryge med ned i dem.
Han tog kedlen fra varmen lige inden den begyndte at hyle og fyldte begge krus for så at tage dem med sig tilbage ind i stuen. Han rakte Carrie det ene og satte sit eget på sofabordet for så at smyge sig ind mellem sofa og bord, lige foran Carrie. Han sagde ikke noget, men stemte læggene let mod bordet for at skubbe det lidt tilbage og derefter sætte sig på det som det naturligste i verden. Så så han på hende med et sigende blik og viftede den ene hånd opfordrende mod hendes ben "Fødder op." krævede ham lavmælt og tydeligvis uden at forvente at blive modsagt.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 11, 2012 22:15:10 GMT
The difference between perseverance and obstinacy is that one comesfrom a strong will, and the other from a strong won'tTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie var nogenlunde faldet til ro igen og vrikkede diskret med sine tæer, i et forsøg på at få følelsen tilbage i dem. Hun lagde bladet fra sig, tog imod sit krus med et et simpelt ”tak” og skulle lige til at spørge Eric hvad han lavede, da han viftede med hånden og stak en ordre ud.
Begge hendes øjenbryn røg en anelse op, før hun kom til at smile. ”Javel, kaptajn Wolfe,” svarede hun drillende, før hun gjorde som han sagde og løftede begge sine ben, for at plante fødderne ovenpå hans. ”Det her betyder ikke at du havde ret.” Hun rykkede en anelse på sig i sofaen, holdt om sin kop med begge hænder og betragtede ham hen over den. ”Jeg har bare gået meget på kontoret i dag. Desuden tror jeg mine sko er en lille smule for små.” Hun pustede på teen og så en anelse advarende på ham, selvom det stadig sitrede i hendes mundvige. På trods af hendes modvilje imod at tage imod hans råd eller meninger kunne hun ikke sige sig fri for at bryde sig ret meget om omsorgen, der lå i dem.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 12, 2012 0:50:45 GMT
For all the little steps we takeand for the long and winding roadsthe little things that made us smileTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric smilede lidt per automatik da Carrie tog imod kruset og takkede for samme og satte roligt det andet krus fra sig på bordet, før han selv satte sig samme sted og lod to opfordrende ord følge en ditto håndbevægelse. Han blottede tænderne i et lydløst grin over det drillende svar han fik tilbage og løftede armene for at give plads, da hun løftede fødderne op i skødet på ham.
Han strøg hænderner kærtegnende op over hendes skinneben en enkelt gang, mens et muntert fnys undslap ham da hun fortsatte. Han løftede hovedet og så på hende med et blik der spillede drilsk, før han lukkede hænderne om hendes ene fod og trak på skuldrene "Jeg sagde ikke noget." bedyrede han og så allerede før han havde talt færdigt, sigende på hende.
Det svagt smørrede smil blev liggende afslappet på hans læber, mens han med rolige bevægelser begyndte at masserede hendes fodsål "Jeg kan kun se én løsning på det problem.." startede han påtaget tænksomt og skævede op igen "..du må ud at købe nye sko." hans blik spillede igen mens han så ned uden at stoppe hvad han havde gang i "Jeg ved det er trivielt og slet ikke noget du har lyst til, men man må ofre sig lidt ind i mellem."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 12, 2012 8:05:37 GMT
The difference between perseverance and obstinacy is that one comesfrom a strong will, and the other from a strong won'tTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie klemte øjnene sammen, som Eric fnøs muntert. Hun sagde ikke noget, men det var tydeligt at det var fornuftigt af ham at lade være med at sige noget, uanset at han alligevel sagde det hele med sit blik og sin morskab. Han gjorde en smule op for sin flabethed ved allerede ved første kontakt at trykke de rigtige steder under hendes ene fod.
Hun tog en dyb indånding, lagde hovedet tilbage og lukkede øjnene med en utydelig brummen. Koppen endte bag hende i vindueskarmen og hun selv formåede ikke helt at fremvise den rigtige irritation over hans fortsatte drillerier, eftersom hun var travlt optaget af at hendes fod skiftevis gjorde ondt og det præcis modsatte. ”Av, mh,” mumlede hun med en enkelt rynke i panden, der så igen glattedes ud. ”Hvis ikke du var så sørens dygtig ville du ikke slippe godt af sted med at være så flabet,” bemærkede hun uden at åbne øjnene.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 12, 2012 10:40:32 GMT
For all the little steps we takeand for the long and winding roadsthe little things that made us smileTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric forsøgte ikke engang at skjulte sin morskab, men sendte hende et spillende blik, før han så ned og koncentrerede sig om at ramme de rigtigt punkter under hendes fod. Han stoppede et kort sekund over hendes udbrud og så spørgende op, konstaterede at der ikke var noget der ikke var som det skulle være, og fortsatte mens hun talte.
Det trak afslørende i hans mundvige igen og han nikkede med et roligt "Mhm.." uden at forsøge at sno sig udenom "Det er alt sammen en del af min plan om at overtage verdensherredømmet." han så op på hende med et både flabet og kærligt smil og lagde så lidt mere pres mod et punkt han vidste plejede at være særlig udsat. Han beholdt blikket på hendes ansigt mens han gjorde det, med en lille vagtsom rynke mellem brynene, klar til at stoppe hvis hun gav sig for meget "Hvis du begynder at kræve jeg tager med, så er det først vi får et problem." spøgte han videre og skar en lille grimasse "Men jeg er sikker på du har op til flere andre der ville springe til i nødens stund." han hævede det ene øjenbryn lidt og gav hendes fod et lille klem, før han genoptog den egentlige massage.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 12, 2012 15:16:13 GMT
The difference between perseverance and obstinacy is that one comesfrom a strong will, and the other from a strong won'tTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie smilede over Erics afsløring, men tog så en hastig indånding og bed tænderne sammen. Hun åbnede øjnene igen, for at møde hans blik med en noget mere vag trækning i sin ene mundvig. ”Bare rolig, skat. Meget skal gå galt før jeg nogensinde kunne drømme om at slæbe dig med,” konstaterede hun tørt, før hun sank et lille stykke længere ned i sofaen. ”Bliv du bare ved med det der. Evie er vild med det.” Hun smilede antydningsvist og vrikkede lidt med tæerne, uden at se væk eller lægge hovedet tilbage imod ryglænet.
I stedet betragtede hun ham kærligt, kun afbrudt af hurtige indåndinger, når han trykkede et særligt ømt sted eller lagde bare en anelse for meget pres bag, sådan som det kunne gå. Hun nægtede at indrømme at det var hendes egen skyld eller at han havde haft ret, men kunne til gengæld ikke løbe fra at hendes fødder gjorde sørens ondt og at hun ville betale for aftenens overmod et stykke tid endnu. Hans hænder gjorde alting en lille smule bedre og hun svælgede villigt i det helende ved de fingre, der løsnede det der kunne løsnes og fik en enkelt kuldegysning til at vandre ned langs hendes rygsøjle.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 12, 2012 20:39:44 GMT
For all the little steps we takeand for the long and winding roadsthe little things that made us smileTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric rynkede brynene svagt da Carrie tog en hørlig indånding og lettede presset fra sin tommelfinger mod hendes fod et øjeblik. Han så undersøgende på hende og smilede så svagt da hun igen åbnede øjnene "Jeg overvejer om jeg burde få det på skrift." han begyndte at bevæge fingrene igen, møjsommeligt og grundigt frem over hele hendes fodsål "Bare for en sikkerheds skyld." han sænkede blikket igen og smilede betydeligt bredere sekundet efter da hun vrikkede med tæerne "Ma'am, yes Ma'am." han slap hendes fod med den ene hånd for en sløset honnør og fortsatte med et smil stadigt lurende i mundvigen.
Han fortsatte i tavshed, uden at have noget imod netop den, men var stadig halvt bevidst om hendes blik der hvilede på ham. Heller ikke det gjorde ham noget. At han var ekstra opmærksom på hendes velbefindende for tiden, var ingen hemmelighed, men han forsøgte såvidt muligt at lade den komme til udtryk så diskret som muligt, eller som nu, halvt i spøg, mens han stadig forsøgte at få sin vilje.
Han gav hendes fod et fast klem igen da han dømte sig færdig og flyttede i stedet hænderne til den anden for at begynde forfra "Jeg kan lave et fodbad til dig hvis du vil..?" hans fingre stoppede og han løftede hovedet for at se spørgende på hende, med et både kærligt og bekymret blik.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 12, 2012 21:54:39 GMT
The difference between perseverance and obstinacy is that one comesfrom a strong will, and the other from a strong won'tTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie trak lidt på smilebåndet, men sagde ikke mere. Hun nøjedes med at betragte Eric i tavshed og drog for sig selv flere konklusioner, som hun ikke havde brug for at tale om. Stille og roligt mistede hun dog fokus og da han klemte lidt fastere omring hendes ene fod, var hendes øjenlåg allerede faldet i.
Hun slog øjnene op igen og så i et sekund eller to omtumlet på ham, før hun rystede smilende på hovedet. ”Nej tak. Jeg vil bare gerne drikke min te og prøve på ikke at falde i søvn imens. Bærer du mig i seng, hvis jeg begynder at snorke?” Et skævt smil trak op i hendes mundvige og hun rakte om bag sig, for at tage kruset i vindueskarmen igen og sippe forsigtigt til det. ”Og jeg, der havde store planer om at forføre dig i aften,” spekulerede hun højt, hen over teen. ”De led en ynkelig død halvvejs inde i desserten. Der er ingen, der fortæller en hvor utrolig træt man bliver og hvor svært det er ikke at kunne drikke sin stærke, sorte kaffe mere. I stedet for at have lyst til at få sengen til at knirke vil man bare gerne hele tiden sove.” Hun trak mat på smilebåndet og tog endnu en tår te, uden at hive sine fødder til sig.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 13, 2012 14:42:43 GMT
For all the little steps we takeand for the long and winding roadsthe little things that made us smileTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric bemærkede ikke at Carrie var døset et smule hen, før hun slog øjnene op igen og han selv havde stillet et spørgsmål. Han smilede varmt, slap en lille munter lyd og genoptog massagen mens han nikkede langsomt "Selvfølgelig gør jeg det." slog han uden tøven fast og så drillende på hende, mens hun nippede til sin te.
Smilet blev bredt nok til at blotte hans overbid da hun fortsatte og hans øjenbryn røg lidt i vejret "Det siger du ikke.." smilet blev siddende mens han både morede sig åbenlyst over det hun sagde og samtidigt var både smigret og helt sikker på der nok skulle komme en chance en anden gang "Jeg er rimelig sikker på jeg godt kan forføres en anden dag." han så påtaget alvorligt op på hende igen, mens han lagde en hånd på hver af hendes fødder og blidt fortsatte massagen op over hendes ankler "Jeg kan godt skaffe dig kaffe du må drikke, men den har ikke helt samme effekt." han så næsten undskyldende på hende og ville dertil nødigt selv undvære lige den på daglig basis. Som det var nu drak han helt bevidst ikke særlig meget når han var hjemme, netop fordi det føltes en lille smule urimeligt, at han godt måtte, men hun ikke.
Han tav igen og betragtede hende blot med et stadig lurende smil uden at være særlig meget i tvivl om, at hun rent faktisk ville falde i søvn hvis hun blev siddende. Det var hende dog vel undt og tanken om hvad hun havde haft påtænkt fik ham til at smile skævt "Synes du sengen knirker så meget?"hans blik spillede drilsk mod hendes endnu engang, mens han lod hænderne hvile mod hendes underben og strøg tommelfingrene kærtegnende over de små hjerter på hendes strømpebukser.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 13, 2012 19:46:51 GMT
The difference between perseverance and obstinacy is that one comesfrom a strong will, and the other from a strong won'tTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Det trak afslørende i Carries mundvige og hun hævede begge øjenbryn en smule, som hun så sigende på Eric, uden at sige højt at hun skam ikke var i tvivl om at hun nok skulle kunne få ham lokket med ind på soveværelset senere hen. Det lå dog alligevel temmelig tydeligt i luften.
Da hans hænder gled op over hendes fødder og til hendes ankler, lukkede hun i et øjeblik øjnene igen. Hun rystede langsomt på hovedet, før hun åbnede dem og smilede vagt, men med en lille rynke på næsen, der i sig selv svarede på hans spørgsmål. Den kaffe han talte ham om kendte hun udmærket, men hun var aldeles uinteresseret og ville hellere have sin te, når det nu endelig var. Endnu en tår senere var hun lige ved at lægge hovedet tilbage imod sofaens ryglæn, før hans drillende blik fik hende til at se spørgende på ham. Svaret på hvad der var så sjovt kom øjeblikket efter og fik hende til at smile skævt. Hun trak lidt på skuldrene og så ned i kruset med en tænksom rynke. ”Kun når det er virkelig godt,” konstaterede hun, imens hun løftede blikket til ham igen med slet skjult morskab. Hendes hoved lå en anelse på skrå i et sekund eller to, før hun nippede lidt mere til den varme te, uden skyggen af fortrydelse.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 14, 2012 12:53:09 GMT
For all the little steps we takeand for the long and winding roadsthe little things that made us smileTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric betragtede Carrie med et kærligt blik mens han fortsat strøg hænderne op over hendes skinneben. Han smilede ved synet af den lille rynke der trådte frem på hendes næse da hun igen åbnede øjnene og sænkede så blikket, først til hendes mave under det hvide stof og derfra videre til hans egne hænder der nu lå stille mod hendes ben.
Hans spørgsmål blev fulgt op af et ganske ytvetydigt drillende glimt i de grå øjne, der både spøgte og klart lovede hende, at det ikke var sidste gang den omtalte seng havde knirket. Hendes svar fik ham til at smile lidtfor bredt til at det kunne overses og han nikkede mens han strøg hænderne op til hendes knæ "Så ikke nødvendigvis en dårlig ting med en knirkende seng." han så på hende med det ene øjenbryn hævet lidt og slap så en lille munter lyd sammen med en hovedrysten.
Han sad nogle øjeblikke tavs før han talte igen "Jeg har tænkt på noget.." han så op med et nu alvorligt blik og en svag rynke mellem brynene "Ikke noget der skal være lige nu, men, engang." skyndte han sig at slå fast og gjorde endnu en pause før han rent faktisk kom til sagen "Hvordan ville du have det med at flytte tilbage til Newcastle?" hans blik flakkede spørgende før han med et lille smil gentog sig selv "Engang.."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 14, 2012 23:17:07 GMT
The difference between perseverance and obstinacy is that one comesfrom a strong will, and the other from a strong won'tTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie smilede en anelse smørret og vippede lidt med begge øjenbryn, imens Erics hænder strøg op over hendes knæ. ”Ikke nødvendigvis,” nøjedes hun med at gentage, før hun – som han – lod en munter lyd undslippe ved tanken om den knirkende seng.
Mens tavsheden faldt sippede hun videre af sin te. Det var rart at sidde sådan, afslappet og søvnig uden rigtig at sige noget, og hun blev lidt overrumplet da han åbnede et helt andet og meget mere alvorligt emne. I et øjeblik så hun bare på ham med hævede øjenbryn, men så tog hun sig lidt sammen og klarede halsen, imens hun samlede sig. ”Det tror jeg vi har snakket om,” åbnede hun tøvende ud. ”Sådan skitserende. Fordi vi begge to havde tænkt på at det måske var bedst for... Og...” Hun trak lidt på smilebåndet og tog en dyb indånding. ”Efter min mening er det det næste logiske skridt for os begge to at flytte væk fra byen. Jeg har ikke lyst til at opdrage Evie i en lejlighed og det ville være lige så naturligt at flytte til Newcastle som til Godrics Hollow for mig. Fordi vi begge har familie nordpå er det bare så oplagt, ikke?” Hun smilede lidt til ham med en enkelt rynke i panden og trak på skuldrene. ”Desuden har det aldrig været min plan at blive boende her for evigt. Jeg troede jeg måske skulle være her til jeg var femogtredive, men det var også ud fra den tanke at jeg ikke skulle have børn. Så kom du...”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 15, 2012 21:52:54 GMT
For all the little steps we takeand for the long and winding roadsthe little things that made us smileTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric havde stadig en lille rest af det lidt for tilfreds smil lurende i mundvigene selvom han ellers fandt en alvorlig maske da han tog et helt andet emne op. Han holdt blikket afventende på Carrie mens han gav hende tid til at tænke. Han nikkede let da hun startede "Overfladisk, ja." gav han hende ret og tav så igen da hun fortsatte, stadig med hænderne hvilende lige under hendes knæ og nikkede igen.
Han havde selv adskillige grunde til på sigt gerne at ville væk fra London. Han var glad for lejligheden og så længe Evie var lille, ville der ikke blive et reelt problem med plads. Andre, mere personlige grunde, var dog nærmere i hans overvejelser, selvom han ikke satte ord på dem lige nu "Det er det." han smilede svagt "Det ville være rart at være tættere på dem derhjemme. Og at det var nemmere at se dem." han nikkede mod hendes mave med et lidt bredere smil "Især når hun melder sin ankomst."
Han lagde hovedet lidt på sned og betragtede hende med et varmt blik som hun rundede af "Jeg har en evne til at komme på tværs." spøgte han uden nogen tegn på fortrydelse og rynkede så panden lidt "Som sagt ikke lige nu. Vi har nok at forberede lige som det er, men der sker ikke noget ved at se hvad der er, vel?" han så spørgende på hende, uden at indrømme han måske allerede havde tjekket adskillige ejendomsmægleres udvalg på internettet."
|
|