|
Post by Caroline Abbey on Oct 1, 2012 23:56:17 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Der var varmt under dynen og i soveværelset i lejligheden på 2. sal, hvor Carrie havde besluttet sig for at det var overvurderet at få frisk luft. Søndag var en dag man kunne tillade sig at slappe af og så snart hun var kommet hjem denne tidlige morgen var hun gået nærmest direkte i seng igen. Eric havde været ude på sin løbetur, nu var han i bad og snart ville de puslende lyde ude i køkkenet sikkert melde, at han var i gang med at lave morgenmad.
Hun havde allerede spist første gang. Der var intet der hed at sove længe hjemme hos Jessica Bloom og efter en lang aften hos sin mor havde hun bare ikke kunne overskue at tage hjem. Men her var hun nu. Hjemme hvor hun burde være med sine læsebriller på næsen og en bog slået op og svævende lidt over hendes hoved, holdt hvor den var af en simpel besværgelse. Hun puttede sig lidt længere ned under dynen med en doven, brummende lyd og smilede lidt over det hjemmevandte i situationen, selvom det var i baghovedet på hende, at alting ikke var helt som det plejede – eller som det skulle være.
Den varme kartoffel var stadig hvem der skulle blive hjemme længst med Evie, der lige nu stadig var trygt opbevaret i Carries mave, men som om syv måneder ville melde sin ankomst. Spørgsmålet var så komplekst at det var svært at svare på, men efterhånden havde hun modereret sine stærke meninger en anelse. Og så var der jo den snak hun havde haft med sin mor... Karriereorienterede, strenge mor... Der havde gået hjemme i al den tid hendes piger var små. Alting var ikke helt så simpelt som Carrie egentlig ville foretrække det, men lige nu kunne hun godt bare læse et afsnit mere. Eller to.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 2, 2012 9:52:34 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric tørrede hurtigt sit korte hår, der. på trods af betydeligt mere længde end han ellers sportede, stadig var kort nok til hurtigt at være nogenlunde tørt. Han viklede håndklædet om livet og forlod badeværelset igen med kurs mod soveværelset hvor han blev mødt af synet af en svævende bog og Carrie under den i sengen. Det trak lidt i hans mundvige, før han fortsatte hen til skabet, åbnede det og trak rent tøj ud derfra.
Han kasserede håndklædet på gulvet længe nok til at få boxershorts, bukser og en bluse på og samlede det så op igen mens han vendte sig mod Carrie. Han smilede igen, men med en svag rynke mellem brynene før han tog de få skridt hen til sengen, skubbede bogen lidt til side og bukkede sig ned over hende for at plante et flygtigt kys på hendes mund "Er du sulten? Eller har du allerede spist?" spurgte han og blev stående lænet ind over hende indtil han fik et svar. Så plantede han endnu et kys, denne gang på hendes kind og forlod fløjtende soveværelset igen.
Ikke længe efter var han tilbage igen, balancerende med en bakke, med to glas juice, men dog kun én tallerken. Den var dog mere fyldt end hvad han selv kunne sætte til livs selvom han ikke sagde højt nøjagtigt hvorfor. I stedet sendte han Carrie et svagt drillende blik, mens han stablede sig selv, og bakken, på plads ved siden af hende i sengen. Han brækkede et stykke bacon over i to og stak den ene halvdel i munden mens han så nysgerrigt på bogen "Arbejde eller fornøjelse?"
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 2, 2012 10:49:36 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie smilede mildt, da Eric kyssede hende en enkelt gang på munden. Hun så op på ham med let sammenklemte øjne. ”Jeg spiste hos min mor,” svarede hun, uden i øvrigt at tilføje at hun sikkert godt kunne spise igen. Hun havde læst sig til at det slet ikke var så meget ekstra igen man skulle indtage i løbet af sine første par måneder og selvom det ikke ændrede på at hun var en hel del mere sulten end hun plejede, så havde hun besluttet sig for ikke at blive et gigantisk, gravidt stykke tyksak.
Puttende sig komfortabelt, da først han var gået igen, gabte hun en enkelt gang og læste videre. Hun nød lyden af skramlen og fløjten ude fra køkkenet, hele følelsen af bare at være til i sin lille tidslomme sammen med Eric og den sikre viden om at alting nok skulle blive okay, selvom bølgerne til tider gik højt.
Som han atter gjorde sit indtog og krævede sin plads i sengen, flyttede hun en anelse på sig, uden dog med det samme at lægge bogen væk. Hun holdt to fingre op, imens hun læste ned til slutningen på et afsnit og slog et minimalt slag med tryllestaven, der fik bogmærket til at glide på plads imellem siderne og bogen til at lukke sig. Uden de store anstrengelser blev den sendt ned på plads på sengebordet og hun satte sig op med endnu et gab. ”Fornøjelse,” svarede hun noget forsinket, før hun rakte frem og snuppede glasset med juice. ”Var det en god tur?” Hun tog en tår og kastede et enkelt, langt blik på den lille bunke med stegt bacon.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 2, 2012 19:01:11 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric holdt fast i bakken med den ene hånd, mens han med den anden satte sig lidt bedre til rette og endte siddende op mod hovedgærdet på sengen. Han satte det sidste halve stykke bacon han havde i hånden til livs mens Carrie læste sit afsnit færdigt og lagde bogen væk. Han smilede over svaret han fik og hævede et øjenbryn let over hendes ikke særlig diskrete blik "Mhm.." brummede han, rakte ned efter et nyt stykke bacon og stak det uden videre indenfor rækkevidde af hendes ansigt "Jeg slog min egen tid." uddybede han med et tilfredst smil og slap baconstykket så snart hun havde fat i det.
Han lænede sig lidt frem mens han greb gaflen på bakken og fangede en mundfuld røræg sammen med et stykke pølse "Og din tur?" spurgte han efter at have tygget af munden og skyllede æggene ned med en mundfuld juice fra glasset på bakken, der havde en påfaldende mangel på kaffekrus "Har din mor det godt?" han satte glasset fra sig igen og tog endnu en mundfuld æg sammen med en bid ristet brød.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 2, 2012 20:38:07 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Caroline smilede halvt selvbevidst og halvt temmelig muntert, da Eric stak et stykke bacon hen foran hende. Hun rakte op med den frie hånd og tog imod det, før hun nappede en bid og betragtede ham imens hun tyggede. ”Tillykke,” sagde hun reelt, da hun havde sunket. Hun spiste resten, suttede diskret baconfedtet af sine fingre og drak endnu en tår juice med udpræget velbehag.
Lænende sig imod sengens hovedgærde – og sin egen opstablede hovedpude, gabte hun endnu engang, før hun virrede lidt med hovedet. Hun smilede til Eric og nikkede som svar på hans spørgsmål. ”Rigtig godt,” tilføjede hun, før hendes ansigtsudtryk blev en anelse mere alvorligt. ”Hun tillod sig i øvrigt at kalde mig en egoistisk arbejdsnarkoman og fortalte mig at jeg ville fortryde det fra nu og til evigheden, hvis jeg ikke blev hjemme med Evie så længe som muligt...”
Så var det ligesom sagt. Udnyttende et øjebliks tavshed rakte hun frem for at stjæle endnu et stykke bacon og tog en enkelt bid, imens hun så på manden ved siden af sig, uden helt at afsløre hvad hun selv mente om den formulering.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 3, 2012 0:41:23 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric smilede smørret da Carrie tog det fremrakte baconstykke og fortsatte med sine æg mens han ind i mellem mundfulde spurgte ind til hendes tur til Godric's Hollow. Han sendte hende et smil mellem to bidder brød og nikkede mens han løftede glasset med juice læberne igen. Han nåede lige at få en mundfuld ind før Carrie fortsatte og juicen røg i den gale hals i overraskelse over hvad der fulgte.
Han smækkede den frie hånd for munden og hostede halsen fri for juice, før han så på Carrie igen, med begge bryn hævet og et let anklagende blik "Advar mig lige en anden gang, vil du." han smilede skævt, mens han satte glasset fra sig på bakken og en snert af alvor fandt ind på hans ansigt "Det lyder dog gevaldigt meget som din mor, så meget er sikkert." han skar en lille grimasse og rynkede panden lidt før han fortsatte, let tøvende "Og hvad sagde du så til det?" han sænkede momentært blikket til hendes hånd der snuppede et stykke bacon mere. Det trak afslørende i hans ene mundvig, men hans blik var stadig alvorligt da han så op på hende igen. Han havde vidst emnet ville komme op igen, men følte sig alligevel taget en smule på sengen, bogstaveligt talt.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 3, 2012 8:20:56 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Caroline trykkede læberne sammen om en blanding af en overrasket og en munter lyd, da Eric var ved at kløjes i sin juice. Hun så lige dele skyldbevist og underholdt på ham og udnyttede situationen til at stjæle et enkelt stykke bacon til, før hun rømmede sig lidt og tilkastede ham et temmelig sigende blik. ”Det burde derfor ikke komme som en overraskelse for dig,” bemærkede hun tørt, før hun blødte lidt op i et prøvende smil med en enkelt rynke i panden.
Det var ikke ligefrem fordi hun synes emnet var helt fantastisk, men de kunne lige så godt få det overstået, efter hendes mening, for problemet forsvandt ikke ved at tie det ihjel. ”Jeg sagde ikke så meget. Hun havde ligesom sagt det hele. Det er lidt svært at diskutere med hende, når hun nu selv var konstant hjemmegående i en periode på tre år og sidder på den post hun gør.” Caroline rynkede lidt på næsen og spiste det sidste stykke imellem sine fingre, før hun sukkede med et lille træk i sine mundvige. ”Hun lagde ikke fingrene imellem, hvis man nogensinde havde forventet det. Men... Altså. Jeg tror ikke hun tager fuldstændig fejl. Jeg synes stadig det er for dårligt at du ikke har muligheden for at tage mere, men det går... Måske. Jeg må bare kæmpe hårdere når hun er blevet stor. Man kan ikke både blæse og have mel i munden, vel?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 3, 2012 14:43:35 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric hostede et par gange mere for at klare halsen og skar en halv-munter grimasse mens endnu et stykke bacon forsvandt fra hans tallerken "Er det ikke rart at vide du stadig kan trække tæppet væk under mig ind i mellem?" han så drillende på hende et øjeblik og besvarede hendes smil, før alvoren vandt over munterheden på hans ansigt.
Han tog halvt fraværende en bid mere af sit brød mens han lyttede til hende og en mindre rynke spirede frem på hans pande. Han nikkede med et lille smil "Er hun ikke generelt svær at diskutere med?" drillede han halvhjertet og stak lidt til sine æg med gaflen og skar en grimasse igen før han så undskyldende på hende "Jeg ved det godt og jeg er enig." han åbnede munden for at gentage at der ikke var meget han kunne gøre ved det, men lod være og tog i stedet en dyb indånding "Nej.. det giver bare bagslag." hun stak mere til æggene uden helt at tænke over det og var tavs nogle sekunder før han løftede hovedet og så på hende igen "Jeg mente hvad jeg sagde om halv tid. Jeg kan undersøge om det kan lade sig gøre. Om jeg har en mulighed for det. Bare et halvt år til en start."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 3, 2012 18:06:35 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Caroline hævede begge øjenbryn en anelse og så sigende på Eric. Hun sagde det ikke, men havde det lige på læberne, at hun udmærket var klar over hvordan hun ellers kunne trække tæppet ud under ham – og næppe løb tør for muligheder lige med det første. Primært fordi hun ikke udnyttede dem, men stadig...
Et suk – der alligevel halvt blev et grin på vejen, forlod Carrie, før hun nikkede. Hun lænede hovedet bagud imod væggen og drejede det lidt, for at betragte Eric med et halvhjertet smil. Diskussionen havde været mere end ophedet, men nu var de voldsomme følelser stilnet og hun var grundigt i tvivl om hvor meget hun skulle give og hvor meget hun skulle kræve af ham. ”Jeg opdagede nærmest ikke, at du sagde noget om halv tid,” indrømmede hun skyldbevidst, inden hun tømte glasset med Juice, lænede sig lidt frem og satte det på bakken. ”Men så... Så skulle vi begge to gøre det, ikke? Har vi råd til det?”
Hun rynkede panden lidt og rystede langsomt på hovedet, som svar på sit eget spørgsmål. ”Det... Tror jeg ikke vi har. Ikke medmindre vi enten skærer i bryllupsbudgettet, sætter vores egne udgifter væsentligt ned eller tager dem fra opsparingen – og jeg vil ikke tage dem fra opsparingen, de skal bruges på... Det der måske-hus engang i fremtiden.” Et vagt smil hev lidt i hendes mundvige ved tanken og hun trak sine ben op imod sig, imens hun tog en dyb indånding.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 4, 2012 0:19:32 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric blev siddende lænet halvt ind over bakken der hvilede over hans lår og smilede svagt selvom det et splitsekund stak ubehageligt i hans mellemgulv ved tanken om skænderiet der var gået forud for den noget mere dæmpede snak nu, men han skubbede stædigt tanken fra sig og drejede hovedet mod Carrie for at kunne se hende i øjnene "Vi var vist to om ikke at høre efter." han smilede tøvende igen og sukkede dybt.
Han rynkede brynene en smule og rystede let på hovedet "Jeg har nok mindre at tabe ved det i sidste ende end dig." han trak på skuldrene "Jeg kan vente et år eller to med mit næste gradstegn. Evie er vigtigere." han så på hende igen "Du er vigtigere. Din karriere betyder mere for dig end min betyder for mig i sidste ende." han tog en dyb indånding og lagde gaflen fra sig på bakken for at læne sig tilbage "Hvis du tager den barsel du kan, eller vil, så må vi kunne få det til at køre rundt hvis jeg kun har halve dage. Kunne du.." han gik i stå og rynken i hans pande fik selskab af to mere "Har du nogen mulighed for at kunne arbejde halvt hjemme, halvt i ministeriet indtil hun er stor nok til at blive passet ude mens vi er på arbejde?" han så afventende på hende og fandt det overflødigt at sige han var enig i at opsparingen ikke skulle bruges til at leve af på den måde, selvom den fremtidige plan med et hus, satte en ny tanke i hovedet på ham, da emnet blev bragt op.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 4, 2012 21:04:42 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Rynkende panden i alvor, spidsede Caroline ører og tav. Hun hverken afbrød eller gav sin egen mening tydeligt til kende, selvom det var klart – når man kendte hende som Eric gjorde – at hun havde en. Derimod forblev hun stille i flere øjeblikke efter han havde talt ud og sad og så spekulativt ud i luften, med begge øjne let sammenklemte. ”Måske,” svarede hun endelig, efter sin betænkningstid. ”Men ikke med halve dage. Jeg kunne formentlig arbejde hjemme tre en halv dage og være der i tre hele. Hvis du kan det samme, eller noget i nærheden, så kan vi vist næsten få det til at passe. Må jeg få en lille smule æg?” Ufrivilligt var hendes blik vandret, imens hun talte, og hun løftede det først til Eric, da det gik op for hende at hun måske alligevel var en kende mere sulten end hun ville være ved.
Et lettere skyldbevidst smil trak i hendes mundvige, før hun alligevel fortsatte på sine fremtidsspekulationer. ”Ministeriet tildeler fire måneders barsel inklusiv måneden op til fødslen, men forventer at de fleste kvindelige ansatte forlader deres position, for eventuelt at vende tilbage et par år fremme. Der ville faktisk ikke engang være en eneste, der rynkede på næsen, hvis jeg gik af. Er det ikke underligt at tænke på? Det forventes rent faktisk, at jeg bliver hjemmegående husmor og bruger min energi på at bage boller og stryge dine skjorter.” Hun skar en grimasse, før hun kom til at grine. ”I virkeligheden kunne jeg bedre se den omvendte situation for mig. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det klæder dig med en baby på armen og en røreske i hånden...”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 5, 2012 10:24:35 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric talte færdigt og følte sig modsat sidst emnet var oppe, denne gang uden tvivl lyttet til. Det i sig selv var nok tilat få ham til at slappe af og han rynkede brynene let spørgende da Carrie igen tog ordet "Så du tænker færre dage om ugen i stedet for halve dage?" spurgte han og sænkede så blikket til bakken og tallerkenen med æg "Selvfølgelig." han løftede tallerkenen med gaffel og det hele og rakte den over til hende, mens han selv tog den sidste bid af sit brød.
De let rynkede bryn holdt ved mens hun fortsatte, men ikke fordi han var irriteret eller utilfreds, kun fordi han var opmærksom og rent mentalt forsøgte at få puslespillet til at gå op på en måde der ville være fordelagtig for dem begge, og ikke mindst for den lille ny der var på vej. Han smilede skævt og drejede hovedet for at se på hende igen "Mere sørgeligt end underligt synes jeg." han slog ud med den ene hånd og fortsatte på sporet "Jeg faldt i snak med en af mine kolleger i kantinen den anden dag, Jackie, du har mødt hende et par gange, har du ikke?" han så spørgende på hende et øjeblik før han fortsatte "Hun fik nummer to sidste år og var nær endt med en fyreseddel over det. Selvom hun efter reglerne er berettiget til seks måneders barsel, så prøvede ledelsen at skubbe hende ud mens hun gik hjemme med den lille. Hun endte med at køre en sag gennem fagforeningen og vandt, men var stadig den der undertone af, at det var forventet hun enten gik af som aktiv tjenende og blev hjemme, eller tog et skrivebordsjob der var nemmere at kombinere med to børn."
Han sad tavs et langt øjeblik og så frem for sig, så smilede han skævt og så drillende på hende "Du er svær at argumentere imod når jeg ikke helt kan være uenig." han puffede blidt til hende med skulderen og slap en munter lyd mens han tog endnu et stykke bacon "Hvis de boede lidt tættere på er jeg sikker på min mor også ville hjælpe de måneder det er mest trængt.." tænkte han højt og gumlede baconstykket i sig.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 5, 2012 14:15:23 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie nikkede som eneste svar, før hun smilende tog imod tallerkenen, stak gaflen igennem et stykke røræg og stak det i munden. Hendes mave var ikke ligefrem tom, men det smagte forfærdelig godt og hun kunne ikke helt være lige så alvorlig eller ærgerlig, når hun tyggede æg i sig og betragtede Eric, imens han talte. Alligevel var det ikke ligefrem med et smil hun lyttede, men derimod med flere rynker i panden og en god portion skepsis. Overrasket var hun ikke, men det at der var forventeligt betød ikke at det var i orden. Slet ikke. ”Så det er ikke kun hos os den er gal,” bemærkede hun, inden hun tog endnu en bid og supplerede den med et stykke pølse. Det var dog alt hun sagde til sagen, inden hun fulgte op med en drillende kommentar.
Hun smilede skævt, da han puffede til hende, sank sin mundfuld mad og tog en til, inden hun rakte tallerkenen tilbage til ham. ”Hvis nu de var magikere kunne de hjælpe uanset hvor vi boede,” sagde hun lidt ærgerligt, men uden bebrejdende undertoner. ”I mellemtiden må vi se på om vi kan lave aftaler med min far. Det er vel den nemmeste måde at komme hen til dem på, med sådan et lille myr. Susepulver og en lille gåtur.” Hun smilede, før hun så kort ned på sin egen mave og strøg en enkelt hånd over den med en spekulativ mine. ”Desuden er hun også det værd at blive forsinket for mig, hvis ikke jeg gjorde det klart. Jeg vil det her – sammen med dig.” Hendes blik fandt Eric igen og hun rakte den ene hånd frem, for at give hans arm et let klem.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 6, 2012 1:40:08 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric rystede let på hovedet mens han tog en slurk af sit glas med juice "Desværre, nej." bekræftede han med en lille grimasse og så frem for sig med en let panderynke "Det var under al kritik." han drejede hovedet også på hende "Det er det stadig, men det hører heldigvis til sjældenhederne." han satte glasset fra sig på bakken igen og lod smilet finde tilbage på sit ansigt mens hun fortsatte.
Han smilede stadig da han tog imod tallerkenen igen og tømte den mens han nikkede bekræftende "Jeg ved det, eller vi boede tættere på." funderede han selv, mens han satte den tomme tallerken på bakken også og satte hele herligheden over på sit eget sengebord "Men hvis vi kan få hende afleveret ved din far, så kan mor hente hende der nogle af dagene." han virkede sikker i sin sag, selvom scenariet ikke var helt optimalt.
Han fik en lille rynke mellem brynene og så et øjeblik bekymret ud "Tror du Susepulver er smart så længe hun er så lille? Jeg synes det er slemt nok som voksen." hans blik faldt som hendes til hendes mave og han smilede varmt da han så op igen. I stedet for at svare med det samme, lænede han sig til siden og plantede et enkelt kys mod hendes tinding "Jeg elsker dig.." slog han en smule overflødigt fast, men følte alligevel det var på sin plads at gøre det lige der. Han skubbede sig lidt længere ned at ligge nu bakken var væk og plantede endnu et kys, denne gang mod hendes mave uden på t-shirten "Og dig.." tilføjede han lavmælt, mens teksten på t-shirten fik ham til at smile smørret og se op igen "Der mangler et E." han løftede hånden og skrev med en finger et usynligt E på det sidste ord på den hvide t-shirt.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 6, 2012 13:15:25 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Caroline lukkede øjnene for en kort bemærkning, da Eric plantede et kys på hendes tinding. Hun smilede varmt og løftede sin ene hånd, som han krøb nedad. Hendes fingre gled igennem hans hår og hun så ned på ham med et muntert blik. ”Mmh,” bekræftede hun. ”Men den kunne ikke fås med et E.” Hun tog en enkelt dyb indånding og sukkede veltilpas. Det var dejligt at tilbringe en søndag med absolut intet fornuftigt, når nu planerne efterlod tid til rent faktisk at gøre det, og hun sank selv en anelse sammen imod ryglænet, imens hun kærtegnede de efterhånden temmelig lange lokker på hans hoved.
Alvoren havde dog ikke helt forladt hende midt i det hele og hun klarede halsen en anelse, for at svare på noget han havde sagt tidligere. ”Desuden kan hun sagtens tåle susepulver, skat. Det er den eneste måde at rejse på med hende, som ikke tager hundrede år eller kræver uoverstigeligt mange ministerie-ressourcer. Altså medmindre du vil transferere med hende?” Hun lod sine fingre forlade hans hår, for i stedet at nusse ham i nakken, uden i øvrigt at se væk eller kommentere på, at det selvfølgelig ville være nemmere, hvis de boede tættere på. Det var trods alt blot en tankeflugt – eftersom de boede hvor de gjorde for nu og ikke havde nogen planer om at flytte i den umiddelbare fremtid.
|
|