Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 6, 2012 13:48:10 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric sneg sig til at lægge sig helt ned med kinden hvilende let mod hendes mellemgulv. Kombinationen af hendes fingre der strøg gennem hans hår og den monotome lyd af hendes hjerte der slog, fik ham til at slappe helt af "Skuffende.." mumlede han med et smørret smil og løftede armen for at lægge hånden blidt mod hendes mave.
Nogle sekunder lukkede han øjnene, uden at føle sig træt, men bare for at nyde øjeblikket. En svagt rynke viste sig igen mellem hans bryn da hun talte, men der gik et øjeblik før han også åbnede øjnene og kort løftede hovedet for at skæve op mod hendes ansigt "Jeg kommer aldrig til at være Susenetværkets største fan." han smilede skævt, halvt undskyldende og lagde så hovedet ned igen med en lavmælt, tilfreds brummen, da hendes fingerspidser flyttede sig til hans nakke. Han smilede saligt og lukkede øjnene igen "Og så alt den aske der og en lille størrelse som det." han grublede i tavshed et øjeblik mens han strøg tommelfingeren over hendes mave "Jeg bliver en hønemor.. gør jeg ikke." funderede han så med et skævt smil og plantede endnu et kys mod hendes mellemgulv, bare fordi han havde lyst "Selvom vi ikke vil gøre det nu, så sker der vel egentligt ikke noget ved at se på hvad der er af muligheder for at bo i Newcastle, gør der?" fortsatte han så tøvende, stadig uden at se op selvom han åbnede øjnene igen "Indkredse hvor vi kunne tænke os det skulle være og hvad vi leder efter. Det gør det hele lidt mere overskueligt når vi vil gøre alvor af det."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 6, 2012 21:12:05 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie smilede varmt, som Eric lagde sig ned og hendes fingre filtrede sig ind i hans hår. Hun så lidt ud i luften, imens hun talte, for så at sænke blikket til ham igen og ryste en enkelt gang på hovedet med et afslørende træk i mundvigene. Det var lige før hun sagde noget i nogenlunde samme stil som det, der øjeblikket efter kom fra Eric, og et muntert fnys forlod hende, som han kyssede hendes mellemgulv uden på t-shirten. ”Mmh,” bekræftede hun brummende, imens hun kærtegnede hans nakke med blide cirkelbevægelser.
Så standsede hun, kortvarigt, genoptog sine bevægelser, men rynkede panden, imens hun så ned på ham. Hun tyggede ned i sin egen underlæbe og var tavs i et øjeblik eller to, før hun havde fundet ordene. ”Det... De muligheder, der er nu, er jo ikke de samme, som når vi engang vil flytte,” svarede hun tøvende, imens hun fraværende strøg fingrene igennem de små hår, der dannede hans hårgrænse. ”Og jeg ved allerede, at jeg helst vil bo i Whickham, men ikke lige op og ned af vores forældres baghaver.” Hun rykkede en smule på sig, smilede prøvende og betragtede ham med nakken let bøjet.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 7, 2012 0:44:08 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric slap ubevidst en lille nydende lyd. Der var ikke ret meget hun ikke ville kunne overtale ham til, så længe hun bare opretholdt sine blide kærtegn. Han vidste at hun vidste det, men hvilede roligt alligevel. Han smilede selv lidt for bredt over hendes tydelige modskab da han stemplede sig selv som pylret på forhånd, men fortrød intet "Der er risikoer ved det hele, ved det godt." mumlede han og puttede sig tættere ind til hende.
Han fortsatte, let fraværende og tænkte ikke over hendes tavshed før hun talte igen "Hmm?" brummede han spørgende og tog sig sammen til at løfte hovedet og se på hende igen "Nej, men.." han tav igen og lod hende fortsætte, smilende skævt da hun gjorde "Så langt er vi enige. Det er nydelige haver, men der er grænser." han trak sig modvilligt lidt væk fra hendes hånd i sin nakke og skubbede sig lidt op mod hovedgærdet igen "Jeg ved godt det skal vente. Jeg kan bare ikke lade være at overveje mulighederne nu vi først har vendt muligheden." han så halvt undskyldende på hende, for så at bøje hovedet lidt og plante et blidt kys på hendes læber.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 7, 2012 1:16:59 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Caroline smilede en smule bredere og brummede et bekræftende ”mmh,” til hans mumlen. Hun rodede kort op i hans hår, før hun genoptog både sine kærtegn og sin tale. Det var et seriøst emne, men ikke et, der krævede total alvor. Desuden var de på samme side og det gjorde hende alt i alt ganske afslappet at vide og tænke på.
Hun trak hånden til sig, som han satte sig op, fulgte ham med blikket og hævede begge øjenbryn lidt, uden helt at kunne lade være med at trække på smilebåndet af hans entusiasme. Der lå et klart svar på hendes læber, men inden det kom frem var de midlertidigt optaget og hendes ene hånd hævet igen, for at lægge sig imod hans hals. Hun protesterede dæmpet, da han trak sig væk igen, smilede så og sukkede dæmpet. ”Du er meget sød, når du er ivrig,” konstaterede hun, imens hun strøg hånden igennem hans hår fra toppen og så ham i øjnene. ”Men jeg synes vi skal vente. Her er plads til Evie de næste år ud i fremtiden og selvom jeg er enig med dig i, at vi en dag skal nordpå, så har vi god tid. For første gang har vi virkelig god tid. Til at vænne os til noget helt nyt, til at finde tiden til hende... Og til hinanden.” Hun smilede, som hendes hånd faldt igen og hun tog en dyb indånding.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 7, 2012 14:26:04 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric smilede svagt ind mod Carries læber da hendes hånd lagde sig mod hans hals og tog sig i et øjeblik at holde fast i en flygtig undren over stadig at kunne føle sig let beruset på følelser når de havde øjeblikke som nu. Hans blik afspejlede lige det da han brød væk fra hendes læber og smilede skævt, næsten beklemt et øjeblik "Jeg er altid sød.." mumlede han, uden helt at kunne lægge samme overbevisning i sin halv-flabede udtalelse som ellers.
Hans blik blev alvorligt igen mens hun fortsatte før han slog det ned med en lille grimasse. Så nikkede han og så op igen med et svagt smil "Du har ret.." smilet vandt lidt mere kraft "Igen.." tilføjede han og tav et øjeblik før han fortsatte "Undskyld, jeg vil bare gerne det hele, med dig og der er sket så meget så hurtigt, at jeg nogengange ikke synes jeg kan følge med." han kastede et blik mod hendes mave hvor hans egen hånd stadig lå "Jeg prøver at være et skridt foran, men jeg må nok erkende det ikke kommer til at ske hele vejen." han smilede skævt og så op på hende igen "Jeg ved det, jeg har prædiket spontanitet i årevis, det her er bare, anderledes." hans blik flakkede over hendes ansigt før han bøjede sig lidt frem og pressede læberne mod hendes, lidt hårdere end før.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 7, 2012 21:18:28 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carolines smil voksede en del over Erics småflabede kommentar, men hun kommenterede ikke på den. I stedet fortsatte hun blot pragmatisk med sin forklaring og modstod trangen til at køre hånden igennem hans hår igen, med tanke på at det også kunne blive for klistret og påtrængende på et tidspunkt. Hun nikkede til hans ord og fulgte hans blik både ned på sin mave og op igen, til det punkt hvor han krydsede den begrænsede afstand mellem dem igen og hun lukkede øjnene.
Det var helt åndssvagt hvor meget han stadig kunne gøre hende kulret, når det lige var det rigtige tidspunkt og det rigtige sted og med hele deres snak i baghovedet lod hun sig villigt forsvinde lidt væk i deres kys. Hendes hånd var halvvejs på vej tilbage til hans nakke, men hun knyttede den sammen inden den nåede så langt, sænkede den igen og flyttede langsomt hovedet væk, uden at åbne øjnene igen lige med det samme. ”Du må gerne kigge, skat,” mumlede hun, som hun rent faktisk så på ham. Et lille smil trak i hendes mundvige. ”Så længe du ikke begynder at pakke flyttekasserne eller planlægge indretning i et af de huse du finder.” Hendes blik var lettere drillende og hun vippede en enkelt gang med brynene, før hun løftede en finger og prikkede ham over brystkassen. ”Hvis din tralvhed skyldes at du ikke tror du kan bære din unge brud i al sin højgraviditet op af trapperne til anden sal, så kan jeg forsikre dig om at det ikke er en tradition jeg går specielt op i.”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 8, 2012 22:23:39 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric nåede et øjeblik eller to at se på Carrie før hun åbnede øjnene igen. Da hun gjorde lurede et kærligt smil på hans læber og i stedet for at svare hende reelt med det samme, fangede han flygtigt hende læber igen "Spejderære." spøgte han i påtaget alvor og lod uden forbehold smilet finde helt op i sit blik da hun fortsatte og tilsidst ende som en lavmælt latter der gled over hanslæberda hun prikkede ham i brystet "Har du ingen tiltro til min råstyrke længere?" han hævede et enkelt øjenbryn og så mildt anklagende på hende "Jeg er skuffet og har desuden alle planer om at bære dig over den dørtærskel. Trapperne ser vi lige til." han smilede smørret og skubbede sig så helt op at sidde mod hovedgærdet mens han listede den ene arm om bag hende.
Han lænede kinden mod toppen af hendes hovede, sad nogle minutter bare stille og nød roen mens han strøg fingerspidserne blidt mod siden af hendes hals "Selvom jeg ingen forhåbninger har om at matche hverken din eller min egen far, så vil jeg godt have en have." han smilede ned mod hendes hår og fortsatte med at tænke højt "Så er der plads til både gynger og et legehus når hun bliver stor nok." han løftede hånden mod hendes hals lidt og strøg hende over kinden med et varmt smil "Og en terrasse så vi kan have fortsat underholdning når de to gamle diskuterer hvordan man bedst griller en bøf eller åbner en flaske." han slap en munter lyd og kunne på stående fod komme op med adskillige eksempler på lige sådan en situation.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 10, 2012 17:29:04 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Caroline smilede skævt og spøgefuldt, som Eric så anklagende på hende. Hun svarede ikke på hans spørgsmål, men nøjedes med at læne hovedet imod hans skulder med et dæmpet suk og lukkede selv øjnene. Stilheden imellem dem var uden anspændthed og hun slappede af, imens hun overvejede hvad hun skulle lave til frokost og hvorvidt hun kunne tillade sig at tilbringe tiden indtil da i sengen eller om hun burde stå op på et tidspunkt. Huskøb var midlertidigt på vej ud af hendes tankestrøm lige indtil Eric brød tavsheden og bragte det på bane igen.
Mumlende dæmpet og uforståeligt over hans kærtegnende fingre, åbnede hun langsomt øjnene igen. Hun tog en dyb indånding og slap et bekræftende ”mmh,” uden at løfte hovedet. ”Vores have med vores terrasse og vores hus,” kommenterede hun dæmpet. ”Og vores barn, Eric. Der kommer en dag og jeg glæder mig.” Smilende rettede hun sig op igen, kun for at plante et kys på hans kind og synke ned til det punkt, hvor hun kunne hvile hovedet imod hans mave i stedet og putte sig ind til ham.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 10, 2012 20:15:45 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric overvejede ikke om Carrie var ligeså fokuseret på emnet som han selv, men fortsatte afslappet og alligevel med en slet skjult iver i stemmen omkring den have de ikke havde, endnu. Han løftede hånden lidt da hun rettede sig op og smilede drenget over både hendes ord og hendes kys "Hvis det er halvt så meget som mig, så begynder det at blive alvorligt." drillede han og kyssede hendes hår inden hun krøb længere ned.
Han sænkede hånden igen og gav sig halvt fraværende til at stryge fingrene gennem hendes mørke hår. Det føltes blødere end ellers, men han slog det hen som noget han forestillede sig, bare fordi han et eller andet sted havde læst, at graviditet også påvirkede kvinders hår "Og en hængekøje et sted.." tilføjede han overvejende, tydeligvis stadig med tanken om haven i hovedet "Stor nok til to.. eller tre." han smilede for sig selv og løftede den anden hånd for at stryge to fingre over hendes kind "Hvis der er træer store nok til det, ellers må vi få din far til at lave et af sine små mirakler." han smilede varmt ved tanken og så en smule drømmende frem for sig.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 10, 2012 20:58:57 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Smilende af Erics overfladiske drillerier gled Caroline længere ned og puttede sig kontaktsøgende ind til ham, imens hun vandt en plads til sit hoved imod hans brystkasse. Det var trygt, velkendt og behageligt – ikke mindst efter de sidste par dages tumult.
Hun lukkede øjnene, imens hans fingre strøg igennem hendes hår, og gav sig selv til langsomt at tegne et usynligt mønster ovenpå hans trøje. ”Jeg er ligeglad med hængekøjer,” kommenterede hun halvmumlende, temmelig optaget af hvor rart det var at ligge hvor hun lå. ”Men jeg vil have en græsplæne, hvor man kan ligge og få sol og varme om sommeren, når det engang imellem er skyfrit.” Hun smilede for sig selv og greb fat i ham, før hun gemte ansigtet ved hans varme krop og tog en dyb indånding. ”Og en ordentlig pejs, der er stor nok til at man ikke behøver kravle ind i den, et rigtigt værelse til Evie og et kontor.” Et suk senere sank hun sammen imod ham og åbnede øjnene igen, uden rigtig at se noget.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 11, 2012 12:46:54 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric lukkede to fingre blidt om Carries øre et øjeblik med et smørret smil "Men det er jeg ikke. Hængekøjer burde være en menneskeret." han tav og genoptog sine fingres strøg gennem hendes hår med største selvfølgelighed mens han lyttede igen, med et lille permanent smil krusendesig på sine læber "Vi bor i England. Det er mere undtagelsen end reglen at der er overskyet." han bøjede hagen lidt ned mod brystet for at se varmt på hende da hun forsøgte at indhalere hans t-shirt.
Han nikkede tænksomt til hendes ønsker, men var ikke uenig i nogen af dem "Et værksted.." indskød han selv forventningsfuldt og så lige frem for sig, tydeligvis mere beskæftiget med at forestille sig ting for sit indre blik, end med det punkt på væggen overfor, hans blik reelt hvilede på "Så kunne jeg selv bygge det legehus og de gynger." han tog en dyb indånding og vente tilbage til virkeligheden for en kort bemærkning "Pejsen er desuden selvskrevet og gerne fungerende som pejs også og ikke kun til transport." han smilede for sig selv og så ned på hende igen "Og et ordentligt køkken. Jeg planlægger masser af suppe."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 12, 2012 23:01:11 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Caroline brummede lidt, da Eric lukkede fingrene om hendes øreflip. Hun åbnede i midlertidig ikke øjnene, men gabte og puttede sig bedre tilrette uden i øvrigt at sige mere til det engelske vejr eller hans ønske om en hængekøje. Han duftede velkendt og behageligt og hun skammede sig ikke over at tage det hele ind eller for den sags skyld over at drømme lyserøde fremtidsdrømme om deres fælles hus og have. Det lød alt sammen en lille smule vidunderligt efter at have haft seriøse tvivl om hvorvidt det kunne lade sig gøre og hun ignorerede sine egne overvejelser om hvorvidt hun var omklamrende. Lidt endnu, i det mindste. Den ret synes hun at hun havde gjort sig fortjent til efterhånden.
En lille munter lyd forlod hende ved hans sidste tilføjelse og hun løftede hovedet for at se op på ham med et spillende blik. ”Suppe hører til i ethvert hjem,” konstaterede hun, tilsyneladende pragmatisk men tydeligvis hængende i en metafor for noget andet end flydende føde. ”Og selvom nogen holder op med at spise suppe, når de bliver gift, så har jeg i hvert fald ikke tænkt mig at følge strømmen. Jeg er vild med suppe. Især når jeg kan dele den med dig.” Hun smilede skævt og slap ham med blikket, for igen at krumme sig lidt sammen ind imod ham og tromme fingrene let imod hans brystkasse.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 13, 2012 13:27:06 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric var behageligt væk i fremtidsdrømme og alligevel var han helt tilstede sengen hos hende, lige hvor han havde det allerbedst. Han vidste at ingen af de pæne planer sikkert ville gå lige som de nu blev fremstillet, men hvis bare en brøkdel af dem gik i opfyldelse, ville han ikke klage.
Han fortsatte, både med sine blide strøg gennem hendes hår og ønskerne og smilede drenget da hans sidste fik Carrie til at reagere, nøjagtigt som han havde forventet "Helt bestemt.." hans blik spillede skælmsk ned til hende mens han strøg fingerspidserne ned over hendes hals. En munter lyd undslap ham som hun fortsatte "Hvorfor skulle man dog også det?" spurgte han retorisk og sprang uden videre med på spøgen "Suppe er en menneskeret, også selvom man bliver gift. Der burde tværtimod være meget mere suppe efter man er blevet gift." han rynkede påtaget tænksomt brynene "Selvom børn og suppe måske kan blive lidt problematisk." han smilede bredt igen og lod sig glide en lille smule ned i sengen igen, bare for bedre at kunne trække hende tæt ind til sig "Vi kan få det hele hvis vi vil.. jeg er helt sikker." mumlede han så lavmælt, mere alvorligt end før og uden den mindste tvivl i stemmen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 13, 2012 22:12:21 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Caroline fnøs med spillende øjne og rystede lidt på hovedet. Hun standsede dog midt i bevægelsen, halvt på vej til at hvile hovedet imod Erics overkrop igen, da hun opfangede noget i hans formulering.
Først kneb hun blot øjnene lidt sammen, betragtende ham i tavshed og lod sig trække et umuligt stykke tættere på. Så rømmede hun sig dog en anelse og rynkede panden lidt. ”Eric...” Hun tøvede i et sekund eller to, usikker på om hun bare skulle lade det glide ubemærket hen og gå ud fra at det havde været en fortalelse, men hun havde jo bemærket det og selvom han måske ikke lagde noget i den lille forskel, så gjorde hun. ”... Barn,” rettede hun ham derfor, uden at fjerne blikket. ”I ental.”
Rynken var ikke rigtig forsvundet fra hendes pande. Tværtimod virkede hun endnu mere alvorlig, fordi hun stadig overvejede om det var virkelig dumt at hænge sig i detaljen eller ej. ”Dermed ikke sagt at det er endeligt, men som udgangspunkt... Lige nu. Et barn.” Hun smilede prøvende, uden at det rigtig nåede hendes øjne. Det var alt andet end et forsøg på at skulle have en eller anden tåbelig diskussion, der ville ødelægge deres drømmerier om den perfekte fremtid i Whickham
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 14, 2012 11:21:15 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric var allerede videre i sine fremtids-spekulationer og stoppede ikke selvom han brummede et "Mhmm?" da hun sagde hans navn. Han var halvt på vej til at fortsætte på flere ting da hun fortsatte og det tog ham nogle øjeblikke selv at stoppe tankestrømmen "Ja?" hans fingre gik i stå mod hendes hals mens hendes irettesættelse trængte ind og han endte med et lettere fåret udtryk på ansigtet "Oh.." han smilede skævt og rømmede sig "Det var bare en generalisering.." begyndte han, med bed så sig selv af og så hende i øjnene.
Hans blik var alvorligt og der var en svag rynke mellem hans bryn, men han smilede stadig mens hun fortsatte. Han nikkede en enkelt gang da hun tav og lod smilet nå sit blik "Det er mere end nok, Carrie." han løftede den frie hånd og strøg to fingre over hendes kind "Det var bare en overordnet betegnelse. Der lå ikke mere i det. Spejderære." han smilede forsikrende og løftede hovedet lidt, så han kunne plante et ømt kys på hendes pande.
|
|