Anessa Yates
NPC
Angriber for 'Sweetwater All-Stars'
%\2\%
Posts: 12
|
Post by Anessa Yates on Apr 25, 2012 16:07:18 GMT
Could you say that again?I think I heard you wrong!~ ~ ~ ~ ~Tag: Imogen Ivory - Outfit: Here Anessa smed skødesløst sin sportstaske ved siden af måtten med en mindre skobunke så snart hun var indenfor døren og puffede så selvsamme i bag sig med et puf af sin bagdel mens hun skubbede solbrillerne op i panden så det korte, røde hår endte med at stritte en smule omkring det sorte plastic. Det var dog ikke noget hun tog sig noget særligt af, selvom hun egentligt var klar over det.
I stedet fortsatte hun direkte ind i lejlighedens stue og åbnede som det første vinduerne der op for at få noget frisk luft ind. Selvom kalenderen kun viste marts, så havde hun efterhånden lært, at Texas ikke kunne sammenlignes med England og denne dag havde temperaturen sneget sig lige lidt over tyve grader. Efter at have slået vinduerne op trak hun sin tryllestav frem fra den dertil indrettede lomme, rettede den mod reolen og havde sekundet efter musik der fyldte stuen og blandede sig med lydene fra den travle gade, tre etager under hende.
At hun havde valgt at bo i statens trediestørste by og ikke i den betydeligt mindre Sweetwater, hvor hun ellers arbejdede, var et helt bevidst valg. At bo i en by så lille at en knækket tørresnor var avismateriale kunne hun ikke. Hun havde gjort det i omkring et halvt år og havde så trukket teltpælene op igen og havde fundet en lejlighed i Dallas. Hun befandt sig som blommen i et æg i den store by og med transferens tog det alligevel ingen tid at komme til Sweetwater for den daglige træning.
Hun fortsatte nynnende ud i sit køkken og med flere rutinerede svip med tryllestaven var køkkenet snart levende af svævende krus, tebreve, kedel og vandhaner der åbnede sig. For en gangs skyld havde hun ingen planer om aftenen og hun så frem til at kunne fordybe sig i den nyeste bog hun havde købt i sin favorit muggler-boghandler.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on Apr 25, 2012 21:08:08 GMT
discovering how unlonely being alone can be
[/size] Tag: Anessa Yates • Outfit: Here[/center] Imogen var mildest talt lidt ved siden af sig selv, som hun skramlede sine ting sammen i omklædningsrummet og svarede kun på sine holdkammeraters ord med fraværende nik eller bekræftende lyde, uden helt at kunne koncentrere sig. Tværtimod var hun langt mere optaget af at tælle igen og igen i hovedet, selvom hun inderst inde var klar over at hun havde talt ganske rigtigt allerførste gang. Det fik en nervøs knude til at stramme sig i hendes mave og uden at tænke på at sige farvel, svang hun sin taske over skulderen og forsvandt ud af omklædningsrummet. Beslutningen var mere eller mindre allerede taget og hun kunne kun komme på én person hun lige nu ville snakke med om det hun frygtede muligvis var sket. Imogen så sig en enkelt gang over skulderen, før hun drejede af og trådte om bag et hjørne, hvor hun ikke lige umiddelbart var synlig. Hun var udmærket klar over at hun i teorien brød troldmandsloven, men alligevel rodede hun beslutsomt i sin taske indtil hun fandt både sin tryllestav og den hårbørste hun havde ledt efter. Sidstnævnte lagde hun fra sig med det samme igen og rettede staven imod den. Hun så sig en enkelt gang rundt om hjørnet, kun for at konkludere at hun var helt alene, før hun mumlede et lavmælt "portus," og inden længe tog hårbørsten en lyseblåt skær. Imogen tøvede ikke, med gled straks ned på knæ og lukkede hånden om skaftet, mens hun talte sekunderne inde i hovedet. Hun nåede lige til ti, før luften trak sig sammen om hende og sugede hende med sig. Få øjeblikke senere stod hun på taget af den bygning hvor Anessa boede og til alt held var hun ganske alene. Både tryllestav og hårbørste blev hurtigt skubbet tilbage ned i tasken og hun var allerede ulideligt bevidst om den radikale temperaturændring fra England til Texas. Hun stoppede dog ikke for at beundre udsigten, men fortsatte målrettet imod trapperne og ned indtil hun nåede den rigtige etage og dør. Hun tøvede i et splitsekund, men løftede så alligevel hånden og bankede på. [/blockquote] [/justify]
|
|
Anessa Yates
NPC
Angriber for 'Sweetwater All-Stars'
%\2\%
Posts: 12
|
Post by Anessa Yates on Apr 25, 2012 22:13:52 GMT
Could you say that again?I think I heard you wrong!~ ~ ~ ~ ~Tag: Imogen Ivory - Outfit: Here Anessa vuggede ugenert rundt til den musik hun havde tændt for kort forinden og vippede både hofter og tryllestav i takt til musikken. Sidstnævnte fik dog nogle øjeblikke kedlen med vand til at vippe faretruende og hun gjorde sine bevægelser lidt mindre frie med et skævt smil. Så snart kedlen var landet sikkert på komfuret, tændte hun det med et sidste svip af håndleddet og lagde tryllestaven fra sig på køkkenbordet før hun gik om i stuen igen og fortsatte mod sit soveværelse for at skifte tøj mens vandet kom i kog.
Hun nåede dog aldrig så langt, da en lyd fra døren fik hende til at stoppe op og se i den givne retning, ikke sikker på om hun rent faktisk havde hørt rigtigt. Hun gad dog ikke hente tryllestaven igen for at skrue ned og skiftede i stedet retning i den konklusion at det ville tage ligeså lang tid at åbne døren og tjekke, som det andet.
Hun vrikkede oplagt hele det korte stykke hen til døren og nynnede for sig selv mens hun greb fat om håndtaget og åbnede uden helt at forvente der ville være nogen. Det var der dog og veninden der stod udenfor døren var nogenlunde den sidste hun ville have forventet at se og langt mindre se uanmeldt ”Imogen?” udbrød hun uden noget forsøg på at skjule sin overraskelse ”Hvad i alle mølædte skæg laver du her?” hun blev stående og så lettere himmelfaldent på veninden, uden at overveje at flytte sig og lade hende komme ind.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on Apr 25, 2012 22:39:11 GMT
discovering how unlonely being alone can be
[/size] Tag: Anessa Yates • Outfit: Here[/center] Normalt ville Imogen ikke bare være troppet op i Texas uanmeldt og hun var slet heller ikke typen der bare lige hev to fridage ind i sit ellers travle arbejdsskema, uden et ord til andre end sin træner. Hun havde svagt dårlig samvittighed over det, men der var andre ting der fyldte mere i øjeblikket og det desperate behov for at se sin veninde, var temmelig dominerende. Alligevel var reaktionen fra den rødhårede heks der kort efter åbnede døren, ganske forståelig og ventet. Imogen skar en undskyldende grimasse, uden dog alligevel at kunne lade være med at smile svagt til veninden. "Undskyld at jeg bare kommer forbi sådan her," begyndte hun og tog en dyb indånding, mens hun skiftede vægten nervøst lidt fra den ene fod til den anden. Så skar hun endnu en grimasse. "Jeg har bare virkelig brug for at snakke med dig, Nessie," fortsatte hun ganske ærligt og så bedende på sin veninde i døren, stadig med et beklagende smil på læberne. "Forstyrrer jeg alt for meget?"
[/blockquote] [/justify]
|
|
Anessa Yates
NPC
Angriber for 'Sweetwater All-Stars'
%\2\%
Posts: 12
|
Post by Anessa Yates on Apr 25, 2012 23:23:26 GMT
Could you say that again?I think I heard you wrong!~ ~ ~ ~ ~Tag: Imogen Ivory - Outfit: Here Anessa vedblev at se på Imogen nogle lange øjeblikke uden helt at kunne tage sig sammen til at gøre andet. Imogens undskyldning og endnu mere udtrykket på hendes ansigt, fik dog Anessas øjenbryn til at skifte fra at været hævet til i stedet at trække sig nedefter sammen med et undersøgende blik.
En rynke eller to sneg sig ind på hendes pande mens veninden fortsatte. HUn lod hende dog tale uden at spørge ind med det samme og nikkede blot, for en sjælden gangs skyld uden et ord og lod så alligevel et varmt smil brede sig på sine læber og slap endelig dørhåndtaget ”Forstyrrer min bare.” hun fnøs muntert og trak uden videre veninden ind til sig i en fast omfavnelse ”Du er velkommen om den så var 3 om natten og jeg havde lokket O'Hare med mig hjem.” hun trak sig lidt tilbage med et stadig bredt smil og gjorde så et kast med hovedet ind i lejligheden ”Kom. Jeg har lige sat vand over til te faktisk.”
Hun gav venindens skuldre et hurtigt klem og slap hende så for at fortsætte frem til køkkenet og tage den kogende kedel af varmen og næst gribe sin tryllestav og dæmpe musikken uden dog at stoppe den helt ”Var du kommet en halv time tidligere havde du mødt en låst dør. Jeg er lige kommet hjem.” hun grinede for sig selv og fandt så et ekstra krus fra et skab ”Hvad er der los?” spurgte hun uden at spilde tiden på mere smalltalk, men rettede i stedet et indgående blik mod Imogen da hun også nåede køkkenet ”Som er abnormt nok til at du bare lige tager en smuttur over Atlanten.” hun løftede brynene sigende og så afventende på den anden.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on Apr 25, 2012 23:42:42 GMT
discovering how unlonely being alone can be
[/size] Tag: Anessa Yates • Outfit: Here[/center] Imogens undskyldende grimasse nåede lige at forsvinde i et øjeblik, da veninden trak hende ind i et kram og uden tøven gengældte hun det. Ordene der fulgte fik dog uvilkårligt Imogen til at stivne en anelse og smilet falmede lidt fra hendes læber igen. Hun formåede heller ikke helt at finde det frem igen da Nessie trak sig tilbage. Derfor nøjedes hun med et tamt "tak," uden helt at vide hvordan hun skulle komme videre derfra. Imogen fulgte efter ind i lejligheden og smed naturligt nok både sko og taske fra sig. Hun tog sig bevidst god tid om at rette sig op igen og så tøvende på Anessa, før hun endte med at slå ud med armene og hævede øjenbrynene lidt. "Kevin O'Hare lokkede mig med hjem klokken 3 om natten," spyttede hun ud i en vældig fin imitation af de ord Nessie selv havde brugt for lidt siden. Imogen lod armene falde tungt ned langs siden i et øjeblik, for blot øjeblikket efter at folde dem over brystet og tromme lidt med fingrene mod sin egen overarm. "Og nu er jeg sent på den," hun skiftede rastløst vægten fra den ene fod til den anden og fandt med lidt viljestyrke, Nessie med blikket. "Som i, jeg går muligvis rundt med hans barn i maven." Det var som at rive et plaster af, men samtidig hjalp det overhovedet ikke at få det sagt højt. Tværtimod gjorde det blot den håbløse benægtelse endnu sværere og hun tyggede nervøst ned på sin underlæbe og så afventende på sin veninde. [/blockquote] [/justify]
|
|
Anessa Yates
NPC
Angriber for 'Sweetwater All-Stars'
%\2\%
Posts: 12
|
Post by Anessa Yates on Apr 26, 2012 0:00:24 GMT
Could you say that again?I think I heard you wrong!~ ~ ~ ~ ~Tag: Imogen Ivory - Outfit: Here Anessa var ikke på nogen måde i tvivl om, at der var noget galt. Alene det at Imogen havde taget turen fra London til Dallas uanmeldt talte tydeligt nok, men hun tænkte ikke over at det kunne have noget med hendes egne spøgende ord at gøre. Det var en spøg de havde kørt siden de var teenagere og som kun var blevet det mere intern, efter Imogen rent faktisk kom til at spille på hold med netop den nævnte spiller og endda blev venner med ham.
Derfor fortsatte hun også afslappet ud i det åbne køkken og fandt et ekstra krus frem til veninden. Hun satte det på køkkenbordet ved siden at sit eget mens hun med et små-bekymret sideblik, opfordrede den anden til at uddybe. Svaret hun fik, trak rynkerne tilbage på hendes pande og hun så på Imogen igen ”Det er vel ikke første gang, er det?” spurgte hun uforstående og lænede sig med siden mod køkkenbordet og blikket hvilende på veninden.
Hun ventede tålmodigt på mere uddybning og kneb øjnene lidt mere sammen da den kom ”Sent?” gentog hun langsomt og tav så igen da der tydeligvis kom mere. Hun spærrede øjnene op og hendes blik faldt helt instinktivt til Imogens mellemgulv, sprang op til hendes ansigt igen og gentog handlingen et par gange, meget hurtigt efter hinanden ”Bare lige så jeg er sikker på jeg ikke hørte forkert her.” hun formåede at holde sin stemme mere rolig end hun følte sig og fastholdt veninden blik ”I opgav endelig at holde snitterne fra hinanden og nu tror du at du er gravid?” hun stirrede vantro på Imogen og ventede ikke rigtigt på svar før et spontant ”Voldemort på lokum!” undslap hende og slog den ene hånd for munden. Ikke på grund af sit eget ordvalg, men mere som en ligeså spontan fysisk reaktion som ordene i sig selv ”Hvornår? Hvor meget er du gået over tid?” hun lod hånden falde igen og så indgåndende på veninden.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on Apr 26, 2012 7:39:48 GMT
discovering how unlonely being alone can be
[/size] Tag: Anessa Yates • Outfit: Here[/center] Imogen valgte bare at fortsætte uden at svare på Nessies ene spørgsmål halvt i håb om at det ville blive lettere, hvis hun bare fik det sagt hurtigt. Det gjorde det tværtimod ikke og hun endte med at stå og se både nervøst, anspændt og lettere modløst på Anessa. Hundrede forskellige tanker sværmede rundt i hovedet på hende og hun var ikke helt klar over hvordan hun skulle tage stilling til det. Imogen skar en grimasse da det dæmrede for Anessa og nikkede stift. Hun strammede sit eget greb om overarmene lidt, for blot øjeblikket efter at give slip og række op for at stryge det korte hår om bag øret i den ene side. Imogen tog sig i at tælle igen da Nessie spurgte, på trods af at hun udmærket kendte svaret og op til flere gange havde nået samme resultat. "Tre dage over tid," svarede hun. "Og det har altid næsten været lige på klokkeslæt."Imogen trak vejret tungt ind og trådte hen til køkkenbordet hvor Nessie stod. "Vi var sammen på St. Patrick’s Day," fortsatte hun og satte albuerne mod bordpladerne, for at lade sine hænder glide en enkelt gang over ansigtet. "Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, Nessie," tilføjede hun ganske ærligt og knyttede hænderne under hagen, mens hun så op på sin veninde. "Jeg har ikke sagt det til ham endnu og jeg ved ærligt talt ikke hvordan jeg skal få det gjort." Hun sukkede dybt. "Tingene har været lidt akavet på det seneste. Men jeg kan ikke tage på Mungos før han ved det."[/blockquote] [/justify]
|
|
Anessa Yates
NPC
Angriber for 'Sweetwater All-Stars'
%\2\%
Posts: 12
|
Post by Anessa Yates on Apr 26, 2012 9:02:45 GMT
Could you say that again?I think I heard you wrong!~ ~ ~ ~ ~Tag: Imogen Ivory - Outfit: Here Anessa stirrede stadig ganske åbenlyst på Imogen og fløjtede så lavmælt da hun fik svar på sit uddybende spørgsmål ”Det ved jeg..” svarede hun med et nik til venindens sidste oplysning og fulgte hende med blikket hen til køkkenbordet ved siden af sig. Det trak forædderisk lidt i hendes mundvige som den anden fortsatte ”Hvorfor undrer det mig alligevel ikke når det lige var jer.” alvoren indfandt sig igen ”Så 17. marts.” konkluderede hun, lige så meget for sig selv som for Imogen.
Hun lagde armene over kors og så spekulativt på veninden og trak på skuldrene ”Du kan godt..” startede hun ud og så sigende på den anden ”Men du vil ikke..” hun smilede svagt og så det selv som en positiv ting, uden at det dog gjorde situationen bedre ”Hvis du vil, kan vi prøve at finde ud af noget allerede nu.” hun gjorde en lille pause og fortsatte så ”Mugglerne har de her små test man kan købe i butikkerne.” hun så ned et øjeblik, og var klar over at udtalelsen i sig selv måske afslørede en hel del. Hun rømmede sig hurtigt og så op igen ”Akavet hvordan?” spurgte hun selvom hun næsten kunne regne det ud.
Hun ville dog gerne høre det fra Imogen selv. Efter nogle sekunder rystede hun på hovedet med en lille, næsten munter lyd og rettede sig op ”Fuck det her. Det kræver noget andet end te.” hun gik hen til køleskabet, åbnede det og tog to brunlige flasker ud. Hun gik tilbage til Imogen og rakte den ene frem mod hende med et lille smil ”Ja, jeg ved det, men uanset hvad så gør én ingen skade.” hun greb fat om toppen på flasken og vred kapslen af uden at slippe Imogen med blikket ”Så du ruskede lagner med Kevin O'Hare.. din lille skank.” røg det ud af hende og et lille drillende glimt sneg sig ind i hendes blik før hun slog sin flaske let mod Imogens ”Skål.”
|
|
|
Post by Imogen Ivory on Apr 26, 2012 9:29:14 GMT
discovering how unlonely being alone can be
[/size] Tag: Anessa Yates • Outfit: Here[/center] Det trak en anelse op i Imogens mundvige over Anessas ord og hun slap et halvmuntert fnys. "Jeg ved det, jeg ved det," svarede hun affærdigende og viftede lidt med den ene hånd i luften og nikkede til datoen Anessa fulgte op med, dog en anelse mindre modfalden end hun havde været for et sekund siden. Situationen passede hende ikke, men venindens brud på alvoren var alligevel ganske velkomment. Imogen skar en grimasse igen og rettede sig op forfra, med et svagt, halvhjertet smil. "Du har ret," gav hun sig. "Jeg vil ikke..." Hun rynkede svagt på panden igen. "Jeg kan bare ikke få mig selv til det. Han har lige så meget ret til at vide det som jeg selv har, og jeg vil i det mindste give ham muligheden for at være med hele vejen." Hendes usikkerhed skinnede i et øjeblik igennem og hun kløede sig nervøst på kravebenet. "Forudsat han overhovedet vil det," tilføjede hun tørt. Det trak svagt op i Imogens læber igen. "Jeg tror problemet er, at vi ikke helt kan finde ud af at hvordan vi skal opføre os overfor hinanden nu. Det er mildest talt noget lort," sagde hun ærligt og trak lidt på skuldrende. Hun rynkede lidt på panden over Nessie og skulle lige til at protestere, før hun alligevel endte med at ignorere fornuften og nikke svagt. "Bare en enkelt," bekræftede hun og vred sin egen kapsel af, for med det samme at tage en slurk af den. Hun strøg håndryggen over sin overlæbe efterfølgende og fnøs muntert over venindens ordvalg. Uanset situationen, kunne hun ikke hindre et smørret smil i at bryde frem over sine læber og hun vippede en enkelt gang med øjenbrynene. "En jacuzzi, nærmere," afslørede hun, udelukkende fordi det var Nessie hun stod overfor. Følelsen af et smil over sine egne læber var lettende, om end hun stadig rynkede svagt på panden, og hun havde ikke formået at dæmpe det igen som hun gengældte skålen og tog endnu en tår af flasken. [/blockquote] [/justify]
|
|
Anessa Yates
NPC
Angriber for 'Sweetwater All-Stars'
%\2\%
Posts: 12
|
Post by Anessa Yates on Apr 26, 2012 9:45:07 GMT
Could you say that again?I think I heard you wrong!~ ~ ~ ~ ~Tag: Imogen Ivory - Outfit: Here Anessa vippede et sekund med øjenbrynene i en ganske sigende handling og rystede så påtaget opgivende på hovedet ”Jer irere og så den dag. Man skulle tro det var den eneste dag om året I måtte få øl.” hun så drillende på Imogen og glemte et kort øjeblik hvorfor den anden i det hele taget stod der ”Og hvad er der lige med at alt skal være grønt? Helt seriøst, det er jo sygt.”
En lille snert af munterhed blev siddende på hendes ansigt, selvom de drejede tilbage på det noget mere alvorlige emne. Hun nikkede langsomt og smilede svagt mens Imogen fortsatte ”Jeg er enig. Så længe han ikke er en tilfældig yankee du har samlet op på en bar, så gør det situationen lidt anderledes.” så løsrev hun sig og hentede to øl i køleskabet. Den ene havnede i hånden på Imogen, mens hun selv tog hul på den anden med en alt andet end alvorlig kommentar. Imogens svar på samme fik hendes øjenbryn til at ryge helt op i panden på hende og et sekund var hun tæt på at få øllet i den gale hals ”Din lille..” begyndte hun med et lidt for bredt grin og var ganske tilfreds med at se et lignende smil på venindens ansigt ”Kevin O'Hare.. i en jacuzzi.. kan du ikke bare slå mig ihjel med det samme i stedet for at trampe rundt i det.” hun blottede tænderne i et flabet smil og tog endnu en mundfuld af sin øl.
Nogle sekunder så hun undersøgende på veninden før hun talte igen ”Så I har faktisk ikke talt sammen siden den nat der eller?” hun vippede flasken lidt mellem fingrene ”Ud over træning?” hun rynkede brynene lidt og så spørgende på Imogen mens hendes ansigt gled lidt på sned.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on Apr 26, 2012 10:08:57 GMT
discovering how unlonely being alone can be
[/size] Tag: Anessa Yates • Outfit: Here[/center] Imogen klukkede muntert og trak på skuldrene, med et tenderende flabet smil. "Der er også så meget I walisere ikke forstår," Hun hævede et øjenbryn og nød endnu engang at lade det alvorlige emne vige en anelse for de venskabelige drillerier. "Eller jeg skal måske til at kalde dig amerikaner efterhånden?" spurgte hun og blottede tænderne igen i et øjeblik , før hun igen fandt tilbage ind på det mere alvorlige emne. Hun slap en bekræftende lyd og undlod at spørge ind til om det var noget veninden havde prøvet et par gange før, mest af alt fordi hun egentlig ikke var så meget i tvivl om det. I stedet tog hun imod øllen, selvom en stemme pippede op i baghovedet om at hun burde lade være. Hun druknede den dog med en enkelt tår, før hun slap en afslørende kommentar til Nessies ord. Imogens tænder var stadig blottet i et smil og hun kunne ikke engang hindre det i at blive smørret. "Misundelse er en grim ting," kommenterede hun og tog endnu en slurk af øllen. Hun sukkede lavmælt og snurrede den lidt imellem hænderne, mens rynken fandt tilbage til hendes pande. Imogen rystede svagt på hovedet og trak på skuldrene. "Ikke rigtigt, nej." Hun satte flasken fra sig på bordet. "Det er lige så meget det der frustrerer. Jeg mener, det var jo ikke fordi vi ikke var venner før. Tværtimod," fortsatte hun. "Der har været meget træning de sidste par uger, men tiden burde have været der. Det er bare lige det der med at tage det første skridt... Uanset om det så viser sig at have været en dårlig plan eller ej, har jeg ikke lyst til at smide et venskab væk over det"[/blockquote] [/justify]
|
|
Anessa Yates
NPC
Angriber for 'Sweetwater All-Stars'
%\2\%
Posts: 12
|
Post by Anessa Yates on Apr 26, 2012 10:16:54 GMT
Could you say that again?I think I heard you wrong!~ ~ ~ ~ ~Tag: Imogen Ivory - Outfit: Here Anessa fnøs muntert og rystede på hovedet med et lille skævt smil ”En smule måske, men Wales er stadig hjem. Det får de ikke held af at pille ud af mig.” hun rystede lidt på hovedet ”Men du skulle se dem i fjæset når man begynder at bande på walisisk. Det er det hele værd.” hun smilede bredt og var kort efter tæt på at få den kolde øl i den gale hals. Hun fnøs igen og hendes blå øjne spillede muntert mod veninden ”Sandt.. men c'mon!” hun grinede smørret igen og slog opgivende ud med begge arme ”Kan du fortænke mig i det måske?”
Alvoren krøb igen ind, selvom stemningen var en del lettere end da Imogen trådte ind ad døren, hvilket passede Anessa ganske glimrende. Hun holdt opmærksomheden på Imogen og nikkede ind i mellem til hendes forklaring eller skar en lille grimasse når det passede ”Forståeligt.” gav hun hende ret og vendte et øjeblik ansigtet mod de åbne vinduer, da lyden af en sirene skar igennem nede fra gaden, susede forbi og forsvandt igen ”Men, og ret mig hvis jeg tager fejl, det er ikke første gang I har været tæt på lige det her, vel.” hun smilede skævt ”Minus måske lige den mistanke der, men..” hun tav og så sigende på den anden ”Og hvad vil du så helst? Venner, eller mere end det? Har han potentiale til mere end det?” hun kneb øjnene lidt sammen og så afventende på den anden. Det syntes vigtigt at få det gjort klart og selvom hun ikke havde mødt omtalte mand mere end et par gange, og ikke i forbindelse med Imogen, så gav det veninden havde fortalt over det sidste år hende en formodning.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on Apr 26, 2012 12:34:45 GMT
discovering how unlonely being alone can be
[/size] Tag: Anessa Yates • Outfit: Here[/center] Imogen klukkede lavmælt og sendte veninden et varmt smil. "Det er jeg ikke i tvivl om," svarede hun og snurrede øllen et par gange mere mellem hænderne. Hendes tænder var stadig blottede i et smil, og hendes blik tilfældigt rettet imod flasken. "Ikke rigtigt," svarede hun ærligt og så op igen. "Jeg ville selv være misundelig," svarede hun let drillende og tilføjede: "Uanset hvor meget jeg så end har lagt teenageårenes besættelse fra mig, nu jeg rent faktisk kender ham," før hun lettere modvilligt fandt tilbage til alvoren. Imogen var ikke rigtigt i tvivl om hvad hun mente om sagen og selvom det ville være nemt bare at finde et mugglerapotek og få det overstået, kunne hun ikke rigtigt få sig selv til at holde Kevin udenfor på den måde, uanset om han ville være involveret i det eller ej. Hun rystede lidt på hovedet over Anessas spørgsmål. "Nej... Der har været et par gange, hvor det har ført i den retning," svarede hun ganske ærligt og lænede sig op ad bordet. Spørgsmålet Anessa stillede, var et hun havde forsøgt at undgå at stille sig selv i løbet af de sidste par uger, mest af alt fordi hun absolut ikke havde nogen anelse om hvor Kevin stod. Samtidig var hun dog ulideligt bevidst om hvordan følelsen af at noget flagrede i hendes mellemgulv hver gang hun så ham eller talte om ham, stadig ikke var gået væk. "Jeg ved det ikke," lagde hun ud og greb ud efter flasken, for at tage en slurk mere. "Jeg kan ikke helt finde ud af hvordan jeg har det. Noget som rækker lidt længere end venskab, tror jeg..." Hun lod nakken falde lidt tilbage og så op i loftet, i et kort øjeblik. "Men det er skide kompliceret. Ikke bare på grund af at vi er venner, men også fordi vi spiller på samme hold. Plus, så har jeg virkelig ingen anelse om hvor han står. Overhovedet." Hun undlod at sige, at det netop var grunden til at hun selv var tilbageholdende og ikke rigtigt kunne finde modet til at tage snakken med ham – hvis der da overhovedet var en at tage. [/blockquote] [/justify]
|
|
Anessa Yates
NPC
Angriber for 'Sweetwater All-Stars'
%\2\%
Posts: 12
|
Post by Anessa Yates on Apr 26, 2012 16:20:49 GMT
Could you say that again?I think I heard you wrong!~ ~ ~ ~ ~Tag: Imogen Ivory - Outfit: Here Anessa smilede skvæt og strøg fingrene på den frie hånd gennem det korte hår og blev derved opmærksom på, at hun stadig havde sine solbriller siddende på hovedet. Hun tog dem hurtigt af og foldede dem sammen for så at lægge dem fra sig på køkkenbordet ved siden af sin tryllestav ”Forhåbentligt ikke. Iechyd da til det.” hun løftede flasken til en kort hilsen igen og tog en hurtig mundfuld mens Imogen fortsatte.
Hun løftede begge øjenbryn sigende igen og rystede på hovedet med et nyt smil ”Det er lige et par år siden vi rendte og jagtede ham imellem reolerne i 'Kvalitetsudstyr til Qudditch', ikke?” hun udstødte en lille munter lyd ved mindet og tænkte på den autograf hun stadig selv havde liggende i en kasse et sted fra netop den dag. Hun fortsatte afslappet selvom hun udemærket forstod venindens panik og modstridende tanker og smilede så igen skævt ”Det mente jeg nok jeg havde hørt en ugle tude om et par gange.. eller fem.” hendes smil nærmede sig flabet endnu engang, for så at vide for alvorlig opmærksomhed da Imogen nogle øjeblikke var tavs.
Hun nikkede da hun begyndte at tale igen og kunne sagtens følge hende og smilede svagt ”Så noget er der, som ikke bare er venskab. Det er en start.” hun lagde hovedet lidt på sned igen og lyttede tavst videre. Så nikkede hun igen og skar en lille grimasse ”Holdet er næsten mere kompliceret end venskabet i min optik.” indskød hun og gjorde så et kast med hovedet mod sofaerne i den anden del af rummet ”Kom. Jeg trænger til at sidde ned.” hun skubbede sig fri fra bordkanten og svarede på Imogens overvejelser mens hun gik det korte stykke ”Men, hvis I ikke har talt om det siden, så er det vel en 50/50 chance?” hun så søgende på veninden mens hun dumpede ned i den ene ende af den største sofa og trak benene op under sig i skrædderstilling ”Jeg mener, du ved hverken om det bare var for at få lettet trykket i en brandert eller om han rent faktisk går og tumler med de samme spekulationer som dig, vel?” hun smilede svagt og fortsatte så med flere spørgsmål i forsøget på at klarlægge situationen ”Du kender ham bedre end mig. Det jeg læser i sladderbladene er ret langt fra de ting du har fortalt.” hun skar en lille grimasse og slog ud med den ene hånd ”Er han typen der slæber en ny dulle, eller tre, med hjem hver weekend bare fordi de taber skørterne alene fordi han er hvem han er?” hun tav og tog endnu en mundfuld af sin øl mens hun så afventende på Imogen.
|
|