|
Post by Imogen Ivory on Apr 26, 2012 22:29:38 GMT
discovering how unlonely being alone can be
[/size] Tag: Anessa Yates • Outfit: Here[/center] Imogen blottede tænderne og nikkede en enkelt gang som svar på Nessies skål, før hun mod god dømmekraft, satte ølflasken til læberne og tog en forsvarlig tår af indholdet. Da hun sænkede den igen, trak det skæve smil tilbage frem, dog uden så meget kraft som før og hun nikkede svagt til Nessies ord. "Åh ja. Hvis nogen havde fortalt mig hvor jeg ville stå nu dengang, ville jeg tro at de var blevet sindssyge." Hun fnøs og trak let på skuldrene, uden helt at kunne lade være med at smile afslørende. Det forsvandt dog til fordel for et grublende ansigtsudtryk, som Imogen prøvede på at få ord på hvordan det egentlig lige var hun havde det. "Måske. En start jeg godt kunne undvære, hvis det kun gælder for mit vedkommende," sagde hun oprigtigt og nikkede til Nessies efterfølgende ord. Holdet var helt klart en stor problematik og hun kunne da sagtens mærke hvad det havde gjort, bare over de sidste par uger. "God plan," svarede hun og fulgte efter Nessie over til sofaen, for øjeblikket efter at falde ned ved siden af hende. Hun skar en grimasse og lod nakken falde tilbage imod ryglænet. "Jeg har virkelig ingen anelse, nej," svarede hun endelig og løftede hovedet igen, for at kunne se på Nessie. En lille, ubehagelig knude strammede sig spontant i hendes mellemgulv ved bare tanken om det Nessie nævnte og gjorde det ikke nemmere for hende, at benægte overfor sig selv at der ikke var følelser der rakte ud over venskab til stede. "Nej," kom det impulsivt fra hende, før hun alligevel tilføjede. "Eller... Det tror jeg i hvert fald ikke. Det håber jeg ikke."[/blockquote] [/justify]
|
|
Anessa Yates
NPC
Angriber for 'Sweetwater All-Stars'
%\2\%
Posts: 12
|
Post by Anessa Yates on Apr 26, 2012 23:05:55 GMT
Could you say that again?I think I heard you wrong!~ ~ ~ ~ ~Tag: Imogen Ivory - Outfit: Here Anessa skar en lille grimasse og sukkede så teatralsk mens hun slog ud med begge hænder, og ølflasken ”Vi kan ligeså godt indse det. Vi vågner snart med gigt og grå hår.” hun himlede med øjnene af sig selv ”Tæller det at jeg føler mig som en på 105 efter en tur i byen.” hun skar en ny grimasse og fnøs muntert ved tanken om sidste gang det var sket, for under en uge siden.
Hun betragtede Imogen med et vurderende blik mens hun tydeligvis grublede over det sagte og smilede så svagt ”Igen, 50/50..” hun trak let på skuldrene og satte flasken til læberne endnu en gang før hun tilføjede ”Og desværre kun én måde at finde ud af det på.” hun overvejede kort og førte så an mod sofaen mens hun fortsatte samtalen de var i gang med.
Hun satte sig godt til rette i sofaen og lagde den ene arm hen over ryglænet mens hun betragtede Imogen ved siden af sig og tålmodigt gav hende tid til at tænke over spørgsmålene. Hun smilede igen svagt, men opmuntrende over svaret hun fik ”Jeg henviser til min tidligere udtalelse.” svarede hun blot indledende, før hun selv kneb øjnene lidt sammen i en spekulativ gestus ”Du har drukket dig i hegnet med ham flere gange end jeg kan huske du har fortalt. Hvor mange har du set ham slæbe med hjem?” hun løftede øjenbrynene lidt og mærkede det alt for tydeligt trække lidt i sine mundvige ”Selv en muldvarp ville sgu kunne se du er lun på ham.” fortsatte hun så lavmælt og fortsatte mens hun strakte den ene fod ud og puffede let til venindens ben ”Og efter hvad du har fortalt mig, så lyder han altså ikke ligefrem som Abott-typen.” hun vrikkede lidt med øjenbrynene og drak igen.
Efterfølgende indfandt alvoren sig delvist igen og hun så indgående på Imogen ”Men lad os tage tanke-eksperimentet en tand videre, derud hvor vi ikke har lyst til at tage det.” hun hævede brynene sigende og fortsatte ”Hvis der nu er noget, hvad så?” hun løftede hånden der holdt flasken og strakte pegefingeren mod veninden ”Det første der falder dig ind. Det er som regel det rigtige svar.” hun sænkede hånden igen og så afventende på hende.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on May 6, 2012 15:13:58 GMT
discovering how unlonely being alone can be
[/size] Tag: Anessa Yates • Outfit: Here[/center] Hun fnøs halvmuntert over Anessas ord og nikkede bekræftende, før hun tog en slurk af ølflasken uden at føle behov for at tilføje yderligere. I stedet skar hun en grimasse og tørrede håndryggen over overlæben en enkelt gang. "Mmmhm. Selvom det ville være betydeligt rarere... bare at vide det. Det er næsten uvisheden der er det værste... Næsten," svarede hun på vej over til sofaen og lod sig tungt dumpe ned i den. Nessies spørgsmål var overhovedet ikke et Imogen satte pris på og modviljen imod det, var nok til at overraske hende selv lidt. Hun havde virkelig ikke særligt meget lyst til at tænke tilbage på andre Kevin havde været sammen med – som hun kendte til – men alligevel tvang hun hjernen til at samarbejde. "Det ved jeg sgu ikke. Et par stykker eller tre måske. Måske færre end det." Hun drejede hurtigt hovedet mod Nessie og skulle lige til at protestere højlydt, før hun blev lidt i tvivl om veninden måske havde ret. Hun endte i stedet med at snerpe læberne lidt sammen og vifte med den ene hånd i luften. "Måske, okay!" endte hun med at svare og kunne ikke lade være med at sende Anessa et lille smil, som hun trak benene op til sig i sofaen og tog endnu en tår af øllen. Hendes blik faldt til flasken da hun sænkede den igen og hun drejede den et par gange rundt. Antydningen af et smil hvilede stadig på hendes læber da hun med et lavmælt fnys svarede: "Det er han heller ikke. Overhovedet."Da Nessie fortsatte, drejede Imogen hovedet op imod hende igen og rynkede svagt på brynene. Hun skar en grimasse og tog en solid tår igen, der efterlod flasken halvtom. "Så får jeg et barn med Kevin O’Hare," svarede hun uden rigtigt at tøve, i et tonefald der lød mere neutralt end det egentlig var, bevidst om hvor usandsynlige ordene lød sagt højt. Hendes blik var rettet ud i rummet, uden at det var nødvendigt at se på Nessie hele tiden, og ubevidst begyndte hun at dreje flasken mellem sine fingre igen og tyggede let ned på sin underlæbe. [/blockquote] [/justify]
|
|
Anessa Yates
NPC
Angriber for 'Sweetwater All-Stars'
%\2\%
Posts: 12
|
Post by Anessa Yates on May 6, 2012 16:30:23 GMT
Could you say that again?I think I heard you wrong!~ ~ ~ ~ ~Tag: Imogen Ivory - Outfit: Here Det trak lidt i Anessas mundvige over den i sig selv ganske afslørende reaktion hun fik fra Imogen på sit forholdsvis nærgående spørgsmål. Hun fortrød det dog ikke og hævede blot begge bryn sigende som Imogen en smule agressivt svarede. Øjenbrynene blev oppe da Imogen så på hende igen og en munter lyd undslap hende ved den afværgende viften ”Mere end måske. Hvor dårligt tror du lige jeg kender dig?” hun vippede med øjenbrynene og lænede sig lidt ind over sine egne ben ”Jeg ser dig måske ikke lige hver dag, men stadigvæk. I så ud til at hygge jer ganske glimrende på de billeder der for nogle uger siden. Ikke at jeg kan fortænke dig.” hun trak på skuldrene uden at lægge skjul på sit smørrede smil og genfandt så igen en smule alvor som hun selv spurgte videre og Imogen svarede ”Naah. Det var heller ikke min fornemmelse.” hun blinkede til veninden med et varmt smil og tog så endnu en mundfuld af sin øl.
Hun sank og kneb øjnene lidt sammen før hun talte igen og smilede skævt over Imogens svar, som egentligt ikke kom helt bag på hende. Impulsivt slap hun en lille munter lyd og rystede på hovedet ”Undskyld. Jeg kan bare ikke komme mig over at du har scoret ham vi allesammen gik og savlede over for fem år siden.” hun skar en lille grimasse og så lige dele beklagende og underholdt på den anden.
Så rømmede hun sig og betragtede Imogen indgående og i tavshed nogle minutter før hun igen puffede blidt til hendes ben med foden ”Hey. Jeg ved det ser komplet uoverskueligt ud, men jeg tror du ville fortryde det modsatte mere, tro mig.” hun strøg fingrene gennem det røde hår og smilede opmuntrende ”Min mor kunne, uden at det kvadrede hendes karriere. Jeg er et omvandrende bevis.” hun satte flasken til læberne igen uden helt at tage blikket fra veninden i mens.
|
|