|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 31, 2012 23:06:51 GMT
... but not what I amin search of...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Caroline havde sovet uroligt natten før, vendende sig og drejende sig, kun for at vågne op med sved på panden og rester af drømme, som alle havde samme tema. Det samme gentog sig nu og da hun vågnede for anden gang på samme nat og spærrede øjnene op i mørket var det med hastig vejrtrækning og høj puls. Hun stirrede ud i luften uden rigtig at se noget og fugtede sine tørre læber, naturligvis uden at det afhjalp den lettere kradse følelse i hendes hals.
Hendes angst var temmelig håndgribelig og selvom hun så frem til at få sine spørgsmål besvaret til sin aftale på Skt. Mungos, så var hun samtidig komplet rædselsslagen for hvad healerne kunne finde på at sige. Hun genkaldte sig det minde, der spillede en hovedrolle i hendes drømme, så blodet og Fenellas ansigtsudtryk for sig igen. Tvivlen nagede hende, selvom hun ikke engang ønskede at indrømme det overfor sig selv.
I stedet vendte hun sig om på siden og puttede sig ind imod Erics ryg, opsøgende den varme og tryghed, der var kendetegnende ved den bekendte krop, som lå ved siden af hende. Det var nærmest instinktivt. Hun kunne finde sikkerhed hos ham, også selvom han - så vidt hun var klar over - ingenting vidste, om det, der havde fået hende til at vride og vende sig i søvne de sidste par dage. Om han overhovedet skulle vide det var hun stadig ikke sikker på.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 1, 2012 1:24:17 GMT
Don't fight with the pillowbut lay down you headand kick every worry out of bed- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric gled ud fra den dybere søvn ved en abrubt bevægelse tæt på som ikke plejede at være der. Nogle minutter lå han, halvt ved overfladen og havde den vågne del af sin opmærksomhed rettet mod den anden side af sengen og kvinden der lå der. Selvom han ikke kunne se hende da han lå med ryggen til, kunne han både høre det hurtige åndedrag, der ikke just var et der tilhørte en person der sov.
Selvom nogle enkelte spekulative tanker vandrede gennem hovedet på ham, gled han alligevel hurtigt tilbage mod komplet søvn og sukkede lavt mens han lagde hovedet bedre tilrette på puden. Lige som han var næsten væk igen, trak en ny bevægelse ham tilbage og han mærkede en varm krop krybe tæt ind til sin ryg. Han smilede ubevidst svagt, mens han drev længere op mod fuld bevidsthed.
Han trak halvt bevidst den arm han ikke lå på, ud fra under dynen og rakte om bag sig selv for at finde den arm han vidste var der og trække den hen over sig selv, for så at bøje hovedet nok, til at plante et lille kys på den hånd der nu lå i hans "Vi kan sove i mindst et par timer endnu med mindre mit indre ur allerede kører på sommertid." mumlede han lavmælt, tydeligt søvndrukken og stadig uvillig til at vågne helt. Han gav hendes hånd et svagt klem, og tog så en dyb indånding med alle intentioner om at falde i søvn igen.
|
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 1, 2012 8:29:48 GMT
... but not what I amin search of...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Caroline sparkede dynen halvt af sig, før hun krøb ind imod Erics varme krop. Hun lukkede øjnene og begravede ansigtet mellem hans skulderblade, forholdsvis ligeglad med om hun vækkede ham eller ej. Da han rakte sin ene arm bagud og fangede hendes, for at trække den med sig, mumlede hun blot lavmælt ind imod hans hud og rykkede lidt på sig, men hun mærkede alligevel sin puls gå lidt op og panikken brede sig igen.
Alligevel lå hun stille med armen hen over Eric, åbnede øjnene for at stirre direkte ind i ryggen på ham og tog dybe, kontrollerede indåndinger. Hun forblev sådan i adskillige minutter, foregivende at falde i søvn, selvom det bestemt ikke var hvad hun gjorde. Da hun til sidst vedkendte sig, at hun næppe ville være i stand til at sove mere, lirkede hun sine fingre løs af Erics og rykkede sig væk fra ham igen. Hun rejste sig fra sengen, stak fødderne i sine hjemmesko og forsvandt stort set lydløst ud i køkkenet.
Da hun kom tilbage et kvarters tid senere var det med en dyb panderynke. Hun satte sig forsigtigt på sengen igen, stirrede ud i luften og løftede så den ene hånd, for at lægge den over sin egen flade mave. Imens sænkede hun blikket til selvsamme med et temmelig bekymret ansigtsudtryk og lod tøvende sine fingre glide lidt hen over stoffet på t-shirten. ”Jeg er måske gravid,” sagde hun lavmælt, konstaterende, velvidende at Eric sjældent sov tungt.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 1, 2012 11:21:46 GMT
Don't fight with the pillowbut lay down you headand kick every worry out of bed- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric faldt hurtigt til ro igen efter at have trukket Carries arm hen over sig selv og var ganske tilfreds med den efterhånden meget velkendt og trygge fornemmelse af hendes varme krop tæt på sin. Igen nåede han næsten at falde i søvn, før hun forsigtigt trak både hånd og arm til sig og en svag kølig fornemmelse bredte sig over hans ryg sekundet efter, da hun forlod sengen.
Han rynkede panden svagt, slog øjnene op og vendte sig nok til at nå at se hendes ryg da hun forsvandt ud af døren. Da der ikke efterfølgende kom lyde fra badeværelset som han halvt havde forventet, blev rynken i hans pande lidt dybere. Han lagde sig helt ned igen og forsøgte at skubbe en snert af bekymring på afstand, da han huskede, at hun også havde sovet uroligt natten før og måske endda den før det også. Han var ikke sikker, men den nagende fornemmelse af, at noget ikke var som det skulle være, fik alligevel fat i ham.
Han blev liggende, grublende, indtil han fangede den svage lyd af lette trin og kort efter mærkede madrassen synke lidt, da nogen, som kun kunne være Carrie satte sig på kanten af den. Han forholdt sig tavs og havde næsten taget beslutningen om at vende sig og eliminere ethvert skuespil om at sove da hun kom ham i forkøbet. Hendes ord fik ham spontant til at lukke øjnene vidt op og nogle sekunder glemte han helt både at trække vejret og røre på sig. Så satte han sig langsomt op og drejede sig mod hende, så han endte med den ene hånd støttende i madrassen og med den anden forsøgte at gnide søvnen ud af øjnene "Gider du lige gentage det.." spurgte han, helt alvorligt og kørte hånden gennem håret mens han så lige dele søvndrukkent og overrumplet på hende.
|
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 1, 2012 12:18:39 GMT
... but not what I amin search of...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie stirrede ud i det delvise mørke i soveværelset, imens hun satte begge hænder i madrassen under sig og tvang sig selv til at lade sin mave være. Præcis som forventet fik hendes lavmælte konstatering en temmelig brat reaktion fra Eric, men hun blev selv siddende uden at røre sig ud af stedet. Panikken havde lagt sig og selvom hun var rædselsslagen, så formåede hun at styre sin frygt for, at det hun lige havde sagt var sandt. ”Jeg er måske gravid,” gentog hun ordret, en anelse højere, men ikke ligefrem mindre dystert.
Hun sænkede blikket til sin mave igen og fik adskillige dybe rynker i panden. ”Jeg har kvalme og jeg er forsinket med tre dage,” informerede hun ham nøgternt, uden at vende hovedet imod ham. Det var tydeligt, at hun havde tænkt over det før, gennemtrevlet mulighederne i sit hoved og bearbejdet både erfaringer og fakta. Hun var seksuelt aktiv, de var begge to unge og selv den sikreste beskyttelse var aldrig fuldstændig sikker. ”Jeg har bestilt en tid på Skt. Mungos om to dage.” Tankerne føg atter engang igennem hovedet på hende, men de var ikke splinternye mere. Alligevel var de skræmmende.
Hun løftede hovedet igen, kun for at stirre ind i væggen, der var svagt synlig i skæret fra den aftagende måne. ”Jeg går ud fra at de kan tage sig af det med det samme, hvis det er,” sagde hun lavmælt i dyb alvor.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 1, 2012 13:11:44 GMT
Don't fight with the pillowbut lay down you headand kick every worry out of bed- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Erics blik var stift rettet mod silouetten af Carries ansigt, eller det af samme han kunne skimte i halvmørket i soveværelset. Som hun gentog sine ord og slog fast med syvtommersøm, at han havde hørt hende rigtigt første gang, åbnede han munden for at sige noget, lukkede den, åbnede den igen og lukkede den en gang til, uden at have fundet noget at sige alligevel.
Så han forhold sig tavs mens hun fortsatte og nikkede svagt mens hans hjerne forsøgte at sortere de mange tanker og indtryk der fór gennem hovedet på ham i en lind strøm, den mest dominerende værende, hvordan han havde det med tanken i sig selv. Han nikkede igen, uden at have sagt et ord og uden at tænke over, at hun ikke ville kunne se det som hun sad.
Han var tavs et øjeblik endnu, før han tog en dyb indånding og åbnede munden for at sige, at han ville forsøge at få fri fra arbejde, så han kunne tage med hende, men nåede aldrig at få sagt noget, før hun igen talte og fik en dyb rynke til at træde frem på hans pande. Han kneb øjnene lidt sammen og rykkede så resolut ud på kanten af sengen ved siden af hende "Vent lige to sekunder nu.." han svingede benene ud over sengekanten og lænede sig siddende frem mens han indtrængende forsøgte at fange hendes blik, uden at tænke på at tænde lyset "Tage sig af det hvordan mener du lige?" en halv formodning lurede i hans baghovede, men det var en han på ingen måde havde lyst til at overveje.
|
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 1, 2012 13:24:38 GMT
... but not what I amin search of...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Der var ingen tvivl at spore i den alvorlige formodning Caroline afsluttede sin redegørelse med. At den alligevel lurede hendes tanker var ikke noget hun kunne benægte, men det var nemt at holde den fra at komme direkte til udtryk. Hun ville ikke give Eric den idé, at hun drog en direkte parallel imellem det indgreb hun indirekte havde nævnt og den hændelse, der udspillede sig på Ministeriets nederste etage den sommer for snart to år siden, selvom det var nøjagtig hvad hun gjorde.
Tanken gjorde hende hård og gav hende en knugende fornemmelse i mellemgulvet, som hun fulgte den påtrængende impuls og alligevel hævede sin ene hånd og lagde den over sin mave igen. Hun vendte blikket imod Eric, da han satte sig ved siden af hende, betragtede ham i mørket og hævede begge øjenbryn den mindste lille smule. ”Du ved godt hvad jeg mener,” svarede hun ham lavmælt. ”Fjerne det...”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 1, 2012 14:25:52 GMT
Don't fight with the pillowbut lay down you headand kick every worry out of bed- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Erics blik forblev igen fastlåst på Carries ansigt, mens han inderst inde håbede, at hun ikke ville bekræfte den formodning han havde. Alligevel var det nøjagtigt hvad hun gjorde, efter at have vendt ansigtet mod ham. Alvoren i hendes ansigt understregede kun ordene og fik en ubehagelig knude til at forme sig i hans mave. Nogle lange øjeblikke så han bare en anelse vantro på hende før han talte igen "Fjerne..det.." gentog han hende lavmælt for så at vende ansigtet væk og momentært skjule det i sine hænder med et dybt suk.
Han rejste sig brat og gik rastløst et par skridt frem, vendte sig så og se tilbage på hende med et lettere oprevet udtryk, som han ikke formåede at skjule så godt som han måske ellers ville have kunnet "Bare sådan? Uden videre?" han slog lidt ud med den ene hånd og lod så armen falde formålsløst ned langs siden igen, uden helt at vide hvad han skulle sige eller gøre, noget der ikke skete særlig tit. Han strøg en hånd gennem det allerede rodede hår og flyttede uroligt på fødderne mens han fandt hende med blikket igen og mærkede sit eget flakke et øjeblik.
|
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 1, 2012 14:42:37 GMT
... but not what I amin search of...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Ikke helt sikker på hvad hun egentlig havde forventet af reaktion, sad Caroline blot fastfrosset på sengen, som Eric rejste sig op. Hendes hoved forblev drejet i den samme retning, hvor han ikke længere var, i adskillige øjeblikke før hun rettede bådet det og sit blik lige frem igen. Hun så op på ham med en svag rynke i panden og nikkede en anelse. ”Ja?” Hendes stemme lød mindre sikker end hun havde tænkt sig og hun klarede halsen lidt.
Hans oprevede kropssprog og den måde han så på hende prikkede til usikkerheden, men hun strammede sig lidt an og rettede ryggen, imens hun igen hev hånden fra sin egen mave og plantede den i madrassen. ”Børn er ikke en del af min plan,” sagde hun dæmpet, før hun slap ham med blikket og så fjernt ud i luften. ”Jeg skal ikke have nogen. Nogensinde.” Hun fugtede sine læber, rejste sig op og tog en dyb indånding, før hun gik over til natbordet og tog det halvtomme vandglas.
Først da hun sad ned igen og havde fået en tår ned talte hun igen, endnu temmelig lavmælt, som om hun mente at det ville give ordene mindre bid. ”Så ja. Bare sådan uden videre. Hvad regnede du med? At jeg ville smide alting ud for at stå med en skrigende unge på armen og vinke farvel til dig, når du en dag bliver udsendt igen? Kvitte det jeg har arbejdet for siden jeg var teenager?” Hun betragtede ham alvorligt, men der var ingen bitterhed i hendes stemme, kun et anstrøg af sørgmodighed, som hun ikke helt ville være ved.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 1, 2012 15:18:14 GMT
Don't fight with the pillowbut lay down you headand kick every worry out of bed- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Erics blik flakkede igen ved det ene ord der indledende mødte ham som svar på hans udbrud. Videre ord satte sig et øjeblik fast i halsen på ham og han vendte ansigtet bort og holdt det rettet mod et ubestemt punkt i halvmørket selv da hun talte igen. Hendes ord fik knuden i hans mellemgulv til at vokse betydeligt og han lukkede momentært øjnene, mens han stadig forsøgte at få system i den mange tanker der svirrede i hans hovede. Efter et øjeblik vendte han ansigtet mod hende igen med et næsten trist udtryk "Det var en del af min..." konstaterede han lavmælt og mere rolig end han følte sig "..indtil for et minut siden."
Han så væk igen mens en enkelt tanke blev ved at smutte foran alle de andre - at han hvis det rent faktisk skulle vise sig, at hendes mistanke holdt vand, så kunne han ikke med nogen god vilje gå med til den mulighed hun havde luftet. Eller allerede bestemt sig for. Den tanke affødte kun flere og en lille insisterende stemme i hans baghovede, der blev ved at pippe op om, at han burde have noget at skulle have sagt. At den beslutning ikke kunne være hendes alene.
Uden at tænke nærmere over det, lod han sig dumpe ned at sidde på gulvet lige hvor han stod og strøg endnu engang begge hænder over sit ansigt mens Carrie fortsatte. En lille frustreret lyd undslap ham, selvom han ikke svarede lige med det samme. I stedet overvejede han sine ord, uden at finde de helt rigtige og tog tilsidst en dyb indånding før han tungt åndede ud og vendte ansigtet mod hende igen uden dog at løfte hovedet "Nej.." han rystede langsomt på hovedet en enkelt gang før han fortsatte "Jeg regnede med vi fandt ud af alle de ting, sammen, når det blev aktuelt." svarede han en smule tonløst og skar så en lille grimasse mens han så ned på sine korslagte ben og tav nogle sekunder før han fortsatte lavmælt "Men jeg tog fejl der kan jeg regne ud.." der var intet bebrejdende i hans stemme, bare en konstatering af fakta, som han ikke fuldt havde gjort op med sig selv hvordan han skulle håndtere endnu.
|
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 1, 2012 15:40:21 GMT
... but not what I amin search of...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Caroline så en anelse forpint på Eric i et øjeblik. Hun brød sig overhovedet ikke om den måde han tog hendes beslutning på, men hun kunne ikke engang med god vilje påstå, at hun havde forventet at det ville være meget anderledes. Hun sad med ret ryg på sengen med glasset imellem hænderne, betragtede ham med en knude i maven og adskillige rynker i panden, før hun rejste sig op igen og sank ned at sidde i skrædderstilling lige foran ham på gulvet.
Glasset havnede ved siden af, før hun rakte ud efter begge hans hænder og så indtrængende på ham. ”Eric...” Hun sukkede lavmælt, før hun tog en dyb indånding. ”Det er jo ikke fordi jeg ikke gerne ville... I en eller anden utopisk verden ville jeg gerne føde dine børn, men...” Hun slap hans ene hånd, for at slå frustreret ud i luften med sin egen. ”Men det går ikke. Det er ikke en del af pakken. Måske skulle jeg have sagt det noget før...” En klump formede sig i hendes hals og hun bed tænderne lidt sammen, imens hun til sin irritation kunne konstatere, at hendes øjne var blevet svagt fugtige.
Hun klarede halsen lidt og rettede ryggen, uden at det stoppede produktionen af saltvand i hendes tårekanaler. ”... Hvis det er noget, der betyder så meget for dig, at det er... Afgørende, du ved.” Da hun så på ham var hendes blik spørgende, men også en anelse frygtsomt. Hun kunne ikke længere forestille sig hvordan det ville være at miste ham.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 1, 2012 17:03:41 GMT
Don't fight with the pillowbut lay down you headand kick every worry out of bed- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric fulgte Carries fødder med blikket da de kom indenfor hans synsfelt, uden dog at løfte hovedet eller røre sig i sin let sammenfaldne stilling. Da hun tog hans hænder, var han et splitsekund tæt på at trække dem til sig igen, men gjorde det dog ikke, selvom han heller ikke lukkede fingrene om hendes hænder.
I stedet rystede han svagt på hovedet mens hun talte og løftede langsomt hovedet for at møde hendes blik og lade sin hånd ligge slapt da hun slap den. Hans blik flakkede igen mellem hendes øjne, med et åbenbart ganske urealistisk håb om, at hun ville ændre mening, og et øjeblik havende fuldkommen glemt, at de ikke engang vidste, om hun rent faktisk var gravid "Hvordan kan du sige det ikke går, når du ikke har prøvet?" fik han lavmælt frem efter et øjebliks betænkning og med et tydeligt uforstående udtryk i ansigtet "Eller at du vil, når du alligevel siger det ikke går?" han lukkede munden igen og kneb læberne sammen for ikke at fortsætte med ti spørgsmål mere, der ville komme til at lyde anklagende.
Han lod hovedet falde forover og slog igen blikket ned mens han rystede svagt på hovedet igen da hun fortsatte endnu en gang "Det betyder noget, ja.." lagde han ud og tav igen et øjeblik uden at løfte blikket fra deres hænder som det nu var fokuseret på "Det betød at jeg håbede jeg skulle have børn med dig.. en dag." han løftede hovedet igen og så alvorligt på hende, uden at kunne skjule den insisterende skuffelse i sit blik "Hvis det ikke skal være sådan, så skal det ikke være sådan.." han gik i stå igen og sukkede tungt "Jeg elsker dig ikke mindre af den grund, men.." endnu engang svigtede ordene ham og han kneb øjnene sammen mens han ubevidst knugede lidt om hendes hånd og forsøgte at finde en passende formulering "..men hvis det allerede er sket, hvis du er gravid, så må du ikke bede mig om bare at skulle acceptere at det skal fjernes." han så indtrængende på hende og mærkede meget mod sin vilje en svag trykken bag sine øjne "Det kan jeg ikke, Carrie..." han beholdt det strammede greb om hendes hånd og tav så helt.
|
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 1, 2012 18:07:37 GMT
... but not what I amin search of...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie strammede grebet om Erics ene hånd, efter at have sluppet den anden. Hun lukkede tænderne hårdt omkring sin svagt bævende underlæbe og sænkede blikket til et ligegyldigt punkt imellem dem.
Hans ord ramte hende, selvom hun ikke reagerede rent verbalt. I stedet sad hun tavst og lyttede, imens hun kæmpede en håbløs kamp for at forhindre sine våde øjne i at løbe over. Et insisterende snøft fik bugt med det værste, før hun løftede hovedet lidt og så på ham igen. Hun rystede langsomt på hovedet, uden helt at vide hvad hun skulle sige.
I et langt øjeblik sad hun blot og kiggede ind i de velkendte lyse øjne. Hun havde næsten glemt at trække vejret og tog en hurtig, dyb indånding, før hun klarede halsen. ”Jamen hvad vil du...? Jeg kan ikke gøre andet!” Hun bed sine tænder sammen igen, men kunne ikke forhindre tårerne i at vælde op og glide ned i små salte dråber af hendes kinder denne gang.
Med en irriteret bevægelse hev hun sin anden hånd til sig og tørrede saltvandet væk, inden hun snøftede ind igen. ”Du kan ikke udtale dig om hvorvidt jeg gerne ville og der er talløse eksempler på, at det ikke går. Skulle jeg bare have ladet være med at sige noget til dig?!”
Hun rykkede sig bagud, kom på benene igen og gik over til vinduet med rystende hænder, som hun lagde imod karmen, efter at have trukket gardinerne til side, så hun kunne se ud over byen. Tårerne flød i en lind strøm ud af hendes øjne, imens hun stirrede sig blind på skinnede lys fra fremmede lejligheder. Hendes hjerte hamrede, da hun atter engang lod sine fingre glide over sit maveskind udenpå nattøjet.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 1, 2012 19:38:30 GMT
Don't fight with the pillowbut lay down you headand kick every worry out of bed- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric fandt ikke selv flere ord da Carrie så op og mødte hans blik, men den bævende underlæbe og de blanke øjne der mødte ham, fik det til at føles som om noget gik i stykker indeni ham. Adskillige dybe rynker indfandt sig på hans pande, men han gjorde ikke noget for at trække sine ord tilbage. Han mente dem ganske bogstaveligt, selvom det på ingen måde var behageligt at være nødt til at stille tingene op så sort på hvidt.
Han klemte hårdere om hendes hånd da hun brød den anspændte tavshed som den første såpå én gang beklagende og forpint på hende da de første tårer løb ned over hendes kinder. Han rystede på hovedet uden at få sat ord på. Slog så blikket ned og før han fik samlet sig mærkede han hendes hånd forsvinde. Da han løftede hovedet igen var det blot for at se hende fortsætte og han trak instinktiv sin hånd til sig efter hun havde sluppet den, og fulgte hende tavs med blikket da hun rejste sig og gik hen til vinduet. Han løftede hånden nogle sekunder for sent til at nå at fange hendes hånd med et lavmælt, indtrængende "Carrie.."
Han blev siddende og så ubeslutsomt på hende, splittet imellem at gå hen til hende eller til at forlade rummet for at få luft fra den trykkende fornemmelse der synes at have lagt sig over hans brystkasse. En komplet irrationel tanke om, at han havde klaret meget værre end dette strøg forbi og alligevel kunne han ikke huske nogensinde at have følt sig så usikker på en situation.
Efter endnu en dyb indånding, stadig med blikket mod hendes nakke og de let sitrende skuldre, begyndte han forsinket at svare hende "Jeg ville gerne at du i det mindste ville overveje den anden mulighed. Uanset hvad vi finder ud af i overmorgen." ubevidst nægtede han stædigt at gøre det til et 'du' fremfor et 'vi'. Han kom selv på benene i en langsom bevægelse mens han tænkte grundigt over sit svar på hendes andet spørgsmål "Hvis du allerede havde bestemt dig på forhånd, uden at have brug for mig i den beslutning, så ja..." han åndede tungt ud og tilføjede med et svagt nik hun ikke ville kunne se "Så ville jeg næsten hellere ikke have vidst det."
Han stod et øjeblik igen før han med langsomme, tydeligt tøvende skridt, gik nærmere vinduet og endte med at stoppe skråt bag hende, så han kunne se hendes ansigt i lyset fra vinduet og efter et mindre mentalt tilløb talte igen "Talløse eksempler er ikke os, Carrie.." startede han lavmælt ud og var impulsivt ved at række op for at stryge håret væk fra hendes ansigt. Han bremsede sin hånd før den løftede sig mere end et par centimer, ikke sikker på hvordan hun ville reagere "Hvorfor?" han gjorde en kort pause og tilføjede så "Hvorfor går det ikke? Og hvorfor mener du en utopisk verden er en nødvendighed for at vi skulle kunne overveje at få børn?" han tav og så endnu engang indtrængende på hende, mens han virkeligt prøvede at forstå hendes bevæggrunde.
|
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 1, 2012 20:12:07 GMT
... but not what I amin search of...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie hørte udmærket sit eget navn, men fortsatte alligevel over til vinduet, lige dele frustreret, bange og ked af det. Hans indtrængende, invaderende, følelsesladede ord om at hun ikke bare kunne gøre en ende på det lille potentielle liv, hvis det vel og mærke befandt sig i hende, afspejlede nøjagtig de tanker hun selv havde, som hun desperat prøvede at dæmpe med sin logiske sans og sin analytiske tilgang til livet. Det gjorde hende både fuldstændig rund på gulvet og ulykkelig.
Hun stirrede tavst ud i natten og havde opgivet at stoppe sine tårer. De løb frit ned af hendes kinder, imens hun lyttede til Eric og svagt kærtegnede sin egen mave, uden rigtig at tænke over det. Da hans stemme lød bag ved hende drejede hun instinktivt hovedet og så på ham med sine mørke øjne let opspærrede.
Hun bed ned omkring sin underlæbe og rynkede panden, snøftende ind, før hun atter tørrede sine kinder og sine øjne med hænderne. ”Fordi jeg ikke vil ofre min karriere for det,” sagde hun kortfattet, uden at slippe ham med blikket. ”Fordi jeg stræber efter noget, som er virkelig svært at opnå.” Hun sænkede blikket til sin mave, hvor hånden stadig lå. ”Fordi jeg ikke ville byde et barn at have én forælder, der er væk i måneder af gangen og en anden, som har en arbejdsuge på halvfjerds timer.” Da hun så på ham igen var det med et nærmest bedende udtryk i ansigtet. ”Er jeg virkelig et forfærdeligt menneske, for at have det sådan?”
|
|
