Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 1, 2012 21:13:06 GMT
Don't fight with the pillowbut lay down you headand kick every worry out of bed- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric havde ikke rigtigt forventet at Carrie ville stoppe alene på grund af den indtrængende tone i hans stemme, men en lille del af ham havde alligevel håbet det. Han sukkede lydløst og blev siddende mens han begyndte at tale igen uden at få nogen synlig respons fra hende og rejste sig tilsidst selv op fra gulvet og gik tøvende nærmere mens han til stadighed følte sig splittet mellem impulsen til at trække hendes ind til sig og trøste hende, eller at vende det hele ryggen, bare et øjeblik.
Den første impuls trak dog stærkere end den anden, selvom noget stadig afholdt ham fra rent faktisk at række fysisk ud efter hende. Hendes første ord da hun så på ham igen fik et øjeblikkeligt mod-spørgsmål til at forme sig i hans hovede og han skilte læberne let, for så at presse dem hårdt sammen og lade det tænkte være usagt. I stedet forblev han tavs og lyttede opmærksomt mens hun fortsatte, uden dog til fulde at forstå hendes argumenter.
Han tillod igen sig selv at synke dem, og overveje dem før han svarede og før han fandt ordene, stillede hun endnu et spørgsmål, med et blik der fik hans mellemgulv til at knuge sig hårdt sammen. Den tidligere impuls vandt over den forbeholdne selvkontrol og han tog et langt skridt helt hen til hende, og trak hende i samme bevægelse ind mod sig selv "Carrie.. nej.." begyndte han og knugede hende tæt ind til sig, måske en smule hårdere end han bevidst var klar over "Jeg kan bare.." han sukkede tungt uden at slippe hende igen og lagde panden mod toppen af hendes hovede og tog villigt imod duften af hendes hår der fyldte hans næsebor "Jeg kan ikke bære den tanke.. det gør ondt bare at tænke på det." mumlede han lavt ned mod hendes hår og lukkede øjnene. Han blev stående adskillige øjeblikke tavs før han løftede hovedet bare lidt og satte ord på en ny tanke der var en smule ude af kontekst og så alligevel ikke "Jeg behøver desuden ikke være væk flere måneder ad gangen. Det kan der laves om på."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 1, 2012 21:24:52 GMT
... but not what I amin search of...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie følte sig som et dårligt menneske. Det var ikke kun Erics ord, det var også det faktum, at hun inderst inde var enig med ham i, at man kun burde få fjernet graviditeter, hvis man stod i en helt umulig livssituation.
Det hjalp kun lidt at mærke hans arme, blive trukket ind imod hans varme krop og høre benægtelsen. Alligevel kunne hun ikke lade være med at tænke for sig selv, at det vel ikke var bedre at bringe et barn i verden til to karriereorienterede forældre, der i øvrigt var alt for unge. Hun gemte hovedet ved hans brystkasse og lod sine arme finde rundt om ham, imens en svag hulken gik igennem hende.
Håbløst snøftende ind igen stod hun tavst og genfandt kontrollen over sin egen gråd. Hun tog et par dybe åndinger og havde egentlig tænkt sig at svare ham på hans mumlende ord, da han bragte noget helt andet i spil. ”Hvad?” Hendes stemme var hæs, som hun løftede hovedet og hun rømmede sig lavmælt. ”Hvad mener du?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 1, 2012 22:55:39 GMT
Don't fight with the pillowbut lay down you headand kick every worry out of bed- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric åndede indvendigt lettet op, da Carrie ikke protesterede med hverken ord eller handling, over at han fulgte sin instinktive impuls og trak hende ind til sig. Han talte lavmælt da han fortsatte, som for at sikre sig at kun hun ville høre det, selvom der ingen andre var til netop at høre det.
Tankerne kværnede stadig ubønhørligt rundt i hovedet på ham, hvor han ellers plejede at kunne kapere det meste og beholde overblikket, fandt han sig selv værende lettere rystet over den drejning det hele havde taget og endnu mere af de erkendelser der, på meget kort tid, var dukket op som perler på en snor. Den svage hulken der gik igennem hende, fik ham til at knuge hende endnu tættere, ganske uvillig til at lade hende gå igen, på nogen måde og uden at tænke over det, udstødte han en lav, tyssende lyd i et ubevidst forsøg på at berolige hende, uden selv dog at føle sig særlig rolig.
Han blev stående sådan, lettere urørlig, med armene omkring hende og tankerne kørende indtil han selv blev den første til at bryde tavsheden igen. Han slækkede grebet om hende bare en smule og løftede selv hovedet lidt mere, for at kunne se ned og møde hendes blik. En svag undren gled over hans øjne, idet han mente meningen bag sine ord var klar. Alligevel uddybede han uden at tøve "At min aktive tjeneste er et frivilligt valg." han tav et øjeblik og så fra det ene af hendes brune øjne til det andet mens han fortsatte "Hvis jeg går ned og beder om at blive taget ud af den pulje, så kan jeg indenfor et par uger garantere dig, at jeg ikke bliver sendt ud igen." det var ikke noget han havde tænkt sig at gøre før om flere år, men ikke desto mindre mente han det ganske oprigtigt, som ordene gled over hans læber.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 2, 2012 10:26:53 GMT
... but not what I amin search of...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie spærrede øjnene en anelse op, imens Eric talte. Hun indså at hendes mund var faldet lidt åben og lukkede den igen, rystende hurtigt på hovedet. ”Du burde heller ikke skulle ofre din karriere, Eric,” sagde hun bestemt. I øjeblikket havde hun helt glemt, at det ikke var sikkert at hun rent faktisk var gravid. Det virkede lige pludselig så virkeligt og tæt på. Hun tøvede lidt, før hun tilføjede et; ”det burde ingen af os.”
At hun ikke var helt sikker i sine udmeldinger fremgik halvt, som hun rynkede panden og så spekulativt på ham, tyggende lidt på sin underlæbe. Hun løftede sin hånd for at klø sig ved øjet og vendte hovedet imod vinduet igen for en kort bemærkning. ”Jeg mener… Nej. Jeg ved ikke hvad jeg mener. Jeg har aldrig tænkt på det på den måde.” Da hun atter engang hævede blikket for at møde hans, så hun decideret forvirret ud. Hun ledte efter svar i hans øjne, men var ikke fuldstændig sikker på hvilket spørgsmål hun stillede.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 2, 2012 11:03:50 GMT
Don't fight with the pillowbut lay down you headand kick every worry out of bed- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric rynkede brynene svagt og slappede lidt af i skuldrene igen som han stod der, uden at gøre anstalter til at slippe hende igen. Fornuftens stemme der svagt mente, at de begge burde sove fordi vækkeuret ringede om bare et par timer, var overraskende nem at ignorere, mens andre ting syntes mere vigtige. Han rystede let på hovedet mens det trak antydningsvist i hans ene mundvig. Det var dog hurtigt væk og igen erstattet af alvor "Jeg ofrer ikke noget.." lagde han ud og overvejede sine næste ord "Jeg ændrer bare kursen lidt og får en bonus med i købet." han tøvede ikke og følte ingen særlig ærgelse ved den udsigt han selv satte op. Det var blot en naturlig række følger af den halvt hypotetiske situation der blev opstillet.
Han slækkede grebet om hende lidt da hun drejede hovedet mod vinduet igen og mødte hendes blik med et let spørgende udtryk da hun igen så på ham "På hvilken måde mener du?" han slap hende med den ene hånd og rakte impulsivt op for at stryge håret om bag hendes øre som han havde været lige ved kort forinden. Handlingen beroligede ham selv også, selvom han på ingen måde var sikker på hvor den snak de havde ville ende. Han var tavs et øjeblik igen uden at tage sit blik fra hendes. Så trak han næsten umærkeligt på skuldrene "Jeg har bare ikke haft den tanke, før dig." han rynkede brynene lidt, et øjeblik usikker på om han skulle fortsætte og gjorde det så alligevel "Børn altså.."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 2, 2012 11:44:57 GMT
... but not what I amin search of...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie rynkede panden svagt og så let forundret på Eric. Hun sagde ham dog ikke imod, men lod sig i stedet overbevise om, at det virkelig var hvad han mente. En bonus... Det virkede mere end surrealistisk og selv hun, der var vandt til at håndtere nogle til tider temmelig spegede og langt ude sager, havde svært ved at fatte hvad det var han stod og sagde.
Da hun talte igen var det med åbenlys tvivl omkring sine egne ord. Hun så på Eric og trak usikkert på skuldrene som svar, inden hun sænkede blikket til hans brystkasse i adskillige øjeblikke og blot ledte efter en fornuftig måde at udtrykke sine modstridende tanker og følelser. Den kom ikke til hende, før han talte igen og hun atter engang kiggede op på ham. Hun rystede på hovedet og trak for første gang siden hun var vågnet en anelse på smilebåndet. ”Så er vi to,” sagde hun dæmpet. ”Eller... Det er ikke helt rigtigt, men min eneste tanke har altid været, at det nok ikke lige skulle være mig.” Hun rynkede panden igen og smilet forsvandt før hun sukkede dybt.
Alvoren fandt tilbage til hendes træk, selvom tårerne for længst var tørret på hendes kinder igen. ”Eric,” begyndte hun tøvende. ”Jeg har ikke mere lyst til at... Få det fjernet end du har, men det er bare virkelig ikke lige det her jeg troede jeg skulle stå med. Nogensinde. Jeg har affundet mig med at min karriere er min lille baby...”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 2, 2012 13:39:53 GMT
Don't fight with the pillowbut lay down you headand kick every worry out of bed- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric var selv en smule overrasket over at finde, at han rent faktisk mente sine ord om den ændrede kurs, ganske alvorligt. Med lige den erkendelse kom også en bekræftigelse på det faktum, at han gerne ville have børn, en dag, men hvis den dag var nu, så var han parat til at tage den udfordring op også. Den sidste tanke der meldte sig i rækken, var ny og fik ham til at se ned på kvinden i sine arme med et uudgrundeligt blik, og mens hun talte, kom til en ret klar konklusion, at det var hende han gerne ville have børn med.
Han betragtede hendes med svagt rynkede bryn, og med lige den erkendelse i baghovedet mens hun svarede ham og det trak igen svagt i hans mundvige, uden at det nogensinde overskyggede alvoren der stadig lå der. Han tog en lille indånding, som for at sige noget, men der kom ikke noget ud mens rynken i hans pande blev mere udtalt.
I stedet trak han hende igen lidt tættere, og lod flygtigt sine læber strejfe toppen af hendes hovede, før han løftede sit eget igen og så spørgende på hende, da hans navn gled over hendes læber. Han lyttede alvorligt til hende, og nikkede opfordrende da hun tav, med en fornemmelse af, at hun ikke var helt færdig "Men?" om hun rent faktisk havde mere at sige, eller han blot selv håbede der var et 'men', vidste han ikke. Han tog en dyb indånding og mærkede sit blik flakke igen "Jeg tror ikke vi kommer nærmere på et endegyldigt svar før vi ved noget med sikkerhed. Tror du?"
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 2, 2012 19:03:56 GMT
... but not what I amin search of...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie rystede på hovedet og begravede ansigtet ved Erics nøgne brystkasse igen med en lille frustreret lyd, før hun løftede begge hænder, placerede dem på hans skuldre og skubbede sig selv fri med rynker i panden. ”Jeg hader ikke at vide det,” mumlede hun lavmælt, før hun sukkede igen og gik over til sengen. Hun smed sine hjemmesko og kravlede ned under sin dyne, uden at alvoren forlod hende. I stedet blev der plads til den samme rugen, som havde optaget så meget af hendes tid på det sidste.
Hun krøb sammen på siden i sengen med sit hoved på hovedpuden og blikket rettet ligefrem. Erics fornuftige konklusion, om at de ikke kunne komme videre, var helt korrekt. Den hjalp bare ikke rigtig på hendes frygt.
Bidende sig selv i underlæben lod hun for syvtusinde gang sine fingre glide forsigtigt over sit eget maveskind, før hun lukkede øjnene og i stedet lod armen falde til madrassen foran sig. Hun krummede sig en anelse mere sammen og forsøgte at overtale sig selv til at sove med en pande rynket i bekymring.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 2, 2012 22:23:48 GMT
Don't fight with the pillowbut lay down you headand kick every worry out of bed- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric lod den ene hånd glide op i hendes nakke da hun gemte ansigtet mod hans brystkasse og lagde et kort øjeblik kinden mod hendes hår igen for så igen at løfte hovedet da hun lagde hænderne mod hans skuldre og skubbede sig væk. Han lod modvilligt armene falde ned langs sine sider og så alvorligt på hende og fulgte hende med blikket som hun gik tilbage til sengen.
Han fulgte ikke selv efter lige med det samme, men blev stående og så mod sengen mens hun krøb ned under sin dyne, men ikke ligefrem lignede mønsterbilledet på en afslappet person der var tæt på at falde i søvn. Han tog en dyb, næste lydløs indånding og gik så langsomt tilbage til den modsatte side af sengen og krøb uden et ord ned under sin egen dyne.
Han lagde sig på siden med ansigtet ind mod midten af sengen og lå nogle lange øjeblikke blot og så på omridset af hendes liggende skikkelse i halvmørket. Så løftede han sig op på den ene arm og krøb helt op bag hende og lukkede den ene arm fast omkring hende, før han lod hovedet falde ned på det yderste af hendes pude og lukkede øjnene med en svag panderynke "Jeg tager en fridag i overmorgen og tager med dig. Jeg har rigeligt til at stå jeg ikke har brugt." hans stemme var ikke meget mere end en høj hvisken, men lagde alligevel ikke op til diskussion "Vi klarer det.. også det.." han tog en dyb indånding med næsen tæt på hendes blottede nakke og blev liggende urørlig bag hende uden at krybe tilbage på sin egen side.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 3, 2012 10:44:42 GMT
... but not what I amin search of...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie havde bare lyst til at sove og glemme, at der var en mulighed for, at hun havde en levende ting voksende inde i sig. At søvnen sikkert ville medbringe flere drømme om lige præcis det var dog ikke fjernt fra hendes tanker og hun var stadig anspændt, både da Eric sluttede sig til hende i sengen og da han krøb ind til hende. Hun rykkede lidt på sig, trykkede sig antydningsvist ind imod ham og løftede sin øverste hånd, for at lægge den oven på hans, uden nogen protester over hans klare udmelding. På sin hvis ville hun gerne have været alene om det – primært for at spare ham for den beslutning, som han tydeligvis ikke kunne bære tanken om – men på den anden side var det betryggende at vide, at han ville være der, uanset hvad beskeden så end var.
I et anfald af morbid humor overvejede hun kortvarigt om Fenella Maverick ville gengælde hende tjenesten, hvis hun provokerede hende på samme måde. Hun skubbede dog hurtigt tanken fra sig og sukkede hørligt, uden at føle sig særlig overbevist om at Eric havde ret i det sidste han sagde. Alligevel flettede hun sine fingre ind imellem hans, før hun svarede med et lavmælt; ”måske.” Hendes øjne forblev lukkede og bevarede for hende en svag illusion om, at de befandt sig lidt mellem tid og rum, løsrevet fra den hverdag, der bankede på om et par timer. Det var lige nu, der var vigtig. Lige nu og dagen efter den kommende. ”Jeg elsker dig,” mumlede hun, før hun slap hans hånd igen og lod sin egen falde til madrassen, forsøgsvis slappende af, så hun kunne stjæle sig bare en smule søvn.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 3, 2012 12:19:34 GMT
Don't fight with the pillowbut lay down you headand kick every worry out of bed- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: C L O S E D Eric følte sig endnu engang mere rolig, da Carrie ikke trak sig væk fra ham, men i stedet trykkede sig lidt ind mod ham og efterfølgende lagde sin hånd over hans mens han talte. Han tav igen og nåede at lukke øjnene med kinden hvilende mod hendes pude, før følelsen af hendes fingre der sneg sig ind mellem hans gjorde sig gældende.
Han nikkede svagt, uden at give sig til at argumentere mere for sagen. Hendes tvivl var ganske reel og han kunne ikke på nogen måde sige sig fri for selv at tvivle blot en lille smule på sine egne ord, men det var alt sammen noget der fik lov at forblive usagt. I stedet gav han blot hendes hånd et forsikrende klem og lukkede så øjnene igen med et lavmælt suk og forsøgte at koncentrere sig kun om den velkendte og særdeles ønskede følelse af hende tæt på. Hendes lavmælte ord fik ham til at smile varmt uden at han åbnede øjnene, for så at løfte hagen lidt og plante et blidt kys i hendes nakke "Jeg elsker også dig.." svarede han lavt og lidt pr automatik, men på ingen måde mindre oprigtigt. Han lod armen blive liggende hen over hende selv da hun slap hans hånd igen og blev liggende nøjagtigt hvor han lå, indtil han endelig fandt nok ro til at falde i søvn igen.
|
|